Julehilsen til Grønland

1976.49.ark1b.jpg
Julehjerte fra 1976

Mon julemanden også læser med her på bloggen for at komme i julestemning? I hvert fald har der i timerne omkring midnat mellem d. 23. og 24. december været sytten besøg fra Grønland på bloggen. Juullimi Pilluarit!

IMG_4067
Sytten besøg fra Grønland

Her ses en fin gammel juletrækurv af Karen K. med Grønlandsmotiver. Billederne tilhører instagramprofilen kirstinejensendk, og er brugt med tilladelse.

Sad du også og så “Den store jule- og nytårsbagedyst” på DR1 lillejuleaften? Nåede du så også at opdage, at noget af Karen K.’s julepynt fik et lille øjebliks TV-tid i programmet?

Skærmbillede 2017-12-24 kl. 09.40.19.png

Her roder to af deltagerne, søskendeparret Jesper og Susanne, i kassen med gammel julepynt og finder en juleuro, som de begge to husker.

Nisserne er tegnet af Karen K. og blev bragt i Familiejournalen i 1991. I alt var der otte småtykke nissebørn, som du kan se her.

1991.ark1.ark2.forside1991.ark3.ark4.forside

I 90’erne blev Karen K.’s julepynt i Familiejournalen ikke længere trykt på bladets lidt tynde sider, men på selvstændige ark af kraftigt, blankt papir. Og så var der tryk på begge sider! Man skulle altså ikke som i 80’erne klippe både en forside og en bagside til hver nisse ud og lime dem sammen. Stort teknologisk fremskridt!

 

Familiejournalen forslog, at man kunne lave en uro at nisserne, uden dog at vise et inspirerende billede af det færdige resultat. Og sådan en uro har man altså lavet hjemme hos Bagedystdeltagerne, Jesper og Susanne.

IMG_4066.jpg

Og nå ja, mesterværkskagen fra de to Karen K.-glade bagedystdeltagere var jo netop en julehilsen til… Grønland. Sådan hænger tingene nogen gange så smukt sammen.

Skærmbillede 2017-12-24 kl. 10.19.11.png

header-jul-3

 

Juletræet med sit tæppe

Nu er der kun få dage til juleaften, og det er blevet tid til at tage juletræet ind i stuen og pynte det. Et fint juletræ skal også have et fint juletræstæppe, og her har Karen K. også været behjælpelig.

IMG_3883

Dette fine juletræstæppe med applikationer lavet efter mønster af Karen Kjærsgaard fandt jeg i en genbrugsbutik i december i år. På dette blogindlæg fra sidste år kan du læse om, hvordan et par af bloggens læsere og jeg nåede frem til, at nisserne er af Karen K. ved hjælp af et besøg i Den Gamles Bys broderi butik og gamle broderi kataloger.

Her er at par fotos af et Eva Rosenstand varekatalog fra 1970’erne, hvor man ser juletræstæppet.

15218442_10211457172935125_168053208_n15175392_10211457173015127_1827751100_n

Og her er lidt nærbilleder af mit nye, gamle juletræstæppe. Jeg kan godt lide, at den, som har lavet tæppet, har valgt et utraditionelt karrygult kantebånd!

Og nu er tæppet lagt ud og træet pyntet, så juleaften må gerne komme snart.

IMG_4040IMG_4039IMG_4038

Men man kunne jo også vælge et juletræstæppe af papir. Eller det kunne man i hvert fald i 1970’erne, hvor dette svenske juletræstæppe formentlig er fra.

IMG_3989

Tæppet er lavet i kollage- og fototeknik. Oven på en sivmåtte har Karen K. lagt udklippede nisser og en rød sol, som stråler ud fra midten. De to yderste ringe på sivmåtten er malet blå og så er der blevet lagt udklippede hjerter og cirkler løst oven på for at danne en bort. Derefter er det hele blevet fotograferet og trykt som et juletræstæppe. Man kan se, at nisser, solstråler og hjerter kaster skygger ned på sivmåtten. Metoden med sådanne fotokollager blev også brugt f.eks. til julegavepapir i 60’erne og 70’erne.

IMG_3991

 

Juletræstæppet er ikke signeret, men det er karakteristiske Karen K. nisser i en stil fra starten af 1970’erne, som f.eks. også ses på dette julekort.

IMG_3990

Juletræstæppet i papir er kun 48 cm i diameter og er altså kun til et lille juletræ – måske endda et bordjuletræ.

Prøv at se dette kunstige juletræ fra Sommers Magasiners julekatalog i 1959. Her forsøger man at sælge det lille bordtræ, som “de ensommes juletræ”! Det ville man nok ikke gøre i dag. Tankevækkende.

Skærmbillede 2017-12-21 kl. 11.16.32

Der er selvfølgelig – blandt andet – Karen K. julepynt på mit træ igen i år.

IMG_4041.JPG

Til gengæld er topdekorationen blevet lidt utraditionel. Den er dog tidssvarende med Karen K.’s julepynt.

IMG_4026

header-jul-3

 

 

 

 

Flere svenske julbonader

Sidste år ved juletid skrev jeg om de svenske julbonader her på bloggen. Disse julebilleder eller juleplakater har nok aldrig været så udbredte i Danmark som de er i Sverige, men helt ukendte kan de heller ikke have været. Jeg kan huske, at der hang et par stykker i min mormor og morfars hus.

