Month: december 2020

Svenske julbonader – kunst til folket

~ mikaelbjerregaard ~ Skriv en kommentar

Her i huset elsker jeg at få cylindriske pakker med posten. Op til jul i år kom der flere sådanne pakker. Mit postbud tager Covid-19-faren alvorligt og har derfor udviklet en teknik med at kaste pakkerne hen til mig fra 5-6 m afstand! Heldig kan indholdet ikke knuses. De cylindriske pakker kommer fra Sverige og indeholder fine “julbonader” i papir.

Jeg har tidligere skrevet om fænomenet “julbonader” her på bloggen: her, her og her. Kort fortalt er en bonad egentlig et billede, som er trykt på papir – en plakat. Har de julemotiver, kalder man dem “julbonader”. Oprindeligt var der tale om billeder, som var vævet eller broderet på stof og som i sagens natur var både tidskrævende og dyre at anskaffe . De blev hængt op i svenske hjem ved højtiderne. I løbet af 1900-tallet udviklede man så de trykte “bonader”, som folk med jævn eller lav indkomst også havde råd til. Stefan og Siv fra Sverige, som jeg har købt mange af bonaderne i min samling af, fortæller, at disse bonader af papir var kunst for folk, som ikke havde råd til at købe malerier før i tiden. Der var bonader med sommermotiver, påskemotiver, julemotiver, efterårsmotiver osv., så man kunne skifte dekorationen på væggen ud i løbet af året. Bonaderne kunne man købe for få kroner bl.a. i købmandsbutikkerner på landet, på svensk kaldet “lanthandel”. Og sådan en landhandel drev Stefan og Siv fra 1994 til 2014. Butikken som kaldes Flinks Handelsbod ligger på øen Flatö ud for Sverige vestkyst et stykke nord for Göteborg. Butikkens historie går helt tilbage fra 1912, og selveste den svenske vises grand old man “Evert Taube” besøgte stedet flere gang om sommeren i 1940’erne, og han skrev flere af sine viser her. Det var Taube, der gav landhandelens ejer, Gustav Johansson, tilnavnet Flink.

Handelsmand Flink i sin landhandel. Billedet må næsten være fra den tid, hvor Karen K.’s billeder solgtes i butikken. Tak til Stefan og Siv for postkortet med motivet.

Handelsboden eksisterer stadig i dag – nu som restaurant. Fra handelsbodens gamle lager har jeg fået lov at købe flere bonader med motiver skabt af Karen K. Men før vi kigger på dem, vil jeg lige fortælle lidt om den svenske tradition med bonader.

Maleri af handelsboden på Flato. Malet af Erkers Marie Persson. Det romantiske motiv kunne i sig selv være hentet fra en svensk papirsbonad. Maleriet tilhører Siv og Stefan, som venligst har sent mig dette foto til bloggen.

Motiverne på de svenske papirsbonader er ofte smukke landskaber og nostalgiske scenerier fra gamle dage. Jeg er fascineret af denne svenske tradition, for jeg tror ikke vi har en tilsvarende i Danmark. Ja, faktisk findes der slet ikke et ord for fænomenet på dansk. Selvfølgelig ville ordet “juleplakat” give mening, men nogen udbredt tradition for at hænge juleplaketer op, kan vi ikke påstå at vi har i Danmark. Et godt eksempel på danskerne manglende tradition for bonader blev jeg opmærksom på, da jeg op til jul i år genlæste den danske oversættelse af Sven Nordquists fantastisk julehistorie om Pettersen og Findus, nemlig “Nissemaskinen”. Historien foregår vistnok i 1950’erne – i hvert fald dengang hvor plastik var et nyt og lidt mystisk materiale! En dag op til jul kommer en omrejsende handelsmand med kufferten fuld af julestads på besøg på Pettersens husmandssted.

Tegning: Sven Nordquist. I den rejsendes salgskuffert ses julehæfter, bliknisser, en snekugler og julbonader.

Sælgeren præsenterer alle de fristende julesager for Pettersen, og i den danske oversættelse står der, at han bl.a. finder nogle stofruller med “julebroderier” frem, som Pettersen er interesseret i. Men ordet “julebroderier” må være oversætterens forsøg på at få fortællingen til at give mening for danske børn. Når man ser på tegningerne i bogen, er der ingen tvivl om, at der er tale om papirruller med trykte motiver på. Hvem solgte også færdiglavede julebroderier i 1950’erne? Dem kunne husmoderen da uden tvivl selv lave!

