Stavelotteri

Stavelotteri Karen K 2

“Er der noget sjovere end at lære at stave?” Sådan tænkte man måske på Papirvarefabrikken Drechsler i Glostrup, da man i 1960’erne udgav et stavelotteri for børn.

Stavelotteri Karen K 4
Stavelotteri med Karen K.’s tegninger og Dreechsler gamle logo

De små tegninger på spillepladerne var tegnet af Karen K. og var genanvendt fra det billedlotteri, hun havde tegnet for Drechsler få år tidligere. I den forbindelse havde firmaet sikkert købt rettighederne til at bruge Karen K.’s illustrationer i andre sammenhænge, og nu blev de altså anvendt til et stavelotteri.

Stavelotteri Karen K
Pladerne fra stavelotteriet med Karen K.s tegninger.

Datering

Som alle andre Drechsler spil var stavelotteriet forsynet med et logo og et fortløbende nummer, CD 241. Karen K.’s billedlotteri havde nr. 235, så det er lidt ældre end stavelotteriet. Begge spil bærer Drechlers gamle logo. Det “nye” logo kom i 1967, da den forløbende nummerering af spillene var nået frem til et sted mellem 248 og 253. Stavelotteriet med nr. 241 må altså været udgivet kort før 1967.

stavelotteri Karen K
Stavelotteriet i Horsens Museums samling. Billedet tilhører Horsens Museum.

Horsens Museum har dette stavelotteri i sin samling. Giveren har oplyst til museet, at hun som barn i Fredericia i 1960’erne brugte spillet sammen med sin søster. Det stemmer fint med, at spillet er udgivet ca. 1965. Vidste du forresten, at man i databasen “Museernes samlinger” kan søge og finde en stor del af de genstande, som findes gemt på magasinerne på landets kulturhistoriske museer?

 

 

 

 

 

Skrifttyper

Efter at Brio Scanditoy havde købt Drecshler og rettighederne til Dreschlers spil engang i 1970, blev stavelotteriet genudgivet med præcis samme spilleplader og layout på spilleæsken – selvfølgelig nu med nyt logo: et JOKER spil nr. 18091/241.

En lille ændring var der dog sket: Spillebrikkerne med bogstaver havde fået ny skrifttype. 60’er-spillets bogstavtyper med “serif” (små fødder på bogstaverne) var skiftet ud med “sans serif”-typer (uden fødder) i 70’er-udgaven. Skrifttypen i det gamle spil er formentlig Rockingham Demi Bold, og i det nye er det muligvis Limerick Serial Bold. De nye bogstaver signalerede noget mere moderne, og var måske også lettere at læse, for de børn som skulle lære at stave. Men lidt af spillets gammeldags hygge forsvandt med de nye skrifttyper.

Stavelotteri Karen K 3
Eksempler på bogstavtyperne i spillets to udgaver. På spillepladen ligger 70’ernes “sans serif”-typer og uden for spillepladen “serif”-typerne fra 60’er-udgaven.

 

N-ordet

Begge udgaver af stavelotteriet har et element, som i 2016 ville være helt utænkeligt og meget politisk ukorrekt at anvende i et børnespil. Lige midt på forsiden står ordet “Neger” ved siden af en temmelig stereotyp tegning af en afrikansk pige som “den lykkelige vilde”.

De forældre, som i 60’erne og 70’erne købte stavelotteriet til deres børn, har imidlertid ikke studset over ordet “neger”. På det tidspunkt var ordet et neutralt ord for folk med afrikanske rødder, og det blev brugt i bøger og sange for børn. Karen K.’s noget stereotype tegning af pigen med bare tæer, halsringe og bastskørt skal nok snarest forklares med, at Danmark i 60’erne endnu var et land, hvor andelen af indbyggere med anden etnisk baggrund

FullSizeRender-36
Karen K.’s tegning af afrikansk pige fra ca. 1965

var forsvindende lille, og at folk fra andre kulturer blev set på som noget temmelig fjernt og fremmedartet.

Det var først efter mordet på den amerikanske borgerrettighedsforkæmper i 1968, at USA’s afroamerikanske befolkning gik fra at kalde sig selv “negros” til at anvende ordet “black”. Efterhånden blev “negro” opfattet som et nedladende og politisk ukorrekt ord, og den opfattelse har siden spredt sig til dansk sprogbrug. I Retskrivningsordbogen fra 1986 bliver “neger” i dansk sprogbrug stadig opfattet som et neutralt ord. Selv i 2016 ordbogen fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab som findes online, står der lidt vagt under opslagsordet “neger”, at “betegnelsen regnes af nogle for nedsættende”. Du kan læse meget mere om det belastede ord i en artikel af Jørgen Schack her.

