En sommerdag på landet

Sommeren er højsæson for mange ting, men ikke for Karen K. bloggen. Det hænger sammen med, at en stor del af Karen Kjærsgaards kunstneriske produktion var knyttet til jul og påske. Og selv om Karen K. tegnede nisser hele året for at følge med efterspørgslen, så er det måske de færreste bloglæsere, der er klar til nissehuer og risengrød her i 25 graders varme. Man skal derfor lede længere efter sommermotiver hos Karen K. – i hvert fald i blandt de ting, som er kommet ud til offentligheden. Der var uden tvivl mere salg i påske- og julepynt end i sommermotiver.

Men her skal I se et par sommermotiver fra landet. Børn og dyr midt i alt det grønne. Alle tre motiver er såkaldte “bonader”, som har været til salg i Sverige. Herhjemme ville vi nok kalde dem plakater.

Skal man være helt ærligt, er billedet her måske tænkt som et påskebillede med alle de små gule kyllinger, men træerne er alligevel så grønne, at det leder tankerne hen på maj og juni mere end på en kold påskedag i marts eller april.

Billedet er en kollage, som er udført i stof, filt og karton på en blå hessian baggrund. Børnene med det bogstaverligt filtede hår sidder på gærdet og kigger på hønsefamilien. Der er så mange karakteristiske Karen K. elementer i billedet: børnenes ansigter med de runde sorte øjne og røde kinder, græstuerne, gran(?)grenene langs kanten og de små fugle, der flyver i luften – læg for øvrigt mærke til, at en af de små fugle har tabt sit øje inden, der er blevet taget foto af den originale kollage til videre tryk, der er kun en lille limklat synlig, der hvor øjet har siddet.

På trods af alle de “karenteristiske” elementer, vil den opmærksomme læser dog opdage, at billedet er signeret “Bolette”. Men Bolette er faktisk Karen, og Karen er Bolette. I en kort periode anvendte Karen K. signaturen Bolette på opfordring fra sit svenske forlag. Det kan du læse mere om her.

Plakaten er stadig i sin oprindelige indpakning, og man kan se, at den er solgt som en bonad. Prisen mangler, men har i starten af 1970’erne har den formentlig kostet omkring 1,5 svenske kroner.

Det næste billede er mere sommerligt. Svanerne har fået unger, og børnene er gået ned til søen under birketræerne for at fodre dem. Birketræerne omkring en stor sø og de blå silhuetter af bakker og skov i baggrunden giver billedet er meget skandinavisk præg.

Stilen er en helt andet her. Billedet er ingen kollage men en tegning/maleri – og det er ikke signeret. Alligevel er der ingen tvivl om, at kunstneren er Karen K. De røde sko med spænder er næsten en signatur for Karen K. på denne tid.

På det sidste sommerbillede er vi kommet længere hen på sommeren. Æblerne er røde på træerne, og der er modne bær på buskene. Børnene har fået fornuftige træsko og gummistøvler på i stedet for de sarte røde sko.

Plakaten er godt slidt, selv om det ikke ser ud til, at den har været oppe at hænge, men den må være blevet rullet ud mange gange for at blive kigget på.

Karen Kjærsgaard blander flere materialer ind i denne kollage. Huset er bogstavelig talt stråtækt, og brændestakken er lavet af savssmuld. Selve den fotografiske gengivelse af den oprindelige kollage, som ligger til grund for de videre eftertryk, som blev solgt i Sverige i 1970’erne, er faktisk lidt uskarpt. Måske gik det nogen gange lige lovligt hurtigt i udgivelsen, af disse meget prisbillige produkter. Men den gode sommerstemning har billedet nu alligevel beholdt.

En god sommer til jer alle, jeg håber, I kommer ud og ser den smukke grønne natur.

Svenske julbonader – kunst til folket

Her i huset elsker jeg at få cylindriske pakker med posten. Op til jul i år kom der flere sådanne pakker. Mit postbud tager Covid-19-faren alvorligt og har derfor udviklet en teknik med at kaste pakkerne hen til mig fra 5-6 m afstand! Heldig kan indholdet ikke knuses. De cylindriske pakker kommer fra Sverige og indeholder fine “julbonader” i papir.

Jeg har tidligere skrevet om fænomenet “julbonader” her på bloggen: her, her og her. Kort fortalt er en bonad egentlig et billede, som er trykt på papir – en plakat. Har de julemotiver, kalder man dem “julbonader”. Oprindeligt var der tale om billeder, som var vævet eller broderet på stof og som i sagens natur var både tidskrævende og dyre at anskaffe . De blev hængt op i svenske hjem ved højtiderne. I løbet af 1900-tallet udviklede man så de trykte “bonader”, som folk med jævn eller lav indkomst også havde råd til. Stefan og Siv fra Sverige, som jeg har købt mange af bonaderne i min samling af, fortæller, at disse bonader af papir var kunst for folk, som ikke havde råd til at købe malerier før i tiden. Der var bonader med sommermotiver, påskemotiver, julemotiver, efterårsmotiver osv., så man kunne skifte dekorationen på væggen ud i løbet af året. Bonaderne kunne man købe for få kroner bl.a. i købmandsbutikkerner på landet, på svensk kaldet “lanthandel”. Og sådan en landhandel drev Stefan og Siv fra 1994 til 2014. Butikken som kaldes Flinks Handelsbod ligger på øen Flatö ud for Sverige vestkyst et stykke nord for Göteborg. Butikkens historie går helt tilbage fra 1912, og selveste den svenske vises grand old man “Evert Taube” besøgte stedet flere gang om sommeren i 1940’erne, og han skrev flere af sine viser her. Det var Taube, der gav landhandelens ejer, Gustav Johansson, tilnavnet Flink.

Handelsmand Flink i sin landhandel. Billedet må næsten være fra den tid, hvor Karen K.’s billeder solgtes i butikken. Tak til Stefan og Siv for postkortet med motivet.

Handelsboden eksisterer stadig i dag – nu som restaurant. Fra handelsbodens gamle lager har jeg fået lov at købe flere bonader med motiver skabt af Karen K. Men før vi kigger på dem, vil jeg lige fortælle lidt om den svenske tradition med bonader.

