Årets julekort

IMG_4247.jpg
Nogle af de julekort, jeg har modtaget i år. Tidsmæssigt dækker de en periode på ca. 50 år, men de er alle tegnet af Karen K.

Lad os se det i øjnene: traditionen med at sende julekort med posten er ved at dø ud. Derfor har jeg starten en ny julekortstradition, som sikrer mig, at jeg alligevel får julehilsner i postkassen.

Traditionen er at købe gamle julekort tegnet af Karen K.. Det foregår på instagram, facebook, internetauktioner og hvor den slags ellers er til salg. På den måde er min julekortstradition kommet til at dække over hele året, så der ligeså vel kan ligge et julekort i min postkasse i juli som i december. Til gengæld må jeg leve med, at de hilsner, som er skrevet på kortene, ikke er til mig, men til helt ukendte mennesker.

Når man læse julehilsnerne er det på en måde som at høre Giro 413 bare uden musik. Til gengæld er der billeder til.

F.eks. sender Kirsten (og moder) deres hengivne hilsner til overlærer Gudrun Kirkegaard (og hendes forældre) i København i julen 1957 med dette kort:

IMG_4265

Onkel Otto og Tante Minna i Hvide Sande sender gode ønsker for julen og det nye år til Familien Johnsen på Pramdragerkroen i Silkeborg i julen 1975 med dette kort:

IMG_4266.JPG

Ud over poststemplet fra Hvide Sande postkontor er der på kortet et stempel, som reklamerer med, at Hvide Sande er “En havfrisk by at handle i”.

IMG_4268

Her er for øvrigt et billede af Pramdragerkroen fra 1984. Kroen findes endnu:

Skærmbillede 2019-12-23 kl. 12.28.31.png
Billede fra Museum Silkeborg – Lokalarkiv Blicheregnen

I 1957 sender Birgitte til Lene ønsker om en rigtig god jul og et godt nytår, samt at hun må nyde den meget velfortjent ferie. Det sker med dette kort:

IMG_4267

I 1962 sender Carl og Grethe jule- og nytårshilsen til Karen og Vagn i Tyrsted ved Horsens, og tilføjer, at de nok ses en af juledagene. Det sker på dette forgyldte julekort:

IMG_4275.jpg

Og med dette kort ønsker Ingeborg og Nisse “God jul Gott Nytt år” (fortrykt på kortet) til Agda Svensson i svenske Broby:

IMG_4269

Og et ukendt sted i Sverige i 1967 ønsker Sara og familien: “God Helg. Kära Ester!” med denne lille engel:

IMG_4276
Er den mon englen her på kortet, der har stået model til de små plastikengle, som kom i 1970’erne?

Sjovest at det selvfølgelige at læse andres julekort, når man får afsløret lidt om afsenderen eller modtageren. Det her kort har Ane Marie (og Erik) sendt Grethe og Knud i Store Spjellerup i 1981. Kortet er dog fra 1979, hvor Ane Marie formentlig har klippet det ud af Familiejournalen. Ane Marie fortæller, at hun nu har tre børnebørn, og at hun er lystfisker, når vejret er til det:

IMG_4277

Helt tilbage i 1955 sender Helen og Mogens julehilsen til “Forfatteren Jørgen Bukdahl” på “Bjerget” i Askov ved Vejen med dette kort, som må være et af de første kort Karen K. har sat sit navn på.

IMG_4274

Jørgen Bukdahl var forfatter og foredragsholder (1896-1982). Det meste af sit voksne liv boede han i Askov og var knyttet til Højskolen der som ekstern foredragsholder.

IMG_4273

“Bjerget” var det navn, han gav familiens hus. Det står en mindesten over ham i Skibelund Krat.

Bjerget.jpg
Huset på Bjerget

I 1958 havde Alice problemer med at få sin julehilsen sendt til Familien Elmhøj Andreasen i Esbjerg. Hun havde nemlig ikke skrevet husnummer på kortet, og derfor kom det retur. Det var ikke ualmindeligt, at man skrev ufuldstændige adresser på brevene i 1950’erne. Postbuddet kendte jo alle adresserne! På andre af de julekort, som jeg har fundet i år, mangler der ovenikøbet bynavn. Det er underforstået, at det er i København brevet skal leveres. Men i 1958 må Esbjerg altså have været så meget en storby, at postbuddet ikke kunne udbringe dette julekort. Så Alice har måtte klæbe et stykke papir over den oprindelig adresse og skrive den fuldstændige adresse og bruge endnu 20 øre på porto. Ikke underligt, at hun på forsiden har skrevet: “P.S. 22/12. Jeg troede vitterligt, at I var saa kendte at Hus Nr. var overflødigt.“:

IMG_4261IMG_4263

I 1959 skriver en afsender, hvis navn jeg ikke kan læse, til hr. og fru Berg-Eriksen i Fredensborg, at han ikke selv kan rejse til Færøerne i julen år, fordi han arbejder med oversættelsen af en bog og fordi Marjan 1. januar starter i en “huslig plads” i London for 1/2 år:

IMG_4279.JPG

Og samme år – og på et kort fra samme serie af Karen K. julekoet – sender Skovshoved Sejlklub invitation til årets julestue, som afholdes i Ryttergården i Klampenborg:

IMG_4259

IMG_4271

Læg mærke til, at invitationen er maskinskrevet direkte på kortet. Hvis alle invitationer til sejlklubben medlemmer er skrevet på den måde, må det have taget en rum tid at få lavet invitationerne!

Læg også mærke til, at der serveres JULEBOLLER til børnene. Ingen havde den gang forestillet sig, den diskussion, som 60 år senere – i 2019 – skulle rejse sig lige præcis om ordet juleboller….

Ud over indblik i andre menneskers liv og gøremål giver årets julekortsamling også et godt billede af udvikling i Karen K.’s tegnestil.

Disse kort er de ældste, fra ca. 1955-57:

IMG_4250

Disse kort er fra ca. 1959:

IMG_4251

Fra sidst i 1960’erne:

IMG_4281.jpg

Og fra de gode gamle hessianfyldte 70’ere:

IMG_4252.jpg

Og så et spring frem til 1990’erne, hvor kortene er tegnet for det amerikanske firma Caspari. Her ser man julemænd, hvad der ellers er stort set fraværende fra Karen K.’s produktion fra 1950’erne til 1970’erne:

IMG_4253

Der er ikke længere nogen “Karen K.” signatur på 90’erne amerikanske kort, men bag på kortene kan man læse, at de er trykt after originale motiver af Karen Fjord Kjaersgaard.

IMG_4257

Man kan genkende Karen K.’s 90’er-tegnestil fra periodens julepanoramaer fra Familiejournalen:

Karen K julepanorama 1993Karen K julepanorama 1996

Det er også lidt sjovt at opdage, at ét af julekortene fra USA er en større udgave af et julekort (ligeledes amerikansk), som jeg havde fra tidligere:

IMG_4256
To amerikanske julekort med (næsten) samme motiv.

Karen Kjærsgaards arbejdede med at udvikle sin kunstneriske stil gennem hele sin lange karriere, og selv om mange motiver gik igen i hendes produktion ,kom de til udtryk på vidt forskellig vis gennem tiden. Der er f.eks. ca. 40 år mellem de to motiver af Maria med Jesusbarnet herunder. Julekortet til højre er sendt i 1957, mens julekortet til venstre er fra 1990’erne:

IMG_4249

Man kan sige, at der er en himmel til forskel.

header-jul-3

 

 

 

I blankt papir

Karen Kjærsgaards juletegninger, julekort og nissefigurer har været en stor del mange danskeres jul gennem flere årtier. Formentlig uden at mange kendte til signaturen Karen K. – eller hvem person bagved var. Det håber jeg at have rådet lidt bod på med denne blog.

I Sverige var julevarer designet af Karen K. også populære – ja faktisk blev mange af varerne fremstillet i Sverige. Bl.a. var det firmaet Hedlund, som stod bag de populære små plastiknisser. Og alligevel tror jeg, at personen Karen Kjærsgaard var endnu mindre kendt i Sverige end i Danmark i 1960’erne og 70’erne.

Men i det seneste nummer af det svensk magasin Scandinavian Retro (2019, nr. 6) får Karen Kjærsgaard nu en velfortjent omtale i broderlandet.

IMG_4132

I bladet findes nemlig en lille reportage, som gennemgår designs af julegavepapir fra 1930’erne og frem til 1970’erne. På siderne om julegavepapir fra 60’erne og 70’erne fungerer flere af Karen K.’s designs som værdige repræsentanter for det forgængelige og omskiftelige materiale. Hendes gavepapiret blev ligesom plastnisserne produceret af Hedlund og kunne også købes i Danmark.

IMG_4141
Fra “Tidningen Retro” 2019, nr. 6

Herunder ses f.eks. et par tidstypiske 60’er designs. Karen K. har tegnet to af gavepapirerne på højre opslag. Nemlig det mørkebrune papir med engle, fugle og julekugler samt papiret med de små trinde nissedrenge og nissepiger i røde dragter.

