“Er der noget sjovere end at lære at stave?” Sådan tænkte man måske på Papirvarefabrikken Drechsler i Glostrup, da man i 1960’erne udgav et stavelotteri for børn.
De små tegninger på spillepladerne var tegnet af Karen K. og var genanvendt fra det billedlotteri, hun havde tegnet for Drechsler få år tidligere. I den forbindelse havde firmaet sikkert købt rettighederne til at bruge Karen K.’s illustrationer i andre sammenhænge, og nu blev de altså anvendt til et stavelotteri.
Datering
Som alle andre Drechsler spil var stavelotteriet forsynet med et logo og et fortløbende nummer, CD 241. Karen K.’s billedlotteri havde nr. 235, så det er lidt ældre end stavelotteriet. Begge spil bærer Drechlers gamle logo. Det “nye” logo kom i 1967, da den forløbende nummerering af spillene var nået frem til et sted mellem 248 og 253. Stavelotteriet med nr. 241 må altså været udgivet kort før 1967.
Horsens Museum har dette stavelotteri i sin samling. Giveren har oplyst til museet, at hun som barn i Fredericia i 1960’erne brugte spillet sammen med sin søster. Det stemmer fint med, at spillet er udgivet ca. 1965. Vidste du forresten, at man i databasen “Museernes samlinger” kan søge og finde en stor del af de genstande, som findes gemt på magasinerne på landets kulturhistoriske museer?
Skrifttyper
Efter at Brio Scanditoy havde købt Drecshler og rettighederne til Dreschlers spil engang i 1970, blev stavelotteriet genudgivet med præcis samme spilleplader og layout på spilleæsken – selvfølgelig nu med nyt logo: et JOKER spil nr. 18091/241.
En lille ændring var der dog sket: Spillebrikkerne med bogstaver havde fået ny skrifttype. 60’er-spillets bogstavtyper med “serif” (små fødder på bogstaverne) var skiftet ud med “sans serif”-typer (uden fødder) i 70’er-udgaven. Skrifttypen i det gamle spil er formentlig Rockingham Demi Bold, og i det nye er det muligvis Limerick Serial Bold. De nye bogstaver signalerede noget mere moderne, og var måske også lettere at læse, for de børn som skulle lære at stave. Men lidt af spillets gammeldags hygge forsvandt med de nye skrifttyper.
OPDATERING:
Jeg har siden fundet ud af at spillet i Drechsler-perioden blev udgivet med forskellige skrifttyper. Der findes også en udgave, hvor der er brugt “små bogstaver” i stedet for “store bogstaver”:
Jeg er ikke sikker på, hvilken font der er tale om, men e-et minder meget om det langt senere logo for interbrowseren Internet Explorer:
Hvor er J?
Og så er der en besynderlig defekt ved samtlige udgaver af spillet. Der mangler nemlig en J-brik til at skrive “bjørn” med. I samtlige udgaver er der et stedet en i-brik. Fejlen blev aldrig rettet, selv om spillet altså blev udgivet i flere udgaver.
N-ordet
Begge udgaver af stavelotteriet har et element, som i 2016 ville være helt utænkeligt og meget politisk ukorrekt at anvende i et børnespil. Lige midt på forsiden står ordet “Neger” ved siden af en temmelig stereotyp tegning af en afrikansk pige som “den lykkelige vilde”.
De forældre, som i 60’erne og 70’erne købte stavelotteriet til deres børn, har imidlertid ikke studset over ordet “neger”. På det tidspunkt var ordet et neutralt ord for folk med afrikanske rødder, og det blev brugt i bøger og sange for børn. Karen K.’s noget stereotype tegning af pigen med bare tæer, halsringe og bastskørt skal nok snarest forklares med, at Danmark i 60’erne endnu var et land, hvor andelen af indbyggere med anden etnisk baggrund
var forsvindende lille, og at folk fra andre kulturer blev set på som noget temmelig fjernt og fremmedartet.
Det var først efter mordet på den amerikanske borgerrettighedsforkæmper i 1968, at USA’s afroamerikanske befolkning gik fra at kalde sig selv “negros” til at anvende ordet “black”. Efterhånden blev “negro” opfattet som et nedladende og politisk ukorrekt ord, og den opfattelse har siden spredt sig til dansk sprogbrug. I Retskrivningsordbogen fra 1986 bliver “neger” i dansk sprogbrug stadig opfattet som et neutralt ord. Selv i 2016 ordbogen fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab som findes online, står der lidt vagt under opslagsordet “neger”, at “betegnelsen regnes af nogle for nedsættende”. Du kan læse meget mere om det belastede ord i en artikel af Jørgen Schack her.
Jeg føler mig dog overbevidst om, at ingen mainstream producenter af spil til børn i dag kunne finde på at anvende ordet “neger”. Tankevækkende hvor meget kultur- og mentalitetshistorie, der gemmer sig i sådan et lille stavelotteri!
Mikaels Karen K. blog 