Maleri af handelsboden på Flato. Malet af Erkers Marie Persson. Det romantiske motiv kunne i sig selv være hentet fra en svensk papirsbonad. Maleriet tilhører Siv og Stefan, som venligst har sent mig dette foto til bloggen.

Motiverne på de svenske papirsbonader er ofte smukke landskaber og nostalgiske scenerier fra gamle dage. Jeg er fascineret af denne svenske tradition, for jeg tror ikke vi har en tilsvarende i Danmark. Ja, faktisk findes der slet ikke et ord for fænomenet på dansk. Selvfølgelig ville ordet “juleplakat” give mening, men nogen udbredt tradition for at hænge juleplaketer op, kan vi ikke påstå at vi har i Danmark. Et godt eksempel på danskerne manglende tradition for bonader blev jeg opmærksom på, da jeg op til jul i år genlæste den danske oversættelse af Sven Nordquists fantastisk julehistorie om Pettersen og Findus, nemlig “Nissemaskinen”. Historien foregår vistnok i 1950’erne – i hvert fald dengang hvor plastik var et nyt og lidt mystisk materiale! En dag op til jul kommer en omrejsende handelsmand med kufferten fuld af julestads på besøg på Pettersens husmandssted.

Tegning: Sven Nordquist. I den rejsendes salgskuffert ses julehæfter, bliknisser, en snekugler og julbonader.

Sælgeren præsenterer alle de fristende julesager for Pettersen, og i den danske oversættelse står der, at han bl.a. finder nogle stofruller med “julebroderier” frem, som Pettersen er interesseret i. Men ordet “julebroderier” må være oversætterens forsøg på at få fortællingen til at give mening for danske børn. Når man ser på tegningerne i bogen, er der ingen tvivl om, at der er tale om papirruller med trykte motiver på. Hvem solgte også færdiglavede julebroderier i 1950’erne? Dem kunne husmoderen da uden tvivl selv lave!

Billede og tekst fra Nissemaskinen, som viser en julbonad – i den danske tekst dog beskrevet som et julebroderi. Tegning: Sven Nordquist.

Gamle Pettersen er imidlertid ingen husmoder – og han køber bl.a. en fin bonad med glade julekøer.

Tegning: Sven Nordquist. Pettersen med sine juleindkøb.

Og til slut i bogen – hvor Pettersen og Findus står og stirrer efter julenissen – kan vi se, at julbonaden er blevet hængt til pynt på væggen. Lidt fiks er den blevet hængt op i et hjørne af stuen, så den løber hen over to vægge. Der var vist ikke rigtig plads på væggen ved siden af vinduet.

På dette moderne billede fra Flinks Handelsbod ser man at disken er pyntet med gamle bonader med idyliske sommerscenerier.

Herunder ses en typisk svensk bonad med almueidylisk motiv. Den stammer fra 1940’erne, og kunstneren bag er Maja Synnergren (1891-1950).

Det er lidt sjovt, at der på væggen på billedet faktisk hænger gammel bonad, som synes at afbilde bønder i søndagstøjet på vej til kirke. Stilen er kendt fra svensk folkekunst og blev eftergjort på papirsbonader efter Erik Forsman (1916-1976), som det ses herunder:

Karen Kjærsgaard, hvis tegninger også var populære i Sverige, bidrog til den svenske bonadstradition både med motiver til påske, jul og resten af året. Langt flest julemotiver dog. Jeg har fundet enkelte af disse gamle plakater her i Danmark, men hovedparten har jeg fra Sverige.

Karen K.’s julbonader stammer fra 1960’erne og 1970’erne, og stilen er knap så myldrende, som de svenske bonader fra 1940’erne og 1950’erne. Jeg tror, Karen K. har været mere inspireret af 60’erne og 70’erne tekstiltryk med et mere skarpskåret og plakat-egnet billedsprog, som f.eks. denne engel trykt på bomuld:

Her vil jeg vise de nye julebonader, som jeg i år har købt fra Stefan og Sivs gamle lager og enkelte andre steder. De er næsten alle trykt af kunstforlaget Axel Elisasson, som også udgav postkort og julekort og andre papirvarer. Alle bonader har et serienummer, og jeg gætter på, at man måske kan aflæse produktionsåret heraf. I så fald stammer de fra 1970 og 1971.

Den her fine julebonad (nr. 7193) med en nisse, som har været ude at hente juletræ, har jeg tidligere kun set billeder af, så jeg er glad for nu at have et eksemplar i min samling. Og så ovenikøbet i to forskellige versioner. Flere af disse bonader blev nemlig ikke bare trykt på papir, men også på tyndt, tyndt plastik til at klæbe op på ruder, køleskabe, skabslåger eller andre glatte overflader. Her er platikudgaven på en af mine køkkenlåger:

Man kunne købe sådanne plastfolie pynt enkeltvis eller i hele pakker, som det ses her:

Det må regnes som den professionelle udgave af en form for julepynt, som vi praktiserede i min barndom, nemlig at klippe flotte billeder ud af indkøbsposer fra Brugsen eller andre dagligvarerbutikker og klæbe dem op på køleskabet.

Min egen lille samling af juleplastikposer fra 1980’erne. Vi brugte dem, som en slags julbonader på køleskabet.

Den næste bonad, som er kommet til min samling i år, har jeg faktisk købt i Danmark. Tidligere her jeg kun haft denne i plastudgave. Men her er den trykt på kraftigt papir i limet på karton. Nu hænger den i min entré og hilser på alle, der kommer på julebesøg.

Den er formentlig trykt i Danmark. I hvert fald har den ikke det typiske AE (Axel Eliasson) logo, nummerering og teskten “Svensk tillverkning”, som alle de andre bonader. Oprindeligt lavede Karen K. faktisk dette billede, som en pakkekalender til sin søn, Lars omkring 1967. Det kan du læse om her.

Den næste svenskfremstillede bonad (nr. 7023) viser nisser, som går tur med deres katte i en sneklædt by, mens børn ser måbende til fra vinduerne. Det er heller ikke så tit, man ser nogen gå tur med en kat i snor.

