Selv i 2020 bliver det jul, og så skal der ske lidt her på Karen K. bloggen igen. Denne nissenyhed har jeg glædet mig til at dele med jer næsten et helt år….
Det skal handle om de populære plastnisser lavet efter Karen K.’s design. Jeg har tidligere skrevet om plastnisserne her på bloggen og beskrevet, hvordan jeg har fundet grafiske forlæg for flere de små plastnisser: Altså Karen K. tegninger i 2D som så er blevet omskabt til små plastikfigurer i 3D. Det tidligere blogopslag er langt det mest besøgte i hele Karen K. bloggens 5-årige historie. Ca. 1/3 af alle klik på bloggen er på netop dette opslag. Hvis du vil læse eller genlæse det, findes det her.
Nogle af de mest populære Karen K. nisser i plast er de to store nisser, som du ser her. De er ret så dyre at skaffe sig, hvis man overhovedet er så heldig at finde dem. Meeeeen…. er de overhovedet af Karen K.?
Svaret er stadig: Ja, det tror jeg bestemt, men nu har jeg lidt mere belæg for påstanden, end blot at de ligner andre nisser af Karen K. Jeg har nemlig fundet det grafiske forlæg for nisserne. Kort efter jul sidste år fandt jeg denne svenske julebordløber af papir.
Den har i sin tid kostet 1,50 svenske kroner, så det må være et stykke tid siden, den blev købt første gang.
Juleløberen er i en fotokollagestil, som var meget anvendt i 1970’erne, og som Karen K. ofte benyttede. Man ser tydeligt at nisserne, grangrene og hjerterne kaster skygger. Det hele er simpelthen lagt op på en træplade og fotograferet, hvilket giver en slags 3D effekt.
Der er ingen tvivl om at plastiknisserne er lavet efter forlæg fra nisserne på denne juleløber. Men kan vi være sikker på at kunsteren bag tegningerne er Karen K.? Løberen er desværre ikke signeret. Men nisserne har et tydeligt Karen K. præg. Nederst på løberen er med små utydelige bogstaver trykt 7158 Printed in Sweden, hvilket fortæller mig, at den er udgivet af forlaget Axel Eliasson. (Læs mere her.) Måske indikerer “71”, at løberen er trykt i 1971, men det er kun et gæt. Karen Kjærsgaard fremstillede masser af løbere, julefriser og julebilleder (julbonader) for Axel Eliasson i 1960’erne og 1970’erne. Nogle var signerede, andre var ikke.
Et træk, der kan være med til at understrege, at Karen K. er kunstneren bag løberen – og plastnisserne – er de karakteristike kvaster på nissernes huer, som også ses på de velkendte julehjerter fra Familiejournalen. Sammenlign selv på billledet herunder:
Plastikfigurerne er endda udformet sådan, at nissepigen kan lægge sin hånd på den meget generte nissedrengs skulder, ligesom på tegningen. Det er da en fin detalje.
Har du fundet dine nisserne frem? Ellers er det ved at være tiden. Der er mindre end en måned til juleaften!
Igennem det meste af sin lange karriere leverede Karen Kjærsgaard designs til det amerikanske firma Caspari. Firmaet, der findes endnu, laver bl.a. kort, bordkort, servietter og engangsservice til alle tænkelige højtider: jul, påske, fødselsdage, mors dag halloween osv.
Halloween, der falder d. 31. oktober, har i løbet af de seneste år vundet fodfæste herhjemme, og overalt kan man se græskarhoveder, spøgelseskager, hekse og skeletter, og man kan høre uhyggelige fortællinger eller komme på “ghost walks”. Det kan faktisk ikke blive uhyggeligt og bloddryppende nok! Karen Kjærsgaard har også leveret Halloween design til Caspari, som bl.a. er blevet brugt på servietter og paptallerkner.
Sådan rigtigt uhyggeligt er det dog ikke.
