“Er der noget sjovere end at lære at stave?” Sådan tænkte man måske på Papirvarefabrikken Drechsler i Glostrup, da man i 1960’erne udgav et stavelotteri for børn.

De små tegninger på spillepladerne var tegnet af Karen K. og var genanvendt fra det billedlotteri, hun havde tegnet for Drechsler få år tidligere. I den forbindelse havde firmaet sikkert købt rettighederne til at bruge Karen K.’s illustrationer i andre sammenhænge, og nu blev de altså anvendt til et stavelotteri.

Datering

Som alle andre Drechsler spil var stavelotteriet forsynet med et logo og et fortløbende nummer, CD 241. Karen K.’s billedlotteri havde nr. 235, så det er lidt ældre end stavelotteriet. Begge spil bærer Drechlers gamle logo. Det “nye” logo kom i 1967, da den forløbende nummerering af spillene var nået frem til et sted mellem 248 og 253. Stavelotteriet med nr. 241 må altså været udgivet kort før 1967.

Horsens Museum har dette stavelotteri i sin samling. Giveren har oplyst til museet, at hun som barn i Fredericia i 1960’erne brugte spillet sammen med sin søster. Det stemmer fint med, at spillet er udgivet ca. 1965. Vidste du forresten, at man i databasen “Museernes samlinger” kan søge og finde en stor del af de genstande, som findes gemt på magasinerne på landets kulturhistoriske museer?

 

 

 

 

 

Skrifttyper

Efter at Brio Scanditoy havde købt Drecshler og rettighederne til Dreschlers spil engang i 1970, blev stavelotteriet genudgivet med præcis samme spilleplader og layout på spilleæsken – selvfølgelig nu med nyt logo: et JOKER spil nr. 18091/241.

En lille ændring var der dog sket: Spillebrikkerne med bogstaver havde fået ny skrifttype. 60’er-spillets bogstavtyper med “serif” (små fødder på bogstaverne) var skiftet ud med “sans serif”-typer (uden fødder) i 70’er-udgaven. Skrifttypen i det gamle spil er formentlig Rockingham Demi Bold, og i det nye er det muligvis Limerick Serial Bold. De nye bogstaver signalerede noget mere moderne, og var måske også lettere at læse, for de børn som skulle lære at stave. Men lidt af spillets gammeldags hygge forsvandt med de nye skrifttyper.

OPDATERING:

Jeg har siden fundet ud af at spillet i Drechsler-perioden blev udgivet med forskellige skrifttyper. Der findes også en udgave, hvor der er brugt “små bogstaver” i stedet for “store bogstaver”:

Jeg er ikke sikker på, hvilken font der er tale om, men e-et minder meget om det langt senere logo for interbrowseren Internet Explorer:

Hvor er J?

Og så er der en besynderlig defekt ved samtlige udgaver af spillet. Der mangler nemlig en J-brik til at skrive “bjørn” med. I samtlige udgaver er der et stedet en i-brik. Fejlen blev aldrig rettet, selv om spillet altså blev udgivet i flere udgaver.

N-ordet

Begge udgaver af stavelotteriet har et element, som i 2016 ville være helt utænkeligt og meget politisk ukorrekt at anvende i et børnespil. Lige midt på forsiden står ordet “Neger” ved siden af en temmelig stereotyp tegning af en afrikansk pige som “den lykkelige vilde”.

De forældre, som i 60’erne og 70’erne købte stavelotteriet til deres børn, har imidlertid ikke studset over ordet “neger”. På det tidspunkt var ordet et neutralt ord for folk med afrikanske rødder, og det blev brugt i bøger og sange for børn. Karen K.’s noget stereotype tegning af pigen med bare tæer, halsringe og bastskørt skal nok snarest forklares med, at Danmark i 60’erne endnu var et land, hvor andelen af indbyggere med anden etnisk baggrund

var forsvindende lille, og at folk fra andre kulturer blev set på som noget temmelig fjernt og fremmedartet.

Det var først efter mordet på den amerikanske borgerrettighedsforkæmper i 1968, at USA’s afroamerikanske befolkning gik fra at kalde sig selv “negros” til at anvende ordet “black”. Efterhånden blev “negro” opfattet som et nedladende og politisk ukorrekt ord, og den opfattelse har siden spredt sig til dansk sprogbrug. I Retskrivningsordbogen fra 1986 bliver “neger” i dansk sprogbrug stadig opfattet som et neutralt ord. Selv i 2016 ordbogen fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab som findes online, står der lidt vagt under opslagsordet “neger”, at “betegnelsen regnes af nogle for nedsættende”. Du kan læse meget mere om det belastede ord i en artikel af Jørgen Schack her.

Jeg føler mig dog overbevidst om, at ingen mainstream producenter af spil til børn i dag kunne finde på at anvende ordet “neger”. Tankevækkende hvor meget kultur- og mentalitetshistorie, der gemmer sig i sådan et lille stavelotteri!

 

Opdateret 10. februar 2019 og 25. oktober 2020.

Uge 7 er vinterferie, så det er en god anledning til at få fundet de gamle brætspil frem fra skabet. I 1960’erne tegnede Karen K. et billedlotteri for trykkerivirksomheden Drechsler. Hun har endda fået lov til at sætte sin signatur på forsiden af spilæsken, hvilket på den tid var en ret usædvanlig gestus for tegnere, der som regel måtte levere deres arbejde uden at blive direkte krediteret.