På den næste bonad (nr. 7062) kommer julenissen med gaver til et nissehus. Her benytter Karen K. også teknikken med af blandet forskellige materier: buskene foran huset er tuja- og rønnebærkviste. Stråtaget er måske en kokosmåtte (?). Desuden skabes der en 3D-effekt ved at lægge flere lag oven på hinanden omkring husets døre og vinduer.

Den sidste egentlige julbonad, som er tilføjet til samlingen i år (nr. 7022) har et klassisk Karen K. motiv, nemlig en nissepige, som er god ved skovens dyr. De lange øjevipper er lidt ukarakteristisk for Karen K.’s stil, men bonaden er signeret “Karen K.” så der er ingen tvivl. Fuglene i træet er da også klassiske Karen K. fugle.

Jeg er ret vild med den funky ramme omkring billedet, som i sin farvestålehed giver gode associationer til tiden omkring 1970, hvor jeg tror, bonaden er produceret. Desuden minder det også lidt om et broget svensk kludetæppe.

De sidste nykøb til Karen K. samlingen er ikke egentlige bonader, men er ligesom bonaderne trykt på kraftigt papir. Den første er en bordløber eller juledug. Den ligeledes fra firmaet Axel Eliasson, men er nummereret med kun to cifre (76), hvilket jeg tror er en ældre nummerserie end de fircifrede. Den er formentlig fra 1960’erne.

Den lange, smalle papirstrimmel herunder ville svenkerne nok kalde en julefrise:

Julefrisen er så slidt i begge ender, at der ikke er bevaret firmalogo eller evt. signatur. Men jeg skulle hilse fra Karen K.-forskningscentrets assistent, som for 4 år siden klippede omkring 50 Karen K. grangrene ud i filt til et juletræstæppe, og sige at der ikke er nogen tvivl om, at dette er Karen K. design!

De flettede hjerter med de karakteriske prikker på hjerternes buer og i nogle af de flettede felter ses også andre steder hos Karen K., som f.eks. herunder:

Til slut en lille bordløber, som måske/måske ikke er af Karen K.

Der er selvfølgelig ingen signatur på denne, men forlagets logo “Axel Elissason” og løbenummer 7070 peger mod en tid, hvor Karen K. lavede designs til dette svensk firma. Fototeknikken og brug af blandede materieler genkendes også hos Karen K.

I det hele taget minder stilen meget om dekorationen på denne dækkerserviet af Karen K., også selv om fuglene ikke er helt ens.

Så indtil videre vil vi lade tvivlen kommer denne bordløber til gode og tilskrive den Karen Kjærsgaards produktion fra ca. 1970.

Måske er du blevet inspireret til at anvende den svenske julbonadstradition i din julepynt næste år? Jeg er i hvert fald. Fortsat god jul – eller som de siger i Sverige: “God fortsättning”

De mange fine ting

Så er det blevet aftenen på d. 22. december, og juletræet et sat op i stuen og pyntet. I år har jeg fundet noget “nyt” gammelt Karen K. julepynt, som er kommet på træet. Det er den lille serie af julekurve, som ses på billedet herover.

Jeg tror, at julekurvene er fra starten af 1960’erne, og de er blevet solgt som udstansede stykker lige til at folde og samle og hænge på juletræet. Man slap altså for selv at klippe julepynten ud af et stort ark. Jeg nænnede dog ikke at samle disse originale gamle stykker pynt – ved hvem hvor mange, der findes af dem tilbage? I stedet tog jeg en kopi og måtte så i gang med saksen. Men det er jo også en hyggelig måde at bruge en eftermiddag op til jul på.

Kurvene kom hurtigt på træet:

En enkelt af julekurvene havde jeg allerede i en original gammel og lidt krøllet variant, så nu er der en dublet på træet. Det var dog lidt pudsigt, at de to ens kurve faktisk ikke har samme farve, når man sammenligner. Jeg ved ikke, om I kan se det på fotoet, som er taget i decembermørket, men den ene kurv er rød og den anden orange.

Der var heller ikke nogen blå hank i det sæt, jeg fandt i år, men måske har der oprindeligt været seks stykker julepynt i sættet?

I hvert fald er de netop seks stykker julepynt i en pakke med kræmmerhuse, som jeg har i samlingen. Og det samme gælder den fine samling af julekurve, som ses herunder. Billederne har jeg fået lov til at låne af Ragnhild med instagram profilen the_way_it_never_was. Tak Ragnhild 🙂

Og ja, der er også lidt andet Karen K. pynt på mit juletræ i år. Bl.a. de her to nisser, som sidder på grene. Nissedrengen er i gang med at feje visne nåle ned fra træet 😉 :

Nisserne stammer fra en juleuro ved navn “Nissernes julestue“, som jeg samlede for nogle år siden, men som siden er gået lidt op i limningen. Så nu er nisserne ude på egne ben. Nisseuroen blev oprindeligt bragt som julepynt i Familiejournalen over fire uger i 1969. Men selve arket med nisserne blev genoptrykt og bragt i bladet igen op til jul i 2018.

De to sekskantede julekurve med henholdsvis engle og dyr i sneen og nisser og grønlandske børn, der danser med en snemand kunne faktisk også være fine fyrfadsstager.

Jeg tror, Karen Kjærsgaard ville synes godt om at se sin julepynt anvendt på den måde.

Julekort 2020

Så er det endnu engang blevet tid til en årlig tradition her på Karen K. bloggen. Nemlig præsentationen af de julekort, som i årets løb er blevet føjet til den stadige voksende samling af Karen K. julekort her på Karen K-forskningscentret.

Årets tilstrømning af julekort har ikke været ikke så stor som tidligere år. Dels bliver der stadigt sværere at finde nye og ukendte kort til samlingen, dels forsvinder flere og flere af fortidens julekort, som måske har ligget i skuffer eller kasser på lofter i årtier vel efterhånden i tidens kværn, forbrændingsganlæg og skraldspande, efterhånden som slægter følger slægters gang. Det er underligt at tænke på, at samtidig med, at traditionen med julekort dør ud, forsvinder mange andre tilknyttede ting sikkert snart: frimækesamlere, fysiske julemærker, kuverter – og så en broderet lomme til julepost, som jeg har puttet mine julekort i her.

Jeg ved ikke, om mønstret til den lile broderede engel her er designet af Karen K., men den ligner faktisk lidt hende stil. Og i hvert fald har hun i tidens løb leveret mønstret til et stort antal af julebroderier. Det kan du læse om i et tidligere blogindlæg her. Det er en af mine egne favoritter blandt historierne her på bloggen.

Nå, men det var et sidespor – tilbage til julekortene.

Her ses de nye julekort, som er kommet til samlingen i år. Jeg synes, det er sjovt, at læse de gamle julehilsner og tænke på hvem afsender og modtager mon var – og hvad deres relation var. I år tager kortene os til Danmark, Sverige og USA.

Et af de ældste kort fra årets “nye” julekort, gætter jeg på, stammer fra slutningen af 1950’erne. Kortet er aldrig sendt, så der er ikke noget julemærke eller poststempel, som kan hjælpe med at datere kortet. Motivet på kortet er også blevet brugt på et kræmmerhus til at hænge på juletræet.

På bagsiden af kræmmerhuset er det blevet plads til endnu en lille engel i grøn pyjamas, som ikke med på julekortet.

Et andet at de ældste julekort i år er dette kort, som jeg har været på udkig efter i nogle år nu. Jeg synes, det er et hyggeligt og velkomponeret kort.

Kortet stammer fra en serie på (mindst) fem julekort, der alle har julepynt som motiv. Måske er det julepynt, som familien Kjærsgaard selv havde i hjemmet, som har inspireret Karen Kjærsgaard til disse kort. Let genkendelige er garnnisser og en hane af halm.

På det kort, som er blevet føjet til samlingen her i 2020, er der en hel samling af julepynt: julekugler, flettet hjerte, kræmmerhus og en engel, en fugl og en julemand formentlig i papir. Det flettede hjerte, som er afbilledet på kortet er muligvis en gengivelse af trykte flettede hjerter, som Karen K. selv har designet, men det er et forskningsområde, som endnu ikke er udforsket til bunds.

Den skæggede nisse eller julemand på kortet, er, som trofaste læsere af denne blog vil vide, lidt af en anormalitet i Karen K.’s tidlige produktion, hvor skæggede nisser er meget sjældne. Men måske er det netop, fordi hun har ladet sig inspireret af et bestemt stykke julepynt, hun havde i hjemmet, men ikke selv havde designet, at der har sneget sig en skægget nisse med.

Alle de kort, jeg har, i denne serie er sendt enten i julen 1957 eller 1958, så kortene er formentlig tegnet og udgivet første gang omkring 1957. Kortet her er sendt fra Danmark til Sverige i julen 1958. Jesper skriver til Fru og Hr. Svensson ( så bliver det ikke mere svensk!) i Hälsingborg (ja det står der). (Jesper tror som mange andre danskere – inkl. mig selv indtil for nyligt – at Helsingborg staves med “ä” på svensk, men den rigtige svenske stavemåde er såmænd Helsingborg ligesom Helsingør). Jesper ønsker Svenssons en festlig og glædelig jul og takker for de mange minder, de har sammen om året, som er ved at rinde ud. Til slut ønsker han “fred, frihed og forståelse mellem menneskene på jorden”. Et ønske vi alle kan have brug for!

Det blå julekort, som ses herunder – med en engel, der sidder på månen, har Kirsten i 1963 sendt til Robert i Brøndby Strand med meget sirlig håndskrift. Her bliver kortet præsenteret af to omtrent samtidige stykker julepynt:

Det næste kort, som er kommet til samling, har jeg fundet i to forskelige størrelse. De er fremstillet i Sverige og udgivet af forlaget Axel Eliassons Konstförlag.

Grunden til, at der er to forskellige størrelser, er, at man på den tid i Sverige kunne sende julekort i halvstørrelse for en billigere porto end det kostede at sende julekort i almindelig størrelse. Det var dog et krav, at man ikke måtte skrive andet på kortet end modtagerens navn og adresse samt afsenderens navn. Modtageren måtte så nøjes med den fortrykte hilsen på kortet: “God Jul Gott Nytt År.” På trods af den billigere porto ser det ikke ud til, at kortet nogensinde er blevet sendt. Det er eller fuldt adresseret til Silvia og Robert i Ljungby og underskrevet familien Persson i Nybro, men kortet er aldrig blevet frankeret eller stemplet. Tværtimod er adressen blev krydset over. Det store kort med samme motiv er i 1965 blevet sendt til Eija Blomgren i Kalmar. Afsender er Greta og Christian, men på trods af at de – i kraft en den fulde porto – har betalt for retten til en skrive en personlig hilsen på kortet, har Greta og Christian ikke følt sig inspireret til nogle ord ud over fortrykte julehilsen.

Det skønne julekort herover – med nisser, der klatrer i et stiliseret juletræ – er sendt fra Sara & Knut til Anne Sjögren i Toltorpsdalen i Sverige. Der er ikke skrevet årtal på, og der er svært at se poststemplet, men 35 øresfrimærket, som er designet af trolde- og nissertegneren John Bauer er udgivet i 1969. Ved nærmere eftersyn er kortet vist poststemplet i 1970. Modtageren Anna Sjögren boede i villaen, som ses herunder, og her var hun med til at starte den lokale pigespejdergruppe i 1940’erne med inspiration fra storbyen Göteborg. I den første tid lagde Anna simpelthen hus til pigernes spejdermøder. Spejdergruppen kaldte sig Sirius.

Villaen hvor Anna boede i hvert fald fra 1940’erne til 1970.

Det her julekort er fra ca. 1970 og er trykt og sendt i Sverige. Det findes også et to forskellige størrelser:

På disse to julekort her under er trykt prodruktionsåret 1978, så her kan vi ikke været i tvivl om alderen:

Jeg vil skrive lidt mere om disse julekort i et nyt blogindlæg, som kommer snart. Men det kyndige Karen K.-kendere kan nok allerede genkende motiverne fra Familiejournalens julepanorama i 1976:

Med de sidste to julekort bevæger vi os helt op i 1980’erne og måske endda op i 1990’erne. Begge kort er trykt i Danmark men beregnet til eksport til det amerikanske marked. Kortet med engelen er fra 1987, mens kortet med kransen er udateret. Men begge er med guldkant.