IMG_4133
Fra “Tidningen Retro” 2019, nr. 6

Jeg har aldrig set dette julegavepapir før, men nogle af motiverne har jeg set som små svenske julekort. Blot med lidt ændrede farver:

IMG_4142

I 1970’erne var Karen K. også storlevarandør til Hedlunds katalog af julegavepapir. Her på dobbeltopslaget ser man tre af Karen K.’s 70’er-designs, nemlig de to øverst til venstre og det øverst til højre:

IMG_4136

Et af julegavepapirerne har jeg været heldig af finde et lille bevaret stykke af:

IMG_4137

Gavepapiret med hjerterne på fandtes både med rød og med guldfarvet baggrund. Mange danskere vil genkende motiverne fra 70’ernes julepynt i Familiejournalen:

IMG_4146

Gavepapiret med vinterlandskabet vækker genklang om Karen K.’s julepanorama fra Familiejournalen i 1976. Som man kan se på billedet herunder er motivet det samme. Det er et udsnit af gavepapiret til venstre og julepanoramaet til højre:

IMG_4138

Men når man kigger nøjere efter, er der faktisk variationer imellem panoramaet og gavepapiret. Gavepapiret skulle nemlig leve op til en vigtig egenskab for genren: nemlig et evig gentaget motiv, som aldrig har en direkte begyndelse eller slutning, uanset hvor mange eller hvor få meter af gavepapiret, man ruller ud. Derfor er delmotiverne fra julepanoramaet blevet sat sammen på en ny måde, og der er sket ændringer undervejs.

Når man sætter de to motiver ved siden af hinanden kan man se, at kirketårnet har ændret facon, skøjtesøen er blevet spejlvendt, og træer omkring søen er blevet skiftet ud med træer, som er hentet fra andre dele af julepanoramaet. På det lille udsnit af gavepapiret, som er trykt i bladet, kan man se gentagelsen: det lille gule bindingsværkshus er både øverst og nederst i udsnittet. På det oprindelig julepanorama er der ingen gentagelser.

Jeg er glad for, at Scandinavian Retro har taget et emne som julegavepapir op. De forgængelige ting i verden, står mit hjerte særligt nær. Og Karen K. får endelig sat sit navn lidt mere på plads i retroverdenen. Jeg har tidligere her på bloggen skrevet mere om julegavepapirets historie i Danmark – og ikke mindst Karen K.’s bidrag til genren. Du kan læse om det og se mange flere billeder her og her.

Og apropos gammel julepapir – prøv lige at se noget ydmygt gammelt julepynt, jeg så på et loppemarked: Engle, nisser og snemænd klippet ud af gavepapir og limet på træklodser, så de kan stå. Jeg tror, vi er tilbage sidst i 50’erne, og man kan forestille sig nogle børn, der har fået afsavede stumper træ fra fars værksted og gavepapiret fra juleaften og har fået lov til at lave deres eget julepynt. Det er da nøjsomhed:

IMG_4194.jpg

Hvis du er interesseret i magasinet Scandinavian Retro kan du købe det i løssalg forskellige steder i Danmark. Find en liste over forsælgere her.

header-jul-3

 

 

Julehæfter

IMG_3664

Julen er slet ikke så uforanderlig, som vi nogen gange fristes til at tro. Nye juletraditioner kommer til, og andre traditioner glider ud i glemslen. I dette blogindlæg skal det handle om en (næsten) forsvundet juletradition, som havde sin storhedstid i 1900-tallet, nemlig julehæfter. Og der er selvfølgelig en forbindelse til Karen K. nederst i indlægget!

Hvad er julehæfter?

Med julehæfter mener jeg ikke særlige julenumre af kendte ugeblade som Familiejournalen og Hjemmet, der stadig i vores tid udsender et særligt julenummer i slutningen af november. Derimod tænker jeg på særlige hæfter – ofte i rigtigt flot udstyr med stort format, kraftigt papir, farvebilleder osv. som udkom én gang om året, nemlig op til jul. Indholdet var små noveller, digte, kulturhistoriske artikler, og ofte også opgavesider, ideer til julepynt, spil o.l.

Julehæfter i massevis

Fra min egen barndom husker jeg kun svagt min mormors “Ved julelampens skær” og en bunke med nogle meget gamle hæfter ved navn “Jul i Randers”, som blev lagt frem hos min morbror og tante i juletiden. Men på det seneste har jeg fundet ud af, at der i løbet af 1900-tallet blev udgivet et utal af sådanne julehæfter – nogle med større og nogle med mindre succes, nogle i få år og andre over en lang årrække.

Et af de ælste julehæfter var “Juleroser”, som udkom første gang i 1880’erne. Parallelt udkom “Børnene juleroser” (1884-1930), som selvfølgelig var henvendt til et yngre publikum. Prøv engang at se, hvor flot sådan et børneblad var i 1902 – helt i tidens skønvirkestil. Det har næppe været billigt, og jeg gætter på, at det hovedsageligt var det bedre borgerskabs børn i de større byer, som fik sådan et hæfte.

Samtidens berømte børnebogsillustrator Louis Moe havde tegnet:

IMG_3487IMG_3489

Og samtidig var der helt anonyme tegninger fra en meget ung Robert Storm Pedersen, på to sider i bladet under titlen “Olgas Stil, illustreret af hendes Broder “:

Der er ingen tvivl, om at det er Storm P., der er på spil her. Så bare denne betuttede ko:

IMG_3493

Blandt meget andet indeholdt bladet et automobilspil, et skyggeteater og reklamer rettet mod børn – det sidstnævnte er altså ikke en ny ting!

IMG_3494IMG_3495IMG_3496

I de følgende årtier skyllede det frem med julehæfter i Danmark. Forlag, handelstandsforeninger, organisationer, politiske partier og religiøse trossamfund var blandt udgiverne. Titler som Jul på Mors, Næstved jul, Jul i Kalundborg og Fynsk jul fandt sit publikum lokalt.

IMG_3705

Men andre julehæfter var landsdækkende. Titler var bl.a. Julestjernen (udgivet af Lohses forlag), Julesne (udgivet af A/S Danske hjem), Jul for alle (udgivet som suplement til ugebladet Hjemmet), Hjemstavnsjul (udgivet af hjemstavnsforeningerne), Folkets jul (udgivet af arbejderforlaget Tiden), Børnehavejul (udgivet af Landsforeningen Forebyggende Børneværn), Tyst jul  (Danske Døves Landsforbund) og Spejderjul (udgivet af de forskellige danske spejderkorps i fællesskab). Nogle gange var det kendte forfattere som Jeppe Aakjær, Thit Jensen, Selma Lagerlöf og Tove Ditlevsen, der leverede tekster. Andre gange kom teksterne fra de mere ukendte – men ikke mindre produktive – ugebladsnovelleforfattere. Kryds og tværser og vittighedsegninger føjedes til indholdet. Men grundstammen var stadig små noveller, som regel med lykkelig udgang. Fra år til år var julehæfterne i bund og grund meget ens, men når man kigger nærmere efter, er det helt tydeligt, at hæfterne afspejler præcis den tid, de udkom i, og ikke mindst hvem der var hæftets afsender.

Som f.eks. dette nummer af Hjemstavns jul fra 1943. Allerede forsiden signalerer dansk kultur og samhørighed, noget som fik forøget fokus under besættelsen.

IMG_3672

Bladet er fyldt med historier og billeder fra forskellige egne af landet, og på første opslag ses et for tiden velkendt symbol: Kong Christian X til hest i Københavns gader.

IMG_3687

Et af tidens berømte sangskriver-makkerpar, nemlig Sigfred Pedersen og Niels Clemmensen, leverede en ny fædrelandsang:

IMG_3674

(Fun fact: Faktisk var det sidste arbejde, som komponisten Niels Clemmensen lavede, melodien til en julesang, som blev bragt i hæftet Julesne i 1950)

Og selv reklamen med det hyggelige juletræ på hæftets bagside er faktisk også en påmindelse om besættelsestiden.

IMG_3673

Reklameteksten lyder nemlig:

Nu tændes Lys paa Julens Bud
til Fest for store og for smaa
men Straaaler maa ej slippe ud
og lyset holder PERGO paa
og pynter op i Stuen. 

Det er simpelthen en reklame for mørklægningsgardiner!

I 1945 kan julehæftet Jul for alle derimod indledes med digtet “Fredsjul” – besættelsestiden er forbi! Og inde i bladet fortæller fire deltagere i den danske frihedskæmpe dramatiske og gribende historier om julen 1944.

IMG_3688

(Fun facts: Digteren Poul Sørensen var forøvrigt ham, der også skrev bl.a. teksten til Solitudevej og Skibet skal sejle i nat. Og se lige på forsiden af hæftet hernedenunder. Det ser ud som om, nogen har fået denne lille figur formgivet af Ada Bonfils for keramikfabrikken P. Ipsens Enke i julegave):

Alt i alt var hæfter som Julesne og Jul for alle ret ufarlige og fokuserede mere på hygge og nisser end på noget videre religiøs eller politisk. Den del var der andre julehæfter, som tog sig grundigt af.

Hæftet Julestjernen, som udkom fra 1899-1988 blev udgivet af det indre missionske forlag Lohse, og her var det ikke overraskende den religiøse og åndelige side af julen, som fyldte mest i hæftet historier og artikler.

IMG_3779

(Se godt på dette nummer af Julestjernen fra 1959. Nogen har ganske uandægtigt udstyret Jomfru Maria med en tynd kuglepensmoustache!)

