Julen er slet ikke så uforanderlig, som vi nogen gange fristes til at tro. Nye juletraditioner kommer til, og andre traditioner glider ud i glemslen. I dette blogindlæg skal det handle om en (næsten) forsvundet juletradition, som havde sin storhedstid i 1900-tallet, nemlig julehæfter. Og der er selvfølgelig en forbindelse til Karen K. nederst i indlægget!

Hvad er julehæfter?

Med julehæfter mener jeg ikke særlige julenumre af kendte ugeblade som Familiejournalen og Hjemmet, der stadig i vores tid udsender et særligt julenummer i slutningen af november. Derimod tænker jeg på særlige hæfter – ofte i rigtigt flot udstyr med stort format, kraftigt papir, farvebilleder osv. som udkom én gang om året, nemlig op til jul. Indholdet var små noveller, digte, kulturhistoriske artikler, og ofte også opgavesider, ideer til julepynt, spil o.l.

Julehæfter i massevis

Fra min egen barndom husker jeg kun svagt min mormors “Ved julelampens skær” og en bunke med nogle meget gamle hæfter ved navn “Jul i Randers”, som blev lagt frem hos min morbror og tante i juletiden. Men på det seneste har jeg fundet ud af, at der i løbet af 1900-tallet blev udgivet et utal af sådanne julehæfter – nogle med større og nogle med mindre succes, nogle i få år og andre over en lang årrække.

Et af de ælste julehæfter var “Juleroser”, som udkom første gang i 1880’erne. Parallelt udkom “Børnene juleroser” (1884-1930), som selvfølgelig var henvendt til et yngre publikum. Prøv engang at se, hvor flot sådan et børneblad var i 1902 – helt i tidens skønvirkestil. Det har næppe været billigt, og jeg gætter på, at det hovedsageligt var det bedre borgerskabs børn i de større byer, som fik sådan et hæfte.

Samtidens berømte børnebogsillustrator Louis Moe havde tegnet:

Og samtidig var der helt anonyme tegninger fra en meget ung Robert Storm Pedersen, på to sider i bladet under titlen “Olgas Stil, illustreret af hendes Broder “:

Der er ingen tvivl, om at det er Storm P., der er på spil her. Så bare denne betuttede ko:

Blandt meget andet indeholdt bladet et automobilspil, et skyggeteater og reklamer rettet mod børn – det sidstnævnte er altså ikke en ny ting!

I de følgende årtier skyllede det frem med julehæfter i Danmark. Forlag, handelstandsforeninger, organisationer, politiske partier og religiøse trossamfund var blandt udgiverne. Titler som Jul på Mors, Næstved jul, Jul i Kalundborg og Fynsk jul fandt sit publikum lokalt.

Men andre julehæfter var landsdækkende. Titler var bl.a. Julestjernen (udgivet af Lohses forlag), Julesne (udgivet af A/S Danske hjem), Jul for alle (udgivet som suplement til ugebladet Hjemmet), Hjemstavnsjul (udgivet af hjemstavnsforeningerne), Folkets jul (udgivet af arbejderforlaget Tiden), Børnehavejul (udgivet af Landsforeningen Forebyggende Børneværn), Tyst jul  (Danske Døves Landsforbund) og Spejderjul (udgivet af de forskellige danske spejderkorps i fællesskab). Nogle gange var det kendte forfattere som Jeppe Aakjær, Thit Jensen, Selma Lagerlöf og Tove Ditlevsen, der leverede tekster. Andre gange kom teksterne fra de mere ukendte – men ikke mindre produktive – ugebladsnovelleforfattere. Kryds og tværser og vittighedsegninger føjedes til indholdet. Men grundstammen var stadig små noveller, som regel med lykkelig udgang. Fra år til år var julehæfterne i bund og grund meget ens, men når man kigger nærmere efter, er det helt tydeligt, at hæfterne afspejler præcis den tid, de udkom i, og ikke mindst hvem der var hæftets afsender.

Som f.eks. dette nummer af Hjemstavns jul fra 1943. Allerede forsiden signalerer dansk kultur og samhørighed, noget som fik forøget fokus under besættelsen.