Selve englemotivet er dog ældre end 1987. Det er nemlig igen hentet fra Karen K.’s tegninger til julepynt i Familiejournalen. Denne gang fra en serie kræmmerhuse med engle i uldtrøjer og strikkede huer, som var i bladene op til jul i 1978.

Det var en hurtig tur gennem årets nytilkomster af Karen K. julekort. Jeg glæder mig allerede til at se, hvilke gamle julekort, der dukker op i 2021.

Når indpakningen er lige så god som gaven

Julen har fået corona i år, og få dage før jul blev stormagasinerne lukket ned lige midt i den allertravleste julehandel. Mon ikke det flytter en hel del julegaveindkøb over på nethandel i år? Det er sjovt at tænke på, at nethandelen på en måde minder lidt om tidligere tiders postordrekøb, hvor befolkningen i selv de fjerneste afkroge af landet kunne købe og få tilsendt de flotte varer, som postordrekatalogerne lokkede med. F.eks. som i dette julekatalog fra Daells varehus udsendt i 1959.

(Man kan bladre digitalt af de gamle kataloger fra postordrefirmaerne og varehusene på det kongelige biblioteks hjemmeside. Det er ægte kulturhistorie.)

Men hvis man boede i en af landets større byer kunne man også selv tage ind til et af stormagasinerne og købe sine julegaver. Og så var det jo vigtigt, at de blev pakket flot ind.

Sådan så kunder og juleudsmykning ud i et stormagasin i Odense omkring 1960. Billede fra Odense Stadsarkiv.

Og op til jul engang i slutningen af 1950’erne eller starten af 1960’erne, var der en kunde, som fik sin julegave pakket ind i denne gaveæske. Selvfølgelig med design af Karen K.:

Æsken har set bedre dage, og metalklipsene, der holder hjørnerne sammen har én efter én næsten givet op.

Men i betragtning af, at æsken var tænkt som en midlertidig indpakning for ca. 60 år siden, har den egentlig klaret det ok. Hvad mon æsken indeholdt den juleaften? Den måler 24x24x6 cm, og kartonen er ikke særlig kraftig, så det her ikke været noget tungt. Måske har den været anvendt til et halstørklæde, sokker eller undertøj fra tøjafdelingen? Eller måske har der snarere været legetøj i den?

Æsken er på smukkeste vis signeret “Karen K”, så der kan ikke være tvivl om, hvem der har tegnet den. Stilen tyder på, at det er ret tidligt i Karen K’s karrier, som begyndte omkring 1954.

Det samme design går for øvrigt igen på et bevaret stykke gavepapir fra samme tid – bare med grøn baggrund, så måske har mange haft glæde af Karen K.’s tegninger af engle, snemænd, julemænd og dalarheste rundt om julegaven i det eller de år.

Den faste læser af bloggen vil nok undre sig lidt over julenissen på gavepapiret, og måske endda sige, at bloggeren er et vrøvlehovede. Der er nemlig i designet lidt af en sjældenhed blandt Karen K’s tegninger: En skægget julenisse. Det er lige før at skæggede Karen K. nisser i de første mange årtier af hendes professionelle karriere er lige så sjældne som en hvid jul i Danmark i det 21. århundrede, og det er også blev beskrevet flere gange her på bloggen, som argument i diskussion og herkomsten af forskellige gamle nisser. Har de skæg er de næsten med garanti ikke tegnet af Karen K. Næsten alle nisser hos Karen K. er nemlig børn eller glatbarberede ungnisser – eller kvindelig nisser selvfølgelig. Først op i 1990’erne, hvor Karen K. selv var blevet over 60 år, ses skæggede gamle nisser af og til, og det er også først der, at julemanden himself rigtig gør sit indtog i hendes tegninger. Men her er altså en sjælden undtagelse fra tidligt i karrieren:

Skægget drillenisse tegnet af Karen K.

I dag indeholder gaveæsken farvestrålende julekugler fra 1970’erne. Man bliver glad i låget ,både når man ser på æskens låg, og når man tager låget af og ser de blændende blanke farver på jule- og discokuglerne inde i kassen.

Jeg håber, I når alle jeres julegave indkøb og får gaverne flot pakket ind. Nogle gange er indpakningen (næsten) vigtigere end indholdet.

Et julebord med Karen K.

Karen K. var meget produktiv i de mere end 50 år, hun virkede som tegner. Og jeg bliver stadig overrasket over at se, hvor hendes tegninger og designs er blevet anvendt. Som nu f.eks. de borddækningsremedier fra tre årtier, som det skal handle om i denne blog.

Fra 1960’erne stammer denne bordløber i papir, som er fremstillet i Sverige.

Funktionen er den samme, som de bordløbere (eller remser), som man broderede eller købte med færdigtrykte julemotiver på hessian, jute eller bomuld, nemlig at pynte fint midt på julebordet. Jeg kan rigtig godt lide motivet med nisserne, der danser kædedans, og det er fint dubleret og spejlvendt, så motivet ser ens ud uanset, hvilken side af bordet man sidder på.

Og så kan jeg godt lide den detalje, at to nisser af samme køn godt kan holde hinanden i hånden. Selv om motivet uden tvivl er tegnet i al uskyldighed, er det rart at tænke på her i vores nypuritanske tidsalder, at der måske et sted findes to nissedrenge eller to nissepiger, som er kærester.

Bordløberen er tegnet i en helt anden tid end vores, hvor man i hvert fald i nogle dele af samfundet var mere frisindede end i dag. Stilen er den samme som på disse Karen K. julekort, som i hvert fald kan dateres til senest 1969. Ungdomsoprørets frisind skinner jo ikke igennem i motiverne – men måske flowerpowertøjets farver?

Formentlig fra 1970’erne stammer næste element til julebordet. Nemlig praktiske afvaskelige plastikcoatede dækkeservietter med Karen K. motiver i herlig retro fototeknik, som jeg elsker.