Ved siden af Indre Mission fandtes Luthersk Missionsselskab, som selvfølgelig også havde sit eget julehæfte, nemlig Juleneget som udkom fra 1923 til 2007. Fra 1939-1999 blev der parallelt hermed udgivet Børnenes juleneg, altså et børnejulehæfte. Her ses julehæftet fra 1979:

IMG_3668

Indeholdet i Børnenes juleneg 1979 er hovedsageligt noveller med børn, som diskuterer religiøse spørgsmål med sine forældre – og der er næsten udelukkende tale om tekster, som er oversat fra norsk. Der er også en opgaveside:

IMG_3678

Jule-rebusen med hilsen fra B.S. Ingemann kan jeg klare. Men den nederste opgave på siden kræver det en mere bibelstærk person end mig at løse. Faktisk har jeg stadig ikke forstået, hvad opgaven går ud på.

Helt og aldeles fri for religiøst indhold var til gengæld julehæftet Folkets jul, som blev udgivet af Arbejderfolaget og senere forlaget Tiden. Der er med andre ord tale om et kommunistisk skrift. Så det kan ikke undre ,at hverken Jesus eller Chr. X fik plads i hæftet. Det udkom fra 1936-1989, med enkelt ophold bl.a. under besættelsen. For at sige det mildt ,så er det ikke søde nisser og hyggelig julestemning, der præger hæftets indhold. Se bare forsiden fra 1946: Koldt og ækelt snesjap og grå ansigter.

IMG_3680

Inde i bladet kan man læse om bl.a. den bulgarske kommunist Georgi Dimitroff, Raketbomber og raketaffyringer samt om Ejendomsretten i Sovjetunionen.

Novellerne handler især om mennesker, som på forskellig vis undertrykkes eller ødelægges af det kapitalistiske samfund.

Hele bladets politiske holdning opsummeres i denne lille tegneserie:

IMG_3683

I 1962 er bladets forside blevet mere julehyggelig, men indeholdet er stadig dystert grænsende til det dystopiske. Glædelig jul:

IMG_3684IMG_3685IMG_3686

Så er der altså mere ægte julehygge i julehæftet Børnehavejul, som blev solgt i børneinstitutioner – udbyttet gik til køb af “legerigtigt legetøj”. Her er der er ægte nissejul, og hverken Jesus eller Stalin fylder ret meget. Det gør derimod tegninger af skønne kvinder som Thora Lund, Dorte, Eva-Marie og Anna-Maija Usma.

IMG_3669

Nogle af de samme tegnere lagde også pen til julehæftet Spejderjul, som f.eks. denne forside af Thora Lund:

Skærmbillede 2019-11-29 kl. 22.13.49.png

Og hvorfor nu denne lange historie om julehæfter her på Karen K. bloggen? Fordi Karen K. selvfølgelig også har leveret tegninger til julehæfter. Jeg kender i hvert fald til to eksempler, som sjovt nok begge er fra 1979.

IMG_3667

Det luthersk missonske julehæfte Børnenes Juleneg har et omslag tegnet af Karen K. Motivet er englenes forkyndelse af julebudskabet til hyrderne på marken.

Billedet er et udsnit af Karen Kjærsgaards større maleri, som året før, altså i 1978, var blevet bragt som julepanorama i Familiejournalen. 1978

Som man kan se, er det oprindelige billede blevet udvidet med et øde landskab omkring Betlehem, for også at kunne dække bagsiden af “Børnenes juleneg”.

Skærmbillede 2019-11-29 kl. 22.26.02.png

Til Spejderjul 1979, leverede Karen K. ikke forsideillustrationen, den stod Sigrun Kapsberger for. Men inde i bladet har Karen Kjærsgaard illustreret Gurli Vibe Jensens tekst “Overraskelser”, med en sommerlig tegning af to snegle:

Skærmbillede 2019-11-29 kl. 22.26.25.png

Du kan selv læse historien online ved at klikke her. Den står på side 4-5 i bladet.

Nu er spørgmålet om Karen Kjærsgaard mon har leveret illustrationer til andre julehæfter i tidens løb? Der er i hvert fald nok af julehæfter at lede i! Skikken med at udgive julehæfter døde langsomt ud fra 1980’erne. Kun få julehæfter overlevede årtusindskiftet. Jeg ved at Ved julelampens skær stadig udkommer her i 2019, og der er sikkert flere, men ikke mange.

Sådan kommer og går traditioner, selv i vores kære, gamle, evigt uforanderlige jul.

header-jul-3.png

Julekalender på 45 omdrejninger

Karen Kjærsgaard har gennem tiden tegnet flere julekalendere. Som f.eks. dette fine 3D juletræ med kalenderlåge udgivet af forlaget L. Levison Junr.

Julekalender træ

Eller denne lågekalender, som er trykt i Danmark, men udgivet af det amerikanske firma Caspari med henblik på salg på det amerikanske marked:

Caspari julekalender

Julekalenderen, eller adventskalenderen, som den kaldes på engelsk har titlen “Holy Night” (Hellige nat / Julenat), men kendere af Karen Kjærsgaards værk ville også kunne genkende julekalenderen som et udsnit af det maleri, som udgjorde Familiejournalens julepanorama i 1978.

1978

Du kan læse mere om fine kalendere af Karen K. på tidligere blogindlæg. Nemlig her: Julekalender og her: En engels julekalender.

 

EN HELT SÆRLIG JULEKALENDER

Men nu skal det handle om en helt særlig julekalender. I anledning af den tilstundende højtid, har Karen K.-bloggens stab ophøjet sig selv til et Karen K.-forskningscenter med en (ulønnet) forskningsleder og hele to (ufrivilligt ulønnede) assistenter, for at kunne dykke dybere ned i historien bag en julekalender, som Karen K.-forskningscentret i det seneste stykke tid har arbejdet med at udrede. Kalenderen er ikke signeret, men efter en grundig undersøgelse, mener vi at kunne fastslå, at Karen K. er kunstneren bag denne usædvanlige julekalender:

IMG_3296IMG_3297

Som man kan se på billederne, er julekalenderen udformet som en flexi vinyl singleplade, der skal afspilles på 45 omdrejninger. Omkring selve pladen med den indspillede musik, sidder en papring, hvor julekalenderens låger er placeret. I uåbnet tilstand viser kalenderen 24 børn, som med  hinanden i hænderne danser om det juletræ, som er trykt på selve vinylpladen. Juletræet er tegnet i et usædvanligt fugleperspektiv, så topstjernen midt på pladen og julelysene for enden af træets grene ses oppe fra. Pladen måler 25 cm i diameter. Fra bagsiden ligner den blot en skive karton med hul i midten.

IMG_3309

Som det også ses på billedet her ovenover har forskningscentrets eksemplar af kalenderen fået åbnet næsten alle lågerne, men det er lykkedes at finde et billede af kalenderen i (næsten) uåbnet tilstand.

Plade julekalender
Billedet er lånt fra DJFOOD.ORG

ER DET EN KAREN K.?

At kunne se kalenderen, som den oprindeligt har set ud, er en god hjælp, når man skal prøve at finde ud af, hvem der er kunstneren bag den usignerede julekalender. Jeg synes børnenes frisurer, ansigter, prikkede kjoler, knæbukser og seler, hvide strømper og små spidse sko har store ligheder med børnenes på denne zoo-plakat, som er signeret Karen K.

img_8548

Skærmbillede 2019-11-17 kl. 20.24.59.png

Kigger man på billederne, som gemmer sig bag kalenderens låger, er der også små hints, der tyder på, at Karen K. er kunstneren. Bag 1. decembers låge, gemmer sig et lille hus i sneeen med et grantræ foran. Sneen på grantræet ligger i nogle store karakteritiske (og egentlig ikke særligt elegante) puder, som man set det på flere af Karen K. tidlige julekort.

IMG_3303

Karen K. julekort
Julekort, som tilhører Karen Kjærsgaards familie. Billedet er lånt fra Per Sørensens hjemmeside http://www.piaper.dk

 

Bag låge nummer 7 og 19 gemmer der sig nogle små mus, som også har meget lighed med musene på nogle af Karen K.’s ældre tegninger. F.eks. musene på dette julekort:

Karen K. julekort med mus

Når man desuden kan konstatere, at julekalenderpladen er “Made in Denmark” og udgivet af L. Levison Jr., det københavnske firma, som Karen K. i 50’erne og 60’erne blandt andet tegnede adskillige serier af julekort for, mener forskningschefen på Karen K.-forskningscentret med stor sikkerhed at kunne fastslå, at den finurlige julekalender er en ægte Karen K. på trods af manglende signatur.

 

PÅ MUSEUM

Efter således at have konstateret julekalenderens kunstneriske ophav, er det oplagt at undersøge, hvad der ellers kan findes ud af om julekalenderens historie. Og et godt sted at søge viden om historie er landets museer. Derfor tog forskningscentret samlede stab på field trip til museet Tidens Samling i Odense, da vi havde hørt troværdige rygter om, at der på museet befandt sig netop sådan en julekalender. (Tak til kusine Mette for tip!). På Tidens Samling kan man få indblik i tøj, møbler og nips og dims fra hele det 20. århundrede. Og man må røre ved det hele! I november/december er der pyntet op til jul i de ti stuer på museet, som repræsenterer hvert et årti.

