Karen K.’s huse 3

English summary below.

I det seneste blogindlæg i serien om Karen K.’s huse ledte jeg efter et hus, hvor Karen Kjærsgaard boede i 1980’erne, og som hun selv beskrev som liggende “på en bakketop, hvor Jylland er højest“.

Nu er huset fundet, og jeg kan vise et billede af, hvordan stedet ser ud i dag. Efter at have ledt efter spor i Karen Kjærsgaards egne tegninger, som kunne fortælle, hvor huset ca. lå og efter selv at have kigget lidt i området omkring landsbyen Tåning, fik bloggerens kæreste den gode ide at konsultere en gammel telefonbog. Det var en meget nostalgisk oplevelse. Sådanne gamle telefonbøger findes faktisk på biblioteket!

thumb_IMG_7972_1024

Det er længe siden, jeg har haft en telefonbog i hånden. Gad vide, hvornår man holdt op med at trykke den slags – eller findes de mon endnu? Jeg kan i hvert fald bedst huske telefonbøger fra min barndom, hvor spejderne fik lidt penge for at dele dem ud til husstandene. Og når den nye telefonbog kom, var det sjovt at slå sine egne forældres navn op i den. Man kunne også slå op på erhverssiderne og finde adresser på bryggerier. Hvis man skrev et pænt brev til et bryggeri, fik man som regel en pakke tilbage med klistermærker og sodavandsetiketter. Sådan morede børn sig i 1980’erne!

Nå, men ved hjælp af telefonbogen fandt jeg altså huset, og den nuværende ejer gav mig lov til at komme forbi og tage et par billeder. Det er et ganske lille hus – faktisk så lille, at det lykkedes mig at køre lige forbi det, første gang jeg kørte på vejen, hvor huset ligger. Huset er bygget helt tilbage i 1800, og er kun ca. 62 m² i grundplan. Siden Karen Kjærsgaard boede i huset, er tagetagen blevet taget i anvendelse, og der er sat en kvist på huset, som arkitektonisk bryder en del med stemningen af bondehusidyl. Ombygningen har også ændret tagets form, så det er blevet mere symetrisk end på Karen Kjærsgaards tid. På bagsiden af huset er en dør blevet muret til, og huset er ikke længere hvidt men gult. Men i bund og grund er det det samme hus, som Karen K. boede i, og som hun tegnede flere gange på sine juletegninger i Familiejournalen.

Karen Ks hus

IMGP2872
Huset set fra vejen

FullSizeRender-52 kopi

IMGP2873
Huset set fra haven

Jeg kunne konstatere, at huset ikke, som jeg troede, havde en allé. I 1982 skrev Karen K.’s nemlig “Historien om en lille fugl” i Familiejournalens julehæfte. Den begynder sådan: “En dejlig sommermorgen kom naboens lille dreng, Frederik, pilende ned igennem alleen så hurtigt, hans ben kunne bære ham (…) og et øjeblik efter stor han her i min dør.” Ud fra den oplysning, troede jeg, at det var Karen Kjærsgaards hus, der havde en allé. Da jeg var på stedet kunne jeg imidlertid se, at den omtalte allé hørte til gården på den anden siden af vejen over for Karen Kjærsgaards hus, og selv om mange af træerne er udskiftet siden 1980’erne, er jeg ret sikker på, at det er træer fra netop den alléen, som ses på flere af Karen K.’s tegninger. De ligger endda geografisk rigtigt i forhold til huset, på alle tegningerne.

FullSizeRender-7
Alléen i Karen K.’s streg fra 1987
IMGP2865
Alléen i under regntunge skyer i 2016.