Motiverne er simpelthen klippet ud i karton og lagt oven på det, som Karen Kjærsgaard selv kalder en kinesisk dækkeserviet, sammen med tujakviste og kunstige røde bær og derefter fotograferet. Billedet er lagt på en rød plastik bund og det hele dækket i klar plast, så dækkeservietten let kunne tørres af, hvis man var så uheldig at spilde gløgg. Hele resultatet er så retroskørt, at det er ret skønt.

Selv om dækkeservietterne ikke er signeret, er der ikke tvivl om, at engle, fugle og nisser stammer fra Karen K.’s saks.

Og så er det godt tænkt, at motivet begrænset sig til dækkeserviettens kant, så det stadigt er synligt, når man har sat service på dækkeservietten.

Det sidste – og mest tossede stop – på denne lille rejse i Karen K. borddækning tager os til 1980 og rent plast.

Tidligere på året fandt jeg denne dug, som måske nok er mere sjælden end køn, men som tilgengæld vækker minder om 1980’erne. Materialet er tyndt tyndt plastik nærmest som bløde plastikposer og bestemt ikke videre slidstærkt. Nederst på dugen står en række af Karen K. engle, som synger og ringer med juleklokker. Værket er signeret med den klassiske “‘Karen K.” signatur. Jeg tror egentlig ikke, at designersignaturer på forsiden af plastikduge er særlig udbredt.

Selv uden signatur er der dog ikke tvivl om, at det er Karen K. engle. De ligner til forveksling de engle, som Karen Kjærsgaard tegnede som julepynt til Familiejournalen i starten af 1980’erne. Som f.eks. de, her klip selv engle fra 1982:

Til gengæld tror jeg ikke, at juleklokkerne og grangrenene midt på dugen er tegnet af Karen K. De har i hvert fald et helt andet udtryk end englene og Karen K’s julepynt fra denne tid i øvrigt.

Måske er det bare standart juledeko fra et bagkatalog, som producenten af dugen har smækket sammen med Karen K.’s engle? Hvorom alting er, brugte Karen K. ideen med engle, der trækker i klokkereb, til en juleuro i Familiejournalen i 1984, og der så juleklokken mere Karen K.’sk ud. Klippearkene til juleuroen kan du selv herunder.

Der var en lille hurtig tur gennem tre årtiers brug af Karen K. julebordsdesigns. Jeg vil lade det være op til læseren at forestille sig, om det ville være pænt at dække et julebord med både bordløberen, dækkeservietterne og juledugen fra dette opslag. Jeg tror nu nok, jeg mener, at de tre årtiers designs ville clashe ret så voldsomt.

Snart skal der dækkes julebord rundt omkring i de danske hjem. Skal Karen K. være en del af dit julebords udsmykning?

Nissenyt

Selv i 2020 bliver det jul, og så skal der ske lidt her på Karen K. bloggen igen. Denne nissenyhed har jeg glædet mig til at dele med jer næsten et helt år….

Det skal handle om de populære plastnisser lavet efter Karen K.’s design. Jeg har tidligere skrevet om plastnisserne her på bloggen og beskrevet, hvordan jeg har fundet grafiske forlæg for flere de små plastnisser: Altså Karen K. tegninger i 2D som så er blevet omskabt til små plastikfigurer i 3D. Det tidligere blogopslag er langt det mest besøgte i hele Karen K. bloggens 5-årige historie. Ca. 1/3 af alle klik på bloggen er på netop dette opslag. Hvis du vil læse eller genlæse det, findes det her.

Nogle af de mest populære Karen K. nisser i plast er de to store nisser, som du ser her. De er ret så dyre at skaffe sig, hvis man overhovedet er så heldig at finde dem. Meeeeen…. er de overhovedet af Karen K.?

Svaret er stadig: Ja, det tror jeg bestemt, men nu har jeg lidt mere belæg for påstanden, end blot at de ligner andre nisser af Karen K. Jeg har nemlig fundet det grafiske forlæg for nisserne. Kort efter jul sidste år fandt jeg denne svenske julebordløber af papir.

Den har i sin tid kostet 1,50 svenske kroner, så det må være et stykke tid siden, den blev købt første gang.

Juleløberen er i en fotokollagestil, som var meget anvendt i 1970’erne, og som Karen K. ofte benyttede. Man ser tydeligt at nisserne, grangrene og hjerterne kaster skygger. Det hele er simpelthen lagt op på en træplade og fotograferet, hvilket giver en slags 3D effekt.

Der er ingen tvivl om at plastiknisserne er lavet efter forlæg fra nisserne på denne juleløber. Men kan vi være sikker på at kunsteren bag tegningerne er Karen K.? Løberen er desværre ikke signeret. Men nisserne har et tydeligt Karen K. præg. Nederst på løberen er med små utydelige bogstaver trykt 7158 Printed in Sweden, hvilket fortæller mig, at den er udgivet af forlaget Axel Eliasson. (Læs mere her.) Måske indikerer “71”, at løberen er trykt i 1971, men det er kun et gæt. Karen Kjærsgaard fremstillede masser af løbere, julefriser og julebilleder (julbonader) for Axel Eliasson i 1960’erne og 1970’erne. Nogle var signerede, andre var ikke.

Et træk, der kan være med til at understrege, at Karen K. er kunstneren bag løberen – og plastnisserne – er de karakteristike kvaster på nissernes huer, som også ses på de velkendte julehjerter fra Familiejournalen. Sammenlign selv på billledet herunder:

Plastikfigurerne er endda udformet sådan, at nissepigen kan lægge sin hånd på den meget generte nissedrengs skulder, ligesom på tegningen. Det er da en fin detalje.

Har du fundet dine nisserne frem? Ellers er det ved at være tiden. Der er mindre end en måned til juleaften!

Scrapbogen

Gå med på opdagelse i en gammel udklipsbog med Karen K.-billeder og find ud af sammen med mig, hvem der mon lavede bogen for næsten 50 år siden.

For nogle dage siden købte jeg denne sjove, gamle udklipsbog på nettet. Eller scrapbog, som vi kaldte dem hjemme hos os. I min barndom havde vi præcis sådan nogle scrapbøger med ring i ryggen og sider af kraftigt karton. I en af dem havde min far klæbet samlevejledningerne til vores legosæt.