Jeg føler mig dog overbevidst om, at ingen mainstream producenter af spil til børn i dag kunne finde på at anvende ordet “neger”. Tankevækkende hvor meget kultur- og mentalitetshistorie, der gemmer sig i sådan et lille stavelotteri!

rævespil
PS. Drechsler brugte også Karen Kjærsgaards tegning af en ræv på æsken til “Det gamle rævespil”, som havde Drechsler spil nr. CD246. Billedet er lånt fra http://www.dba.dk

KarenKblogheader

 

Holland

ENGLISH SUMMARY BELOW

Den seneste uge har Karen K. bloggen haft flere besøg fra Holland (eller Nederlandene, som nok er den mest korrekte betegnelse). Bloggeren er glad for disse besøg og siger velkommen til hollandske gæster med et par hollandske motiver fra Karen K.’s billedlotteri – med vindmølle, tulipaner, træsko og det hele.

FullSizeRender-39 kopi
Brikker fra Karen K.’s billedlotteri fra ca. 1965.
IMG_7597
Holland er verdens størte producent af tulipanløg.

I dag, d. 27. april er det Hollands nationaldag eller Koningsdag (Kongedag), hvor landet går amok i nationalfarven orange. Dagen fejres på kong Willem-Alexanders fødselsdag. Hollands nationaldag har flyttet dato og navn flere gange. I årene 1949-2013 hed dagen Koninginnedag (Dronningedag) og blev d. fejret d. 30. april, som var den nuværende konges bedstemor, Dronning Julianas fødselsdag. Nationaldagen i Holland er også “store markedsdag”, hvor alle har ret til at holde marked uden særlig tilladelse, og mange derfor benytter dagen til at holde loppemarkeder.

 

 

 

 

This past week the Karen K. blog has had its first visits from The Netherlands. The blogger would like to welcome Dutch friends with a few Dutch pictures from Karen Kjærsgaard’s 1960’s Picture Lottery. Complete with wind mill, clogs, tulips, and all.

Today, April 27th is National Day of Koningsdag (King’s Day in the Netherlands at which the country has an orange frenzy. The day is celebrated on King Willem-Alexander’s birthday. The country’s national day had changes its name and date a few times. From 1949 to 2013 the day was celebrated as Koninginnedag (Dronningedag) on April 30th , which was the birthday of the present King’s grandmother, Queen Juliana. The day is also a grand market day in The Netherlands with many flea markets.

KarenKblogheader

 

 

 

Tyren

13077403_10209394052078393_1058974640_n

I dag går vi ind i tyrens tegn, og her ses Karen K.’s vignet til stjernetegnet Tyren. Karen K.’s stjernetegnsvignetter var fast indslag i Familiejournalen ved nytårstid fra 1972 til 1989, hvor man kunne læse, hvordan det kommende år ville blive. Nogen gange blev vignetter også anvendt til sommerhoroskoper op til sommerferien. Resten af året måtte bladets læsere nøjes med små farveløse stjernetegnsvignetter af en unavngiven tegner.

Karen K. har ikke tegnet mange tyre – eller nogen anden form for kvæg for den sags skyld, men et par køer fra hendes hånd har jeg kunnet opdrive.

13059355_10209394051958390_115440010_n
Ko tegnet af Karen K’s ca. 1965
13084153_10209394052278398_1805852112_n
Ko tegnet af Karen K. 1997

 

 

 

 

 

 

 

KarenKblogheader

Året rundt med nisserne 2

Nu er det blevet april og forår, og det er tid til at forsætte Karen K.’s egen lille historie om nissernes år, som blev bragt i forbindelse med julepanoramerne i Familiejournalen i 1980 og 1983.

Så her er historien om nissernes forår med Karen Kjærsgaards egne ord:

FullSizeRender-32

“I årets første måneder gør de forårsrent” (1980). “Så kommer foråret med lærkesang og tøbrud – ind imellem danner regnvandet en hel lille bæk øg sø gennem græsplænen i haven bag det lille hus – se, det er jo herligt for de små nisser. Når forårssolen igen kommer frem og varmer vand og luft, så holder de fri, smider træsko og strømper, smøger buksebenene op og sopper ud i vandpytten med de små skibe, som de i vinterens løb har snittet i træ og forsynet med sejl. Jeg synes næsten jeg kan høre deres glade latter, når vinden blæser bådene hen over vandet. De får iøvrigt gæster, så snart der er vand i haven, for vipstjerten kommer aldeles omgående flyvende. Den synes også, det er herligt at plaske rundt og morer sig ligeså godt som nisserne.” (1983)

Jeg har fundet ét andet billede af en vipstjert tegnet af Karen Kjærsgaard. Karen K. har tegnet massevis et flotte fugle fra den danske natur, men i og med at hendes arbejdsområde først og fremmest var jule- og vintermotiver, tegnede hun overvejende Danmarks vinterfugle. Og da vipstjerten er en trækfugl, er det altså ikke den hyppigste blandt Karen K.’s fuglemotiver.

Unavngiven
Vipstjert fra kulisse til dukketeater. Karen K. 1973
IMG_7514
Et kig ind i et nissesoveværelse. Udsnit af Julepanorama 1980.

 

I følge Karen Kjærsgaards fortælling bor nisserne i et stort poppeltræ bag hendes hus:

“Ind imellem – når tiden er til det – udvider de deres bolig. Med små økser hakker og hugger de et værelse ud i en af sidegrenene – snitter og skærer fine senge, syr gode, varme tæpper, tørrer sveden af panden – og ser på hinanden med glæde i øjnene: et dejligt soveværelse er føjet til stuen!” (1980)

Unavngiven
Hult træ fra kulisse til dukketeater. Karen K. 1971.

 

 

 

“Sådanne træer – beboet af nisser – er der mange steder på landet og i byernes parker. Prøv at se efter på traveturen. Man kan godt opleve et ganske lille fodspor efter en nisse – eller se glimtet af en rød hue, inden den hvide pind gør nissen usynlig.” (1980)

 

 

Næste del af Året rundt med nisserne følger i juli.

KarenKblogheader

 

 

Anemoner

Den 20. april 1971 bragte Familiejournalen på forsiden en kollage af Karen K., som passede til årstiden. Billedet forestillede en pige, som plukkede anemoner, og der var anvendt rigtige anemoner i kollagen.

IMG_6861

Tolv år senere, i Familiejournalens påskenummer 1983, blev det samme motiv brugt i et gør-det-selv filtklip i bladet. Det var det første af en serie på fire med årstidsbilleder, som blev bragt det år, og som læserne selv kunne samle. De rigtige anemoner fra den originale kollage var dog skiftet ud med anemoner af filt.

IMG_7563

Forsiden fra 1983 er noget mere urolig i layoutet end forsiden fra 1971. Der skulle nok lidt mere til at lokke læserne til at købe bladet i 1980’erne.

IMG_7561

Det var et større arbejde at samle og sy vægtæppet, men Familiejournalen trøstede læserne med ordene: “Har De ikke tid til at klippe og klistre, kan det trykte vægtæppe (som ses på fotoet herover) monteres på en blød plade og blive til et billede i børneværelset.

Det er sjovt at se de to billeder side om side og sammenligne, hvad der er forandret fra 1971 til 1983.

Allerede i starten af 1960’erne (sådan ca.) havde Karen Kjærsgaard tegnet et forårsbillede med anemoneplukkere, som del af en serie på 16 postkort, der viser årets gang.

Anemoneplukkere

IMG_7560
Anemoner i Lars’ kolonihave, 11. april 2016

Der er skrevet mange digte om anemoner. De  fleste er vistnok børnesange. F.eks.”Alle anemonemænd” af Halfdan Rasmussen, “Sikke mange, mange, mange anemoner” – som vistnok er af Kamma Laurents. (Hende med Spørge Jørgen), og Sebastians “Anemonesang” fra Ronja Røverdatter.

Dette er dog min favorit, nemlig digtet “Vist er det vår”, skrevet af Sigfred Pedersen d. 4. maj 1964 i Toftum Bjerge. Digtet er skrevet på en side fra en kassebog, og det blev først fundet for nyligt:

digt

Anemonerne er der ude lige nu og strækker sig mod solen, når den er fremme.

God skovtur!

KarenKblogheader