Billede og tekst fra Nissemaskinen, som viser en julbonad – i den danske tekst dog beskrevet som et julebroderi. Tegning: Sven Nordquist.

Gamle Pettersen er imidlertid ingen husmoder – og han køber bl.a. en fin bonad med glade julekøer.

Tegning: Sven Nordquist. Pettersen med sine juleindkøb.

Og til slut i bogen – hvor Pettersen og Findus står og stirrer efter julenissen – kan vi se, at julbonaden er blevet hængt til pynt på væggen. Lidt fiks er den blevet hængt op i et hjørne af stuen, så den løber hen over to vægge. Der var vist ikke rigtig plads på væggen ved siden af vinduet.

På dette moderne billede fra Flinks Handelsbod ser man at disken er pyntet med gamle bonader med idyliske sommerscenerier.

Herunder ses en typisk svensk bonad med almueidylisk motiv. Den stammer fra 1940’erne, og kunstneren bag er Maja Synnergren (1891-1950).

Det er lidt sjovt, at der på væggen på billedet faktisk hænger gammel bonad, som synes at afbilde bønder i søndagstøjet på vej til kirke. Stilen er kendt fra svensk folkekunst og blev eftergjort på papirsbonader efter Erik Forsman (1916-1976), som det ses herunder:

Karen Kjærsgaard, hvis tegninger også var populære i Sverige, bidrog til den svenske bonadstradition både med motiver til påske, jul og resten af året. Langt flest julemotiver dog. Jeg har fundet enkelte af disse gamle plakater her i Danmark, men hovedparten har jeg fra Sverige.

Karen K.’s julbonader stammer fra 1960’erne og 1970’erne, og stilen er knap så myldrende, som de svenske bonader fra 1940’erne og 1950’erne. Jeg tror, Karen K. har været mere inspireret af 60’erne og 70’erne tekstiltryk med et mere skarpskåret og plakat-egnet billedsprog, som f.eks. denne engel trykt på bomuld:

Her vil jeg vise de nye julebonader, som jeg i år har købt fra Stefan og Sivs gamle lager og enkelte andre steder. De er næsten alle trykt af kunstforlaget Axel Elisasson, som også udgav postkort og julekort og andre papirvarer. Alle bonader har et serienummer, og jeg gætter på, at man måske kan aflæse produktionsåret heraf. I så fald stammer de fra 1970 og 1971.

Den her fine julebonad (nr. 7193) med en nisse, som har været ude at hente juletræ, har jeg tidligere kun set billeder af, så jeg er glad for nu at have et eksemplar i min samling. Og så ovenikøbet i to forskellige versioner. Flere af disse bonader blev nemlig ikke bare trykt på papir, men også på tyndt, tyndt plastik til at klæbe op på ruder, køleskabe, skabslåger eller andre glatte overflader. Her er platikudgaven på en af mine køkkenlåger:

Man kunne købe sådanne plastfolie pynt enkeltvis eller i hele pakker, som det ses her:

Det må regnes som den professionelle udgave af en form for julepynt, som vi praktiserede i min barndom, nemlig at klippe flotte billeder ud af indkøbsposer fra Brugsen eller andre dagligvarerbutikker og klæbe dem op på køleskabet.

Min egen lille samling af juleplastikposer fra 1980’erne. Vi brugte dem, som en slags julbonader på køleskabet.

Den næste bonad, som er kommet til min samling i år, har jeg faktisk købt i Danmark. Tidligere her jeg kun haft denne i plastudgave. Men her er den trykt på kraftigt papir i limet på karton. Nu hænger den i min entré og hilser på alle, der kommer på julebesøg.

Den er formentlig trykt i Danmark. I hvert fald har den ikke det typiske AE (Axel Eliasson) logo, nummerering og teskten “Svensk tillverkning”, som alle de andre bonader. Oprindeligt lavede Karen K. faktisk dette billede, som en pakkekalender til sin søn, Lars omkring 1967. Det kan du læse om her.

Den næste svenskfremstillede bonad (nr. 7023) viser nisser, som går tur med deres katte i en sneklædt by, mens børn ser måbende til fra vinduerne. Det er heller ikke så tit, man ser nogen gå tur med en kat i snor.