Bladet er fyldt med historier og billeder fra forskellige egne af landet, og på første opslag ses et for tiden velkendt symbol: Kong Christian X til hest i Københavns gader.

Et af tidens berømte sangskriver-makkerpar, nemlig Sigfred Pedersen og Niels Clemmensen, leverede en ny fædrelandsang:

(Fun fact: Faktisk var det sidste arbejde, som komponisten Niels Clemmensen lavede, melodien til en julesang, som blev bragt i hæftet Julesne i 1950)

Og selv reklamen med det hyggelige juletræ på hæftets bagside er faktisk også en påmindelse om besættelsestiden.

Reklameteksten lyder nemlig:

Nu tændes Lys paa Julens Bud
til Fest for store og for smaa
men Straaaler maa ej slippe ud
og lyset holder PERGO paa
og pynter op i Stuen. 

Det er simpelthen en reklame for mørklægningsgardiner!

I 1945 kan julehæftet Jul for alle derimod indledes med digtet “Fredsjul” – besættelsestiden er forbi! Og inde i bladet fortæller fire deltagere i den danske frihedskæmpe dramatiske og gribende historier om julen 1944.

(Fun facts: Digteren Poul Sørensen var forøvrigt ham, der også skrev bl.a. teksten til Solitudevej og Skibet skal sejle i nat. Og se lige på forsiden af hæftet hernedenunder. Det ser ud som om, nogen har fået denne lille figur formgivet af Ada Bonfils for keramikfabrikken P. Ipsens Enke i julegave):

Alt i alt var hæfter som Julesne og Jul for alle ret ufarlige og fokuserede mere på hygge og nisser end på noget videre religiøs eller politisk. Den del var der andre julehæfter, som tog sig grundigt af.

Hæftet Julestjernen, som udkom fra 1899-1988 blev udgivet af det indre missionske forlag Lohse, og her var det ikke overraskende den religiøse og åndelige side af julen, som fyldte mest i hæftet historier og artikler.

(Se godt på dette nummer af Julestjernen fra 1959. Nogen har ganske uandægtigt udstyret Jomfru Maria med en tynd kuglepensmoustache!)

Ved siden af Indre Mission fandtes Luthersk Missionsselskab, som selvfølgelig også havde sit eget julehæfte, nemlig Juleneget som udkom fra 1923 til 2007. Fra 1939-1999 blev der parallelt hermed udgivet Børnenes juleneg, altså et børnejulehæfte. Her ses julehæftet fra 1979:

Indeholdet i Børnenes juleneg 1979 er hovedsageligt noveller med børn, som diskuterer religiøse spørgsmål med sine forældre – og der er næsten udelukkende tale om tekster, som er oversat fra norsk. Der er også en opgaveside:

Jule-rebusen med hilsen fra B.S. Ingemann kan jeg klare. Men den nederste opgave på siden kræver det en mere bibelstærk person end mig at løse. Faktisk har jeg stadig ikke forstået, hvad opgaven går ud på.

Helt og aldeles fri for religiøst indhold var til gengæld julehæftet Folkets jul, som blev udgivet af Arbejderfolaget og senere forlaget Tiden. Der er med andre ord tale om et kommunistisk skrift. Så det kan ikke undre ,at hverken Jesus eller Chr. X fik plads i hæftet. Det udkom fra 1936-1989, med enkelt ophold bl.a. under besættelsen. For at sige det mildt ,så er det ikke søde nisser og hyggelig julestemning, der præger hæftets indhold. Se bare forsiden fra 1946: Koldt og ækelt snesjap og grå ansigter.

Inde i bladet kan man læse om bl.a. den bulgarske kommunist Georgi Dimitroff, Raketbomber og raketaffyringer samt om Ejendomsretten i Sovjetunionen.

Novellerne handler især om mennesker, som på forskellig vis undertrykkes eller ødelægges af det kapitalistiske samfund.