Men hvad er det gode danske ord for sådanne billeder? Familiejournalen kaldte konsekvent Karen K.’s store juletegninger for julepanoramaer. I efterår/vinter katalogerne fra Sommers Magasiner omkring 1960 kan man se omtaler af sådanne billeder. Her kaldes de julefriser. Man kan fornemme, at varehuset har følt et behov for at forklare, hvad disse billeder skal bruges til. Og det er nok fordi brugen af dem ikke har været så udbredt i Danmark som i Sverige.

 

Se f.eks. annoncen her fra julen 1959:

Skærmbillede 2017-12-21 kl. 11.19.08Skærmbillede 2017-12-21 kl. 11.18.43

Også de følgende år solgte Sommers Magasiner julefriser til samme pris, så det må have været et stort parti, de havde købt. Måske havde de importeret dem fra Sverige.

Karen Kjærsgaard kreerede mange billeder i forskellige stil og teknik til svenske julbonader. Måske blev de også solgt i Danmark i et eller andet omfang, men alle dem, jeg har fundet, er i hvert fald trykt i Sverige.

Og hvad er så egentlig det rigtige svenske ord for disse billeder? Jeg bruger det mest udbredte: Julbonad. Men se på billedet her:

IMG_4002.jpg

Her er to svenske julebilleder i deres originale indpakning. (Disse er lavet i tyndt plastik, så de kan sættes på vinduet, køleskabet eller andre glatte flader). Det ene kaldes en julbonad og det anden en julvepa. Har det mon noget med formatet at gøre? Sådan at forstå at julvepa måske bruges om et billede, som er på højkant, mens julbonad bruges om et billede, som ligger ned. En hurtigt google billedesøgning kunne antyde, at der er noget om snakken. Julvepa bruges også om de smalle billeder eller broderier, som man på dansk ville kaldes klokkestrenge – selv om det ord også findes på svensk (klocksträng). Som man kan se er det lidt sprogforvirring også i det svenske, hvor man også nogen gange bruger ordet julfris, og den almindelig hr. Svensson vil nok ikke kunne forklare forskellen. Kært barn har åbenbart mange navne. Men jeg vil gerne høre fra svenskkyndige læsere, som har et bud på terminologien.

IMG_4004.jpg

Nissen, der kommer med gaver på dette billede, er ikke en gammel skægget julemand, sådan som man ellers ofte ser. Karen Kjærsgaars tegnede meget sjældent gamle nisser, i hvert fald ikke så tidligt i sin karriere som denne bonad, som jeg gætter på kan være fra 60’erne. Det er en slags kollage, hvori der indgår rigtig legetøj, som måske kan hjælpe til at datere billedet.

Zebraen er en Kai Bøjesen zebra, men det gør os ikke klogere på billedets alder, for disse zebraer er produceret siden 1935, og så gammelt er nissebilledet i hvert fald ikke. Da var Karen Kjærsgaard kun 3 år. I dag er det nok de færreste, der ville give deres børn Kai Bøjesen dyr som legetøj, når man tager priserne på dem i betragtning. Racerbilen og stabeltårnet i gavesækken kunne ligne Brio, men jeg har ikke kunnet finde nogen direkte parralleller. Jeg tænker, at legetøjet samlet set kan være fra omkring 1960 ,og at billedet kan have samme alder. Men Karen Kjærsgaard kan selvfølgelig også have lavet sit billede senere og brugt “gammeldags” legetøj i kollagen.

Her er en fin julbonad af papir, hvor nisserne spiser grød, mens musene piler omkring fødderne på dem. Bemærk, at nisserne spiser med plastikteskeer!

IMG_3997IMG_3998IMG_3999IMG_4001

Den lange smalle tegning her, burde man nok kalde en julefrise. Udfra tegnestilen, tror jeg, Karen K. har lavet den i 1960’erne:

IMG_4085

IMG_4090IMG_4089IMG_4087

Engle danser også om juletræ:

IMG_3992IMG_3993IMG_3994IMG_3995

Ligesom nisserne. Denne bonad har varenummer 7065:

IMG_4021IMG_4022

Nisserne fodrer dyr i skoven. Denne bonad har varenummer 7190:

IMG_4017IMG_4018IMG_4019IMG_4020

Og nu er musene også kommer i stadstøjet og er med i pardansen ved juletræet. Denne bonad har varenummer 7552:

IMG_4007

IMG_4008

Engang i fortiden har bonaden kostet 7,50 svenske kroner.

IMG_4006

Mange svenske papirting fra Karen K. har fircifrede varenumre, som begynder med 70, 71, 72 osv. Jeg har tænkt på om de to første cifre, men kan betegne det årstal, hvor et produkt er udgivet, og at de to sidste cifre, så er produktnumre. I så fald er de tre bonader herover fra første halvdel af 1970’erne. Det skal der forskes mere i.

Hvis bonaden med nr. 7552 kostede 7,50 kr ved juletid i 1975 ville det svare til ca. 40 svenske kroner i dag. Det synes jeg dog umiddelbart lyder lidt dyrt, papirvarer var billig julepynt. Og derfor skal vi være endnu gladere for, at nogen har passet godt på disse gamle billeder, så de stadig findes i dag.

header-jul-3

 

 

 

 

 

Juleremser

Juleremser, hvad er det? En remse er jo typisk sådan en lille række vrøvleord eller et rim, som man kan gå og sige for sig selv. Men det er ikke sådanne remser, jeg tænker på i dag.

Man kan selv lave sin egen jule- eller nisseremse ved at folde at stykke farvet papir på den rigtige måde, klippe en nisse i papiret, og når man så folder det ud har man en hel række af ens nisser, der måske holder hinanden i hænderne. Det kunne se sådan her ud.

IMG_3959.jpg

Billedet er dog lidt snyd, for nisseremsen her er ikke hjemmelavet. Den er industrielt fremstillet som reklame for en odenseansk butik for en del årtier siden og har trykte ansigter på den anden side.

IMG_3960

Jeg ved ikke præcis, hvornår sådanne juleremser havde deres storhedstid, men jeg gætter på, at det var i begyndelsen af 1900-tallet og frem til 1960’erne. Til gengæld synes jeg, det er på tide, at juleremser får en revival. Og hvorfor ikke dem, som Karen K. har tegnet?

I papirvarehandler kunne man før i tiden købe billige færdiglavede nisseremser, som var lige til at sætte op på hylden, og som måske kun overlevede en enkelt jul. Engang i 1960’erne lavede Karen K. denne remse.

nisseremse lang
Billedet tilhører en svensk samlerven og er brugt med tilladelse.

Som på de fleste andre remser af denne type har nisserne ikke nogen bagsider, men er ens på begge sider – selvfølgelig blot spejlvendt.

Omkring 1960 lavede Karen K. dog disse fine juleremser, som var lidt avancerede ved at nisser og engle havde rygge.

IMG_3661

 

 

Jeg har undret mig lidt over, hvad det er for en gul firkant, som er på den hvide engels kjole. Det ligner næsten et stykke tape, som har sat sig fast. Er det mon noget, som er gået fejl i produktionen? Uanset er det nogle meget fine engle.

IMG_3656

Ca. 20 år senere i 1982-1983 kunne Familiejournalens læsere lave deres egne Karen K. remser med både nisser og engle. De blev godt nok ikke omtalt som remser i bladet, men som en “klip og klæb serie” af julepynt.

Fra 1974-81 havde Karen K. tegnet julekurve og kræmmerhuse til Familiejournalens december numre, men nu var det tid til noget nyt. Nisserne fra julekurvene og englene fra kræmmerhuse sprang ned fra juletræpynten og fik nyt liv med både for- og bagside.

Det hele startede med denne lille engel i Julehæftet 1982. Ikke med en tryllestav, men med en dirigentstok, og dermed var tonen slået an for det nye gør det selv julepynt.

IMG_3915

Jeg kan tydelig huske, at jeg samlede disse engle i min barndom, sikkert klippet ud af min mormors familiejournaler. De engle er dog for længst gået til, så nu har jeg været i gang med at lave nye.

IMG_3919

Og pludselig huskede jeg alt for tydeligt, hvor svært det var at klippe de de små spidse englevinger pænt ud. Det er det stadig! Familiejournalens trykketeknik var ikke præcis nok til, at figurerne kunne trykkes med for og bagsiden. Så læseren måtte selv klippe først forside og så bagside ud og klistre dem sammen.

IMG_3927IMG_3930

IMG_3916

Den første engel viste sig, at være dirigent for et lille englekor, som fulgte i de kommende uger. Det blev til seks ens af de syngende engle og én dirigent. Dermed fulgte Karen K. en af julepyntens udskrevne love. Nemlig at nisser helst skal være forskellige og sjove og beskæftiget med hver sin unikke opgave – ligesom smølfer. Engle derimod må gerne være ens og anonyme og i store klynger.

I 1983 fulgte dog flere engle, som kunne sluttes til skaren, hvis man havde gemt englene fra julen 1982. Og her blev variationen lidt større med harper, trompeter og fløjter.

IMG_3921

IMG_3928IMG_3929

Nu kunne man lave et helt lille englekor og orkester.

IMG_3926

Sammen med engleremserne fulgte nisseremser. Man kunne godt blive lidt overvældet af de lange beskrivelser af, hvordan nisserne skulle samles:

IMG_3961.JPG

og undervejs måtte man lære sig nye ord som “klæbeflap” og “ståstykke”.

IMG_3933

Men det gik alligvel til sidst. Også selv om nogen prøvede at sabortere alt det klip og klæb halløj:

IMG_3935

Nisserne fra 1982 havde travlt med at arrangere julefesten med juletræ, pakker, lys og masser af mad.

IMG_3953

IMG_3958

IMG_3956IMG_3957

Det blev en rigtig fin nisseskare til sidst

IMG_3955

I 1983 havde Karen K. tegnet nogle andre nisser til Familiejournalen. De havde travlt med udendørs juleforberedelser, men dem må I se en anden gang.

Som reklame for julepynten inde i bladet var der en stor nissepige på forsiden af et af bladene i 1982. Her er hun så kravlenisse på et billede af Ib Andersen.

IMG_3946

header-jul-3

 

 

En nissegåde er løst

Det er vigtigt at kunne erkende, når man har taget fejl, men sidenhen er blevet klogere. Det skal bloggen handle om i dag.

For et år siden skrev jeg her på bloggen om nogle små porcelænslysestager, som var formgivet med udgangspunkt i Karen K.’s dekorationsnisser i karton. Ligheden var ret åbenlys.

Samtidig skrev jeg også om en anden lysestage med en nissepige, som godt nok lignede de andre i udformningen, men som jeg ikke mente, at Karen K. stod bag. Sådan ser den ud:

IMG_3874

Men for at par dage siden modtog jeg en besked fra Lone, en læser af bloggen. Hun gjorde opmærksom på, at nissepigen på stagen mindede ret meget om en lille nisse af karton, jeg selv lige havde skrevet op på et at de seneste blogindlæg.

IMG_3875.JPG

Og jeg må jo give Lone helt ret! Nissehuen, blomsterranken, pandehåret, sløjferne i fletningerne og det blufærdigt nedslåede blik er meget ens hos de to nissepiger. Så denne lysestage er også lavet med udgangspunkt i en Karen K. nisse!

Det er underligt, hvordan mange ting pludselig sker samtidigt. Jeg vidste, at der fandtes en stage med en nissedreng, der hørte sammen med stagen med nissepigen med blomsterranken.

IMG_3906

Og samme dag, som jeg fandt frem til nissedrengen, faldt jeg over denne juleuro af Karen K., som jeg ikke kendte før.

IMG_3842

Der er ingen tvivl om ophavskvinden bag denne juleuro, for den er signeret.

IMG_3847

Ned fra uroens grankrans hænger netop nissepigen med blomsterranken. (Jeg er glad for at jeg i det mindste havde gættet rigtigt i det blogindlæg, som du kan læse ved at klikke her, at nissepigen i karton måtte stamme fra en juleuro).

IMG_3871

I uroen drejer også en lille nissedreng med grøn jakke og røde bukser rundt. Præcis som drengen på lysestagen. Og kigger man nærmere efter er der flere ligheder. Den hvide krave, pandehåret, armstillingen og de hjerter, som han holder i hænderne. Faktisk var det lidt svært, at se, hvad porcelænsnissen stod med i hænderne, men når man har set juleuro, er det tydeligt, at det er julehjerter.

Selv bagfra ligner de små papnisser fra uroen de to nisser på lysestagerne. Så det kan vist godt konstateres, at lysestagerne her også er af Karen K. Eller i hvert fald formet ud fra Karen K.’s uronisser.

Tak til Lone for det skarpe blik og for at give sig tid til at skrive en kommentar.

IMG_3876

header-jul-3

 

Tilbage på forsiden – efter 47 år

I de sidste par dage har jeg fået mange beskeder fra folk, som ville fortælle mig en Karen K. nyhed. Tak fordi, I skrev, for ellers havde jeg ikke opdaget, at Familiejournalen i denne uge (uge 51 2017) har en forside kreeret af Karen K.

IMG_3900.jpg

Det er samme forside, som prydede bladet for lidt mere end 47 år siden, nemlig i uge 49 1970. Jeg synes, Karen Kjærsgaards julehygge med den lille nisse på loftet stadig holder her så mange år efter.

Dengang kunne man også købe det lille nissebillede som indrammet billede til børneværelset, eller måske endda til stuen, hvor de voksne også kunne se det.

IMG_3901

Nissen og katten med det sultne, skælmske udtryk sad også modeller til en af de små plastikfigurer, som både dengang og i dag er populære.

IMG_3902.JPG

Inde i det nye blad skriver chefredaktør Søren Johannesen fint om de minder, som Karen K. nisser, julepynt, julepanoramaer osv. vækker hos ham – og sikkert også hos mange andre. Det er en flot omtale af Karen Kjærsgaards værk, men den kan du læse, hvis du køber bladet.

Så får du oven i købet ti til og fra kort, som også er kreeret af Karen K. Det er er en god gammel tradition, at Familiejournalen bringer til og fra kort til at klippe ud på bagsiden af det kraftige blanke omslag i den sidste uge op til jul. Tidligere år har tegnere som Gil, Verner Hancke og Wilhelm Hansen lagt streg til disse til og fra kort, men så vidt jeg ved, er det første gang Karen K. står bag.

IMG_3903

Det er naturligvis også gamle billeder. Nemlig tre juleforsider fra Familiejournalen i 1969, 1970 og 1972.

Her kan du se de originale forsider:

IMG_3905

Julen 2017 nærmer sig med hastige skridt. Jeg håber, at få tid til at skrive om endnu mere af Karen K.’s julepynt i de kommende dage, så tjek tilbage på bloggen i de nærmeste dage.

header-jul-3

Julekort fra nær og fjern

Noget af det bedste ved julen er få julekort fra nær og fjern. Siger Jesper Fårekylling ikke noget i den retning i Disneys juleshow?

Hvor mange julekort har du fået i år?

Årets status på julekort hos mig er:

Julekort modtaget: 0

Julekort sendt: 0

Julekort købt: 5 (?)

0BA9448F-159B-4453-9A63-CDA2A04F512C

De kort, jeg har købt, er allesammen gamle og tegnet af Karen K., og selv om det er dejligt at se på de fine tegninger, så er det også rigtigt sjovt at vende kortene om og se de håndskrevne hilser på den anden side og gætte på, hvem afsenderen og modtageren var engang i tiden.

1EB94DA7-01B6-4878-B78E-30468D9DED1A

Det her julekort er sendt i 1956. Det må være et af de allertidligste Karen K. julekort, fra før hun blev freelancetegner i 1957. Der er ingen Karen K.’s signatur på kortet, men i følge Per Sørensens imponerende hjemmeside om danske postkortkunstnere skulle den være god nok, selv om stilen ligger et stykke fra Karen K.’s senere karakteristiske juletegninger.

505192F9-7C76-4BA7-8CED-90D732F4EB3D

Julehilsnen på kortet er lidt rørende:

Kære Fru Håkonson. Det er jo meget længe siden jeg har set dem derfor vil jeg skrive et kårt til dem. Og jeg vil meget hellere gå på Tårbæk skole. Og denne skole jeg nu går på den hedder Østre skole. Kærlig hilsen fra Jette.

Mon der stadig findes skoleelever, der skriver julehilsner til deres tidligere skolelærerinder?

4D9ACCB1-2978-4B8D-B65B-FDC05F8F063D

Det her svenske julekort, som vist nok er sendt i 1965 er også til en lærerinde:

Nemlig småbørnslærerinde Anita P…….. i Garphyttan

Snälla Anita. Tack så hjärtligt för brevet. I år lyser väl julljusen vackrare än någon gång. Hoppas att det lilla livet arta sig riktigt väl. Hjärtliga julhälsningar och gott Nytt år. Tant Brühner

Sjovt nok har jeg fundet to julekort sendt med et års mellemrum (1957 og 1958) fra Ellen H….. i Århus til fru Stubager i Ringe. Fru Stubager er ikke selv lærerinde som de to foregående julekortsmodtager, men er gift med en overlærer.

4DAFB974-258D-4F28-98B2-685C1B283DB0

I 1957 skriver Ellen fra Århus:

Kære Fru Stubager. En rigtig god jul ønsker jeg dem, deres mand og børn; deres drenge må jo snart være store, sådan som tiden løber. Jeg har haft Erik (min brors nr. 2) boende i efteråret; det var vældig hyggeligt; nu er han på Askov,  men kommer igen til sommer, hvis han vælger medicinen. 

Og så er tilføjet, skrevet på hovedet, som en eftertanke:

Håber det lykkes engang at træffes igen. Rigtig mange hilsner Ellen H…..

Så kom 1958 – et år med 365 dage – men jeg tror ikke, at Ellen og Fru Stubager nåede at se hinanden i 1958 heller. Kort før jul 1958 skriver Ellen fra Århus (kortet er sendt d. 21. december):

Kære Fru Stubager. En rigtig god jul ønsker jeg dem, deres mand og børn. Jeg håber alt står vel til? Her går det godt, jeg har min brors næstældste – Erik – boende, han studerer medicin, og det er svært hyggeligt at have ham; jeg håber vi engang har held med at træffes. Alt godt i det nye år. Deres Ellen H…..

48EAFF6B-6304-4245-BABE-EC302B5E235E

De to julekort til fru Stubager er forresten fra sammen serie af Karen K. julekort, så måske havde Ellen stadig nogen kort til overs fra  den pakke hun købte i 1957.

IMG_3962.JPG

9F1AFC7E-865F-4F0A-87C3-0522F380F651

Dette lille muntre grisekort er et dobbeltkort, som er sendt fra Valby d. 21. december 1965. Hvem modtageren er ved, man ikke, navnet har stået på kuverten, som forlængst er væk. Julehilsnen er kort, måske endda lidt bøs:

En rigtig glædelig Jul og et godt Nytaar ønsker jer begge. Schou. Hvor bliver kalenderen af?

Schou er ikke påvirket af retskrivningsreformen af 1948. Hos Schou bruges stadigt dobbelt-a og store bogstaver i navneordene.

F0C0ECEE-7C37-45AD-83C6-CE347CB0B65E

Det sidste julekort er langt nyere. Det er sendt i 2006 fra Madison et sted i USA og til Sverige og minder om, at Karen Kjærsgaard tegnede kort til det amerikanske marked langt ind i det 21. århundrede. Afsender af kortet er et ægtepar og modtagerne er “Kära vänner!” hjemme i Sverige.

I kortet står bl.a.:

Vi skriver det här från ett grått och dimmigt Madison och som vanligt ser det ut att bli en snöfattig jul. Bush har säkert sin hand även i detta….. Allt går sin gilla gång här hos oss. L… ägnar mycken tid åt sin hund Tucker och H… går på sin hormonmedicinering. Det blir en stillsam jul här hemma med säkert för mycket mat. Man får läsa en god bok och kanske knäcka några nötter? Hoppas allt är bra med er och er family.

Det var et lille indblik i julehilsner skrevet på bagsiden af Karen K. julekort. Teksten på julekort er næsten en helt litterær genre for sig selv. Ofte har man ikke set modtageren i endnu et år, og når man så skal referere hele året i telegramstil, har man så meget at sige, og man ofte ikke får sagt noget alligevel. Et gennemgående tema er dog ønsket om og længslen efter snart at ses igen.

Det bliver spændende at se og læse, hvilke julekort fra fortiden, der når frem inden julen næste år.

header-jul-3

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En engels julekalender

Den her engel landede en gang i løbet af det forgangne år i mit hus. Hun var egentlig lavet til eksport til USA. Made in Denmark står der bag på hende. Men enten kom hun aldrig afsted eller også er hun fløjet tilbage over Atlanten.

IMG_3793

Der er nok ca. 55 år siden hun kom til verden på papirvarefabrikken Levison Jr. Så det er ikke så mærkeligt, at hun både har mistet sine vinger og tabt sit hoved et sted på færden.

Hun står og pynter på bordet, og så gemmer der sig en julekalender bag blomsterne i hendes kjolekant.

IMG_3794

24 bittesmå låger, som allerede er åbnet på forhånd. Derfor er det heller ikke helt snyd, at jeg kigger bag ved alle lågerne selv, om vi kun er nået halvvejs gennem dagene til jul. (Spoiler-alert, læs ikke videre, hvis du ikke vil se hvad der gemmer sig bag lågerne!)

Engelens julekalender er fra dengang, hvor man var mere nøjsom. Ingen slik eller gaver hver dag frem til jul, men bare et lille simpelt billede bag ved hver låge. Kunne man mon begejstres over det i 1960?

IMG_3820

 

Jeg kan i hvert fald godt begejstres her mange år efter af 24 bittesmå Karen K. emojies med juletema.

Her er de første 21:

Skærmbillede 2017-12-12 kl. 21.52.33

Og så de sidste tre fra d. 22., 23. og 24. december:

Skærmbillede 2017-12-12 kl. 21.52.48

Jeg må sige, at det er lidt en spøjs beslutning, at der bag juleaftens låge gemmer sig en Luciabrud.

Har du selv snydt med julekalenderne gennem livet, eller kunne du godt vente til næste dag med at åbne morgendagens låge? Fortsat god og tålmodig december til alle.

header-jul-3

 

 

 

Kræmmerhuse

Jeg har opdaget, at Karen K. bloggen bliver brugt som opslagsværk. Det, synes jeg, er super dejligt. For nyligt er der blevet efterlyst en oversigt over Karen K.’s kræmmerhuse, så den vil jeg prøve at give her. Jeg kender langt fra dem alle for hun har sikket lavet flere hundrede, men her skal I høre om dem, jeg kender til. De er først og fremmest, de kræmmerhuse, som Familiejournalen har bragt i årenes løb.

Slutningen af 1960’erne?

Men vi begynder med dette store ark, som man har kunnet købe i fri handel i bog- og papirhandlere.

IMG_3229

Jeg gætter på, at det er fra slutningen af 1960’erne, og det er tidens glade hippefarver, der får frit spil.

 

Hvis ikke arket havde været signeret Karen K. havde jeg nok aldrig gættet på, at det var hende, der har tegnet dem.

IMG_3230

Kræmmerhusene i kradse farver og stort set bare med mønstre og striber er nemlig langt fra den stil, som de fleste forbinder med Karen K.: Søde nisser og engle i gammeldags stil eller almuetegninger.

Sjovt nok referer Karen K. til sine egne hippiekræmmerhuse i andet af sin julepynt, som nok er fra ca. samme periode.

IMG_3674

På de her genialt hyggelige grangrensguirlander af karton gemmer der sig gengivelser af rigtig julepynt, bl.a. af noget fra Karen K.’s egen hånd.

IMG_3676.jpg

Ligheden med kræmmerhusene fra det store klippeark er ikke til at tage fejl af.

IMG_3678

Man må næsten tro, at nissekræmmerhuset her også eksisterer som et ægte kræmmerhus, men er jeg endnu ikke faldet over, så det må være gætteri.

1966-67

Det var dog ikke kun hippiekulteren og dens farveglæde, der var trendy i slutningen af 1960’erne. Man dyrkede også den gamle bondekultur og almuekunsten.

thumb_img_3440_1024.jpg

I 1966 og 1967 bragte Familiejournalen ved juletid nogle store klippeark med Karen K. julepynt i almuestil. Her begyndte en lang tradition med, at Karen Kjærsgaard tegnede julepynt til bladet.

Der var 6 kræmmerhuse på hvert ark. Herunder ses kræmmerhusene fra 1966 i nærbillede – nogle af dem med krøllet hank, som det hedder i julesangen.

IMG_3367IMG_3368IMG_3370

1974

IMG_3612.jpg

I 1974 skete der noget meget stilfærdigt i Familiejournalens julehæfte. Under den uprætentiøse overskrift “Her er et kræmmerhus…” gav bladet sine læsere et lille kræmmerhus med en syngende engel til at klippe ud og hænge på juletræet.

IMG_3611.jpg

For de, som elsker Karen K.’s julepynt, var dette dog en vigtig begivenhed. Englekræmmerhuset blev det første af 104 stykker juletræspynt i samme stil, som Karen K. tegnede til Familiejournalen i 1974 og over de efterfølgende 7 år. De meget kendte hjertekurve med hjerte. kan du læse om ved at klikke her. Men det er lige før kræmmerhusene er mine favoritter.

Allerede fra første år havde Karen Kjærsgaard lagt en plan. Hun tegnede 8 hjertekurve med nisser under et bestemt tema hvert år. I hvert år tegnede hun 5 kræmmerhuse med engle (eller andre religiøse motiver i et enkelt tilfælde). Kræmmerhusene med engle var også hvert år samlet i små serier, som havde fællestema eller måske fortalte en lille historie. I 1974 var det et englekor og -orkester, man fik samlet.

thumb_1974.49.klippeark2_1024thumb_1974.51.ark5_1024

Karen Kjærgaard foreslog selv i bladet, at man hængte pynten på juletræet, og at man hængte englene øverst på træet og tættest på julestjernen. Nisserne kunne man fordele længere nede på træet, tættest på gulvet.

1975

Året efter dukker der endu et englekræmmerhuse op i Familiejournalens julehæfte sidste i november og bebudede både julens kommer og årets julepynt fra Karen K.

