Her sidst i december er mange nisser ved at gøre sig klar til at rejse derhen, hvor de bor, når det ikke er jul: Skabe, skuffer og kasser på loftet. Inden de sidste rejser væk, vil jeg dog lige fortælle lidt nyt om de populære gamle Karen K. nisser i plast fra 60’er-70’erne. Jeg har tidligere skrevet om dem her på bloggen, og lige præcis den side er blevet den allermest populære at besøge. Du kan besøge siden her, hvis du ikke allerede kender den:
https://mikaelskarenkblog.com/2016/10/27/karen-k-nisser-af-plast-og-engle/amp/

På siden skrev jeg dengang, at jeg ikke havde fundet bevis for, at nisserne var blevet solgt i Daells Varehus, fordi de ikke optrådte i postordrekatalogerne fra dette varehus. Men siden har jeg set mindst én Karen K. nisse med prismærke fra Daells Varehus, nemlig ham her:

Så Karen K. nisserne må have været til salg i den fysiske butik i Nørregade i det indre København.

I det hele taget har nisserne været til salg mange stede: i Brugser, i Føtex’er og kiosker – ikke bare i Danmark men i hele Skandinavien.

Karen Kjærsgaards søn, Jakob har fortalt mig, at nisserne vistnok blev produceret af Hedlunds Papirindustria i Sverige. Og det er sikkert rigtigt. Firmaet var storleverandør af juleartikler (f.eks. gavepapir og julepynt) til hele Skandinavien i 60’er-70’erne). Men for nylig er jeg også blevet opmærksom på, at i hvert fald nogle af nisser blev Made in Hong Kong som så meget andet af datidens plastjulepynt.

Jeg fik nemlig en e-mail fra Linda i USA, som havde fundet de fire nisser på billedet her i sin svigerfars julepyntskasse. Linda havde fundet vej til Karen K. bloggen og skrevet til mig.

Og både begge nissepiger og nissebedstefaren havde klistermærker der afslørede, at de var Hong Kong produkter:

Der har siddet et lignende klistermærke under nissedrengens fod:

Endnu mere overraskende var det for mig, at nisserne var blevet solgt i USA. Hos en blomsterhandler. Det fremgik af prismærkerne:

Så Karen K.’s nisser – som jeg troede var rent skandinaviske – er altså rejst helt til USA. Nærmest immigreret. I USA hvor man ikke kender til nisser i skandinavisk forstand har de nok taget navneforandring til Christmas Elfs – julemandens små hjælpere. Tak til Linda for at åbne et helt nyt kapitel i historien om Karen K. nisserne!

Men hvad med den gamle nisse med skægget? Er han også designet af Karen Kjærsgaard. Umiddelbart vil jeg sige nej, fordi Karen K. stort set kun tegnede unge nisser og nissebørn i den periode, hvor hendes tegninger dannede grundlag for plastiknisserne i 3D. På den anden side ligner hans hue jo ret meget de andre nissers. Det er et åbent mysterie, som vi måske vil finde svar på en kommende jul.

Fortsat god jul og godt nytår til jer alle.

Da Karen K. begyndte at tegne julepynt til Familiejournalen i 1966, blev det i bladet omtalt som “julestads”. Om det er et gammelt eller et jysk ord, ved jeg ikke, men hyggeligt er det. Karen K.’s juletræspynt fra Familiejournalen er noget, som mange danskere på min alder og ældre kender: kræmmerhusene med engle og hjertekurvene med nissepiger og nissedrenge var fast indslag i Familiejournalens decembernumre i en årrække.

Men før julestadsen til ugebladet havde Karen K. i løbet af 1960’erne også tegnet andet juletræspynt, som kunne købes i fri handel. Enten som store ark, der skulle klippes ud og limes sammen eller – for den dovne husmoder 😉 – som allerede udklippede kræmmerhuse, julekurve og hanke, som blot skulle limes sammen. Dem købte man i en lille klar plastikpose. Hvad enten man købte klippeark eller en pose var der som regel seks-syv stykker julestads i hvert køb.

Jeg har været lidt på jagt efter den her gamle Karen K. julestads de seneste år. Tidligere i år fandt jeg dette ark. Jeg er lidt i tvivl, om det er originalt eller en kopi. Det er nemlig trykt på en lidt mat type papir – og der er kun fem stykker pynt på arket. Arket virker til at have være del af en blok med flere ark, så det er muligt, at man har kunnet købe ark med julepynt på den måde i en boghandel eller lignende engang. Eller også er det en nyere kopi, det virker som om, der er blandet julepynt fra to forskellige “serier” sammen – nemlig dels de stribede kræmmerhuse, som, jeg med sikkerhed ved, blev solgt på selvstændige ark, og så de mere detaljerede kræmmerhuse med nisser og engle. Kopi eller ej får man et indtryk af Karen K.’s julepynt fra 1960’erne.

Allerede sidste år var jeg heldig at finde lidt af det gamle julepynt og hænge det på juletræet. Det kan du læse om her:

https://mikaelskarenkblog.com/2020/12/22/de-mange-fine-ting/

Men her i 2021 har jeg været heldig af finde lidt mere. I dag den 23. december skulle der pyntes juletræ, og den nye gamle Karen K. pynt skulle selvfølgelig også på. I år blev der pyntet juletræ med sne dalende uden for vinduerne. Så bliver det ikke hyggeligere!

Her er noget af det pynt, der skulle på træet:

Og her er den senest tilkomne Karen K. pynt.

Der skulle en nænsom restaurering til: stearinlys fra gamle jules juletræslys skulle skrabes af, hanke skulle remonteres og fladtrykte kræmmerhuse skulle bringes i form igen. Men så var de også klar til at komme på træet.

Alle nisse-/englemotiverne fra julstadsen er også blevet brugt til julekort i samtiden. Se bare her:

Den her lille julekurv er også sjov:

Motivet findes som julekort:

Til sidst et lille fif. Hvis dit juletræ ligesom vores i år har lige bare og åbne områder, hvor der ligesom mangler en gren, så fylder en nisseremse eller to tomrummet godt ud.

Rigtig glædelig lillejuleaften!

P.S. Lige et fif mere: Har du rigtig meget julepynt? Køb to juletræer 😀

Her i 2021 har jeg for første gang i årevis modtaget et personligt julekort med hilsen og det hele. Oven i købet både håndskrevet og håndtegnet med flotte juleskovsnegle. Det kort er jeg glad for.

Hvad angår tilgangen af nye, gamle Karen K. julekort til samlingen er der ikke sket så meget. Faktisk er det ved årsopgørelsen kun blevet til fire nye kort:

De tre kort i samme stil er fra omkring 1957. De har aldrig været sendt, men er blot blevet gemt i alle de år. Som man kan se, har de to øverste kort helt samme motiv – bare i to forskellige farver.

Kortene er nogle af de tidligste, Karen K. har lagt navn til. Hun hae været omkring 25 år da disse kort udkom på forlaget L. Levison junr. Kortene er fra to forskellige serier (varenumre 5337 og 5338) med stregtegninger af motiver fra julenat i Betlehem og mere moderne og hjemlige motiver med julepynt.

Så vidt jeg ved kom alle motiverne i tre farver: rød, grøn og blå. De røde har dog nok solgt bedst, i hvert fald er det dem, man oftest finder i dag.

Det sidste nye gamle kort for i år er kommet helt fra USA, hvor det er udgivet i 1977 – efter en original af Karen Kjærsgaard, som der står trykt på bagsiden. Den omtalte original må være det ark med julepynt i almuestil, som Karen K. tegnede til Familiejournalen i 1967. Her ses stjernen med det glade par i folkedragt som centre-piece.

I det julehæfte, hvor arket med julepynt blev bragt, kommer Karen K. selv med forslag til, hvordan julepynten kan bruges: bl.a. til en juleuro. Og at bladets læsere har taget ideen til sig, ved jeg, fordi jeg har fundet en gammel uro netop med stjernen fra det amerikanske julekort som bærende element. Alle delene er blevet forstærket med karton og har overlevet fint til i dag.

Det var et kort overblik over julekortene fra 2021. Det bliver spændende, hvad gammelt 2022 bringer.

Her på Karen K. bloggen kan vi godt lide – i al kærlighed – at omtale os selv som Karen K. forskningscentret. Vi er en forskningscenterleder og en forskningsassistent, der altid søger nye og glemte værker af Karen K. Vi indsamler, kategoriserer, katalogiserer, daterer dem og sætter dem ind i en kulturhistorisk ramme og formidler dem til her på bloggen.

Det gør det endnu sjovere, når læserne leger med på idéen om Karen K. forskningscentret. Derfor var jublen stor, da vi forleden modtog en donation til videnskaben fra en læser: et hidtil ukendt juleværk af Karen K. Stor tak til Lis, som driver retrosiden jakmussen.dk for gaven!

Tid, sted og anvendelse?

Lad os gå til værks som Piet van Deurs ville have gjort det og fastslå tid, sted og anvendelse. Der er tale om en aflang papirgenstand med målene 57×20 cm. Der er tryk på den ene side med flyvende engle på en mørkeblå baggrund omgivet af stjerner. Genstanden afslutter i en halvbue i den ene ende og det ses af kantudsmykningen, at denne afslutning er original. Derimod slutter den med en ret kant i den anden ende, som ikke er original, her ses værktøjsspor i form af lidt skæve klip med en saks. Det er derfor ret sikkert, at genstanden oprindeligt har været længere – formentlig præcis dobbelt så lang. Nogle svage brune pletter på papirets bagside (kaffe) antyder, at den har været i anvendelse på et bord, og der må være tale om en såkaldt juleløber. Måske skal man forestille sig, at dugen har været brugt til et juleselskab, hvor den er blevet beundret af gæsterne, for så at blive delt i to og givet hjem med to af gæsterne, som en form for gavegivning eller afdeling, en praksis der kendes i de fleste kulturer.

Selv om der ikke er Karen K. signatur på dugen, kan der ikke være tvivl om, at hun står bag. Alle træk ved englene fra de bare tæer og de spraglede kjoler til de syngende munde med det lidt forbavsede udtryk og de mørke prikøjne er sikre Karen K. indikatorer. Værket har formentlig været signerer på den halvdel, der nu mangler. Og den anden halvdel har formentlig været spejlvendt identisk med den bevarede del. Sådan ses det på andre juleløber fra samtiden. Bl.a. på den nissejuleløber, som jeg skrev om på bloggen sidste år. Her ses de to løbere side om side:

Det ses at der på trods af variationer næsten er tale om søsterværker: Figurernes slyngede forløb og udfyldelsen af de tomme mellemrum med små stjerner – og nissepigers og engles mønstrede kjoler er lighedstræk.

Begge juleløbere skal formentlig dateres til 1960’erne. Nissedugen er fremstillet hos det svenske firma Axel Eliasson og har et tidligt produktionsnummer, der netop daterer den til 60’erne. Muligvis er engleløberen også fremstillet i Sverige – som de fleste andre af Karen K. juleduge og julebilleder i papir – selv om den senest kendte proveniens er Danmark – hos Lis.

Den halverede juleløber komplementeres for øvrigt smukt af dette Marianne Starck fad fra Michael Andersen på Bornholm. Englene synger om barnet og dets mor. Ligesom i den gamle historie.