Papirvarefabrikken Drechler blev stiftet af Curt Drechsler, som efter 1. verdenskrig flyttede til Danmark og fik job i en boghandel. I slutningen af 1920’erne grundlagde han C. Drechsler Papirvarefabrik i Glostrup. Ud over papirvarer udgav Drechsler også brætspil og blev landets største spilproducent. Blandt de kendte spil var et redesign af det amerikanske spil Monopoly, som blev til spillet Matador. Det udkom første gang i Danmark i 1936. (En læser af bloggen, Peter Michaelsen, har fortalt mig, at en nulevende slægtning til Curt Drechsler har fortalt, at Drechsler fik ideen til Matador fra skuespilleren Carl Brisson, der var i Hollywood for at medvirke i et par film og havde stiftet bekendtskab med det populære Monopoly-spil). Andre kendte spil fra Drechsler var Æselspil og Afrikas stjerne.

Alle Drechslers spil blev udgivet med et varenummer. Karen K.s billedlotteri for børn fik nr. CD 235. CD står for Curt Drechsler. Det er desværre ikke lykkedes mig at finde et katalog over Drechsler spil, som kunne hjælpe med at datere billedlotteriet. Spillet er udkommet i flere udgaver, som alle bærer nummer 235. Et af billederne i spillet er af en sporvogn, og da den sidste sporvogn i Danmark kørte i 1972, er det sandsynligt at spillet er fra før den tid.

Æskerne til de forskellige udgaver af spillet er identiske pånær Drechslers firmalogo. Den ældste udgave af spillet har en “håndskrevet” Drechsler signatur, mens den yngre udgave har et lille d med navnet dreschler i trykte typer skrevet henover. Drechsler skifter til det nye logo i 1967. I følge “Registreringstidende for vare- og fællesmærker” fra 14. februar 1968, blev det nye varemærke registreret 12. juni 1967. Karen K.s billedlotteri, må altså være ældre end 1967, men er blevet genudgivet efter 1967.

De forskellige udgaver af Karen K.’s billedlotteri havde forskelligt udvalg og antal af spilleplader. I alt er der 12 spilleplader – fire røde, fire blå og fire grønne.

Lotterispil opstod i Italien i 1500-tallet. Her var der tale om tallotterier. Sidenhen, i 1800-tallet, udvikledes der lotterispil, hvor man f.eks. skulle udføre et lille regnestykke eller genkende en blomst eller plante ud fra navnet, før man kunne gøre krav på en brik og lægge den på sin spilleplade. På den tid udvikledes altså billedlotteriet, og det blev et opdragende spil for børn. (Grunfeld m.fl.: Spil og leger fra hele verden, 1976). Det ældste kendte billedlotteri herhjemmme er et hjemmelavet spil fra starten af 1800-tallet – blandt billederne ses bl.a. en landsoldat i uniform fra Frederik VIs tid (Sigsgaard m.fl: Det legede vi med, 1982). Et af de første trykte, danske billedlotteri fra ca. 1850 findes på Nationalmuseet. Det kan købes i genoptryk bl.a. her hos Skalk.

Lidt om Curt Drecshler

Curt Robert Gerhard Dreschler blev født 1. august 1899 i landsbyen Owschlag i Krop Sogn i Slesvig. I 1919 flyttede han fra Haderslev til Fredericiagade i København. I 1921 arbejdede han som boghandlermedhjælper i Gyldendahl Boghandel. Han var på det tidspunkt logerende hos familien Eilertsen i Ingerslevsgade 130. I 1922 var han logerende hos typograf Peter Steidl i Matthæusgade 34. Curt Drechsler blev gift med Anne Katrine Jensen. Grosserer Curt Drechsler døde d. 15. oktober 1946 på Østerbrogade 4, og blev begravet på kirkegården i Hellerup, hvor han havde boet på Høyrup Alle med sin hustru. Endnu i 1963 bor enken, Anna Katrine Drechsler, på denne adresse. I 1964 nævnes hun som eneste ansvarlige indehaver af C. Drechsler Papirvarefabrik, som lå på Sdr. Ringgade 47 – en adresse som ikke findes mere. Fabrikken blev lukket midt i 1970’erne.

Ny version af billedlotteriet

Brio overtog omkring 1973 rettighederne til mange af Drechslers spil og genudgav dem under navnet Joker. Karen K.’s billedlotteri blev genudgivet af Joker med en ny æske, hvor lokomotivet fra spillet var i centrum. Spillepladerne var de samme som i den originale udgave. Karen K.’s signatur sås ikke længere uden på æsken, men var stadig på spillepladerne.

I den nye version af spillet var der dog kun røde og blå plader og aldrig grønne. I det var altid de samme otte plader. Man havde dog valgt at skifte den blå plade, der havde transportmidler og bygninger som tema, ud med den grønne plade med legetøjstema. Den fik så blå ramme i stedet. Og kan du finde den lille ændring man lavede på pladen i den forbindelse ved at se på billedet herunder?

Tegningen af dragen blev skiftet ud med tegningen af et tog, som altså dermed blev til et legetøjstog. Toget var samtidig hovedmotivet uden på spilleæsken, så det kun naturligvis ikke undværes inde i spillet, selv om jeg egentlig bedre kan lide den glade drage.

Der var også en anden lille ændring i den nye udgave af spillet, som måske gjorde det en lille smule sværere. Der stod nemlig ikke længere på brikkerne og spillepladerne, hvad motiverne forestillede. De fleste børn og voksen kunne jo nok genkende både løven og katten, pingvinen og de fleste andre motiver. Men disse dyr krævede måske lidt ekstra: