Stavelotteri

Stavelotteri Karen K 2

“Er der noget sjovere end at lære at stave?” Sådan tænkte man måske på Papirvarefabrikken Drechsler i Glostrup, da man i 1960’erne udgav et stavelotteri for børn.

Stavelotteri Karen K 4
Stavelotteri med Karen K.’s tegninger og Dreechsler gamle logo

De små tegninger på spillepladerne var tegnet af Karen K. og var genanvendt fra det billedlotteri, hun havde tegnet for Drechsler få år tidligere. I den forbindelse havde firmaet sikkert købt rettighederne til at bruge Karen K.’s illustrationer i andre sammenhænge, og nu blev de altså anvendt til et stavelotteri.

Stavelotteri Karen K
Pladerne fra stavelotteriet med Karen K.s tegninger.

Datering

Som alle andre Drechsler spil var stavelotteriet forsynet med et logo og et fortløbende nummer, CD 241. Karen K.’s billedlotteri havde nr. 235, så det er lidt ældre end stavelotteriet. Begge spil bærer Drechlers gamle logo. Det “nye” logo kom i 1967, da den forløbende nummerering af spillene var nået frem til et sted mellem 248 og 253. Stavelotteriet med nr. 241 må altså været udgivet kort før 1967.

stavelotteri Karen K
Stavelotteriet i Horsens Museums samling. Billedet tilhører Horsens Museum.

Horsens Museum har dette stavelotteri i sin samling. Giveren har oplyst til museet, at hun som barn i Fredericia i 1960’erne brugte spillet sammen med sin søster. Det stemmer fint med, at spillet er udgivet ca. 1965. Vidste du forresten, at man i databasen “Museernes samlinger” kan søge og finde en stor del af de genstande, som findes gemt på magasinerne på landets kulturhistoriske museer?

 

 

 

 

 

Skrifttyper

Efter at Brio Scanditoy havde købt Drecshler og rettighederne til Dreschlers spil engang i 1970, blev stavelotteriet genudgivet med præcis samme spilleplader og layout på spilleæsken – selvfølgelig nu med nyt logo: et JOKER spil nr. 18091/241.

En lille ændring var der dog sket: Spillebrikkerne med bogstaver havde fået ny skrifttype. 60’er-spillets bogstavtyper med “serif” (små fødder på bogstaverne) var skiftet ud med “sans serif”-typer (uden fødder) i 70’er-udgaven. Skrifttypen i det gamle spil er formentlig Rockingham Demi Bold, og i det nye er det muligvis Limerick Serial Bold. De nye bogstaver signalerede noget mere moderne, og var måske også lettere at læse, for de børn som skulle lære at stave. Men lidt af spillets gammeldags hygge forsvandt med de nye skrifttyper.

Stavelotteri Karen K 3
Eksempler på bogstavtyperne i spillets to udgaver. På spillepladen ligger 70’ernes “sans serif”-typer og uden for spillepladen “serif”-typerne fra 60’er-udgaven.

 

N-ordet

Begge udgaver af stavelotteriet har et element, som i 2016 ville være helt utænkeligt og meget politisk ukorrekt at anvende i et børnespil. Lige midt på forsiden står ordet “Neger” ved siden af en temmelig stereotyp tegning af en afrikansk pige som “den lykkelige vilde”.

De forældre, som i 60’erne og 70’erne købte stavelotteriet til deres børn, har imidlertid ikke studset over ordet “neger”. På det tidspunkt var ordet et neutralt ord for folk med afrikanske rødder, og det blev brugt i bøger og sange for børn. Karen K.’s noget stereotype tegning af pigen med bare tæer, halsringe og bastskørt skal nok snarest forklares med, at Danmark i 60’erne endnu var et land, hvor andelen af indbyggere med anden etnisk baggrund

FullSizeRender-36
Karen K.’s tegning af afrikansk pige fra ca. 1965

var forsvindende lille, og at folk fra andre kulturer blev set på som noget temmelig fjernt og fremmedartet.

Det var først efter mordet på den amerikanske borgerrettighedsforkæmper i 1968, at USA’s afroamerikanske befolkning gik fra at kalde sig selv “negros” til at anvende ordet “black”. Efterhånden blev “negro” opfattet som et nedladende og politisk ukorrekt ord, og den opfattelse har siden spredt sig til dansk sprogbrug. I Retskrivningsordbogen fra 1986 bliver “neger” i dansk sprogbrug stadig opfattet som et neutralt ord. Selv i 2016 ordbogen fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab som findes online, står der lidt vagt under opslagsordet “neger”, at “betegnelsen regnes af nogle for nedsættende”. Du kan læse meget mere om det belastede ord i en artikel af Jørgen Schack her.

Jeg føler mig dog overbevidst om, at ingen mainstream producenter af spil til børn i dag kunne finde på at anvende ordet “neger”. Tankevækkende hvor meget kultur- og mentalitetshistorie, der gemmer sig i sådan et lille stavelotteri!

rævespil
PS. Drechsler brugte også Karen Kjærsgaards tegning af en ræv på æsken til “Det gamle rævespil”, som havde Drechsler spil nr. CD246. Billedet er lånt fra http://www.dba.dk

KarenKblogheader

 

Billedlotteri

12714400_10208682241323569_41163972_n
Bloggerens kæreste er i anledning af vinterferien blevet lokket til at spille billedlotteri og spise marmorkage.