Meget er altså stadig det samme omkring Karen K.’s tidligere hus, men meget er også forandret. Det gammel træ bagved huset, hvor nisserne boede, er væk. Det er nok ikke så mange år siden, at træet forsvandt. På det nedenstående billede fra 2009, som jeg har lånt fra google street view, tror jeg, det er nissernes træ i en amputeret udgave, som ses bagest til højre i billedet bagved foderbrættet. Karen K. skrev selv i den tidligere nævnte “Historien om en lille fugl“, at selv om nisserne har travlt “har de tid til at snakke lidt med alle fuglene, som flyver omkring foderpladsen.

nissernes træ
Google Street Views fotovogn kørte forbi Karen Kjærsgaard tidligere hus en julidag i 2009.

Nisserne har nu forhåbentlig fundet et andet sted at bo, nu hvor deres træ er væk. Derimod står der stadig solbærbuske neden for det sted, hvor træet engang stod – præcis som på Karen Kjærsgaards tid i huset. (Læs mere her). Og sørme om vi ikke lige fik et glimt af en nisse i solbærbuskene, så de er nok ikke flyttet langt væk. Måske over i skoven på den anden side af marken.

IMGP2880
En nisse samler solbær i de gamle buske
IMGP2877
På den anden side af bygmarken lige bag huset ligger skoven.
FullSizeRender-57
Nissebolig i et træ i skoven. Udsnit fra Karen K.’s julepanorama 1979.

Til sidst vil jeg gerne sig tak til den nuværende ejer, for at vi måtte komme forbi og tage billeder af huset, som er en lille smule “landskendt” fra Karen K.’s tegninger.

Lidt billeder af det bakkede landskab “hvor Jylland er højest” på en regnvåd julidag. Nogle af billederne er taget fra tårnet på Ejer Baunehøj.

English summary: In an earlier post in this series about houses were Danish artist and designer Karen Kjærsgaard’s (Karen K.) used to live I narrow to the precise location of a house that she has used several time in her drawing to an area around the village of Tåning, Karen Kjærsgaard lived in this house in the 1980’s. Now I have found the actual house (using and old directory from 1987/88!) and the present owner allowed me to take some photos of it.

KarenKblogheader

Løven

thumb_IMG_8099_1024

I dag, d. 23. juli går vi ind i Løvens tegn, og her ses Karen K.’s charmende vignet til stjernetegnet – en smilende og ret ufarligt udseende løve. Bloggeren må indrømme ikke at gå særlig meget op i astrologi – og kan derfor ikke svare på, hvorfor Løvens tegn visse steder er fastlagt til at begynde d. 22. eller d. 24. juli.

I mere end 15 år kunne man se Karen K.’s stjernetegnsvignetter i Familiejournalens årshoroskoper. Og det var næsten altid forsidestof i bladet, som det også var, når Karen Kjærsgaard havde tegnet julepynt, kalendere, mønstre til filtklip eller andet til bladets læsere:

thumb_IMG_8101_1024
I det sidste nr. af Familiejournalen i 1982 blev der reklameret for et 16 siders horoskoptillæg (med illustrationer af Karen K.)

 

FullSizeRender-56De små hæfter med horoskoper var gennemillustreret af Karen Kjærsgaard og var meget farvestrålende. Billedsiden i hæfterne var ens år efter år, mens teksten selvfølgelig varierede alt efter, hvad stjernerne fortalte om det kommende års tildragelser.
Da jeg kiggede i et af hæfterne i dag, lagde jeg mærke til denne lille vignet, som jeg ikke har tænkt over før. Karen K. har hentet inspiration fra fokloristiske mønstre og borter til denne lille “pyntestjerne”

Hvis nogen af bloggens læsere er født i Løvens tegn og har en god hukommelse, kan de måske nikke genkendende til nedenstående gennemgang af året 1983.

thumb_IMG_8102_1024
En side fra Familiejournalens årshoroskop for 1983.

Jeg har kendskab til to andre løver tegnet af Karen K. – og de ligner faktisk stjernetegnsløven ret godt. Samme godmodige missekattesmil. Men er det egentlig ikke rart, at noget her i verden er uskyldigt, naiv og venligt?

thumb_IMG_8104_1024
Løve på spilleplade fra billedelotteri fra 1960’erne.
KAren k legetøjsløve
Legetøjsløve. Udsnit af Karen K. julepanorama 1996

KarenKblogheader

Året rundt med nisserne 3

English summary below.