IMG_3282
Den julepyntede 1950’er-stue på Tidens Samling.
IMG_3277
Forskningscentrets to dedikerede forskningsassistenter er ved at undersøge indholdet af en teaktræsskænk i 1960’er-stuen.

I jagten på Karen K.-julekalenderen fik forskningscentrets første og anden forskningsassistent øje på flere Karen K. designs, som gemte sig rundt omkring i museet. Bl.a. et julekort og en broderet klokkestreng:

IMG_3273IMG_3275

Og til sidst fandt vi, hvad vi ledte efter. I interiøret fra et trendy pigeværelse fra 1960’erne lå julekalenderen på en stol.

IMG_3280

Museets eksemplar af julekalenderen havde fået åbnet 14 låger.

IMG_3279

HVOR GAMMEL ER DEN?

Det ser ud til, at Tidens Samling mener, at julekalenderen er fra 1960’erne. Og det er nok heller ikke helt galt. Men at dømme ud fra tegnestilen sammenlignet med andre tegninger af Karen K., er vi nok helt i starten af 1960’erne eller endda i slutningen af 1950’erne.

Kan vi komme det nærmere? Karen Kjærsgaard begyndte at tegne for firmaet Levison i 1953, hvor hun fik et sommerferiejob, og fra 1957 var hun tilknyttet Levison som freelancer. Pladen, som udgør midten af julekalenderen, skal afspilles på 45 omdrejninger i minuttet. Den allerførste vinylplade på 45 omdrejninger blev udgivet i USA i 1949, og det gik et stykke tid inden de blev almindelige i Danmark. Først i 1958 blev den sidste lakplade, som skulle afspilles på 78 omdrejninger udgivet herhjemme.

Den videre forskning i databasen Museernes Samlinger har afsløret, at museet Den Gamle By også ejer et eksemplar af julekalenderpladen,  som er indsamlet i forbindelse med en undersøgelse af danske julekalendere fra ca. 1930 og frem. Museet daterer julekalenderen til at være fremstillet ca. 1958-59, og kan desuden fortælle lidt om tilvirkningsprocessen. Sangen på pladen blev sunget af et unavngivet københavnsk børnekor og indspillet i København. Råbåndet blev derefter bragt til Holland, hvor musikselskabet Philips foretog selve indspilningen til pladen.

Karen K Højt fra træets grønne top
Den Gamle Bys eksemplar af julekalenderen.

MUSIKKEN

Men hov, der er da en lille forskel på julekalenderen i Den Gamle By og julekalenderen i Karen K.-forskningscentrets samling. Har du opdaget den?

Forskningscentrets eksemplar af julepladekalenderen indeholder julesangen “Glade jul, dejlige jul”. Den Gamle Bys eksemplar har derimod julesangen “Højt fra træets grønne top” – selv om de har samme serienummer (No. 3242).

Hør pladen her:

Måske kunne børnekoret være Gunnar Nyborg-Jensens syngende drenge og piger, som var et populært børnekor i 1950’erne, men det er bare et gæt.

EN LILLE JULEKALENDER I DEN STORE VERDEN

Som man kan høre på indspilningen er der først et instrumentalt vers og derefter et vers, som nynnes uden ord af et børnekor. På selve vinylpladen er titlen på sangen “Glade jul” desuden gengivet på fem sprog (engelsk, tysk, dansk, italiensk og fransk). Den oprindeligt østrigske julesang “Stille Nacht” er jo oversat til stort set alle sprog og er kendt hele verden over. Den ordløse indspilning af sangen og de mange titler, som er trykt på pladen, tyder på, at julekalenderen har været tænkt til eksport. Melodien kunne genkendes overalt i den vestlige verden og signalere jul for alle som hørte pladen. Og en masse søgninger på internettet viser da også, at julekalenderen er nået vidt omkring og har fascineret flere moderne bloggere.

DJFOOD

På den britiske musikblog djfood.org kan man f.eks. læse, at et eksemplar af julekalenderen i 2016 blev fundet i en genbrugsbutik i Sydlondon for 50 pences.

Skærmbillede 2019-11-18 kl. 18.02.10.png

I Belgien har Thelma på hjemmesiden Merry The Christmas Collection lavet en overfantastisk illustreret gennemgang af antikke, vintage og retro julekalender fra mange lande, som det er helt overvældende at dykke ned i. Og der er også blevet plads til Karen K. særprægede julekalender! Find den som nr. A221 på hjemmesiden.

Skærmbillede 2019-11-18 kl. 18.00.09.png

Og endelig er julekalenderen også nået helt til USA, nærmere bestemt New Jersey, hvor den har fundet plads i samlingen på Cotsen Children’s Library på Princeton University. Cotsen Children’s Library er en videnskabelig samling af børnelitteratur, børnekunst og pædagogisk legetøj helt tilbage fra middelalderen. Den lille danske julekalender har nr. 6488 i samlingen og er omtalt nærmere på et indlæg fra 2017 på samlingens blog. Blogindlægget handler om interaktive julekalendere, og den finurlige julekalenderplade sammenlignes både med 1800-tallets phenakistoskoper (drejelige papirskiver med billeder, som synes at bevæge sig, når skiven drejer rundt) og det 21. århundredes GIFs (små videosekvenser, som kører i loop).

Jeg er også ret sikker på, at det netop har været tanken med julekalenderen, at de 24 børn dansede rundt om juletræet, når man afspillede pladen på sin pladespiller. Men 45 omdrejninger i minuttet er alligevel en hel del, så børnene danser altså umådelig stærkt!

Hvis du ikke har tendens til svimmelhed kan du se her, hvordan det ser ud når pladen kører rundt i en lille video, som jeg har lagt på youtube.

Skærmbillede 2019-11-18 kl. 18.07.45.png

HØJT FRA TRÆETS GRØNNE TOP?

Og hvad så med den udgave af julekalenderen, som har Højt fra træets grønne top som sit lydspor? Ja, den må jo være tænkt udelukkende til det danske marked. For det er kun i Danmark, at den gamle juleklassiker med Emil Hornemans melodi til Peter Fabers tekst fra 1848 vækker julestemning, som indbegrebet af den gode gamle jul.

Skærmbillede 2018-11-11 kl. 16.01.50

 

 

 

 

 

 

Puslespilstid

Så kom efteråret. Søndagen er grå og regnfuld. Høsten er i hus. I kirkerne har der været holdt høstgudstjeneste, de røde æbler løsner let fra træets trætte kviste, og der er sagt farvel til sommeren.

IMG_2016

Karen K. tegnede i 1950’erne en serie postkort, der illustrerede årets gang i Skandinavien i “gamle dage”. Kortet her leder tankerne hen på den gamle danske sang “Marken er mejet”, som har en tekst, der oprindelige var skrevet af Adolph Recke engang før 1867, men som den digtende bonde Mads Hansen omdigtede og gjorde lidt mere jordnær i 1868.

Marken er mejet, og høet er høstet,
kornet er i laderne, og høet står i hæs.
Frugten er plukket, og træet er rystet,
og nu går det hjemad med det allersidste læs.
Rev vi marken let,
det er gammel ret,
fuglen og den fattige skal også være mæt.

Og efter høstarbejdet følger så høstgildet:

Loen vi pynter med blomster og blade,
vi har georginer og bonderoser nok.
Børnene danser allerede så glade,
alle vore piger står ventende i flok.
Bind så korn i krans,
hurra, her til lands
sluttes altid høsten med et gilde og en dans.

Sådan et høstgilde har Karen K. også tegnet på et af sine postkort, så man skulle næsten tro, at det er de to vers fra den gamle høstsang, der har inspireret hende.

2019011407234_0001.jpg

Jeg har ikke høstet nogen mark (men har dog plukket æbler fra træet), og jeg har heller ikke været til høstgilde. Til gengæld synes jeg, at september er perfekt til at begynde på indendørs hygge, når regnen siler ned, og det bliver tidligt mørkt om aftenen.

Jeg har tit tænkt på, at mange af Karen K.’s detaljerede tegninger kunne være blevet perfekte puslespil. Derfor besluttede jeg mig for at få lavet mit eget. Og jeg valgte motivet med høstgildet.

Motivet fra postkortet sendte jeg ind til et af de firmaer, som har specialiseret sig af at trykke billeder af dine børn og kæledyr i fotobøger, kalendere, på krus og t-shirt – eller på at lave din bedstemor som puslespil. Og resultatet blev et fint lille Karen K. høstpuslespil med 266 brikker.

IMG_2005IMG_2008

Så var det jo bare at gå i gang. Det vigtigste først, signaturen:

IMG_2006

Og så i gang med at samle kanten:IMG_2007

Der er en dejlig ro i at lægge puslespil, og man kommer til at se meget nærmere på alle de mange farver og detaljer i Karen Kjærsgaard oprindelige tegning.

Da de letteste dele af puslespillet var samlet, var det tid til en kop te og en hjemmebagt rosinbolle, inden den sværeste del af puslespillet skulle lægges.

IMG_2012

Færdig!

IMG_2014

På billedet er netop de geoginer (dahlier) og bonderoser (stokroser), som man synger om i “Marken er mejet”.

Geoginerne stråler også i haven lige nu og viser al deres sidste farvepragt, inden frosten kommer.