Bag på tallerknernes indpakning har man meget prisværdigt gjort opmærksom på, at det er Karen Fjord Kjærsgaard, der står for designet.
I det hele taget er det svært at finde noget rigtig uhyggeligt i Karen K’s tegnede univers. Selv heksene er ret elskelige, som f.eks. denne Sankt Hans Heks:
I et interview med Karen Kjærsgaards søn, Jakob, som Familiejournalen bragte sidste år, fortalte han, at han mor ønskede, at alle væsner i hendes tegninger skulle være glade. Jakob konfronterede sin mor med det lidt absurde i dette, da hun havde lavet en kollega med en dreng, der havde fanget en fisk. For selv den fisk, der var trukket på land så glad ud. Men Karen insisterede på de glade ansigter, og det er jo egentlig en sympatisk tankegang.
Her er det billede, som Jakobs historie refererer til. Det blev bragt som forside på Familiejournalen i 1972:
Jeg har måtte lede længe efter uhyggelige elementer i Karen K.’s tegninger, som kan passe til Halloween. Men i dukketeateret til Fyrtøjet var der lidt at finde.
I det hule træ, som soldaten kravler ned i, bor der ugler og ravne.
Og i de mørke rum under træet, hvor de tre store hunde lurer, kan man skimte mængder af flagermus og spindelvæv i de dunkle kroge.
En anden amerikansk højtid, som falder mellem Halloween og jul, er Thanksgiving, men denne højtid har ikke vundet indpas herhjemme. Dagen fejres den fjerde torsdag i november. Det er egentlig en høstfest, hvor man takker for årets afgrøde, og hovedebegivenheden er et storslået måltid med familie og venner. Den traditionelle menu er kalkun og græskartærte. Både kalkun og græskar var fødevarer, som europæerne først stiftede bekendskab med, da de kom til den nye verden – Amerika.
Karen Kjærsgaard har også lavet et Thanksgiving design til det amerikanske firma. Motivet kaldes “Harvest Farm”:
Og græskarret til Thankgiving-menuen, har hun også illustreret:
Her på matriklen nøjes vi med lidt meget diskret Halloween-pynt:
Efteråret pynter sig egentlig så fint selv:
Serviet-design af Karen Fjord Kjærsgaard: Gyldne kastanjer.
Den her engel landede en gang i løbet af det forgangne år i mit hus. Hun var egentlig lavet til eksport til USA. Made in Denmark står der bag på hende. Men enten kom hun aldrig afsted eller også er hun fløjet tilbage over Atlanten.
Der er nok ca. 55 år siden hun kom til verden på papirvarefabrikken Levison Jr. Så det er ikke så mærkeligt, at hun både har mistet sine vinger og tabt sit hoved et sted på færden.
Hun står og pynter på bordet, og så gemmer der sig en julekalender bag blomsterne i hendes kjolekant.
24 bittesmå låger, som allerede er åbnet på forhånd. Derfor er det heller ikke helt snyd, at jeg kigger bag ved alle lågerne selv, om vi kun er nået halvvejs gennem dagene til jul. (Spoiler-alert, læs ikke videre, hvis du ikke vil se hvad der gemmer sig bag lågerne!)
Engelens julekalender er fra dengang, hvor man var mere nøjsom. Ingen slik eller gaver hver dag frem til jul, men bare et lille simpelt billede bag ved hver låge. Kunne man mon begejstres over det i 1960?
Jeg kan i hvert fald godt begejstres her mange år efter af 24 bittesmå Karen K. emojies med juletema.
Her er de første 21:
Og så de sidste tre fra d. 22., 23. og 24. december:
Jeg må sige, at det er lidt en spøjs beslutning, at der bag juleaftens låge gemmer sig en Luciabrud.
Har du selv snydt med julekalenderne gennem livet, eller kunne du godt vente til næste dag med at åbne morgendagens låge? Fortsat god og tålmodig december til alle.