Der er ikke meget sommer over vejret her i juli måned, men vi skal alligevel fortsætte serien “Året rundt med nisserne” og se, hvad de laver om sommeren. (Du kan læse tidligere indlæg fra samme serie her og her.)

Karen K. skriver selv om nisserne, der bor i det hule træ bag huset, hvor hun boede i en periode i 1980’erne:

“Nede for foden af det gamle træ står to brede, skyggefulde solbærbuske med bær så store at nisserne har helt svært ved at få dem båret hen til og hejset op i træet. Siden – når de har samlet en stor portion i køkkenet – koger de saft og marmelade. Solbær er fulde af C-vitaminer, og nisserne ved det er godt at have C-vitaminer på glas og flaske om vinteren.”

Karen K nisser sommer solbær
Nisser plukker solbær. Tegning af Karen K. fra Familiejournalen nr. 47 1983
Karen K nissernes køkken
Et kig ind i nissernes køkken. Fra Karen K. julepanorama i Familiejournalen nr. 48 1980. Billedet er manipuleret lidt i farven, så nisserne koger solbærsaft og -marmelade 🙂

Karen K. fortæller videre: “De plukker også mynteblade og tørrer dem. Så hvis de alligevel, trods alle deres vitaminer, bliver forkølede, ja så brygger de en stor gryde mynte-te og holder deres små forpudsede næser hen over de varme dampe, det lindrer gevaldigt, kan I tro.”

Karen K nisser mynte 2.JPG
Også i bloggerens have bor der nisser, der plukker mynte for at tørre den til vinteren.
Karen K blomst mynte
Pebermynte. Akvarel af Karen Kjærsgaard fra Anemette Olesens “Mit krydderurtekøkken”, 1992

Man kan næsten fornemme, at Karen Kjærsgaard sikkert også selv plukkede solbær og mynte i sin have og lavede saft, marmelade og te.

I Anemette Olesens bog “Mit krydderurtekøkken”, som er illustreret af Karen Kjærsgaard, skriver forfatteren følgende om mynte-te, som hun lærte og kende under sin opvækst i Marokko: “Kom en håndfuld friske mynteblade i en gryde – kom en god håndfuld sukker over og hæld kun vand på så det netop dækker. Bring dette i kog og lad det stå at trække ca. 10 minutter før myntebladene sies fra. Teen serveres i små hærdede snapseglas og drikkes i små slurke mens den er rygende varm. Den er meget sød – selvfølgelig – men den er værd at prøve. Vi laver den gerne når vi herhjemme vil hygge os med børnene en mørk vinteraften. At mynten desuden indeholder stoffer der skulle holde forkølelse borte gør den nyttig som drik ved vintertide. Man kan købe mynteolie i helsekostforretninger. Vi har en flaske stående i vores medicinskab – så snart en snue er på vej inhalerer vi olien, den løsner godt i hals og lunger.” 

Det er sjovt at konstatere, at nisserne i Karen K.’s gammel poppeltræ og Anette Olesen anvender myntebladene på næsten samme måde.

 

Karen K nisser mynte 3
Karen K. nisser i mynten

IMG_8066Bloggeren kunne ikke vente, til det blev vinter med at brygge et glas mynte-te.

God fornøjelse ude mellem regnbygerne i den danske sommer. Det blomstrer faktisk derude.

Et par andre sommerblomster i akvareller fra Karen Kjærsgaards hånd fra bogen “Mit krydderurtekøkken”. Tallerkensmækker og morgenfrue.

ENGLISH SUMMARY: This blog post is part of a series dealing with the the activities of the “nisser” all year round – this time their summer activities. In 1983 Karen K. tells a small story about the “nisser” living in the old tree behind her house. In the summer they pick blackcurrant for juice and marmelade and spearmint for tea for the winter time. In 1992 Karen Kjærsgaard illustrated a Danish book by Anemette Olesen called “My herbal kitchen”. In this book the author uses spearmint much in the same way as the “nisser” do.