IMG_3613.jpg

I de følgende to uger fik med hjertekurve med nisser og i det blad, som kom omkring tredje søndag i advent kom kræmmerhusene. Det blev fast tradition at julepynten kom på denne måde: først et kræmmerhus, så fire hjertekurve, så fire hjertekurve og til sidst fire kræmmerhuse. 1975 var dog lidt utraditionelt i den forstand, at englene fra julehæftet ikke fik følgeskab at flere engle, men af nogle andre af julens hovedpersoner, nemlig Jomfru Maria med Jesusbarnet og de hellig tre konger: Kasper, Melchior og Baltazar.

IMG_3615IMG_3616

På den måde kommer de fem kræmmerhuse fra 1975 til at udgøre en lille julekrybbe i sig selv. Selv om Karen K.’s naive stil er bibeholdt, synes jeg, at stilen også virker inspireret af russiske ikoner.

1976

IMG_3636.jpg

Det følgende år fyldte englene igen på kræmmerhusene –  denne gang iklædt hvide pelshuer og matchende pelssko. Et af årets temaer var engle som er travlt beskæftiget med at lave snevejr.

IMG_3634.jpg

Der var et lile brud på traditionen det år – eller traditionen var ikke helt en tradition endnu kan man sige. Nisser og engle blev nemlig blandet.

IMG_3633

Det skete aldrig sidenhen.

IMG_3632

1977

Så fulgte englekræmmerhus på englekræmmerhus slag i slag de kommende år, tegnestilen ændrede sig lidt undervejs. Hvert år blev julepynten selvfølgelig bragt på nogle af de sider i Familiejournalen som var i farver og på glittet papir, der var nemlig også dele af bladet som var uden farver og på mat papir. Det var en meget sparsommelig tid.

IMG_3624.jpg

IMG_3621IMG_3622

1978

Personligt er jeg ret vild med englene fra 1978, der er klædt i det, som Familiejournalen kalder “moderigtig vinterstrik”.

IMG_3626.jpg

Ideen med engle i strik er ret original, her er ingen hvide kjoler. Jeg synes striktrøjer og strikhuer gør englene lidt ekstra skandinaviske og hjemlige.

IMG_3628IMG_3629

Jeg er også ret begejstret for englen med paraplys – det ser man ikke så tit. Mon engle bruger paraply som faldskærm, når de skal lande?

1979

thumb_1979.48.ark0a_1024.jpg

Heldigvis vendte engle i moderigtig vinterstrik tilbage i 1979.

IMG_3594.jpg

Englene er dog også klædt i sommerkjoler på et af kræmmerhusene, hvilket må siges at være ret originalt.

Jeg tror, at Karen K. har været inspireret af Ingemanns salmer her. Engle daler som bekendt “ned i skjul” og “flyver hid med paradisgrønt”, som man synger i “Glade jul”. I Blomsterne har de plukket på “paradisets enge”, og da de står i den snedækkede by har det bragt lidt af “Gud himmeriges fryd” med til de små.

Eller sagt med Ingemanns ord:

Guds Søn var selv et barn, og på krybbestrå han lå,
hans vugge stod på jord foruden gænge.
Guds Himmeriges fryd har han lovet de små
og blomster fra Paradisets enge.

Du kan selv tjekke salmerne “Glade jul” og “Nu titte til hinanden” på Den Danske Salmebog Online, hvis du ikke har salmebogen på hylden.

1980

IMG_3600.jpg

I 1980 blev julen bebudet med trommende engle i Familiejournalens julehæfte. Ved siden af var der reklamer der minder om, at 1980’erne var kuponhæfternes tid.

IMG_3603IMG_3604

1980 danner englen igen kor og orkester lige som i 1974 – men med større besætningen denne gang. Hvad er det egentlig for nogle mærkværdige guitarviolinbratscher englene spiller på?

1981

IMG_3592.jpg

I 1981 fik vi svar på, hvor englenes striktrøjer og huer kommer fra. De laver dem selv. PÅ kræmmerhuset i julehæftet er de ved at vinde garn. På den modstående side er der reklamer for ikke helt billige julegaver fra EVA. Det var for dem, der havde godt med penge i der i starten af 1980’erne – og det var bestemt ikke alle.

IMG_3597.jpg

På de næste kræmmerhuse kan man se englene strikke, stroppe strømper og pudse støvler. Det er ellers normalt nisseopgaver hos Karen K., så det er hyggeligt at vide, at engle også beskæftiger sig med den slags.

IMG_3598

Til sidst flyver englene ud i snestorm med lommetørklæder under de snottede næser.

1982-1987

Kræmmerhusene fra 1981 blev de sidste af denne type, som Karen K. tegnede til Familiejournalen. Fra 1982 og et par år frem tegnede hun anden julepynt, som man kunne klippe ud og samle. Måske er det tilfældigt, men det var også i 1982 at Familiejournalens format skrumpede. Fra 31×24 cm til 28×21 cm. Måske synes Karen K. at det nye format blev for småt til hendes kræmmerhuse og hjertekurve. Eller måske var det bare tid til forandring. Julepynten fra 1982 og 1983 skriver jeg om en anden gang på bloggen. Men du kan allerede nu læse om Nils Holgersson juleuroen fra 1984 ved at klikke her.

I 1985, 1986 og 1987 var der slet ingen Karen K. julepynt i Familiejournalen.