71491002_434451737177823_6135905306879721472_n

71958788_716415095492877_2846712574420975616_n

Og hjertetræet var det første af havens træer til at overgive sig til efterårsfarverne:

71525581_403810526984305_1602203215804235776_n

Jeg håber, I får et dejligt efterår. Måske med puslespilstid og drømme om næste sommer:

IMG_2018.JPG

karenkblogheader

 

 

Bagsiden

Så blev det endelig påske her i 2019, hvor påsken falder så sent, som det næsten overhovedet er muligt. Og for os her på Karen K. bloggen har ventetiden op til påske føltes ekstra lang i år. Ikke bare pga. nogle længe ventede feriedage, men også fordi vi år har været med til at sikre lidt af påskehyggen i påskeuges nummer af Familiejournalen.

IMG_1181
Allerede i sidste uge kunne man se, at vi her på bloggen havde god grund til at glæde os til påske. Tak til Peter for billedet.

På bagsiden af ugens blad finder man gamle Karen K. postkort, som jeg har hjulpet Familiejournalen med at finde frem til og scanne ind, så de kunne blive trykt på det blanke papir bag på bladet. Jeg skrev lidt om det i forrige uges blogindlæg, som du kan læse ved at klikke her.

IMG_0001

Jeg synes, ligesom Familiejournalens chefredaktør, at kortene er virkelig søde og flotte, og at læserne bliver glad for dem.

Der er også Karen K. hygge på forsiden af ugebladet, nemlig en fin påskekollage, som er et gensyn med en Familiejournal-forside helt fra 1971. På billedet herunder er det bladet fra 1971 til venstre (det udkom tirsdag op til påske) og denne uges blad fra 2019 til højre. Som man kan se, er bladets format krympet lidt siden da.

IMG_0005
(Næsten) samme forside anno 1971 og 2019. (KarenK-bloggens forskningsassistent har påskepyntet bordet). 

Til gengæld er postkortene på bagsiden trykt i ca. dobbeltstørrelse af de originale små – og det klæder dem rigtig godt. Tegningerne med de mange detaljer kommer rigtigt til deres ret.

IMG_0006
Kortene bag på Familiejournalen ses i midten og de gamle små kort udenom.

Hvad er der ellers sket med verden på de 48 år, som er imellem de to forsider? Tja, verden i dag er så kompliceret, at det kræver lidt mere end http://www.mikaelskarenkblog.com  at sammenfatte den i få ord. Lidt nemmere forholder det sig med fortiden: Den er det lidt lettere at gøre sig klog på, fordi afstanden og glemsel sætter det hele i et enklere lys. Specielt, hvis man bruger Familiejournalen nr. 14 1fra 1971 som eneste kilde. Så det gør jeg. Og indirekte kommer det faktisk også til at afsløre lidt om vores egen tid.

IMG_0009
En af de vaskepulverreklamer fra 1971, som nok huskes bedst.

I 1971 var en af kvinderne vigtigste opgaver at gøre rent og vaske tøj – hvis man skal tro reklamerne i det gamle blad! Der er ikke færre end 10 store reklamer for rengøringsmidler, vaskepulver, toiletrens og vaskemaskiner. I det nyeste blad fra i dag er der ikke en eneste af den slags reklamer. Men samtidig kunne en kvinde i 1971 sagtens gribe en pensel ellers malerrulle og give et gråt 50’er tapet en ny frisk farve. Ikke færre end to af bladet reklamer har malende kvinder i hovedrollen.

IMG_0011

Og så kunne en ung kvinde i 1971 sagtens tillade sig at køre knallert. I ugens konkurrence var der hele fem knallerter på højkant. Her i 2019 kan man vinde billetter til Cirkusrevyen.

IMG_0007
I 1971 kunne man vinde en knallert med Familiejournalen – og for øvrigt også en combi-camper.
57205941_407012480088162_932015488144244736_n.jpg
I Familiejournalen apil 1971 så man frem mod badesæsonen

De letpåklædte kvinder i 1971-reportagen om badetøj, ville man måske ikke trykke i et ugeblad i 2019. Og de temmeligt mange tobaksreklamer fra det 48 år gamle blad, ville man i hvert fald helt sikkert ikke se i dag! Det er nemlig helt forbudt. Det var det ikke i 1971, men i 1972 blev det faktisk forbudt at bringe tobaksreklamer i ungdomsblade, og  man måtte ikke bruge unge mennesker eller kendisser i de tobaksreklamer, som blev bragt andre steder. Siden 2002 har der været totalforbud mod tobaksreklamer i Danmark.

IMG_0003
Både mænd og kvinder pulsede løs i de helt legale tobaksreklamer i 1971.

Sidst men ikke mindst skal Familiejournalen forslag til hjemmelavet påskepynt lige have et ord med på vejen. Der er tale om æggebakkekunst, og man må sige det er fantasifuldt – ikke mindst misilbugseringskøretøjet med to skrålende kyllinger som chauffører. Eller hvad med drejeskivetelefonen, som siden dengang er blevet en museumsgenstand….?

IMG_0002

Derfor: hvis du køber Familiejournalen i denne uge, får du fire fine kort, som du kan pynte op med, eller endnu bedre: sende til nogen du holder af. Og hvis du gemmer bladet i 48 år, kan du i 2067 finde det frem og forundre dig over, hvor forandret verden dog er blevet.

karenkblogheader

I zoologisk have

Et stykke oppe i Sverige, i Småland, ligger den lille by Vissefjärda, hvor der bor ca. 600 mennesker. Det gjorde der også i 1950’erne, da sømanden Birger Hägerbrand kom til byen. Sømanden var gået på land og ville nu være butikejer i den lille by. Derfor købte han en Tobaks- og papirhandel af en gammel mand, som kaldtes “Ernst med læben” pga. at sin meget store underlæbe. Butikken kom nu til at hedde “Hägerbrands Tobak- och pappershandel”, men de lokale døbte butikken “Biggans”.

267c8733-ae39-47ff-9da5-6664d086164e
Butikken Biggans i Vissefjärda. Billedet har jeg lånt fra Emmabodas lokalavis

Butikken var ikke bare en boghandel, men i ordet bedste forstand en blandet landhandel. Ud over bøger, papirvarer og tobak kunne man finde alt muligt i butikken. Der blev også solgt cykelgrejer, og man kunne få repareret sit cykel. Selv TV- og radioapparater kunne man finde. Butikken bragte faktisk fjernsynet til den lille by omkring 1957-58. Byens første TV-apparat stod i butikkens vindue og var et tilløbsstykke for byens beboere, der stod uden for vinduerne betragtede det nye vidunder, også selv om der det meste af tiden kun blev vist et prøvebillede. På det tidspunkt blev der nemlig kun sendt ca. en times TV om dagen.

Det brede udvalg af varer i butikken betød også, at varelageret voksede. Snart blev selve lageret bag ved butikken også indlemmet i butikken og op til jul og andre højtider blev endda trappen op til familien lejlighed på første sal brugt til udstilling af sæsonens varer.

Til butikkens varelager købte Birger engang i 1960’erne eller 1970’erne en plakat (en bonad ville svenskerne nok kalde den) tegnet af Karen K. og trykt af det svenske papirvarefirma Axel Eliasson. Ved juletid havde “Biggans” også julevarer tegnet af Karen K. (bonader med nisser og engle), men denne plakat havde ikke noget med jul at gøre. Derimod viser den en zoologisk have fyldt med glade dyr og gæster. Det er dejligt at se andet end juletegninger fra Karen Kjærsgaards hånd, jeg synes det bringer en helt anden side frem hos hende.

img_8548

Men plakaten som Birger købte ind blev aldrig solgt. År ud og år ind lå den på hylderne på lageret eller i butikken. År blev til årtier. I 1990 gik Birger på pension, og nu overtog hans to børn butikken, som de holdt åbent som en fritidssyssel hver fredag eftermiddag og lørdag formiddag. Der kom mange kunder, som nød at se på de mange varer, som forlængst var blevet umulige at opdrive andre steder. Plakaten af Karen K. blev dog stadig ikke solgt. I 2017 – efter mere end 60 år blev det besluttet at butikken skulle lukke, og der blev holdt ophørsudsalg. Og alligevel var der stadig er stort varelager tilbage efter at den sidste kunde havde forladt butikken. Og fra dette varelager fandt plakaten med den zoologiske vej til mig i Danmark. Hvor er det mærkeligt at tænke på, at det tog 40-50 år at få solgt den!

Plakaten er rigtig fin og med et mylder af liv. Af en eller anden grund får den mig til at tænke på en sang, som har brændt sig ind i min barnehjerne engang i begyndelsen af 1980’erne. Jeg tror, ikke jeg har hørt sangen mere end én gang, og jeg brød mig ikke engang specielt om den,  men alligevel har jeg aldrig glemt den. Sangen er med Trille og hedder “Dyrene i Zoologisk Have.” Du kan høre sangen her og måske også få den på hjernen! Indspilningen er fra 1972 og indeholder blokfløjtesolo, hvilket var et klassisk element i børnemusik dengang.

Sangen hørte jeg ved en tilfældighed en dag, jeg sad og ventede på, at fjernsynet skulle begynde. Godt nok var der mere end én times TV om dagen der i starten af 1980’erne, men det begyndte først ud på eftermiddagen (ud over lidt TV for børn på nogle hverdagsmorgner). Det sidste stykke tid, inden programmerne begyndte, kom programoversigten på. Og den kunne have set ca. sådan ud:

skærmbillede 2019-01-18 kl. 17.03.19

I vores hjem kom programoversigten og programmerne ganske vist ikke i farver før i 1983. Nå, men de første programmer på dagen var TV for børn , og de sidste par minutter inden det første program kunne man høre en sang, mens man sad og gloede på programoversigten. Det var her jeg hørte “Dyrene i Zoologisk Have”.

