Tegnelæreren

Karen Kjærsgaard (født Aschengreen) blev født i Madras i Indien, men voksede op i Holte, hvor hun gik på Holte Gymnasium. Der var tale om en privatskole, som også havde yngre klassetrin og altså ikke bare gymnasieklasser i nutidig forstand. Karen Kjærsgaard fortæller i et interview i Familie journalen i 1966, hvordan skolens fortræffelige tegnelærer, maleren Klingspor vakte hendes lyst til at gå kunstnervejen.

klingspor_alexander-kammeraterne~OM263300~10127_20111024_100000539_548
Oliemalleri af A. Klingspor. Var sammen med et andet maleri vurderet til ca. 1500 kr hos Bruun Rasmussen i 2015. Malerierne blev ikke solgt.
FullSizeRender-22
A. Klingspor. Fra Klingspor. Lærer og maler, 2012

 

 

Tegnelæreren, Alexander Klingspor underviste på Holte Gymnasium fra 1932 til 1960. Han var selv professionel kunstner, da han fik jobbet som tegnelærer, men valgte at fokusere på arbejdet med børnene og deres kunst. Pædagogisk var han langt forud for sin tid. Han indførte keramik i undervisning – hvilket førte til, at faget ”formning” opstod i folkeskolerne. Da undertegnede blogger gik i folkeskole i 80’erne, kaldtes det kretiv fag stadig ”formning” på skoleskemaet. Den ellers ret stilfærdige Klingspor havde store visioner for formningsundervisningen. Han mente, at de voksnes opgave var, at styrke barnets kreativitet gennem ”en kort, saglig og illustrerende forklaring, givet i det rette øjblik – og absolut ingen utidige voksenindblandinger i deres arbejde!” Han oplevede, at voksne undervurderede det indre liv, som børnene prøvede at udtrykke i deres kunst, og at de voksne stillede urimelige krav til ligegyldige detaljer og blev frastødt af barnets kunstneriske ubehjælpsomhed. Men det var netop denne ubehjælpsomhed, der gav børnenes værker charme, mente Klingspor. (Kilde: Klingspor. Maler og lærer, udgivet af Rudersdal Museer 2012).

 

FullSizeRender-8
Udstilling af elevarbejder på Holte Gymnasium ca. 1951. Måske blev Karen K.’s tidligste værker udstillet her. Fra Klingspor. Maler og lærer, 2012.

Klingspor sørgede for, at vandreudstillinger med nyere dansk kunst kom til Holte Gymnasium, og at kunsthistorikere, malere og forfattere lærte børnene om kunst. I dette inspirerende miljø udviklede Karen Aschengreen sine tegneevner. Da kun dimiterede på gymnasiet med en nysproglig studentereksamen i 1951, søgte hun derfor ind på Kunstakademiet i København.

FullSizeRender-9
Tegning af Alexander Klingspor, fra Klingspor. Maler og lærer, 2012

 

Karen_Kjaersgaard9 2
Udsnit af postkort af Karen K. Tilhører Per Sørensen http://www.piaper.dk

 

Alexander Klingspor, der døde i 1978, har efterladt sig både oliemalerier, akvareller og papirarbejder. Om Karen Kjærsgaard er direkte inspireret af hans kunst, skal jeg lade være usagt. Men hun blev i hvert fald ledt det første stykke af vejen på sin kunstneriske karriere af tegnelæreren, Klingspor.

signaturer
To kunstnersignaturer

Hvis du vil vide mere om Alexander Klingspor kan du læse bogen “Klingspor. Maler og lærer“, som blev udgivet af Rudersdal Museer i forbindelse med en udstilling i 2012. Du kan også se en film om Alexander Klingspor her.

Holte Gymnaisum lukkede i 1996. Bygningerne huser i dag folkeskolen Dronninggårdskolen.

P.S. Tegnelæreren Alexander Klingspor må ikke forveksles med den nulevnde svenske kunstner af samme navn, hvis kunst ligner en blanding af Edward Hopper og Michael Kvium.

KarenKblogheader

Morgensne

12583903_10208572718065556_1300493175_n
Kulisse til dukketeatret “Den lille pige med svovlstikkerne” Karen K. Familiejournalen 1972.