1988

Men i 1988 skete der atter noget. I Familiejournalens julehæfte fandt man et kræmmerhus – ikke med en engel – men med en gammel konge, som bebudede en ny serie kræmmerhus fra Karen K.

IMG_3639

Kræmmerhuset sad side om side med en cigaretreklame. Den var nok ikke gået i dag. Stilen på kræmmerhuset var lidt anderledes end de sidste kræmmerhuse, som var i bladet syv år tidligere. Og selv Karen K.’s velkendte signatur havde ændret sig. Nu stod der bare Karen og håndskriften var også anderledes. Man fornemmede at en ny tid var indtrådt.

I de næste numre af bladet fulgte flere kræmmerhuse, så det blev er en helt lille julekrybbe på kræmmerhuse. Der var kun plads til et kræmmerhus på hver side nu, men alligevel blev det til hele 7 kræmmerhuse, hvor der før var fem hvert år.

IMG_3641.jpgIMG_3644.jpgIMG_3683 2.jpg

Det sidste kræmmerhus med stjernerne var næsten udelukkende et stiliseret mønster. Det kom der mere af det følgende år.

1989

IMG_3662.JPG

I 1989 julehæftet medfulgte et løst ark på kraftigt glittet papir med Karen K. kræmmerhuse, i et ret ny stil, som dog nok svarede meget godt til smagen i starten af 1990’erne.

 

De næste uger var der lignende kræmmerhuse på bladet tynde side, så de krævede afstivning bagpå, hvis man ville samle dem.

IMG_3664

Som om stilen var ny, moderne og lidt kold kan man på de sidste kræmmerhuse dog godt se, at Karen K. nok har været inspireret af den almuestil hun tegnede kræmmerhuse i i 1967, og som ses her:

IMG_3685.JPG

 

1993

Midt i 1990’erne var der igen kræmmerhuse af Karen K. i Familiejournalen. Eller måske er det mere rigtigt at kalde dem julekurve, for formen var ikke den traditionelle kræmmerhusform, men her er de i hvert fald.

Kræmmerhusene fra 1993-1996 var på løse ark af stift glittet papir og med ensartet farve på bagsiden. Man skulle altså ikke længere stive julepynten af med papir, før man kunne samle den, og man klippede heller ikke i bladet.

IMG_3686IMG_3687

Lige som i 1989 greb Karen K. tilbage til sin egen gamle julepynt og brugte elementer fra den i sine nye kræmmerhuse. De dansede nisser med støvler på kræmmerhuset øverst har hun f.eks. lånt fra sin egen uro “Juleskibet” fra 1972, som ses her:

IMG_3703.jpg

Og i øvrigt er kræmmerhusene dekoreret med de naturalistiske blomster og plantemotiver som Karen K. i sær beskæftigede sig med fra 1990’erne og frem til ca. 2011, hvor hun indstillede karrieren.

Jeg tror, der må have været flere kræmmerhuse i Familiejournalen i 1993 end disse to ark, men jeg kender dem ikke. Hvis nogen af bloggens læsere ved mere, vil jeg gerne høre fra jer.

1994

I 1994 var der hele tolv kræmmerhuse med bamser, nisser engle og blomster i Familiejournalen.

IMG_3688IMG_3689IMG_3690IMG_3691IMG_3692IMG_3693

1995

I nogle af kræmmerhusene fra 1995 greb Karen Kjærsgaard tilbage til sine egne julekort fra lige omkring 1970. Det kan du læse om ved at klikke her.

IMG_3694IMG_3695IMG_3696IMG_3697

Striberne nederst på hvert kræmmerhus minder faktisk om Karen K.’s egne kræmmerhuse fra sidst i 1960’erne, som du så allerførst i dette blogindlæg.

1996

Kræmmerhusene fra 1996 havde fuglemotiver, som var hentet direkte fra Karen Kjærsgaard egne julekort fra 1984.

 

Selv om det er fine motiver og meget flotte gengivelser af vinterens fugle, er disse motiver nok dem i Karen K.’s produktion, som har mindst interesse i eftertiden. Jeg synes dog, man kan mærke, at Karen K. selv brændte for disse motiver. Måske var hun blevet en smule træt af nisser efter at have tegnet den i over 30 år.

2000

IMG_3666.jpg

Karen Fjord Kjærgaard var født i 1932. Alligevel var hun aktiv som tegner langt ind i det nye årtusind. I 2000 fulgte dette ark med kræmmerhuse på stift glitterpapir med Familiejournalens julehæfte.

2001

IMG_3670.jpg

I 2001 blev der bragt endnu et ark i samme stil.

IMG_3673.jpg

De klare farver, der måske ikke vækker julestemning hos alle, minder ikke så lidt om de kræmmerhuse fra slutningen af 60’erne, som dette indlæg om kræmmerhuse begyndte med. Dermed var ringen sluttet for Karen K.’s kræmmerhuse gennem mere end 30 år. Kræmmerhusene i 2001 blev det sidste julepynt, Karen Kjærsgaard tegnede for Familiejournalen. Men hun fortsatte karrieren i yderligere mindst 10 år, til hun var omkring 80 år gammel.

P.S. Hvis du har fået lyst til selv at samle nogen af de gamle kræmmerhuse. Kan du finde og downloade mange af dem i Esbens fotoalbum på flickr ved at klikke her.

header-jul-3

 

 

GemGem