Karen K.’s zoologiske have er herlig at lade øjnene gå på opdagelse i med al dens mylder. Den minder faktisk om barndommens ca. samtidige “myldrebøger” af tyskeren Ali Mitgutsch (1970’erne).

img_8548

Hos Ali Mitgutsch er der også en zoologisk have:

herzanzuender-erinnerungsbuch-von-ali-mitgutsch

skærmbillede 2019-01-19 kl. 19.15.42

Og så ligner hele komposition i Karen Kjærsgaard zoologisk have ret meget et af hendes egne lidt ældre postkort. Postkortet viser en anden hyggelig have, nemlig Tivoli:

IMG_8568.jpg

Jeg synes, at både den zoologisk have og Tivoli-motivet ville være rigtig velegnede til puslespil! De har den perfekte kombination af detaljer og ensartede flader til formålet.

img_8549img_8550img_8551img_8552img_8553img_8554img_8555img_8556img_8557

Da jeg kiggede nærmere på detaljerne, kom jeg til at tænke på Karen K.’s billedlotteri, som hun tegnede for Drecshler midt i 1960’erne. Jeg har tidligere skrevet om det her på bloggen. Billedlotteriet er udkommet i mange udgaver og forleden dag fandt jeg den yngste udgave af spillet i en rodekasse i en genbrugsbutik.

IMG_8570.jpg
Karen K.’s billedlotteri. Her i den udgave, som Brio/Joker udgav i 1970’erne.

Mange af motiver fra billedlotteriet kan man genfinde på plakaten.

img_8565

img_8566img_8567

Min plakat er ikke den eneste zoologiske have, som Karen K. har tegnet. Her er et billede, som tilhører familien Kjærsgaard. Nogle af dyrene fra den plakat, jeg har, findes også i denne zoologiske have, men der er også rigtig mange andre fine dyr her: giraffer, næsehorn, dromedar, antiloper og en pande bl.a. Måske er det nat i zoo, for der er ingen gæster i haven. Til gengæld løber pingvinerne frit omkring. Karen K. var måske forud for sin tid med “udbryderpingvinerne”, som senere blev berømte i Madagaskar- tegnefilmene 😉

zoo karen k2
Fotografiet har jeg fået lov til at låne fra Karen Kjærsgaards barnebarn Maia, som har instagramprofilen: maiafjord.

Ja, det – og meget andet – kom jeg til at tænke på, da jeg så den gamle plakat. Man kan komme vidt omkring i tankerne.

P.S. Historien om landhandelen i den lille by i Småland har jeg fra lokalavisen “Barometern” og fra Vissefjärda facebookside, hvor Leif Sjöqvisth har skrevet om sine minder fra butikken og byen.

Skærmbillede 2018-11-11 kl. 16.01.50

 

 

 

 

 

https://24emmaboda.se/anrik-butik-har-gatt-i-graven

 

http://www.barometern.se/emmaboda/oforglomlig-butik-har-gatt-ur-tiden/

 

Hejsan
jag har lite svårt att visa inläggen på ett bra sätt så jag tar mig friheten att använda copy paste för att ni alla ska få ta del.
Detta är ett inlägg av Leif Sjöqvist. Trevlig läsning. Tack för inlägget Leif
………………………………………………………………………….
“När kulturen kom till Vissefjärda!

Åsa, du skriver om tecknad film på TV och 70-talet. Kalle Anka, Karl Bertil Jonsson m.fl. Det är kultur! De filmerna håller fortfarande och det är kul. Men………

……jag kan berätta då “Kulturen kom till Vissefjärda!”

Den kulturella delen i samhället bestod på -40 och -50 talet av ett Ordenshus med biograf. Det var allt! Jaa, ok då, Bromboda Folkets Park låg ju där med dans sommartid.
Men det “riktiga” kulturgenombrottet kom faktiskt in i samhället 1955 eller möjligen 1956.
Det var då han gjorde sitt intåg i Vissefjärda, affärsmannen Birger Hägerbrand! Har var en entreprenör som trodde på lokal handel och att ha sin butik “knökafull”.

Det var så att Tobak och Pappershandeln drev av en man som hette Ernst Karlsson men som gick under namnet “Ernst med läppen”. Hans underläpp var onormalt stor och hängde liksom ner.
“Ernst med läppen” blev gammal och ville avsluta sin handel varför han lät sälja sin affär. Birger Hägerbrand kom in och blev i bygden kallad “Biggan”.

“Biggan” var gift med Aina . (jag kan ha fel på namn här!) Aina arbetade bl.a. som lärare i skolköket. Vi som gick i skolan hade hemkunskap på lördagarna och då var hon den som lärde oss allt om palsternackors betydelse och att potatis inte fick vara gröna! Och mycket annat! Hemkunskap hade man som ämne från klass fem om jag minns rätt. Själv var jag inte så aktiv i “skolköket” eftersom jag arbetade även på lördagarna och därför kom jag som alltid för sent till lektionerna. Dessutom var jag smutsig i klädsel pga arbetets karaktär. Vi körde mjölklinjerna till Vissefjärda mejeri.
Men ibland var jag med i köket och det var ganska intressant.

“Biggan” drev sin affär hårt. Alla tyckte nog att “Biggan” var en klippa. Man kunde köpa det mesta som tillhörde tobak-bok och papper i hans affär. Med åren blev butiken så full med varor att även lagerdelen innanför själva butiken blev affär! och som inte det vore tillräckligt så kunde han inför jul och andra helger även använda trappan upp till sin bostad på övervåningen som exponering för sina varor! Det stod olika varor halvvägs upp!

Inte nog med det! Han ordnade också så att kulturen kom till samhället! Han började nämligen att sälja radioapparater mer på allvar än vad “Ernst med läppen” hade gjort. Han ordnade plats för apparaterna på några hyllor direkt in till vänster då man kom in i butiken. Där stod de och glänste med sina vackra fronter.
Men det egentliga genombrottet kom troligtvis vid julskyltningen 1957/-58. Då hade minsann “Biggan” tagit hem en TV-apparat som han ställde upp i ett av skyltfönstren!
Det blev naturligtvis stor succé! På den tiden gick man man ur huse den första söndagen i december för att se vilken affär som hade den vackraste julskyltningen. Jag tror faktiskt det förekom nån form av tävling där tittarna fick välja.
Utanför “Biggans” pappershandel var det folksamling! Hela den stora grusplanen fylldes snart upp och man kunde se på TV! Det var stort! I och för sig var det väl testbilden som visades därför att det fanns bara “riktig sändning” en timma. Det var nyheter och i bästa fall några fler programpunkter. Men folk stod där och tittade på detta under! Att man kunde se en människa i realtid i en liten ruta på en möbel.

Det var just då kulturen kom till Vissefjärda! Tack vare “Biggan”!

Först ut i denna nya värld var cykelreparatör Björnbom. Han bodde snett emot “Dollarkungens hus” eller bredvid Fagerströms ladugård.
Då TV;n var på lös det ett blått sken som var väldigt starkt genom fönstren i huset.

“Biggan” fick ny fart på affärerna. Han hade givetvis ett stort motstånd från bl.a. “RadioLasse” i Emmaboda. “RadioLasse” sålde även vitvaror till kök och hade därför en stor kundkrets redan då TV;n gjorde sitt intåg i Småland. Men “Biggan” var av det sega virket och stod sig bra i konkurrensen.
1959 köpte jag själv en så kallad transistorradio av “Biggan” Den hette Minerva och kostade 195 kr vilket var en smärre förmögenhet på den tiden! I vart fall för min egen del. Fick spara länge innan jag kunde köpa den. Pruta självfallet ner den till 175 kr. Bra business tyckte både “Biggan” och jag!
Tänk att kunna ligga vid badet och lyssna på radio! Vilken grej!
Problemet var batterierna. Sex stora runda batterier som var urladdade redan efter nån timmars körning.
Man kunde på söndagarna lyssna på “De tio” som var en förlaga till Svensktoppen. De tio startades av Radio Nord, ett piratskepp som gick utanför svenska lagar vad gäller sändningstillstånd och annat! Mycket populär anläggning som tyvärr senare stoppades och jag tror till och med beslagtogs av staten! Det fanns två skepp som låg på internationellt vatten. Ett utanför Stockholmstrakten och hette Radio Nord samt ett utanför skånekusten som då hette Radio Syd.

“Biggan” fortsatte att imponera i sin affärsvärld. Han byggde en ny verkstad på tomten emot hotellet. Där öppnade han cykel och mopedförsäljning. Även smärre reparationer skulle utföras.
Men det blev ungefär som med TV-försäljningen, det fanns hårt motstånd från både Lindås och Emmaboda från etablerade cykelhandlare. I Vissefjärda fanns bara Gunnar Johansson men han reparerade mestadels vad jag minns. Sålde säkert en eller annan cykel på beställning. Alla vet väl var hans lilla verkstad fanns?