På den næste bonad (nr. 7062) kommer julenissen med gaver til et nissehus. Her benytter Karen K. også teknikken med af blandet forskellige materier: buskene foran huset er tuja- og rønnebærkviste. Stråtaget er måske en kokosmåtte (?). Desuden skabes der en 3D-effekt ved at lægge flere lag oven på hinanden omkring husets døre og vinduer.

Den sidste egentlige julbonad, som er tilføjet til samlingen i år (nr. 7022) har et klassisk Karen K. motiv, nemlig en nissepige, som er god ved skovens dyr. De lange øjevipper er lidt ukarakteristisk for Karen K.’s stil, men bonaden er signeret “Karen K.” så der er ingen tvivl. Fuglene i træet er da også klassiske Karen K. fugle.

Jeg er ret vild med den funky ramme omkring billedet, som i sin farvestålehed giver gode associationer til tiden omkring 1970, hvor jeg tror, bonaden er produceret. Desuden minder det også lidt om et broget svensk kludetæppe.

De sidste nykøb til Karen K. samlingen er ikke egentlige bonader, men er ligesom bonaderne trykt på kraftigt papir. Den første er en bordløber eller juledug. Den ligeledes fra firmaet Axel Eliasson, men er nummereret med kun to cifre (76), hvilket jeg tror er en ældre nummerserie end de fircifrede. Den er formentlig fra 1960’erne.

Den lange, smalle papirstrimmel herunder ville svenkerne nok kalde en julefrise:

Julefrisen er så slidt i begge ender, at der ikke er bevaret firmalogo eller evt. signatur. Men jeg skulle hilse fra Karen K.-forskningscentrets assistent, som for 4 år siden klippede omkring 50 Karen K. grangrene ud i filt til et juletræstæppe, og sige at der ikke er nogen tvivl om, at dette er Karen K. design!

De flettede hjerter med de karakteriske prikker på hjerternes buer og i nogle af de flettede felter ses også andre steder hos Karen K., som f.eks. herunder:

Til slut en lille bordløber, som måske/måske ikke er af Karen K.

Der er selvfølgelig ingen signatur på denne, men forlagets logo “Axel Elissason” og løbenummer 7070 peger mod en tid, hvor Karen K. lavede designs til dette svensk firma. Fototeknikken og brug af blandede materieler genkendes også hos Karen K.

I det hele taget minder stilen meget om dekorationen på denne dækkerserviet af Karen K., også selv om fuglene ikke er helt ens.

Så indtil videre vil vi lade tvivlen kommer denne bordløber til gode og tilskrive den Karen Kjærsgaards produktion fra ca. 1970.

Måske er du blevet inspireret til at anvende den svenske julbonadstradition i din julepynt næste år? Jeg er i hvert fald. Fortsat god jul – eller som de siger i Sverige: “God fortsättning”

De mange fine ting

~ mikaelbjerregaard ~ 1 kommentar

Så er det blevet aftenen på d. 22. december, og juletræet et sat op i stuen og pyntet. I år har jeg fundet noget “nyt” gammelt Karen K. julepynt, som er kommet på træet. Det er den lille serie af julekurve, som ses på billedet herover.

Jeg tror, at julekurvene er fra starten af 1960’erne, og de er blevet solgt som udstansede stykker lige til at folde og samle og hænge på juletræet. Man slap altså for selv at klippe julepynten ud af et stort ark. Jeg nænnede dog ikke at samle disse originale gamle stykker pynt – ved hvem hvor mange, der findes af dem tilbage? I stedet tog jeg en kopi og måtte så i gang med saksen. Men det er jo også en hyggelig måde at bruge en eftermiddag op til jul på.

Kurvene kom hurtigt på træet:

En enkelt af julekurvene havde jeg allerede i en original gammel og lidt krøllet variant, så nu er der en dublet på træet. Det var dog lidt pudsigt, at de to ens kurve faktisk ikke har samme farve, når man sammenligner. Jeg ved ikke, om I kan se det på fotoet, som er taget i decembermørket, men den ene kurv er rød og den anden orange.

Der var heller ikke nogen blå hank i det sæt, jeg fandt i år, men måske har der oprindeligt været seks stykker julepynt i sættet?

I hvert fald er de netop seks stykker julepynt i en pakke med kræmmerhuse, som jeg har i samlingen. Og det samme gælder den fine samling af julekurve, som ses herunder. Billederne har jeg fået lov til at låne af Ragnhild med instagram profilen the_way_it_never_was. Tak Ragnhild 🙂

Og ja, der er også lidt andet Karen K. pynt på mit juletræ i år. Bl.a. de her to nisser, som sidder på grene. Nissedrengen er i gang med at feje visne nåle ned fra træet 😉 :

Nisserne stammer fra en juleuro ved navn “Nissernes julestue“, som jeg samlede for nogle år siden, men som siden er gået lidt op i limningen. Så nu er nisserne ude på egne ben. Nisseuroen blev oprindeligt bragt som julepynt i Familiejournalen over fire uger i 1969. Men selve arket med nisserne blev genoptrykt og bragt i bladet igen op til jul i 2018.

De to sekskantede julekurve med henholdsvis engle og dyr i sneen og nisser og grønlandske børn, der danser med en snemand kunne faktisk også være fine fyrfadsstager.

Jeg tror, Karen Kjærsgaard ville synes godt om at se sin julepynt anvendt på den måde.

Julekort 2020

~ mikaelbjerregaard ~ Skriv en kommentar

Så er det endnu engang blevet tid til en årlig tradition her på Karen K. bloggen. Nemlig præsentationen af de julekort, som i årets løb er blevet føjet til den stadige voksende samling af Karen K. julekort her på Karen K-forskningscentret.

Årets tilstrømning af julekort har ikke været ikke så stor som tidligere år. Dels bliver der stadigt sværere at finde nye og ukendte kort til samlingen, dels forsvinder flere og flere af fortidens julekort, som måske har ligget i skuffer eller kasser på lofter i årtier vel efterhånden i tidens kværn, forbrændingsganlæg og skraldspande, efterhånden som slægter følger slægters gang. Det er underligt at tænke på, at samtidig med, at traditionen med julekort dør ud, forsvinder mange andre tilknyttede ting sikkert snart: frimækesamlere, fysiske julemærker, kuverter – og så en broderet lomme til julepost, som jeg har puttet mine julekort i her.

Jeg ved ikke, om mønstret til den lile broderede engel her er designet af Karen K., men den ligner faktisk lidt hende stil. Og i hvert fald har hun i tidens løb leveret mønstret til et stort antal af julebroderier. Det kan du læse om i et tidligere blogindlæg her. Det er en af mine egne favoritter blandt historierne her på bloggen.

Nå, men det var et sidespor – tilbage til julekortene.

Her ses de nye julekort, som er kommet til samlingen i år. Jeg synes, det er sjovt, at læse de gamle julehilsner og tænke på hvem afsender og modtager mon var – og hvad deres relation var. I år tager kortene os til Danmark, Sverige og USA.

Et af de ældste kort fra årets “nye” julekort, gætter jeg på, stammer fra slutningen af 1950’erne. Kortet er aldrig sendt, så der er ikke noget julemærke eller poststempel, som kan hjælpe med at datere kortet. Motivet på kortet er også blevet brugt på et kræmmerhus til at hænge på juletræet.

På bagsiden af kræmmerhuset er det blevet plads til endnu en lille engel i grøn pyjamas, som ikke med på julekortet.

Et andet at de ældste julekort i år er dette kort, som jeg har været på udkig efter i nogle år nu. Jeg synes, det er et hyggeligt og velkomponeret kort.

Kortet stammer fra en serie på (mindst) fem julekort, der alle har julepynt som motiv. Måske er det julepynt, som familien Kjærsgaard selv havde i hjemmet, som har inspireret Karen Kjærsgaard til disse kort. Let genkendelige er garnnisser og en hane af halm.

På det kort, som er blevet føjet til samlingen her i 2020, er der en hel samling af julepynt: julekugler, flettet hjerte, kræmmerhus og en engel, en fugl og en julemand formentlig i papir. Det flettede hjerte, som er afbilledet på kortet er muligvis en gengivelse af trykte flettede hjerter, som Karen K. selv har designet, men det er et forskningsområde, som endnu ikke er udforsket til bunds.

Den skæggede nisse eller julemand på kortet, er, som trofaste læsere af denne blog vil vide, lidt af en anormalitet i Karen K.’s tidlige produktion, hvor skæggede nisser er meget sjældne. Men måske er det netop, fordi hun har ladet sig inspireret af et bestemt stykke julepynt, hun havde i hjemmet, men ikke selv havde designet, at der har sneget sig en skægget nisse med.

Alle de kort, jeg har, i denne serie er sendt enten i julen 1957 eller 1958, så kortene er formentlig tegnet og udgivet første gang omkring 1957. Kortet her er sendt fra Danmark til Sverige i julen 1958. Jesper skriver til Fru og Hr. Svensson ( så bliver det ikke mere svensk!) i Hälsingborg (ja det står der). (Jesper tror som mange andre danskere – inkl. mig selv indtil for nyligt – at Helsingborg staves med “ä” på svensk, men den rigtige svenske stavemåde er såmænd Helsingborg ligesom Helsingør). Jesper ønsker Svenssons en festlig og glædelig jul og takker for de mange minder, de har sammen om året, som er ved at rinde ud. Til slut ønsker han “fred, frihed og forståelse mellem menneskene på jorden”. Et ønske vi alle kan have brug for!

Det blå julekort, som ses herunder – med en engel, der sidder på månen, har Kirsten i 1963 sendt til Robert i Brøndby Strand med meget sirlig håndskrift. Her bliver kortet præsenteret af to omtrent samtidige stykker julepynt:

Det næste kort, som er kommet til samling, har jeg fundet i to forskelige størrelse. De er fremstillet i Sverige og udgivet af forlaget Axel Eliassons Konstförlag.

Grunden til, at der er to forskellige størrelser, er, at man på den tid i Sverige kunne sende julekort i halvstørrelse for en billigere porto end det kostede at sende julekort i almindelig størrelse. Det var dog et krav, at man ikke måtte skrive andet på kortet end modtagerens navn og adresse samt afsenderens navn. Modtageren måtte så nøjes med den fortrykte hilsen på kortet: “God Jul Gott Nytt År.” På trods af den billigere porto ser det ikke ud til, at kortet nogensinde er blevet sendt. Det er eller fuldt adresseret til Silvia og Robert i Ljungby og underskrevet familien Persson i Nybro, men kortet er aldrig blevet frankeret eller stemplet. Tværtimod er adressen blev krydset over. Det store kort med samme motiv er i 1965 blevet sendt til Eija Blomgren i Kalmar. Afsender er Greta og Christian, men på trods af at de – i kraft en den fulde porto – har betalt for retten til en skrive en personlig hilsen på kortet, har Greta og Christian ikke følt sig inspireret til nogle ord ud over fortrykte julehilsen.

Det skønne julekort herover – med nisser, der klatrer i et stiliseret juletræ – er sendt fra Sara & Knut til Anne Sjögren i Toltorpsdalen i Sverige. Der er ikke skrevet årtal på, og der er svært at se poststemplet, men 35 øresfrimærket, som er designet af trolde- og nissertegneren John Bauer er udgivet i 1969. Ved nærmere eftersyn er kortet vist poststemplet i 1970. Modtageren Anna Sjögren boede i villaen, som ses herunder, og her var hun med til at starte den lokale pigespejdergruppe i 1940’erne med inspiration fra storbyen Göteborg. I den første tid lagde Anna simpelthen hus til pigernes spejdermøder. Spejdergruppen kaldte sig Sirius.

Villaen hvor Anna boede i hvert fald fra 1940’erne til 1970.

Det her julekort er fra ca. 1970 og er trykt og sendt i Sverige. Det findes også et to forskellige størrelser:

På disse to julekort her under er trykt prodruktionsåret 1978, så her kan vi ikke været i tvivl om alderen:

Jeg vil skrive lidt mere om disse julekort i et nyt blogindlæg, som kommer snart. Men det kyndige Karen K.-kendere kan nok allerede genkende motiverne fra Familiejournalens julepanorama i 1976:

Med de sidste to julekort bevæger vi os helt op i 1980’erne og måske endda op i 1990’erne. Begge kort er trykt i Danmark men beregnet til eksport til det amerikanske marked. Kortet med engelen er fra 1987, mens kortet med kransen er udateret. Men begge er med guldkant.

Selve englemotivet er dog ældre end 1987. Det er nemlig igen hentet fra Karen K.’s tegninger til julepynt i Familiejournalen. Denne gang fra en serie kræmmerhuse med engle i uldtrøjer og strikkede huer, som var i bladene op til jul i 1978.