KarenKblogheader

 

Kryb og kravl

Dette blogindlæg skal handle om de små kryb og kravl, der hører sommeren til. Edderkopperne bygger spindelsvæv, sneglene gnaver i blomsterbladene, når det regner, og en humlebi forvilder sig ind ad en åben terrassedør og prøver at flyve ud igen gennem et lukket vindue. Karen K. har tegnet mange af disse småkryb. Som sædvanligt skal vi dog en lille omvej for at nå frem.

Som jeg tidligere har nævnt, består en uforholdsmæssig stor del af Karen K.’s kunsteriske produktion af jule- og vintermotiver. Sommerbilleder findes dog. Og ironisk nok skal et af disse sommerbilleder findes i det hedengangne blad “Spejderjul” fra 1979!

spejderjul 1979
Forsiden til Spejderjul 1979. Tegningen er ikke af Karen K. med af Sigrun Kapsberger. Inde i bladet var der derimod en sommertegning af Karen K. på side 5

Bladet Spejderjul husker jeg fra min barndom fra min mors tid som spejderleder, og måske også fordi alle vi tre børn på skift var spejdere. Bladet, som spejderne solgte op til jul, var et tværkorpsligt blad udgivet af KFUM-spejderne, KFUK-spejderne og Det Danske Spejderkorps. Bladet indehold små noveller, opgaver, gør det selv forslag, naturvidenskabelige artikler og også fortællinger, som havde med julens budskab at gøre. Bladet udkom fra 1926 og helt frem til 2001. Du kan finde en masse af de gamle udgaver af Spejderjul ved at klikke her.

snegle spejderjul
Sneglene Albert Antoinette og Antoinette Albert. Karen K.’s illustration til Gurli Vibe Jensens tekst.

I bladet fra 1979 er der en tegning af Karen K., som illustrerer en tekst af præsten, missionæren og forfatteren Gurli Vibe Jensen. Teksten, der hedder “Overraskelser”, kan vel nærmest opfattes som en prædiken. Teksten går fra at handle om vinbjergsnegle til at handle om, hvordan Gud ofte overrasker ved “at bruge det, der ikke ser ud af noget, til det allervæsentligste.”

Selv synes jeg, at den poetiskvidenskabelige første del af teksten er mest spændende. Her fortæller forfatteren, om hvordan hun, da hun boede i Ribe i Sydvestjylland fik importeret vinbjergsnegle fra Lolland, fordi hun havde læst, at sneglene ikke kunne leve der. (Det må have været i 1940’erne, hvor Gurli Vibe Jensen læste til lærer på Ribe Statsseminarium). Hun studerede sneglenes kærlighedsliv og kaldte dem “Albert Antoinette” og “Antoinette Albert” – en poetisk måde at sige på, at sneglene er hermafroditter – eller tvekønnede, både han og hun på én gang.

Om disse tvekønnede dyrs kærlighedsliv, skriver hun følgende: “Hvad gør en vinbjergsnegl, der er forelsket? Den sender en besked! M/K – det er det samme. Han ønsker hende, hun ønsker ham. De sagde hverken hej eller pist eller hvad med os, hva’? De flettede ikke fødder eller viklede øjenstilkene sammen. De var romantiske, så de sendte en kærlighedspil. Kærlighedspilen er så lille, at den kun kan ses med en meget stærk lup, men den er fuldkommen. Den er af kalk og har 4 styrevinger. Hver vinge har sit eget mønster, næsten som snefnuggenes mønster, og der er aldrig to mønstre, der er ens.”

Vinbjergsnegle og havesnegle i bloggerens egen have.

Da jeg læste teksten, undrede jeg mig noget over disse kærlighedspile. Digtede forfatteren frit over sneglenes kønsliv? Jeg måtte læse op på vinbjergsnegles parring for at blive klogere. Det viste sig, at den lille kalkpil faktisk er en realitet. Sneglene, som jo både er han og hun på samme tid, parrer sig ved at slynge sig tæt sammen og presse fodskiverne mod hinanden. Så udskyder hvert dyr en lille kalkpil med sædceller ind i det andet dyrs krop, og parringen er fuldbragt. Så blev jeg så klog!