Jaja, detta är historien om då “Kulturen kom till Vissefjärda”!
Har för mig att detta utspelades ungefär samtidigt som Alfa Laval etablerade sin automatiska vacuumdrivna mjölkmaskin! I vart fall i mina hemtrakter från den tiden!

Hälsningar
Leif Sjöqvisth “

Renæssanceengle

Jeg har hørt, at i dagene mellem jul og Helligtrekonger er englene på jorden, hvor de går lønligt i blandt os…

Karen Kjærsgaard tegnede massevis af engle gennem årene, og englene fik mange forskellige udtryk. Mest kendt er nok hendes engle i denne stil:

IMG_8089

Men Karen Kjærsgaard mestrede mange forskellige stilarter og fra de sidste årtier af hendes karriere findes der nogle helt andre engle, som er inspireret af malerkunsten i den italienske renæssance (slutningen af 1400-tallet til omkring 1600).

Det er fra renæssancen, at de små tykke englebasser, kaldet putti, kommer ind i kunsten. De mest kendte er nok dem her af Rafael fra “Den sixtinske Madonna“, 1512-13.

putti

Putti er små tykke barneengle med bare numser og små vinger, som myldrer rundt i renæssancens  – og også barokkens – kirkekunst.

To små putti’er af Karen Kjærsgaard kan man se på hendes julepanorama til Familiejournalen i 1997. Her er vi meget langt fra tegnestilen og nisselandskaberne på hendes julepanoramaer fra 1970’erne og 80’erne – og Karen Kjærsgaard var også forlængst holdt op med at signere sine værker med Karen K.

IMG_8083
Udsnit af julepanaroma af Karen Kjærsgaard, 1997

Til sammenligning ses her et par putti fra renæssancen.

putti La_Madonna_degli_aranci_-_Putti
Udsnit af Gaudenzio Ferraris maleri: “Madonna degli aranci”, 1529-1530

Renæssancekunsten havde dog også helt andre engle end puttierne.

Store alvorlige engle, der kommer som budbringere til menneskene eller musicerer omkring Jesu’ fødsel. Englene begynder også at få mere kvindelige træk, end de havde i middelalderkunsten. Det kan man se i Karen Kjærsgaards renæssanceengle, som står ude i siderne på julepanoramaet fra 1997:

 

Jeg synes godt, at man kan se inspirationen fra den italienske renæssance. F.eks. fra disse engle af Melozzo da Forli, ca. 1480:angels melozza da forli angels

Karen Kjærsgaards renæssanceengle fløj også over Atlanten, hvor papirfirmaet Caspari udgav dem som et eksklusivt gavepapir:

 

 

 

Og Karen Kjærsgaards renæssanceengle blev også til amerikanske julekort:

Skærmbillede 2019-09-21 kl. 15.09.29.png
Amerikansk julekort fra firmaet Caspari. Noderne bag ved englen er til julesalmen “Silent Night” (Glade jul).

 

Engle kan som bekendt have mange former, og også i Karen Kjærsgaard værk kan der altså gemme sig lønlige engle, som man slet ikke ville tro var tegnet af hende, hvis ikke man undersøgte sagen nærmere. Så hold altid øje med englene – i alle deres afskygninger.

IMG_8082.jpg

Skærmbillede 2018-11-11 kl. 16.01.50

 

Julekort fra fortiden

I år er der kommet en pæn bunke julekort. Nå ja, ikke et eneste af dem er adresseret til mig og kommet med posten. Derimod er det julekort tegnet af Karen K., som har jeg fundet på loppemarkeder og internetauktioner i årets løb. Derfor strækker årets høst af julekort sig også over fire årtier fra 1958 til 1981. Og ud over at nyde Karen K.’s flotte kort får man på den måde også lejlighed til at læse andres post. Julehilsner sendt fra og til mennesker, der formentlig for størstepartens vedkommende forlængst har forladt denne verden.

IMG_8006

Det ældste af årets julekort er sendt i 1958 og har motiv med Maria med det lille Jesusbarn, der får besøg af en engel. På kortet har postvæsnet stemplet: Skriv tydelig og fuldstændig adresse. En venlig henstilling til kunderne om at anvende hele adressen, hvilket i hvert fald i de små by var noget nyt på dette tidspunkt. Tidligere kunne man man skrive f.eks. “Til hr. Vestergård, Tommerup Mark pr. Tommerup” og overlade resten til det stedkendte postbud. Julekortet her er dog sendt til Victor Nordun i Hvidovre, og her har fulde adresser med gadenavnene og husnumre sikret været fuldt integreret på dette tidspunkt. (Jeg har dog sløret adressen på billedet)

IMG_8007.jpg

Med dette kort kommer vi i berøring med datidens kunstner- og musikermiljø i København. Afsenderne Annie og Ole sendte julekortet på bagkant til Viktor Nordun. Det vil sige, de havde modtaget et julekort fra Victor uden selv at have sendt et og har så i al hast sendt et kort med “tak for de smukke ord og dine gode ønsker” d. 25. december. Som et PS. står der: “Det var et interessant hovede, du har skåret. Kig op på Nitivej 9, III.” Hvad mon det handler om?

Viktor Nordun var møbelarkitekt og snedkermester, så han har formentlig skåret en træskulptur, som Annie og Ole har set. Men hvad mon der foregår på Nitivej 9, 3. sal? Det er ikke her Annie og Ole bor (og det ville jo i så fald heller ikke være nødvendigt at skrive adressen til Hr. Nordun – han må  jo kende deres adresse, eftersom han lige har sendt et julekort dertil). I følge den gamle telefonbog fra 1958 boede der to enlige damer i lejlighederne på Nitivej 9, 3. sal. Så det er vel næppe der , Ole vil sætte Viktor i stævne? Til gengæld bor der på 4. sal en musiker – en vis “Hr. J. Hansen” – og mon ikke det er hér, herrerne skal mødes? Noget kunne i hvert fald tyde på, at Viktor Nordun også er musikinteresseret. Hans snedkerværksted har nemlig i 1950’erne tilknytet et øvelokale for jazzmusikere. Det skriver jazz-trompetisten Jørgen Møller om i sine erinderinger fra 1950’erne københavnske Jazzmiljø: “Dusty Road Muggers og den traditionelle bølge, som jeg opfattede den“:

“Efter endt skolegang var vi nu mere frie mennesker end før, men stod desværre også uden øvelokale. Til al held kendte Knud (Rasmussen) den voksne søn af Snedkermester Victor Nordun i Hvidovregade. Olav Nordun (1929-2018) var ivrig jazzinteresseret og spillede selv trompet; i tilslutning til snedkeriet fandtes et anneks til kunstneriske udfoldelser, og der blev da også både spillet og festet dér.”  (Jørgen Møller)

Cap Horn Blowers_edited.jpg

Hele teksten kan du læse på Holden Foghs hjemmeside om københavnsk jazz, hvorfra jeg også har lånt dette billede. Sjovt hvordan sådan et gammelt julekort kan åbne et vindue til en svunden tid.

Det næste kort er sendt i 1959. Det er ikke signeret, men skulle efter sigende være tegnet af Karen K.

IMG_8003

Her ser man et eksempel på, hvordan man stadig skrev adresser på landet på den tid. Man gik ud fra, at postbudet vidste hvor i Ulkind Sven Vindbjerg boede.

IMG_8019

Selv om kortet blot er underskrevet Betty og Ras P. og navnet på deres gård, tog det ikke mange minutter på internettet at finde billeder af de to fra ca. den tid, hvor kortet blev sendt.

 

 

Det er tankevækkende her i vores egen tid, hvor mange bekymrer sig om, hvilke personlige data, der florerer rundt omkring i cyberspace. Noget som Betty og Ras P. ikke skænkede en tanke.

I 1963 modtog familien Jespersen i Hellerup dette kort med en engel på bare ben i sneen fra Elna og John.

IMG_7999

I 1963 var det de Københavnske postdistrikter K.V.N.Ø.F.S o.s.v., som etaten mindede borgerne om at huske i et håb om at få bedre styr på forsendelserne.

IMG_8021.jpg

De her to kort med motiv fra Grønland samt to dansenisser er aldrig blevet sendt, men de er formentlig også fra 1960’erne, og de er da rigtig fine:

IMG_8013

Musen på det nederste kort minder lidt om musen på dette gamle julehjerte.

IMG_8015

Alligevel er jeg ikke helt overbevist om, at det også er Karen K., der har tegnet julehjertet. Men måske er hun blevet inspireret af det?

Det var ikke kun i Danmark, at Karen K.’s julekort blev sendt. Over tre år (1969, 1971 og 1972) modtog familien Palmkvist i Garphyttan i Sverige disse tre kort fra den samme familie. Tændstikæsken er sat ind som målestok:

IMG_8016

Som man kan se, er kortene meget små, kun ca. 10×7 cm. Dengang kunne man i Sverige sende små kort for en billigere porto end kort i almindelig størrelse. Til gengæld måtte kortet heller ikke indeholde andet end den fortrykte hilsen og afsenderens navn – ellers kom der strafporto.

IMG_8017.jpg

Kortene er underskrevet Hardy (?), Katarina, Cecilie og Robert.

Sjovt nok modtog familien Palmkvist det Karen K.-kort, som de havde fået fra Hardy & co. i 1969, igen to år senere. Men denne gang i fuld postkortstørrelse og sendt fra Margareta. Mange år senere købte jeg alle kortene hos en svensk antikvar.