For et par uger siden var jeg på en juletur til Den Gamle By i Århus. I museets juleudstilling kunne man se noget af det som står mit hjerte nært, nemlig de skrøbelige engangsting, som ikke koster ret meget og som bliver smidt ud, når man har brugt det. Jeg tænker på gavepapir, engangstallerkner, servietter og pynt til at hænge på ølflasken. De kan ofte være flot dekoreret, især dem som sælges til jul, men efter brug ender de i skraldespanden – næsten altid i hvert fald.
Kravlenisser er billige og skrøbelige, men man passer som regel lidt bedre på dem end julensgavepapir og paptallerkner. Montre fra juleudstilling i Den Gamle By.
Nogle få af disse genstande, som kun et tænkt til engangsbrug overlever dog tidens tand og når tiden har gået længe nok kan de ende på museet. I udstillingen udtrykkedes dette på smukkeste vi.
“Nogle af genstandene når vi ikke at få brugt. Så gemmer vi dem til næsten år. Næste år kan vi dog have glemt alt om dem, hvorefter vi køber nye genstande. Men bagest i skabet ligger stadig paptallerkner og indpakningspapir og gavebånd fra sidste år eller forrige år.
Vi kan takke glemsomme eller betænksomme, økonomiske eller nostalgiske personer for, at mange af disse øjebliksgenstande, uundværlige i den danske jul, har overlevet til i dag.” (Tekst fra Den Gamle Bys juleudstilling 2016).
Jeg ved ikke, om jeg skal takke et økonomisk eller nostalgisk menneske for, at den her Karen K. bordløber af papir er bevaret til i dag, godt nok i lidt slidt tilstand. Men jeg lovet at passe godt på den.
Men for at den gamle bordløber, som er fra omkring 1970 ikke bare skal ligge i skabet til ingen nytte, besluttede jeg at tage nogle farvekopier af løberen og anvende til lidt juledecoupage. Måske bliver du selv inspireret til noget tilsvarende.
Den samlede produktion af decouperede glasting fra genbrugsbutikken.
En vase til gran eller grene
En urtepotteskjuler til julestjernen.
Så er juleøllet serveret.
Også til en tørstig nisse…
I morgen i julekalenderen kan du læse om en anden forgængelig ting nemlig gavepapir.
Karen K.’s søde tegninger er – selvfølgelig fristes man til at sige – også blevet overført til stof. Måske findes der mange flere, men her vil jeg vise dem, jeg kender til.
På de fantastiske, små lyseduge her, kan man slet ikke være i tvivl om at desginet er Karen K.’s, bare man ser på motiverne. Men de er ovenikøbet også signerede. De måler ca. 35 cm i diameter.
Billedet har jeg lånt – med tilladelse – af hejhej_lopper, som har en instagrambutik med loppe- og retrofund.
Et andet julestof – som må være fra sidst i 1970’erne eller fra 80’erne er også tydeligt baseret på Karen K.’s tegninger, selv om der ikke er signatur på. Stoffet må være solgt i metermål, i hvert fald har jeg set flere hjemmesyede ting lavet ud af det stof. Bl.a. denne hjemmesyede serviet.
Hjemmelavet stofserviet.
Motiverne på stoffet er hentet fra de velkendte hjertekurve fra Familiejournalen. Nisserne på stoffet er i selskab med skovens og gårdens dyr, og er helt konkret taget fra julehjerter, som blev bragt i Familiejournalen i 1974 og 1975. Af en eller anden grund er alle prints på stoffet dog blevet spejltvendte i forhold til de oprindelige tegninger.
Stoffet kunne også fås i en lidt anden version som en færdigsyet juledug. Her er selve hjerterne rundt om nisserne også kommet med.
Billederne af dugen er lånt – med tilladelse – af Sisse.
Personligt synes jeg ikke, at transformationen fra papir til stof er helt vellykket i dette tilfælde. De bløde penselstrøg fra de originale tegninger er væk, og nissernes ansigter er blevet lidt grove – næsten lidt troldeagtige.
Det måske mest kendte stofprint med Karen K.’s design er Sødahls juletekstiler med ansigtsløse engle. Sødahl var storleverandør af trykte juletekstiler, som i dag betragtes som retro.
Sødahl julestof med engle.
De myldrende engle her har noget udpræget Karen K. over sig, men der er ingen signatur, der gør, at man med sikkerhed kan sige at Karen Kjærsgaard er ophavskvinden. Jeg kontaktede Sødahl, som stadig eksisterer, og spurgte om de kunne fortælle noget om stoffets designer, og hvornår det blev produceret og solgt. Men der var kommet nye ejere siden dengang, og de har ikke nogen viden om 80’erne eller før. Hvis man sammenligner med nogle af Karen K.’s øvrige engletegninger, er der dog store ligheder.
Engelen her til venstre er fra Familiejournalens julepynt 1982, mens engelen til højre er fra en rød Sødahl juledug. Det gule hår med kraftig midterskilning samt kjolen med halsudskæring og plads til en stor bagdel ses på begge engle. De vide, hvide ærmer er også identiske.
På englene her fra 1990 ses også den samme frisure og en svævende glorie.
Endelig er der mange ligheder mellem englene til venstre, som er fra Karen K.’s julepanorama 1990 og englene på den røde Sødahl juledug til højre. De små spidse vinger og den helt simple udformning af englenes hænder og bare fødder, gør det uden for enhver tvivl, at det må være Karen Kjærsgaard, der har designet Sødahls juletekstiler. Man kan dog undre sig over, at man har udeladt Karen K.’s klassiske søde ansigter, så at englene hos Sødahl flyver rundt uden øjne, næse og mund. Måske har man ønsket er mere stramt grafisk udtryk.
Engletekstilerne findes i fem forskellige farver: Blå, rød, brun, vinrød og grøn. Alle farver er brugt på forskellige produkter: Dækkeservietter, juleløber, lille rund dug (diameter 45 cm), stor rund dug (diameter 165 cm) samt en firkantet dug.
Tre små juleengleduge med tre små 3D juleengle.
Stoffet er ifølge vaskeanvisningerne 100 % bomuld, men der er stor forskel på hvor groft og hvor kraftigt stoffet føles. En kraftig og grov bomuld er anvendt til løberne, dækkerservietterne og de små runde duge. Til de firkantede duge og de store runde duge er der anvendt et blødere og finere stof.
Juleløbere.
Englemønstret er fint tilpasset til hver enkelte genstand, som det pryder. På juleløberen er der en række engle langs hver side. Jeg tror man har kunne købe juleløbere i metermål og selv hæfte enderne, i hvert fald finder man dem i vidt forskellige længder – sikkert tilpasse til individuelle sofaborde og skænke.
Selv bloggerens kat er gået i gang med at nærstudere juletekstiler.
Dug med diameter på 165 cm.
Den store cirkulære dug, der godt kunne finde anvendelse som juletræstæppe, har et koncentrisk, hvirvlende mønster af flyvende engle, som det er næsten hypnotisk at kigge på. Jeg må næsten give op over for at tælle, hvor mange forskellige engle der er på dugen (hvis man fraregner de spejlvendte version). Muligvis er der faktisk kun fire forskellige.
På dækkeservietterne er englene placeret langs kanten, så man ikke dækker motivet med sin tallerken.
Hvorfor ikke dække et bord med dækkeservietter i forskellige farve?
Løberne er i lidt kraftigere bomuld.
Husker du, da du lærte om fællesmængder i matematiktimen?
Englemønstret er også anvendt til nogle lidt specielle dåser, som man måske skal kalde kaffedåser. Dåserne er lavet i plast, men selve mønstre er trykt på papir, som er stukket ned i et hulrum. Det gør desværre, at papir ofte bølger. Pudsigt nok bærer dåserne ikke Sødahls logo. Sødahl producerede ellers også dåser – bl.a. med julemotiv – men de var som regel af blik. Englekaffedåserne her, er derimod stemplet med “anm. design“. Anm. design er ikke et firma, jeg kender meget til, ud over at de har produceret nogle kendte plastikdåser i samme form til mel, salt, sukker, kaffe og te. Her er motiv dog trykt direkte på plasten.
Andre plastdåser fra anm. design. Billedet har jeg fundet på nettet. Er det dit, så giv mig besked.
Engledåser med glorie!
Jo mere jeg kiggede på Sødahls juletekstiler med Karen Kjærsgaards engle, jo mere tænkte jeg på, hvordan de ville se ud med ansigter. Så jeg besluttede mig for at lade det komme an på en prøve. Da jeg ikke er sikker nok på hånden til selv at tegne ansigter direkte på stoffet, lavede jeg det hele digtialt. Jeg klippede simpelthen engleansigter ud af Karen K.’s engle fra 1982 (se højere oppe i dette blogindlæg), og “klistrede” dem på fotos af julestoffet.
Når ansigterne kommer på, bliver det pludseligt helt tydeligt, at det er Karen K. engle.
Måske har du selv fået lyst til at tegne på dugen? Du må godt.
Today’s blog post is in English as a thank you to Lili Chou who has been so kind to let me share with you some photos of her visit to Karen Kjærsgaard’s house back in 2011. Karen passed away in 2014, sadly, but we still have all of her beautiful art work.
As mentioned in an earlier blog post Karen made designs for many paper products for the American company Caspari Inc for many years. Some of these products are still available to buy. Even here in Denmark you can purchase them through various webshops. For example www.paperdeluxe.dk or directly from Caspari’s international online shop.
Lili and Karen discussing Karen’s art work. Photo belongs to Lilli Chou.
Lili who works for Caspari Inc has send me the following letter about her work with Karen and the visit i 2011:
“I have worked with Karen and her designs for more than 15 years. We used her botanical work along with many xmas art in our collections. (wrapping papers, paper napkins, paper plates, boxed notes, invitations, thank you card, boxed note cards, bridge sets, xmas cards and recently lacquered trays). Her flowers are beautiful and with accurate details, her birds are vivid and they come to life….even though her model-bird is without the head ! (you can see we were laughing in one of the picture when she held up that model bird. She is a wonderful artist and I was very lucky to had the chance to work with her and finally meet her in 2011.
Karen was very friendly and was a great pleasure to work with. I think she put a lot of time and thoughts into creating her work and thus finished with such incredible details. Although I did not see her in action, I heard she used tiny brushes painting details. I also heard she painted looking at real flowers instead of photos of flowers. (no wonder she gets all the details). Before I went to see her, I imagined her garden would be full of flowers but I was surprised that it was not … (may be due to timing of the visit.) Since she was productive all year round she must have had an incredible ability to “see” images in her mind-eyes..”
Karen showing her unusual model bird! Photo belongs to Lilli Chou.
You can see more photos from the visit to Karen K. in Lili’s flickr album which you find here. Please enjoy some wonderful photos that allow you to look into Karen K.’s work studio and that seem to reveal a visit to a home with a very good atmosphere.
One of Karen K.’s christmas card for Familiejournalen 1984, depicting a brambling.
Karen who lived most of her life in the country side was always inspired by nature around her in her art work. Her Danish plants and birds many of which she probably observed in her own garden “translates” well for a Northern American audience it seems to judge by her many design for Caspari.
Even though Karen’s model bird, a brambling, was missing its head, Karen was still able to create a very lifelike representation of a brambling (Danish: kvækerfinke).
The brambling is a winter guest in Denmark. It breeds in Northern Scandinavian, Russia and Siberia during the summer, but many of the Scandinavian birds spend the winter in Denmark feeding on beech nuts.
My own out of stock paper plates from the Winter Birds collection that Karen Fjord Kjærsgaard made for Caspari.
When Karen passed away in 2014 Caspari had the following memorial note in their catalogue.