Det var en hurtig tur gennem årets nytilkomster af Karen K. julekort. Jeg glæder mig allerede til at se, hvilke gamle julekort, der dukker op i 2021.

Når indpakningen er lige så god som gaven

~ mikaelbjerregaard ~ Skriv en kommentar

Julen har fået corona i år, og få dage før jul blev stormagasinerne lukket ned lige midt i den allertravleste julehandel. Mon ikke det flytter en hel del julegaveindkøb over på nethandel i år? Det er sjovt at tænke på, at nethandelen på en måde minder lidt om tidligere tiders postordrekøb, hvor befolkningen i selv de fjerneste afkroge af landet kunne købe og få tilsendt de flotte varer, som postordrekatalogerne lokkede med. F.eks. som i dette julekatalog fra Daells varehus udsendt i 1959.

(Man kan bladre digitalt af de gamle kataloger fra postordrefirmaerne og varehusene på det kongelige biblioteks hjemmeside. Det er ægte kulturhistorie.)

Men hvis man boede i en af landets større byer kunne man også selv tage ind til et af stormagasinerne og købe sine julegaver. Og så var det jo vigtigt, at de blev pakket flot ind.

Sådan så kunder og juleudsmykning ud i et stormagasin i Odense omkring 1960. Billede fra Odense Stadsarkiv.

Og op til jul engang i slutningen af 1950’erne eller starten af 1960’erne, var der en kunde, som fik sin julegave pakket ind i denne gaveæske. Selvfølgelig med design af Karen K.:

Æsken har set bedre dage, og metalklipsene, der holder hjørnerne sammen har én efter én næsten givet op.

Men i betragtning af, at æsken var tænkt som en midlertidig indpakning for ca. 60 år siden, har den egentlig klaret det ok. Hvad mon æsken indeholdt den juleaften? Den måler 24x24x6 cm, og kartonen er ikke særlig kraftig, så det her ikke været noget tungt. Måske har den været anvendt til et halstørklæde, sokker eller undertøj fra tøjafdelingen? Eller måske har der snarere været legetøj i den?

Æsken er på smukkeste vis signeret “Karen K”, så der kan ikke være tvivl om, hvem der har tegnet den. Stilen tyder på, at det er ret tidligt i Karen K’s karrier, som begyndte omkring 1954.

Det samme design går for øvrigt igen på et bevaret stykke gavepapir fra samme tid – bare med grøn baggrund, så måske har mange haft glæde af Karen K.’s tegninger af engle, snemænd, julemænd og dalarheste rundt om julegaven i det eller de år.

Den faste læser af bloggen vil nok undre sig lidt over julenissen på gavepapiret, og måske endda sige, at bloggeren er et vrøvlehovede. Der er nemlig i designet lidt af en sjældenhed blandt Karen K’s tegninger: En skægget julenisse. Det er lige før at skæggede Karen K. nisser i de første mange årtier af hendes professionelle karriere er lige så sjældne som en hvid jul i Danmark i det 21. århundrede, og det er også blev beskrevet flere gange her på bloggen, som argument i diskussion og herkomsten af forskellige gamle nisser. Har de skæg er de næsten med garanti ikke tegnet af Karen K. Næsten alle nisser hos Karen K. er nemlig børn eller glatbarberede ungnisser – eller kvindelig nisser selvfølgelig. Først op i 1990’erne, hvor Karen K. selv var blevet over 60 år, ses skæggede gamle nisser af og til, og det er også først der, at julemanden himself rigtig gør sit indtog i hendes tegninger. Men her er altså en sjælden undtagelse fra tidligt i karrieren:

Skægget drillenisse tegnet af Karen K.

I dag indeholder gaveæsken farvestrålende julekugler fra 1970’erne. Man bliver glad i låget ,både når man ser på æskens låg, og når man tager låget af og ser de blændende blanke farver på jule- og discokuglerne inde i kassen.

Jeg håber, I når alle jeres julegave indkøb og får gaverne flot pakket ind. Nogle gange er indpakningen (næsten) vigtigere end indholdet.

Et julebord med Karen K.