Så kom der sne, og den grå januarmåned blev igen lyst lidt op. I dette blogindlæg er der vinterbilleder fra Karen K.’s hånd blandet med vinterdigte og egne fotos.

morgensne

12571109_10208572695104982_423060475_n
Bloggerens baghave i sne

 

IMG_6923
Bloggerens skipperhus i sne

 

 

12596712_10208572696025005_1483687757_o
Udsnit af svensk panorama, Karen K. formentlig starten af 1960’erne
12583721_10208572698265061_470335042_n
Udsnit af svensk panorama, Karen K. formenlig starten af 1960’erne

Sneen dækker

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

FullSizeRender-7

Udsnit af panorama, Karen K. Familiejournalen 1987

FullSizeRender-6
Udsnit af “Snedronningen”, Karen K. Tolv udvalgte eventyr af H.C. Andersen, 1963

Lange vinter

 

 

 

 

 

 

 

FullSizeRender-4
Udsnit af paonarama, Karen K. Familiejournalen 1976

 

FullSizeRender-4
Forside til Familie journalen 10. januar 1972, Karen K.

ynglingen 2

 

P.S. Anconcagua er et bjerg i Argentina

 

 

 

 

KarenKblogheader

Dæk et bord

Herhjemme kan man, så vidt jeg ikke ved, ikke købe nyproduceret julepynt, gavepapir, postkort osv. designet af Karen K. Man må lede efter hendes papirvarer og julepynt på loppemarkeder, i genbrugsbutikker eller i facebookgrupper, hvor man sælger retro julepynt. Men i udlandet er det stadig muligt at købe helt nye produkter designet af “Karen Fjord Kjaersgaard from Denmark”. Hvis man kan lide servietter og paptallerkner!

Karen K. var aktiv som tegner og designer i næsten 60 år. I den sidste del af sin karriere tegnede hun især naturmotiver til det nu 70 år gamle amerikanske firma Caspari, der sælger papirvarer i form af bl.a. servietter, papirhåndklæder og paptallerkner.

Mange af Karen K.’s designs for Caspari kan man stadig købe. Så længe lager haves. Nogle designs går efterhånden ud af produktion.

Her ses et udvalgt at servietter til enhver årstid.

Webshoppen Scandinavianshoppe i Massachusetts har mange varer designet af “Karen Fjord Kjaersgaard”, og de sender gerne til Danmark. Varerne markedsføres som skandinavisk design, men for mig ser Karen Kjærsgaards designs for Caspari næsten amerikanske ud.

Der er noget amerikansk forstadsfrue-stil over at dække et vinterbord med matchende paptallerkner, servietter og papirshåndklæder med Karen K.’s fuglemotiver.

Winter Birds Dinner Plate - 8 Pk - 10 1/2" in Diameter
Frokostpaptallerken med vinterfugle. Desginet af Karen Fjord Kjaersgaard for Caspari.

Mine personlige favoritter blandt disse produkter er uden tvivl knallerterne og puslespillet, som ses herunder. Tænk sig en Karen K. knallert!

resize-2
Puslespil med 100 brikker. Motivet på det færdige puslespil er det samme som på indpakningen
resize
Karen K. knallerter. Indeholder hver ét stykke legetøj, én vits og én hat. Husk at læse den meget udførlige amerikanske advarselstekst, for du trækker i dem!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Du kan også finde nogen af disse produkter på følgende webshops:
Paperdelux (Dansk butik med enkelte Kjaersgaard designs)
Inge Bretsens
amazon

KarenKblogheader

Folkedragter

IMG_6714
Familie Journalens julekort 1968 og 1973-75

I årene 1968, 1973, 1974 og 1975 tegnede Karen K. til Familiejournalen er stort ark med julekort med billeder af mænd og kvinder i danske egnsdragter. Det blev til i alt 50 forskellige kort med dragter fra hele landet – inkl. ét kort fra henholdvis Island, Færøerne og Grønland.

Tegningerne er i naivistisk stil, men har alligevel stort detalje rigdom, hvad angår dragternes enkelte dele og stoffernes mønstre. Hvor fik Karen K. inspiration og viden til at udføre disse julekort?