Caspari’s note on Karen’s passing. Quote from Isak Dinesen’s “Winter’s Tale”, 1942 (Karen Blixen: Vintereventyr). Photo belongs to Lili Chou.
I like to think about the fact that Karen Kjærsgaard’s designs, created in her countryside home in Denmark are also popular thousands of kilometres away in the US.
I anledning af den snarlige påske er dagens blogindlæg et lille “gør det selv retro påskeklip anno 1979”-indlæg. I starten af 70’erne var der ikke noget gør-der-selv indhold i Familiejournalen, men efterhånden som det blev populært at bruge sine hænder kreativt i fritiden, kom der i løbet af 70’erne flere og flere strikkeopskrifter osv. I 1979 bragte bladet Karen Kjærsgaards mønstre til påskehøns i filtklip, som kunne anvendes til vægtæppe, uroer, æggevarmere og ophæng. For at sætte en historisk ramme op, der viser, hvor vi befinder os i verdenshistorien med påsken 1979, så var en af hovedhistorierne i bladet i den uge, at Tommy Seebach “kæmper for Danmark i Jerusalem” – nemlig med sangen Disco Tango i det internationale melodi grand prix.
Billede fra Familiejournalen 2. april 1979.
Et overdådigt påskemorgenbord med bordpynten i centrum. Fra Familiejournalen 26. marts 1979.
Jeg besluttede at bringe Karen K.’s gamle mønstre til anvendelse. For ikke at sætte min tålmodighed og økonomi på alt for store prøvelser, valgte jeg mig dog at udføre påskehønsene i papir i stedet for i filt. I 1979 var papirklip endnu ikke blevet den folkelige hobby, som det blev i 1980’erne, hvor Kim Larsen sågar indspillede en sang om det!
Sådan laves påskehønsene:
1. Materialer: Mønstre, saks, limstift, karton og papir i pangfarver. Katten er ikke strengt nødvendig,men det hygger, og de afklippede papirstrimler er godt kattelegetøj.
2. De enkelte dele klippes ud. Det kræver lidt tålmodighed, da en hane eksempelvis består af 75 dele.
3. Det giver en flot effekt at sætte et lag papir i en kontrast nuance/farver, omkring fuglenes hoved. Her anvendes i lysegrøn under den mørkegrønne.
4. Saml først hovedet, så fjerene på halsen, så halen og saml til sidst vingerne og lim dem på.
5. Første hane er færdig. Det tager 1,5-2 timer at udføre et stk. fjerkræ.
Alternativ farvesammensætning. Der er mange muligheder.
Hønsene kan hænges op i vinduet.
Eller man kan anvende dem i en påskedekoration.
Vægtæppet her har jeg set til salg i Sverige, hvor Karen K.’s tegninger også var populære i 60’erne og 70’erne. Materialet til sådan et tæppe kunne man i 1979 købe hos Filthuset i Kannikestræde for 125 kr. Det svarer til ca. 450 kr i dagens penge.
P.S. Tommy Seebach blev nr. 6 ved det internationale melodi grand prix det år. Bl.a. hjulpet godt på vej af 12 points fra værtslandet Israel, hvor Disco Tango blev et mindre hit.
I de år, hvor Karen K. tegnede julepynt til Familiejournalen, blev læserne opfordret til at fortælle om nye måder at anvende julepynten på. Her er et nyt forslag: som påskepynt!
I 1979 tegnede Karen K. denne lille serie på fem kræmmerhuse med engle. Kræmmerhusene var fordelt over tre numre af bladet og kom i den rækkefølge, som ses herunder.
Engeltegneserie. Kræmmerhuse fra Familiejournalen 1979
Er der tale om en lille historie, en tegneserie med fem billeder? Og hvad er I så fald historien? Læseren må bytte om på billederne og danne sin egen historie. Måske er det englene, der “daler ned i skjul” og bringer “paradisgrønt”, som Ingemann skriver i julesalmen. Eller “blomster fra Paradisets enge”, som samme Ingemann skriver i morgensalmen “Nu titte til hinanden”.
