Juleremser, hvad er det? En remse er jo typisk sådan en lille række vrøvleord eller et rim, som man kan gå og sige for sig selv. Men det er ikke sådanne remser, jeg tænker på i dag.

Man kan selv lave sin egen jule- eller nisseremse ved at folde at stykke farvet papir på den rigtige måde, klippe en nisse i papiret, og når man så folder det ud har man en hel række af ens nisser, der måske holder hinanden i hænderne. Det kunne se sådan her ud.

Billedet er dog lidt snyd, for nisseremsen her er ikke hjemmelavet. Den er industrielt fremstillet som reklame for en odenseansk butik for en del årtier siden og har trykte ansigter på den anden side.

Jeg ved ikke præcis, hvornår sådanne juleremser havde deres storhedstid, men jeg gætter på, at det var i begyndelsen af 1900-tallet og frem til 1960’erne. Til gengæld synes jeg, det er på tide, at juleremser får en revival. Og hvorfor ikke dem, som Karen K. har tegnet?

I papirvarehandler kunne man før i tiden købe billige færdiglavede nisseremser, som var lige til at sætte op på hylden, og som måske kun overlevede en enkelt jul. Engang i 1960’erne lavede Karen K. denne remse.

Som på de fleste andre remser af denne type har nisserne ikke nogen bagsider, men er ens på begge sider – selvfølgelig blot spejlvendt.

Omkring 1960 lavede Karen K. dog disse fine juleremser, som var lidt avancerede ved at nisser og engle havde rygge.

 

 

Jeg har undret mig lidt over, hvad det er for en gul firkant, som er på den hvide engels kjole. Det ligner næsten et stykke tape, som har sat sig fast. Er det mon noget, som er gået fejl i produktionen? Uanset er det nogle meget fine engle.

Ca. 20 år senere i 1982-1983 kunne Familiejournalens læsere lave deres egne Karen K. remser med både nisser og engle. De blev godt nok ikke omtalt som remser i bladet, men som en “klip og klæb serie” af julepynt.

Fra 1974-81 havde Karen K. tegnet julekurve og kræmmerhuse til Familiejournalens december numre, men nu var det tid til noget nyt. Nisserne fra julekurvene og englene fra kræmmerhuse sprang ned fra juletræpynten og fik nyt liv med både for- og bagside.

Det hele startede med denne lille engel i Julehæftet 1982. Ikke med en tryllestav, men med en dirigentstok, og dermed var tonen slået an for det nye gør det selv julepynt.

Jeg kan tydelig huske, at jeg samlede disse engle i min barndom, sikkert klippet ud af min mormors familiejournaler. De engle er dog for længst gået til, så nu har jeg været i gang med at lave nye.

Og pludselig huskede jeg alt for tydeligt, hvor svært det var at klippe de de små spidse englevinger pænt ud. Det er det stadig! Familiejournalens trykketeknik var ikke præcis nok til, at figurerne kunne trykkes med for og bagsiden. Så læseren måtte selv klippe først forside og så bagside ud og klistre dem sammen.

Den første engel viste sig, at være dirigent for et lille englekor, som fulgte i de kommende uger. Det blev til seks ens af de syngende engle og én dirigent. Dermed fulgte Karen K. en af julepyntens udskrevne love. Nemlig at nisser helst skal være forskellige og sjove og beskæftiget med hver sin unikke opgave – ligesom smølfer. Engle derimod må gerne være ens og anonyme og i store klynger.

I 1983 fulgte dog flere engle, som kunne sluttes til skaren, hvis man havde gemt englene fra julen 1982. Og her blev variationen lidt større med harper, trompeter og fløjter.

Nu kunne man lave et helt lille englekor og orkester.

Sammen med engleremserne fulgte nisseremser. Man kunne godt blive lidt overvældet af de lange beskrivelser af, hvordan nisserne skulle samles:

og undervejs måtte man lære sig nye ord som “klæbeflap” og “ståstykke”.

Men det gik alligvel til sidst. Også selv om nogen prøvede at sabortere alt det klip og klæb halløj:

Nisserne fra 1982 havde travlt med at arrangere julefesten med juletræ, pakker, lys og masser af mad.

Det blev en rigtig fin nisseskare til sidst

I 1983 havde Karen K. tegnet nogle andre nisser til Familiejournalen. De havde travlt med udendørs juleforberedelser, men dem må I se en anden gang.

Som reklame for julepynten inde i bladet var der en stor nissepige på forsiden af et af bladene i 1982. Her er hun så kravlenisse på et billede af Ib Andersen.