Udklipsbøgerne kunne bruges til mange forskellige ting: idolbilleder, opskrifter fra ugeblade eller fra dagligvarebutikkerne, pressede blomster eller artikler om den lokale håndboldklubs landvindinger.

Indholdet i denne scrapbog er dog særlig interessant for mig, da det består af en masse af Karen K.’s gamle forsider fra Familiejournalen. I alt var der 14 flotte helsides kollager af Karen K., som ejeren af udklipsbogen har klippet ud af ugebladets forsider og sat fast i bogen med tape – eller klisterbånd, som vi kaldte det dengang – i hvert fald i Jylland. Familiejournalens navn og forsidens overskrifter er klippet af, så billederne står som selvstændige fine børnebilleder.

Dette Karen K. billede var forsiden på Familiejournalen i maj 1970 og er det ældste billede i bogen.

Karen K. billederne var anbragt på bogens højre sider og over for på bogens venstre sider var der samlet andre billeder – hvoraf de fleste formentlig også er klippet ud af Familiejournalens glittede farvesider.

De små billeder på bogens venstresider har næsten altid et tema. Her er det Legoland. Kattedronningen var på forsiden af Familiejournalen nr. 7 i 1971.

En nærmere undersøgelse af Karen K. billederne i bogen afslører, at alle Karen K.’s forsider fra årene 1970 og 1971 (pånær én!) samt den første Karen K. forside fra 1972 (uge 2) er sat ind i bogen. Det giver et fingerpeg om, at scrapbogen formentlig er lavet omkring starten af 1972. Altså for mere end 48 år siden.

Bogen virker til at være kreeret med omhu og præcision, så det er nok snarere en voksen end et barn, som står bag. Karen K. billederne er det centrale, men de små billeder på venstresiderne ser alligevel ud til at være valgt bevidst, så de spiller godt sammen med Karen K. billederne. F.eks. er der noget næsten poetisk over bogens første dobbeltopslag, der til højre viser Bibelens hellige tre konger på vej til at møde den nyfødte konge – det lille Jesusbarn – mens venstresiden viser Danmark lille ny kommende konge – den lille kronprins Frederik.

De Hellig Tre Konger fra forsidebillede på Familiejournalen nr. 1 i 1971.

Drengen på skøjter på bogens næste opslag slår ud med armene for at holde balancen, mens dukkerne på venstresiden har næsten sammen armstilling.

Den skøjtende dreng var forside på Familiejournalen nr. 2 i 1972.

På et andet opslag er Davy Crocket sidestillet med en reklame med en rosinspisende dreng med stort set samme ansigtstræk som Davy.

Davy Crocket var forsidebillede på Familiejournalen nr. 44 i 1971.

Og pigen herunder med stor hat og fin mønstret kjole i robåden er sidestillet med en dame i fin mønstret kjole foran spejlet.

De to børn i robåden var forsidebillede på Familiejournalen nr. 30 i 1970.

Herunder, tror jeg, det er den fine frisure på Karen K.-pigen, som har inspireret til sidestillingen med isreklamerne med de iøjnefaldende børnefrisurer:

Pigen, der plukker anemoner, var forside på Familiejournalen nr. 16 i 1971.

I dette tilfælde er det måske især de røde og gule farver både hos Karen K. og Radiserne, som har inspireret skaberen af scrapbogen til at sætte netop disse billeder sammen:

Hvem er det mon, som i 1972 har klistret billeder ind i denne udklipsbog? Da jeg ikke kender bogens proveniens eller ophav, måtte jeg lege detektiv og lede efter spor. Og to postkort bagest i bogen afslører det formentlig. På de sidste sider i bogen er vedkommende løbet tør for Karen K. billeder og har brugt andre nuttede billeder, bl.a. to postkort og den bedårende kattekilling (Miss Ege) fra den legendariske Egetæpper reklame, som denne blogger i hvert fald tydeligt husker selv her så mange år senere.

En af scrapbogens sidste sider, hvor der ikke var flere Karen K. billeder tilbage.

De to postkort har været sendt og modtageren af begge er Helga Pedersen, Isværket, 9370 Hals.

Det ene kort er sendt til Helgas fødselsdag den 20. februar 1971 fra Erna og Robert i Måholt, mens julekortet til Helga og ægtemanden Poul er sendt fra Ella og Oscar i julen 1971.

Og jeg tror, at det er Helga Pedersen, på Isværket i Hals, som har lavet scrapbogen i sin tid. At Helga samlede på billeder og var kreativ antydes i hvert fald på fødselsdagskortet med den langhårede kat, for Erna har skrevet (så vidt jeg kan læse): “Gem kortet, du kan klistre det på pap til børnenes værelse.”

Men hvem var Helga, og hvad er Isværket? Var at søge lidt i kirkebøger, folketællinger og på arkiv.dk kan man finde ud af lidt. Helga Nikolajsen blev født i Aalborg i 1904. Det var altså til sin 67 års fødselsdag, at hun fik postkortet med katten. Derfor er det næppe Helgas egne børn, der tænkes på, når Erna omtaler “børnenes værelse”, for Helgas børn var omkring 40 år på dette tidspunkt. Det er nok snarere børnebørnene, som har et værelse hos bedsteforældrene Helga og Poul.

Helga blev gift med Poul Pedersen i starten af 1930’erne. I 1938 byggede Poul, som var smed, et isværk på Havnegade 44 i den lille havne- og fiskeriby Hals, som ligger på Jylland østkyst, der hvor Limfjorden møder Kattegat. Isværket producerede pladeis til den lokale fiskeindustri.

Isværket i Hals ca. 1940. Poul står i midten med hat på.

Poul fik lokalt navnet Is-Poul, og det nye isværk er en klar forbedring fra tidligere, fordi det brugte vandværksvand, imodsætning til tidligere, hvor man lavede is af vandet fra en bæk, som ikke altid var lige rent.

Her er et billede af Poul fra 1950’erne, men desværre har jeg ikke fundet noget billede af Helga. Det er Poul i midten:

Isværket på Havngade engang i 1950’erne:

Og i 1970’erne, omkring på den tid, hvor Helga lavede sin scrapbog:

Isværket er det hvide hus til venstre i billedet.