Da jeg læste lidt om emnet engsdragter (eller folkedragter, nationaldragter), faldt jeg over maleren C.F. Lunds gamle bog “Danske Nationaldragter”. Der er ingen tivivl om, at Karen K. har haft denne bog i hænderne og brugt den som forbillede til mange af sine julekort. Jeg viser nogle eksempler her neden for. Selv Læsøpigens tørvespade er kommet med på julekortet, og armstillingen hos Bornholmerkvinden og morsingboen er også den samme hos C.F. Lund og Karen K.

folkedragter

Eksempler på hvordan C.F. Lunds tegninger var inspiration for Karen K.’s julekort.

Historien om maleren Frederik Christian Lund (1826-1901) er virkelig Danmarkshistorie. I 1849 kom den første danske Grundlov. Og efter dansk sejr over Preussen i Treårskrigen 1848-50 var der store nationale følelser til stede i befolkningen. Denne nationalfølelse vakte også en fornyet interesse i landets historie, og alt det der var ved at gå tabt i det begyndende industrisamfund – f.eks. landbefolkningens gamle skikke og klædedragter. De danske egnsdragter havde netop deres storhedsperiode i årene 1750-1850. Derfor var det fremsynet, da en række oldgranskere (i dag ville man kalde dem historikere, arkæologer eller etnologer) med Christian Jürgensen Thomsen og J.J.A. Worsaae i spidsen søgte regeringen om økonomisk støtte til at indsamle vide om disse dragter.

200px-Frederik_Christian_Lund_by_Budtz_Müller_&_Co
F.C. Lund

Til opgaven udvalgte de kunstmaleren F.C. Lund, der havde deltaget i Treårskrigen som underofficer. Under krigen havde han haft sin skitsebog med sig alle vegne, og heri havde han tegnet skitser af bøndernes dragter. Nu drog han på studierejser rundt i landet og vendte tilbage med akvareller, som blev til 31 farvelitografier med egnsdragter fra det meste af Danmark, inkl. Sydslesvig som endnu ikke var tabt. Litografierne udkom i bogform i skæbneåret 1864.

Bogen blev meget populær og udkom i 2. udgave i 1890. Da man ville udgive 3. oplag i 1915 havde man imidlertid det problem, at de originale akvareller var blevet købt af en svensk samler, og at de sten, man brugte til at optrykke 2. udgave var forsvundet. Derfor måtte maleren Luplau Janssen genskabe de originale akvareller – dog måtte han kun ændre åbenlyse fejl og mangler ved originalerne. Stilen skulle forblive som hos Lund.

Du kan se alle 31 litografier fra 3. udgave her. Karen K. har fundet inspiration i flere af dem, end de fem jeg viser ovenfor.

KarenKblogheader

 

 

Fasanjagt

FullSizeRender

I et interview fra 1970 fortæller Karen Kjærsgaard, at hun nyder at gå på jagt. I hele hendes voksne liv levede hun tæt på naturen. Og en stor glæde ved og kendskab til naturen skinner igennem i hendes kunst, hvor hun ofte hentede inspiration fra det landskab, hun selv boede i.

Spurve, rådyr, harer, ræve og andre dyr fra den danske natur går igen i mange af Karen K.’s tegninger. Jeg har jagtet fasaner i tegningerne fra forskellige årtier, og en rækker eksempler kan ses herunder. Gennem tiden udviklede Karen K.’s tegninger af planter, dyr og især fugle sig fra det naivistiske til det mere naturtro.

FullSizeRender
Før 1967. Billedlotteri
FullSizeRender_2
1974. Julehjerte

 

 

 

 

 

 

 

 

FullSizeRender_1
1977. Julepanorama
FullSizeRender_3
1990. Miniplakat
FullSizeRender_1
1994. Julepanorama
FullSizeRender
1994. Julepanorama

Hvis man synes, at den farvestrålende fasanhan ser lidt fremmeartet ud i den danske natur, er det ikke helt forkert. Fasanen er nemlig en asiatisk hønsefugl, der blev indført til Danmark i 1500-tallet af Frederik II. Fra sidst i 1800-tallet, blev den mere almindeligt udbredt i den danske natur, fordi en række godser opdrættede og udsatte fasaner til jagt. Man skal skynde sig, hvis man vil skyde en fasanhan inden for denne jagtsæson. Sæsonen udløber nemlig 31. januar. Fasanhunner må ikke skydes igen før 1. oktober.