Jeg synes, de to sidste billeder sagtens kan passe til påsken og foråret. Vinteren er forbi, englene smider uldtrøjerne og plukker blomster på en eng. Derfor besluttede jeg mig for at lave en lysedug til påske af de to kræmmerhuse. At lave en lysedug af kræmmerhusene var faktisk en anvendelsesmulighed, som Karen K. selv foreslog i forbindelse med sit julepynt.
Sådan blev kræmmerhusene til en lysedug:
1. Jeg kopierede et sæt kræmmerhuse, så jeg havde fire med forårsmotiv. Materialer: Karton, saks, lim, lak
2. Kræmmerhuse og hanke blev limet på karton for at gøre dugen kraftigere.
3. Delene limes sammen. Hankene bruges som adskillelse mellem kræmmerhusene. Det kan være lidt svært at få tingene til at passe i en cirkelform, da kræmmerhusene ikke er 100 % retvinklede.
4. Den færdige lysedug har fået en omgang klar lak fra spraydåse og er klar til brug.
Karen Kjærsgaard ville nok have syntes om ideen om påskeengle. I hvert fald tegnede hun selv disse bevingede væsner (med snabelsko!), det tumler sig med påskens flora og fauna.
Små svenske påskekort fra Axel Eliassons Konstförlag tegnet af Karen K.
Herhjemme kan man, så vidt jeg ikke ved, ikke købe nyproduceret julepynt, gavepapir, postkort osv. designet af Karen K. Man må lede efter hendes papirvarer og julepynt på loppemarkeder, i genbrugsbutikker eller i facebookgrupper, hvor man sælger retro julepynt. Men i udlandet er det stadig muligt at købe helt nye produkter designet af “Karen Fjord Kjaersgaard from Denmark”. Hvis man kan lide servietter og paptallerkner!
Karen K. var aktiv som tegner og designer i næsten 60 år. I den sidste del af sin karriere tegnede hun især naturmotiver til det nu 70 år gamle amerikanske firma Caspari, der sælger papirvarer i form af bl.a. servietter, papirhåndklæder og paptallerkner.
Mange af Karen K.’s designs for Caspari kan man stadig købe. Så længe lager haves. Nogle designs går efterhånden ud af produktion.
Her ses et udvalgt at servietter til enhver årstid.
Jonquils & Daffodils Paper CocktaiNapkins – 20 Pk.
Hummingbirds Paper Luncheon Napkins – 20 Pk.
Winter Birds (Domherre) Luncheon Napkins by Caspari – Package of 20 paper napkins by artist Karen Fjord Kjaersgaard. Perfect for this years Christmas party!
Webshoppen Scandinavianshoppe i Massachusetts har mange varer designet af “Karen Fjord Kjaersgaard”, og de sender gerne til Danmark. Varerne markedsføres som skandinavisk design, men for mig ser Karen Kjærsgaards designs for Caspari næsten amerikanske ud.
Der er noget amerikansk forstadsfrue-stil over at dække et vinterbord med matchende paptallerkner, servietter og papirshåndklæder med Karen K.’s fuglemotiver.
Frokostpaptallerken med vinterfugle. Desginet af Karen Fjord Kjaersgaard for Caspari.
Mine personlige favoritter blandt disse produkter er uden tvivl knallerterne og puslespillet, som ses herunder. Tænk sig en Karen K. knallert!
Puslespil med 100 brikker. Motivet på det færdige puslespil er det samme som på indpakningen
Karen K. knallerter. Indeholder hver ét stykke legetøj, én vits og én hat. Husk at læse den meget udførlige amerikanske advarselstekst, for du trækker i dem!
Du kan også finde nogen af disse produkter på følgende webshops: Paperdelux (Dansk butik med enkelte Kjaersgaard designs) Inge Bretsens amazon
Mikaels Karen K. blog 