Selv om motiverne gik igen på de julekort af Karen K., som blev solgt i de forskellige nordiske lande, så havde de alligevel lidt variation. Her ses det samme kort, men fra henholdsvis Danmark og Sverige. Kortet til venstre,  som er udgivet af George Moldow i Danmark, har hvid ramme, mens det svenske kort til højre – udgivet  af Axel Eliasson – ikke har nogen ramme.

IMG_8008

Og så fandt jeg lige på nettet dette billede af det samme kort, men udgivet i Finland af Paperitaide. Finnerne foretrak bølgekant:

Finsk julekort med bølge kant (1).jpg

Et finsk julekort er der også mellem mine “egne” julekort i år. Selvfølgelig også med bølgekant. Her ses det sammen med sin danske pedant – selvfølgelig med hvid ramme.

IMG_8009

IMG_8012

De yngste julekort i årets julepost er fra 1980 og 1981. Kortet fra 1980 er et “rigtigt” julekort på karton, mens det andet er af tyndt blankt papir og klippet ud af Karen K.’s julepanorama (fra 1980!) fra Familiejournalen.

IMG_8004

Her ses det store panorama, som julekortet er klippet ud af:

Karen K julepanoram 1980.png

I 1980’erne er der fuld adresse med gadenavn og husnummer på julekortene, som der skal være.

IMG_8018

Sjovt nok er teksten på kortene næsten ens bygget op. Først den obligatoriske jule- og nytårhilsen, så en sygehistorie fra det forgangne år (henholdsvis en uspecificeret hospitalsindlæggelse, urinsyregigt og blindtarmsbetændelse). Til slut en overvejelse om, hvor bedstefar skal holde jul i år. Igen to gode eksempler på julekort som en litterær genrer, hvor man skal sige alting og ingen tid på én gang!

Lad os slutte af med – som Vita på kortet fra 1981 – at håbe, at vi alle vil forblive “raske og friske. Det er vi, bank tre gange.

P.S. Samtlige danske julekort i årets bunke fra 1958 til 1981 havde julemærker på.

Skærmbillede 2018-11-11 kl. 16.01.50

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Endnu flere svenske julbonader

De sidste to år har jeg her på bloggen skrevet om svenske julebilleder – eller såkaldte “julbonader”, som Karen K. har tegnet. Du kan bliver klogere på fænomenet og Karen K.’s bidrag til genren her og her.

Sidste år skrev jeg om dette billede (som ikke er magnetisk, som der står, men er trykt på tyndt plast, som klæber til glatte overflader), og jeg gættede på, at det nok var fra omkring 1960.

IMG_4004

Årstallet var ikke helt ved siden af. Jeg har lige fundet dette billede i Familiejounalens julehæfte fra 1967.

Fotografiet er fra Karen Kjærsgaard hjem, og man kan se, at det originale nissebillede var sat på en masonitplade og hang på hendes yngste søn, Lars’ værelse. Her fungerede det som pakkekalender.

IMG_7597

Sidenhen blev kalenderkollagen fyldt op med legetøj, affotograferet og printet på gennemsigtigt plastik, så man rundt omkring i de svenske hjem kunne hænge nissebilledet på køleskabet eller skabslåger. Sjovt at tænke på, at Lars’ julekalender kom i handelen på den måde.

Men nu lidt mere om andre julbonader, som jeg har fundet i årets løb.

Her er anden fin nissemand, som ikke er signeret, men der er ingen tvivl om, at Karen K. er kvinden bag.

Endnu flere svenske julbonader (1).jpg

Ligesom Lars’ julekalender er der tale om en kollage, hvor flere materialer er blandet. Nissen har ægte halm i træskoene og krammer et juletræ, som vist egentlig er en enebærgren. En af stjernerne på himlen bliver topstjerne på juletræet – det er en fin detalje!

Denne julbonad er lige som alle andre jeg har set fra Karen K. udgivet af det svenske kunstforlag Axel Eliasson, og denne har varenummer 7193. Jeg gætter på at det måske betyder, at den er fra 1971.

Fra samme forlag, men med et meget lavere varenummer – og sikkert også noget ældre end de foregående – er det sidste tre ting, jeg vil vise. De to første her, kan man nok ikke kalde “bonader”, men snarere friser, fordi de er lange og smalle. Det er bare så sjovt at sige “bonad” og udtale det med rigtig skånsk accent…

Denne lille frise har nummer 41, og selv om en mus eller et barn har gnavet i hjørnet af den, er den stadig charmerende.

IMG_7895

Det er er rigigt kludeklip med en kirke i filt og englekjoler i stofrester. Der er ingen signatur på frisen, men ansigterne siger helt tydeligt Karen K.

Og selv om tenikken er en helt anden på disse signede Karen K.-julekort, som måske også er lidt yngre end julefrisen, så minder de ret meget om julefrisen by-silhuet og trompettruttende engle.

IMG_7907

Postkortene er for øvrigt også udgivet af Axel Eliassons Konstförlag.

Den næste julefrise har nummer 51 fra Axel Elisasson og er uden signatur. Dens ophav har skabt debat her på Karen K.-forskningscentret. Er det en ægte Karen K., eller er det ikke? Forskningscenterleder er sikker på, at det er en Karen K. , mens (den nu ulønnede) forskningsassistent er af en anden mening.

Her ser du frisen. Hvad tror du?

IMG_7885

Forskningsassistensen argumenterer med, at stråfigurer ikke er udbredte hos Karen K. Faktisk kan vi ikke finde ét eneste andet eksempel på f.eks. julebukke hos Karen K. Og Forskningslederen må modvilligt anerkende dette argument.

Og hvad er denne her stråmand egentlig for en underlig himstregims?:

IMG_7891

Forskningscenterlederen påpeger dog, at der ikke kan være tvivl om, at Karen Kjærsgaard er ophavet til de to engle, som er på julefrisen.

Ansigterne, vingerne, de spidse ballerinasko og kjolerne af stofrester ligner i hvert fald rigtig meget englene på frise nr. 41, som vi lige har set. Men nr. 41 er jo heller ikke signeret, argumenter forskningsassistenten…. Og sådan begyndte en spændende debataften på Karen K.-forskningscentret, der endte med, at forskningslederen gav sig selv ret.

Mon ikke også kreative Karen Kjærsgaard selv har bundet julebukkene, som er på frisen? Hvad er egentlig historien bag julebukkene, som vi her i Skandinavien sætter op som julesymbol? Julebukken er en meget gammel tradition, måske endda helt tilbage fra vikingetiden. Senere blev bukken lidt dæmonisk og kunne dukke op ved juletid i form af en mand forklædt som buk med et skind over ryggen og horn i panden. Selv om julebukken kunne komme med gaver til børnene, som en slags forløber for julemanden, så ville han hellere skræmme og drille dem. I 17- og 1800-tallets “julestuer” kunne man få besøg af julebukken. “Julestuer” var den gang ret løsslupne arrangementer for voksne, hvor karle og pige under påskud af selskabslege kunne komme i nær fysisk kontakt. Der kunne julebukken stå bag grovkornede løjer. I dag er julebukken mest af halm og til ren pynt, og den er hverken særlig skræmmende eller fræk.

Og hvad så med den underlig havrestråmand?

IMG_7891

Jeg har haft svært ved at finde ud præcis, hvad han er for én, men tror han er et levn fra gamle svenske (måske også danske) bondetraditioner. I nogle dele af Sverige lavede man en halmdukke i forbindelse med høsten, som man gemte til julen. Andre steder blev dukken lavet i juledagene af den julehalm, som man spredte ud på gulvet for at gøre stuen flot og højtidspyntet. Dukken brugte man til at tage varsler af i forbindelse med en juleleg.

Her ses sådan en gammel svensk juledukke, som ikke er helt ulig Karen K.’s stråmand.

halmdocka (1)
Halmdukke fra Jämtland. Copytright Nordiska Museet. 

Man satte dukken på gulvet, og en af husets beboere skulle lægge sig på ryggen med hovedet mod dukken. Så bøjede han sig sammen, slog benene op over hovedet og greb dukken med sine fødder. Så blev dukken kastet væk med fødderne, og alt afhængigt af hvordan dukken landede, tog man varsler for det nye år. Jeg tror, det er sådan en gammel halmdukke, vi ser på frisen, selv om den nok også har mistet sin oprindelige betydning og nu mest er til pynt ligesom julebukken.

Med den sidste “julbonad”, jeg vil vise jer, bliver vi både i almuestilen og i 1960’erne. (Ja ok, det er heller ikke en julbonad, men derimod en juleløber i papir til at pynte på julebordet med).

IMG_7901

Jeg synes tydeligt, man genkender Karen Kjærsgaard almuestil fra 1960’erne, men heldigvis er løberen også signeret, så man ikke behøver bruge en aften på at diskutere dens ægthed.

IMG_7905

Løberen er et smukt eksempel på, hvordan Karen K. sammensmelter en 1800-tals landlige kunstform med løberens (og Karen K.’s) egen nutid, nemlig tresserne farveglade flowerpower-stil.

På den måde er løberen på mere end én måde et nostalgisk ekko fra en svunden tid. Og i julen må man jo gerne være lidt nostalgisk…..

IMG_7902

Skærmbillede 2018-11-11 kl. 16.01.50