Uge 7 er vinterferie, så det er en god anledning til at få fundet de gamle brætspil frem fra skabet. I 1960’erne tegnede Karen K. et billedlotteri for trykkerivirksomheden Drechsler. Hun har endda fået lov til at sætte sin signatur på forsiden af spilæsken, hvilket på den tid var en ret usædvanlig gestus for tegnere, der som regel måtte levere deres arbejde uden at blive direkte krediteret.

Papirvarefabrikken Drechler blev stiftet af Curt Drechsler, som efter 1. verdenskrig flyttede til Danmark og fik job i en boghandel. I slutningen af 1920’erne grundlagde han C. Drechsler Papirvarefabrik i Glostrup. Ud over papirvarer udgav Drechsler også brætspil og blev landets største spilproducent. Bl.a. de kendte spil var et redesign af det amerikanske spil Monopoly, som blev til spillet Matador. Det udkom første gang i 1936. Andre kendte spil fra Drechsler var Æselspil og Afrikas stjerne.

12674254_10208682241443572_962965414_n

Alle Drechslers spil blev udgivet med et varenummer. Karen K.s billedlotteri for børn fik nr. CD 235. CD står for Curt Drechsler. Det er desværre ikke lykkedes mig at finde et katalog over Drechsler spil, som kunne hjælpe med at datere billedlotteriet. Spillet er udkommet i flere udgaver, som alle bærer nummer 235. Et af billederne i spillet er af en sporvogn, og da den sidste sporvogn i Danmark kørte i 1972, er det sandsynligt at spillet er fra før den tid.

Æskerne til de forskellige udgaver af spillet er identiske pånær Drechslers firmalogo. Den ældste udgave af spillet har en “håndskrevet” Drechsler signatur, mens den yngre udgave har et lille d med navnet dreschler i trykte typer skrevet henover. Drechsler skifter til det nye logo i 1967. I følge “Registreringstidende for vare- og fællesmærker” fra 14. februar 1968, blev det nye varemærke registreret 12. juni 1967. Karen K.s billedlotteri, må altså være ældre end 1967, men er blevet genudgivet efter 1967.

FullSizeRender-39
Drechsler logo før 1967
FullSizeRender-38
Drechsler logo efter 1967

 

 

 

 

 

 

De forskellige udgaver af Karen K.’s billedlotteri havde forskelligt udvalg og antal af spilleplader. I alt er der vistnok 12 spilleplader – fire røde, fire blå og fire grønne.

spil_billedlotteri_2Lotterispil opstod i Italien i 1500-tallet. Her var der tale om tallotterier. Sidenhen, i 1800-tallet, udvikledes der lotterispil, hvor man f.eks. skulle udføre et lille regnestykke eller genkende en blomst eller plante ud fra navnet, før man kunne gøre krav på en brik og lægge den på sin spilleplade. På den tid udvikledes altså billedlotteriet, og det blev et opdragende spil for børn. (Grunfeld m.fl.: Spil og leger fra hele verden, 1976). Det ældste kendte billedlotteri herhjemmme er et hjemmelavet spil fra starten af 1800-tallet – blandt billederne ses bl.a. en landsoldat i uniform fra Frederik VIs tid (Sigsgaard m.fl: Det legede vi med, 1982). Et af de første trykte, danske billedlotteri fra ca. 1850 findes på Nationalmuseet. Det kan købes i genoptryk bl.a. her hos Skalk.

12665603_10208682241003561_506182139_n

Lidt om Curt Drecshler

Curt Robert Gerhard Dreschler blev født 1. august 1899 i landsbyen Owschlag i Krop Sogn i Slesvig. I 1919 flyttede han fra Haderslev til Fredericiagade i København. I 1921 arbejdede han som boghandlermedhjælper i Gyldendahl Boghandel. Han var på det tidspunkt logerende hos familien Eilertsen i Ingerslevsgade 130. I 1922 var han logerende hos typograf Peter Steidl i Matthæusgade 34. Curt Drechsler blev gift med Anne Katrine Jensen. Grosserer Curt Drechsler døde d. 15. oktober 1946 på Østerbrogade 4, og blev begravet på kirkegården i Hellerup, hvor han havde boet på Høyrup Alle med sin hustru. Endnu i 1963 bor enken, Anna Katrine Drechsler, på denne adresse. I 1964 nævnes hun som eneste ansvarlige indehaver af C. Drechsler Papirvarefabrik, som lå på Sdr. Ringgade 47 – en adresse som ikke findes mere. Fabrikken blev lukket midt i 1970’erne. Brio overtog rettighederne til mange af Drechslers spil og genudgav dem under navnet Joker. Karen K.’s billedlotteri blev genudgivet af Joker med en ny æske, hvor lokomotivet fra spillet var i centrum. Spillepladerne var de samme som i den originale udgave.

karen-k-billedlotteri-joker
Jokers udgave af billedlotteriet, formentlig fra 1970’erne. Billedet er venligt stillet til rådighed af hejhej_lopper.

KarenKblogheader