Hele bladets politiske holdning opsummeres i denne lille tegneserie:

I 1962 er bladets forside blevet mere julehyggelig, men indeholdet er stadig dystert grænsende til det dystopiske. Glædelig jul:

Så er der altså mere ægte julehygge i julehæftet Børnehavejul, som blev solgt i børneinstitutioner – udbyttet gik til køb af “legerigtigt legetøj”. Her er der er ægte nissejul, og hverken Jesus eller Stalin fylder ret meget. Det gør derimod tegninger af skønne kvinder som Thora Lund, Dorte, Eva-Marie og Anna-Maija Usma.

Nogle af de samme tegnere lagde også pen til julehæftet Spejderjul, som f.eks. denne forside af Thora Lund:

Og hvorfor nu denne lange historie om julehæfter her på Karen K. bloggen? Fordi Karen K. selvfølgelig også har leveret tegninger til julehæfter. Jeg kender i hvert fald til to eksempler, som sjovt nok begge er fra 1979.

Det luthersk missonske julehæfte Børnenes Juleneg har et omslag tegnet af Karen K. Motivet er englenes forkyndelse af julebudskabet til hyrderne på marken.

Billedet er et udsnit af Karen Kjærsgaards større maleri, som året før, altså i 1978, var blevet bragt som julepanorama i Familiejournalen. 

Som man kan se, er det oprindelige billede blevet udvidet med et øde landskab omkring Betlehem, for også at kunne dække bagsiden af “Børnenes juleneg”.

Til Spejderjul 1979, leverede Karen K. ikke forsideillustrationen, den stod Sigrun Kapsberger for. Men inde i bladet har Karen Kjærsgaard illustreret Gurli Vibe Jensens tekst “Overraskelser”, med en sommerlig tegning af to snegle:

Du kan selv læse historien online ved at klikke her. Den står på side 4-5 i bladet.

Nu er spørgmålet om Karen Kjærsgaard mon har leveret illustrationer til andre julehæfter i tidens løb? Der er i hvert fald nok af julehæfter at lede i! Skikken med at udgive julehæfter døde langsomt ud fra 1980’erne. Kun få julehæfter overlevede årtusindskiftet. Jeg ved at Ved julelampens skær stadig udkommer her i 2019, og der er sikkert flere, men ikke mange.

Sådan kommer og går traditioner, selv i vores kære, gamle, evigt uforanderlige jul.

Karen Kjærsgaard har gennem tiden tegnet flere julekalendere. Som f.eks. dette fine 3D juletræ med kalenderlåge udgivet af forlaget L. Levison Junr.

Eller denne lågekalender, som er trykt i Danmark, men udgivet af det amerikanske firma Caspari med henblik på salg på det amerikanske marked:

Julekalenderen, eller adventskalenderen, som den kaldes på engelsk har titlen “Holy Night” (Hellige nat / Julenat), men kendere af Karen Kjærsgaards værk ville også kunne genkende julekalenderen som et udsnit af det maleri, som udgjorde Familiejournalens julepanorama i 1978.

Du kan læse mere om fine kalendere af Karen K. på tidligere blogindlæg. Nemlig her: Julekalender og her: En engels julekalender.

 

EN HELT SÆRLIG JULEKALENDER

Men nu skal det handle om en helt særlig julekalender. I anledning af den tilstundende højtid, har Karen K.-bloggens stab ophøjet sig selv til et Karen K.-forskningscenter med en (ulønnet) forskningsleder og hele to (ufrivilligt ulønnede) assistenter, for at kunne dykke dybere ned i historien bag en julekalender, som Karen K.-forskningscentret i det seneste stykke tid har arbejdet med at udrede. Kalenderen er ikke signeret, men efter en grundig undersøgelse, mener vi at kunne fastslå, at Karen K. er kunstneren bag denne usædvanlige julekalender:

Som man kan se på billederne, er julekalenderen udformet som en flexi vinyl singleplade, der skal afspilles på 45 omdrejninger. Omkring selve pladen med den indspillede musik, sidder en papring, hvor julekalenderens låger er placeret. I uåbnet tilstand viser kalenderen 24 børn, som med  hinanden i hænderne danser om det juletræ, som er trykt på selve vinylpladen. Juletræet er tegnet i et usædvanligt fugleperspektiv, så topstjernen midt på pladen og julelysene for enden af træets grene ses oppe fra. Pladen måler 25 cm i diameter. Fra bagsiden ligner den blot en skive karton med hul i midten.

Som det også ses på billedet her ovenover har forskningscentrets eksemplar af kalenderen fået åbnet næsten alle lågerne, men det er lykkedes at finde et billede af kalenderen i (næsten) uåbnet tilstand.

ER DET EN KAREN K.?

At kunne se kalenderen, som den oprindeligt har set ud, er en god hjælp, når man skal prøve at finde ud af, hvem der er kunstneren bag den usignerede julekalender. Jeg synes børnenes frisurer, ansigter, prikkede kjoler, knæbukser og seler, hvide strømper og små spidse sko har store ligheder med børnenes på denne zoo-plakat, som er signeret Karen K.

Kigger man på billederne, som gemmer sig bag kalenderens låger, er der også små hints, der tyder på, at Karen K. er kunstneren. Bag 1. decembers låge, gemmer sig et lille hus i sneeen med et grantræ foran. Sneen på grantræet ligger i nogle store karakteritiske (og egentlig ikke særligt elegante) puder, som man set det på flere af Karen K. tidlige julekort.

 

Bag låge nummer 7 og 19 gemmer der sig nogle små mus, som også har meget lighed med musene på nogle af Karen K.’s ældre tegninger. F.eks. musene på dette julekort:

Når man desuden kan konstatere, at julekalenderpladen er “Made in Denmark” og udgivet af L. Levison Jr., det københavnske firma, som Karen K. i 50’erne og 60’erne blandt andet tegnede adskillige serier af julekort for, mener forskningschefen på Karen K.-forskningscentret med stor sikkerhed at kunne fastslå, at den finurlige julekalender er en ægte Karen K. på trods af manglende signatur.

 

PÅ MUSEUM

Efter således at have konstateret julekalenderens kunstneriske ophav, er det oplagt at undersøge, hvad der ellers kan findes ud af om julekalenderens historie. Og et godt sted at søge viden om historie er landets museer. Derfor tog forskningscentret samlede stab på field trip til museet Tidens Samling i Odense, da vi havde hørt troværdige rygter om, at der på museet befandt sig netop sådan en julekalender. (Tak til kusine Mette for tip!). På Tidens Samling kan man få indblik i tøj, møbler og nips og dims fra hele det 20. århundrede. Og man må røre ved det hele! I november/december er der pyntet op til jul i de ti stuer på museet, som repræsenterer hvert et årti.

I jagten på Karen K.-julekalenderen fik forskningscentrets første og anden forskningsassistent øje på flere Karen K. designs, som gemte sig rundt omkring i museet. Bl.a. et julekort og en broderet klokkestreng:

Og til sidst fandt vi, hvad vi ledte efter. I interiøret fra et trendy pigeværelse fra 1960’erne lå julekalenderen på en stol.

Museets eksemplar af julekalenderen havde fået åbnet 14 låger.

HVOR GAMMEL ER DEN?

Det ser ud til, at Tidens Samling mener, at julekalenderen er fra 1960’erne. Og det er nok heller ikke helt galt. Men at dømme ud fra tegnestilen sammenlignet med andre tegninger af Karen K., er vi nok helt i starten af 1960’erne eller endda i slutningen af 1950’erne.

Kan vi komme det nærmere? Karen Kjærsgaard begyndte at tegne for firmaet Levison i 1953, hvor hun fik et sommerferiejob, og fra 1957 var hun tilknyttet Levison som freelancer. Pladen, som udgør midten af julekalenderen, skal afspilles på 45 omdrejninger i minuttet. Den allerførste vinylplade på 45 omdrejninger blev udgivet i USA i 1949, og det gik et stykke tid inden de blev almindelige i Danmark. Først i 1958 blev den sidste lakplade, som skulle afspilles på 78 omdrejninger udgivet herhjemme.

Den videre forskning i databasen Museernes Samlinger har afsløret, at museet Den Gamle By også ejer et eksemplar af julekalenderpladen,  som er indsamlet i forbindelse med en undersøgelse af danske julekalendere fra ca. 1930 og frem. Museet daterer julekalenderen til at være fremstillet ca. 1958-59, og kan desuden fortælle lidt om tilvirkningsprocessen. Sangen på pladen blev sunget af et unavngivet københavnsk børnekor og indspillet i København. Råbåndet blev derefter bragt til Holland, hvor musikselskabet Philips foretog selve indspilningen til pladen.

MUSIKKEN

Men hov, der er da en lille forskel på julekalenderen i Den Gamle By og julekalenderen i Karen K.-forskningscentrets samling. Har du opdaget den?

Forskningscentrets eksemplar af julepladekalenderen indeholder julesangen “Glade jul, dejlige jul”. Den Gamle Bys eksemplar har derimod julesangen “Højt fra træets grønne top” – selv om de har samme serienummer (No. 3242).

Hør pladen her:

Måske kunne børnekoret være Gunnar Nyborg-Jensens syngende drenge og piger, som var et populært børnekor i 1950’erne, men det er bare et gæt.

EN LILLE JULEKALENDER I DEN STORE VERDEN

Som man kan høre på indspilningen er der først et instrumentalt vers og derefter et vers, som nynnes uden ord af et børnekor. På selve vinylpladen er titlen på sangen “Glade jul” desuden gengivet på fem sprog (engelsk, tysk, dansk, italiensk og fransk). Den oprindeligt østrigske julesang “Stille Nacht” er jo oversat til stort set alle sprog og er kendt hele verden over. Den ordløse indspilning af sangen og de mange titler, som er trykt på pladen, tyder på, at julekalenderen har været tænkt til eksport. Melodien kunne genkendes overalt i den vestlige verden og signalere jul for alle som hørte pladen. Og en masse søgninger på internettet viser da også, at julekalenderen er nået vidt omkring og har fascineret flere moderne bloggere.

På den britiske musikblog djfood.org kan man f.eks. læse, at et eksemplar af julekalenderen i 2016 blev fundet i en genbrugsbutik i Sydlondon for 50 pences.

I Belgien har Thelma på hjemmesiden Merry The Christmas Collection lavet en overfantastisk illustreret gennemgang af antikke, vintage og retro julekalender fra mange lande, som det er helt overvældende at dykke ned i. Og der er også blevet plads til Karen K. særprægede julekalender! Find den som nr. A221 på hjemmesiden.

Og endelig er julekalenderen også nået helt til USA, nærmere bestemt New Jersey, hvor den har fundet plads i samlingen på Cotsen Children’s Library på Princeton University. Cotsen Children’s Library er en videnskabelig samling af børnelitteratur, børnekunst og pædagogisk legetøj helt tilbage fra middelalderen. Den lille danske julekalender har nr. 6488 i samlingen og er omtalt nærmere på et indlæg fra 2017 på samlingens blog. Blogindlægget handler om interaktive julekalendere, og den finurlige julekalenderplade sammenlignes både med 1800-tallets phenakistoskoper (drejelige papirskiver med billeder, som synes at bevæge sig, når skiven drejer rundt) og det 21. århundredes GIFs (små videosekvenser, som kører i loop).

Jeg er også ret sikker på, at det netop har været tanken med julekalenderen, at de 24 børn dansede rundt om juletræet, når man afspillede pladen på sin pladespiller. Men 45 omdrejninger i minuttet er alligevel en hel del, så børnene danser altså umådelig stærkt!

Hvis du ikke har tendens til svimmelhed kan du se her, hvordan det ser ud når pladen kører rundt i en lille video, som jeg har lagt på youtube.

HØJT FRA TRÆETS GRØNNE TOP?

Og hvad så med den udgave af julekalenderen, som har Højt fra træets grønne top som sit lydspor? Ja, den må jo være tænkt udelukkende til det danske marked. For det er kun i Danmark, at den gamle juleklassiker med Emil Hornemans melodi til Peter Fabers tekst fra 1848 vækker julestemning, som indbegrebet af den gode gamle jul.