~ mikaelbjerregaard ~ Skriv en kommentar

Karen K. var meget produktiv i de mere end 50 år, hun virkede som tegner. Og jeg bliver stadig overrasket over at se, hvor hendes tegninger og designs er blevet anvendt. Som nu f.eks. de borddækningsremedier fra tre årtier, som det skal handle om i denne blog.

Fra 1960’erne stammer denne bordløber i papir, som er fremstillet i Sverige.

Funktionen er den samme, som de bordløbere (eller remser), som man broderede eller købte med færdigtrykte julemotiver på hessian, jute eller bomuld, nemlig at pynte fint midt på julebordet. Jeg kan rigtig godt lide motivet med nisserne, der danser kædedans, og det er fint dubleret og spejlvendt, så motivet ser ens ud uanset, hvilken side af bordet man sidder på.

Og så kan jeg godt lide den detalje, at to nisser af samme køn godt kan holde hinanden i hånden. Selv om motivet uden tvivl er tegnet i al uskyldighed, er det rart at tænke på her i vores nypuritanske tidsalder, at der måske et sted findes to nissedrenge eller to nissepiger, som er kærester.

Bordløberen er tegnet i en helt anden tid end vores, hvor man i hvert fald i nogle dele af samfundet var mere frisindede end i dag. Stilen er den samme som på disse Karen K. julekort, som i hvert fald kan dateres til senest 1969. Ungdomsoprørets frisind skinner jo ikke igennem i motiverne – men måske flowerpowertøjets farver?

Formentlig fra 1970’erne stammer næste element til julebordet. Nemlig praktiske afvaskelige plastikcoatede dækkeservietter med Karen K. motiver i herlig retro fototeknik, som jeg elsker.

Motiverne er simpelthen klippet ud i karton og lagt oven på det, som Karen Kjærsgaard selv kalder en kinesisk dækkeserviet, sammen med tujakviste og kunstige røde bær og derefter fotograferet. Billedet er lagt på en rød plastik bund og det hele dækket i klar plast, så dækkeservietten let kunne tørres af, hvis man var så uheldig at spilde gløgg. Hele resultatet er så retroskørt, at det er ret skønt.

Selv om dækkeservietterne ikke er signeret, er der ikke tvivl om, at engle, fugle og nisser stammer fra Karen K.’s saks.

Og så er det godt tænkt, at motivet begrænset sig til dækkeserviettens kant, så det stadigt er synligt, når man har sat service på dækkeservietten.

Det sidste – og mest tossede stop – på denne lille rejse i Karen K. borddækning tager os til 1980 og rent plast.

Tidligere på året fandt jeg denne dug, som måske nok er mere sjælden end køn, men som tilgengæld vækker minder om 1980’erne. Materialet er tyndt tyndt plastik nærmest som bløde plastikposer og bestemt ikke videre slidstærkt. Nederst på dugen står en række af Karen K. engle, som synger og ringer med juleklokker. Værket er signeret med den klassiske “‘Karen K.” signatur. Jeg tror egentlig ikke, at designersignaturer på forsiden af plastikduge er særlig udbredt.

Selv uden signatur er der dog ikke tvivl om, at det er Karen K. engle. De ligner til forveksling de engle, som Karen Kjærsgaard tegnede som julepynt til Familiejournalen i starten af 1980’erne. Som f.eks. de, her klip selv engle fra 1982:

Til gengæld tror jeg ikke, at juleklokkerne og grangrenene midt på dugen er tegnet af Karen K. De har i hvert fald et helt andet udtryk end englene og Karen K’s julepynt fra denne tid i øvrigt.

Måske er det bare standart juledeko fra et bagkatalog, som producenten af dugen har smækket sammen med Karen K.’s engle? Hvorom alting er, brugte Karen K. ideen med engle, der trækker i klokkereb, til en juleuro i Familiejournalen i 1984, og der så juleklokken mere Karen K.’sk ud. Klippearkene til juleuroen kan du selv herunder.

Der var en lille hurtig tur gennem tre årtiers brug af Karen K. julebordsdesigns. Jeg vil lade det være op til læseren at forestille sig, om det ville være pænt at dække et julebord med både bordløberen, dækkeservietterne og juledugen fra dette opslag. Jeg tror nu nok, jeg mener, at de tre årtiers designs ville clashe ret så voldsomt.

Snart skal der dækkes julebord rundt omkring i de danske hjem. Skal Karen K. være en del af dit julebords udsmykning?