I min have har jeg for tiden mange vinbjergsnegle og mange andre snegle. De er velkomne – undtagen de slimede husløse iberisk skovsnegle, der kan sætte en hortensia til livs på én nat.

Illustrationen til Gurli Vibe Jensens tekst er faktisk lidt atypisk blandt Karen K.’s tegninger. Sneglene er nemlig ikke særligt naturtro. I hvert fald ligner de høje, spidse, gule sneglehuse ikke vinbjergsneglenes hus – eller nogen anden dansk snegleart for den sags skyld. Senere i sin karriere tegnede Karen Kjærsgaard mange dyr – og ikke mindst fugle og planter, som var meget naturtro. På et billedlotteri af Karen K. fra midt i 1960’erne er situationen lidt blandet: nogle af dyrene er tegnet “nuttede” med smilende ansigter, mens andre er mere realistisk gengivet.

IMG_8001
Sneglen fra Karen K.’s billedlotteri fra 60’erne minder om sneglene fra Spejderjul 1979.
FullSizeRender-57
Sneglen fra billedlotteriet blev genbrugt i et stavelotteri nogle år senere.

Jeg tog kameraet og gik på Karen K. småkrybs-safari i haven, og resultatet ser du herunder.

IMG_8002IMG_7995IMG_7994FullSizeRender-58IMG_7997IMG_7996IMG_7993IMG_7999

De vinbjergsnegle, som Gurli Vibe Jensen importerede til Ribe, kunne faktisk ikke leve i marsklandet, præcis som bøgerne havde hævdet, men måtte klare sig i et terrarie med skvalderkål.

Alle de krybende, kravlende, summende og flyvende småkryb, som fylder naturen om sommeren, kan måske virke lidt irriterende, men de har alle deres berettigelse og formål i naturen, og når man først får øje på dem og følger deres aktiviteter, er det næsten som at være på en eksotisk safari.

God krible krable sommer!

KarenKblogheader

 

 

 

 

 

 

 

 

Karen K.’s huse 2

I denne sommerspecial vil jeg tage dig med ud på min søgen efter et lille hus på landet. I Karen K.’s juletegninger til Familiejournalen i 1980’erne gik et bestemt lille landhus igen flere gange. Jeg blev derfor nysgerrig på, om der mon var tale om specifikt hus og ikke bare et opdigtet. Nedenfor kan du læse, hvad jeg fandt ud om om det lille hus på landet ud fra spor i Karen Kjærsgaards egne tegninger. Så tag med på en tur, som fører os til Jyllands højdepunkt.

FullSizeRender-52
Karen K.’s eget hus på landet.

I 1983 forestillede Karen K.’s julepanorama i Familiejournalen et lille stråtækt bondehus omgivet af nisser som leger, synger, spiller og danser. Lige nu vil jeg se bort fra nisserne og koncentrere mig om huset. I bladet kan man læse, at motivet faktisk er Karen Kjærsgaards “eget lille hus på landet.” Jeg blev nysgerrig på, hvor huset ligger – og om det overhovedet findes i dag.

Allerede i 1980 havde Karen K. brugt det samme hus som motiv til et par små vignettegninger i Familiejournalens julehæfte. Her ser man huset fra begge sider. Huset er karakteristisk ved én skorsten og et lidt asymtetrisk tag. Det store træ foran huset og de tre træer på bakken bagved går igen på begge billeder. Det kunne tyde på, at Karen Kjærsgaard tegner de træer, som faktisk står omkring huset.

FullSizeRender-52 kopi 2
Karen Ks hus

To vignettegninger af Karen K.’s hus fra Familiejournalen nr. 48 1980. Karen K er selv med på begge billederne.