Jeg tror Helga har lavet scrapbogen som en hjemmelavet billedbog til sine børnebørn. Bogens billeder kredser i hvert fald om emner, som små børn ville sætte pris på: dukker, legetøj, Legoland, Fastelavn, udklædning, kæledyr, bondegårdsdyr, kager, is og tegnefilm.

Det allerførste billede i bogen er også en stolt mor med sit barn, i skikkelse af Jomfru Maria og det lille Jesusbarn.

Det første billede i bogen sætter en stemning for hele bogen. En billedbog fra en voksen til et barn.

Personligt er jeg glad for, at mit eget yndlings Karen K.-billede også findes i scrapbogen. Hvorfor det er min favorit, kan du læse mere om på blogindlægget Æbletid, hvis du har lyst.

En glad æbledreng og glade Radiser.

På en af bogens sidste sider, har Helga fået sneget et billede ind, som nok har mindet hende om hverdagen i fiskerbyen Hals og på Isværket på Havnegade, nemlig en tegning af havets fisk: søtunge, rødspætte, makrel osv. Og en lille pudsig tegning med en kommentar om mærkning af havdyr – her i skikkelse af en havfrue – er også kommet med.

En af bogens sidste sider har bl.a. fiskebilleder.

Helga og Poul levede resten af deres liv i Hals, og døde begge i 1980’erne. Den lille fine scrapbog findes stadig – som et slags minde.

Mors dag

Mors Dag nærmer sig. Det er vist ingen underdrivelse at sige, at hovedparten af de postkort, som Karen K. tegnede i løbet af sin karriere, var julekort. Men ind imellem blev det også til andre kort – bl.a. en hel del påskekort til det svenske marked og, som I skal se her, også et kort til Mors Dag – altså i USA.

IMG_6237

Det fine kort med Mor Bjørn og hendes unger er udgivet af Firmaet H. George Caspari i Amerika i 1977. Det er dog trykt i Danmark hos forlaget L. Levison Junr., som Karen Kjærsgaard leverede mange designs til gennem siden, så måske er det også blevet udgivet herhjemme.

IMG_6238
Tekst på bagsiden af kortet

Mors Dag er oprindelig en Amerikansk opfindelse, men fejres i dag over store dele af verden – dog på forskellige dage. Skikken kom til Danmark i starten af 1900-tallet, og her har vi valgt at fejre dagen på den 2. søndag i maj, ligesom amerikanerne gør.

IMG_6235

I 1969 lancerede Bing & Grøndahl sin første Mors Dags platte, og siden er der kommet en hvert eneste år. Altid med et motiv af en dyremor med sine unger. I 1985 var turen komme til en bjørnefamilie, og motivet er da ikke helt ulig Karen Kjærsgaards lidt ældre kort.

Mors dag platte 1985
Bing & Grøndahl Mors Dags platte, 1985

Mon ikke der eksisterer flere Karen K. Mors Dags kort med andre dyr? Hvis jeg finder dem, skal jeg nok fortælle om det. Vi ved i hvert fald, at hun var i stand til at tegne en helt zoologisk have.

img_8548
Karen K. plakat af Zoologisk Have, formentlig fra 1960’erne.

img_8549

KarenKblogheader

 

 

 

 

 

Det underlige forår

Karen K påskekort blomster

Foråret 2020 er blevet et meget underligt forår for de fleste af os. Jeg synes dog ikke, at I skal snydes for lidt forårsstemning fra Karen K. I år tror jeg, der skal pyntes lidt ekstra op til påske her i husstanden for at trodse den lidt triste stemning i samfundet. Så den må have fuld gas med æg, kyllinger og kaniner.

Her er to små gamle påskekort signeret K.K., som jeg har fundet for nyligt. Jeg synes det klædte dem godt at komme ud til krokusene i græsplænen.

IMG_5788

Kortene blev solgt med små kuverter i passende størrelser og er så små, at man næsten synes, de skulle blive væk under forsendelsen.

karen K påskekort 5787

Påskekyllingen og den lille påskeengel (eller er det en fe?) på kortene har Karen K. lånt fra andre af sine egne påskedesigns.

Den lille pige med vinger og snabelsko, kan man bl.a. se på den påskefrise – men kjolen har skriftet farve og kransen i håret er en anden:

12476173_10209075763121368_765761003_n

Den lille kylling med krans om hovedet kan man også se på et lidt funky påskebillede af Karen K.:

Karen K påske påskbonad

Heller ikke her er de to kyllinger 100 % ens, men inspirationen er tydeligt.

Alle de ovennævnte påsketing har Karen Kjærsgaard tegnet for det svenske forlag Axel Elisasson, og de er allesammen signeret enten Karen K. eller bare K.K. Vi er formentligt tilbage i slutningen af 60’erne eller starten af 70’erne.

Den her påskefrise er udgivet af samme forlag, men den er uden kunstnersignatur:

IMG_5777

IMG_5781

Axel Eliassons logo er et AE i en cirkel og ordet “Svensk tillverkning” (Lavet i Sverige).

IMG_5780

Frisen har også den klassiske nummerering, som man også ser på Karen K.’s produkter fra Axel Eliasson.

IMG_5779

På trods af den manglende signatur er der så tale om et Karen K. værk? Jeg tror det.

Selv om jeg ikke kender nogle direkte paralleller til hønsene og slet ikke til træerne, synes jeg der er lidt Karen Kjærsgaard over stilen. Hønsene ligner lidt forsimplede udgaver af de flotte høns fra en anden Karen K. påskefrise fra samme forlag:

Karen K påskbonad høns 10

Hele opbygningen af de to friser med hessian-baggrund og mønstrede borter øverst og nederst går også igen. Derfor vover jeg at påstå, at frisen med varenummer 7133 er et usigneret Karen K. værk.

IMG_5786

Hvis I vil se flere påske- og forårstegninger af Karen K., så spring over på tidligere blogindlæg:

Påskehøns

Påskeengle

Svensk påske

God påske

Påskehaner

Påskekort

En falsk påskeheks

Glad påske

Påskebilleder

Påsken varer lige til jul

Kort til påske

Bagsiden

En påskegave

Jeg håber, I kan nyde det underlige forår i 2020, trods alt.

KarenKblogheader