Billedet øverst i dette blogindlæg var forside til et nummer af Familie Journalen i 1971. Det blev også solgt som indrammet billede til børneværelset. Det kan – sammen med andre Karen K. billeder – købes hos Strandro Keramik her.

KarenKblogheader

 

Karen Fjord Kjærsgaard

Juleglad kunstner
Billede fra artiklen “Vi besøger: Danmarks mest juleglade kunstner”, Familiejournalen nr. 51, 1966

Hvem var tegneren Karen K.?

Bag signaturen gemmer sig Karen Fjord Kjærsgaard, der levede fra 1932-2014.

I Familie Journalen nr. 51. fra 21. december 1966, er der en artikel om Karen K., som bliver kaldt Danmarks mest juleglade kunstner. Det fremgår, at hun siden 1954 har specialiseret sig i juletegninger og julepynt i sit kunstneriske virke. Nu har hun for første gang tegnet julepynt til Familiejournalens læsere. Det skulle hun gøre hvert eneste år derefter helt frem til 2001!

Karen K. blev født d. 9. december 1932 i Indien, hvortil hendes far J. Chr. Aschengreen var udsendt for ØK. Få år senere flyttede familien tilbage til Danmark, til Holte.

“På en rejse med en ØK-båd til Sundsvall i Sverige lærte Karen Aschengreen en ung søens mand at kende. Han hed Erik Kjærsgaard og ville være styrmand. Det blev han også. Ham forlovede hun sig med…og Karen Aschengreen indstillede sig på at ende sine dage som kaptajnsfrue, med de glæder og sorger det nu kunne give” (citat: Jan Thrudvang, Familiejournalen 1966, nr. 51)

FullSizeRender-9
Foto: Mogens Lange, Familie Journalen 1966, nr. 51.

Senere blev Hr. Kjærsgaard civilingeniør og fik job i Jylland. Familien flyttede ind på en ejendom i Kærbølling Huse lidt vest for Vejle. Ejendommen hed Risomkrog, og lå højt på en bakke med udsigt over Vejle Ådal. Ved siden af det gamle husmandssteds hovedhus byggede parret en topmoderne Friis & Moltke villa. Det gamle bondehus blev Karen K.’s atelier.

FullSizeRender-10
Juleklip hos familien Kjærsgaard i en supermoderne tresservilla med pejs, Danish Design og masser af bøger. Fra Familie Journalen 1966, nr. 51

KarenKblogheader

Hjerter klippet med en saks…

FullSizeRender-11
Julepynt i Familie Journalen 1981

Engang i 1984 (sådan ca.) rodede jeg rundt på min mormors loft. Nærmere bestemt inde i den mørke skunk – navnet lød lidt uhyggeligt. Her lå der gamle Familiejournaler fra slutningen af 70’erne og starten af 80’erne. Jeg klippede den julepynt ud, som stadig sad i bladene, og hængte den op på mit værelse.

Mange kender nok især Karen K.’s tegninger fra Familiejournalens hjerter og kræmmerhuse. Hun tegnede julepynt af denne type til Familiejournalen  fra 1974 til 1981. Hvert år var der 13 stykker julepynt: 5 kræmmerhuse med engle og 8 hjertekurve med nisser. Altså 104 stykker julepynt i alt – nok til et temmeligt stort juletræ!

IMG_6643
Det er blevet tid til at pakke julepynten væk.

I dag er det Helligtrekonger, og julepynten er pakket væk for denne gang. De kommende blogindlæg vil jeg derfor bruge på at fortælle om noget af det, Karen K. tegnede udover julepynten. Når julen nærmer sig igen, bliver der masser af indlæg om hendes julepynt.

 

På denne blog om Karen K. og hendes værker, håber jeg at kunne dele glæden over hendes farvestrålende kunst. Men det er ikke altid nok bare et se på et flot billede. Jeg er arkæolog af uddannelse og kan slet ikke lade være med at spørge til altings “tid, sted og anvendelse”. Derfor vil jeg også fortælle kulturhistorie: beretninger om den tid, hvor Karen K.’s værker blev til og brugt. Jeg vil fortælle om, hvilke traditioner, der ligger bag, og hvor der blev hentet inspiration.  Det bliver samtidig fortællinger om en svunden tid.

KarenKblogheader