Også det store poppeltræ bag huset, som ses på billedet ovenfor, har Karen K. gengivet på en anden af sine tegninger. Nemlig julepanoramaet fra 1982, som ses her nedenfor.

IMG_7182
Det gamle poppeltræ på julepanoramaet fra 1982.

I bladet fra 1982 skriver Karen K. selv om sit “lille hvide hus langt ude på landet”, og det fremgår, at huset ligger i skovkanten og har en allé. Men der er ingen tegninger af huset i denne omgang.

 I 1987 optræder Karen K.’s hus igen på Familiejournalens julepanorama. Men nu er der “zoomet ud”, og man ser huset i et bakket marklandskab med læhegn og skov og en gård og en kirke i baggrunden.

FullSizeRender-53
Karen K.’s hus som centrum i julepanoramaet fra 1987.

Hvad ved vi nu?

Med lidt forsigtighed kan vi nu sige følgende om Karen K.’s hus:

  1. Hun har formentlig boet der i perioden (mindst) 1980-1987.
  2. Det er et hvidt, stråtækt hus med én skorsten og asymetrisk tag
  3. Det ligger på landet, tæt på skoven og har en allé

Det er ikke så mange spor at gå efter, men måske er det muligt at finde nærmere ud af, hvor huset ca. lå.

Flere spor og hints i sagen:

Per Sørensens hjemmeside om postkortkunstere findes en tekst, som Karen K. selv har skrevet og sit liv og sin kunst. Her kan man bl.a. læse:

“… siden 1961 har jeg boet  langt ude på landet i Danmark – først i  en smuk dal i Jylland – derefter på en bakketop, hvor Jylland er højest og siden på det flade, frugtbare Sjælland….”

Her hører vi, at Karen Kjærsgaard har boet flere forskellige steder. Fra gamle interviews, som tidligere er omtalt her på bloggen, har jeg fundet ud af, at hun i 1966 og 1970 boede ved Kærbølling i Vejle Ådal. Det må være dette sted, hun selv omtaler som “en snuk dal i Jylland.” Det hus, som jeg nu forsøger at lokalisere, skal formentlig med Karen Kjærsgaards egne ord findes “på en bakketop, hvor Jylland er højest”.

Hvor er Jylland så højest?

søhøjDet højestliggende område i Jylland er Søhøjlandet. Området er ikke klart geografisk
afgrænset, men især området mellem Silkeborg og Skanderborg med de mange bakker og søer har lagt navn til området. Her findes bl.a. Himmelbjerget og Silkeborgsøerne, som de fleste sikkert kender.

På kortet her til højre er den omtrentlige udstrækning af Søhøjlandet markeret med en blå oval. Hvis Karen Kjærsgaard har boet, der hvor Jylland er højest, må det være i dette område.

Konkurrencen om at være Jyllands (og dermed Danmarks) højeste punkt står mellem tre lokaliteter i dette område: nemlig Ejer Baunehøj, Yding Skovhøj og Møllehøj. Det er kun ca. 50 cm forskel mellem den højeste og den laveste af disse bakketoppe. Først i 2005 viste nye målinger, at Møllehøj med 170,86 m er Danmarks højete punkt. Dermed blev Yding Skovhøj med sine 170,77 m, som man tidligere troede var Danmarks højeste punkt, henvist til andenpladsen. Ejer Baunehøj er nummer tre med 170,35 m.

Da Karen Kjærsgaard boede “hvor Jylland er højest” i 1980’erne er det måske Yding Skovhøj eller Ejer Baunehøj, der henvises til – selv følgelig ikke sådan forstået, at hun har boet præcis på toppen af en af dem. På Ejer Baunehøj står som bekendt et udsigttårn! Vi må derfor ses på andre spor, hvis placeringen af det lille hvide hus skal indsnævres yderligere.

Kirker og gårde

Måske – og kun måske – kan det findes flere spor til stedets lokalisering i Karen K.’s egne tegninger. Vi har allerede set, at fleste af træerne omkring huset går igen på mange tegninger, hvilket måske skyldes, at der er tale om faktiske træer. Jeg tror ikke, der er tale om en en-til-en gengivelse af omgivelserne omkring huset, men om nogle markante træer i landskabet, som kommer med på tegningen. Måske gælder det samme for de bygningerne, man kan se på julepanoramaet fra 1987. Her ses en kirke og en gård, som måske også er faktiske bygninger i nærheden af Karen K.’s hus. Jeg forsøgte derfor i første omgang et finde en kirke i Søhøjlandet, som ligner kirken på tegningen.

FullSizeRender-53
Kirke og gård i baggrunden på panoramaet fra 1987.

Kun én eneste kirke og området mellem Hammel, Silkeborg og Skanderborg synes faktisk at kunne være kirken på billedet. Det vil sige: kun én kirke har tårn mod vest, kor og skib som alle er kalkede hvide og har sadeltag af rødt tegl. Det er kirken i Tåning:

Tåning kirke
Tåning Kirke.

Selv om Tåning Kirke ikke ligner tegningen i alle detajler – bl.a. åbningerne i tårnet – er  den stadig det bedste bud på en en kirke i Søhøjlandet, hvis kirken på tegning er en rigtig eksisterende kirke.

Da tårnet vender mod vest, kan man se, at kirken på tegningen er set fra syd. Hvis man kører til Tåning fra syd kommer man forbi en gård, som på besnærende vis ligner gården fra Karen K. panoarama. Og lidt længere oppe af vejen kan man lige præcis se Tåning Kirkes tårn over træerne. Om vinteren er der formentlig et friere udsyn til kirken.

1987
Kirken og gården på tegningen er måske rigtige bygninger. På de to fotos fra google streetview ses til venstre tårnet af Tåning Kirke set fra Tåningvej, til højre ses en gård på Tåningvej ca. 1 km syd for Tåning.
tåning kirke vinter
Tåning Kirke vinteren 1986. Foto tilhører Skanderborg Historiske Arkiv og er anvendt med tilladelse.

Tåning Kirke ligger blot 3-4 km fra Jyllands tre højeste punkter. Det kunne tyde på, at det virkelig er i dette område Karen K. har boet. Hvis perspektivet med kirken er rigtig, skal hendes hus måske søges syd for Tåning.

 

 

 

 

tåning kort
Jeg gætter på, at Karen K.’s landlige hus skal findes et sted i dette område tæt på landsbyen Tåning, som er markeret øverst på kortet.

På vej til en familiefest i Skanderborg i sidste uge tog vi en tur igennem området for at se stedet med egne øjne. Der er tale om at meget smukt bakket landskab, og man føler sig vitterligt langt ude på landet, som Karen Kjærsgaard skriver.

På vejen op til Tåning kom vi forbi den gård, som måske er identisk med gården på Karen K.’s tegning. Gården har dog fået nyt tag, siden googles fotovogn kørte forbi for nogen år siden, så ligheden er ikke så slående mere.

FullSizeRender-52

Til venstre et foto fra google streetview taget for nogle år siden, til højre bloggerens eget foto fra 25. juni 2016.

IMG_7932
Tåning Kirke. 25. juni 2016.

Ved Tåning Kirke havde vi en god snak med nogle af de lokale, som arbejdede på kirkegården. De var meget hjælpsomme, men desværre kunne ingen af dem genkende Karen Kjærsgaards hus eller huske, at nogen med det navn skulle have boet i sognet.

Konklusion

Så hvem ved, måske – måske ikke – er vi tæt på at have lokaliseret Karen K.’s hus. Men fortsættelse følger, hvis jeg finder ud af noget…

P.S. Kirken og gården fra 1987 brugte Karen K. igen nogle år senere på en kalender (1995) og et julepanorama (1996). På det tidspunkt var hun dog flyttet til Sjælland.

FullSizeRender-55

FullSizeRender-58
Kirken og gården ses igen på andre af Karen K.’s tegninger nogle år senere.

KarenKblogheader