I zoologisk have

Et stykke oppe i Sverige, i Småland, ligger den lille by Vissefjärda, hvor der bor ca. 600 mennesker. Det gjorde der også i 1950’erne, da sømanden Birger Hägerbrand kom til byen. Sømanden var gået på land og ville nu være butikejer i den lille by. Derfor købte han en Tobaks- og papirhandel af en gammel mand, som kaldtes “Ernst med læben” pga. at sin meget store underlæbe. Butikken kom nu til at hedde “Hägerbrands Tobak- och pappershandel”, men de lokale døbte butikken “Biggans”.

267c8733-ae39-47ff-9da5-6664d086164e
Butikken Biggans i Vissefjärda. Billedet har jeg lånt fra Emmabodas lokalavis

Butikken var ikke bare en boghandel, men i ordet bedste forstand en blandet landhandel. Ud over bøger, papirvarer og tobak kunne man finde alt muligt i butikken. Der blev også solgt cykelgrejer, og man kunne få repareret sit cykel. Selv TV- og radioapparater kunne man finde. Butikken bragte faktisk fjernsynet til den lille by omkring 1957-58. Byens første TV-apparat stod i butikkens vindue og var et tilløbsstykke for byens beboere, der stod uden for vinduerne betragtede det nye vidunder, også selv om der det meste af tiden kun blev vist et prøvebillede. På det tidspunkt blev der nemlig kun sendt ca. en times TV om dagen.

Det brede udvalg af varer i butikken betød også, at varelageret voksede. Snart blev selve lageret bag ved butikken også indlemmet i butikken og op til jul og andre højtider blev endda trappen op til familien lejlighed på første sal brugt til udstilling af sæsonens varer.

Til butikkens varelager købte Birger engang i 1960’erne eller 1970’erne en plakat (en bonad ville svenskerne nok kalde den) tegnet af Karen K. og trykt af det svenske papirvarefirma Axel Eliasson. Ved juletid havde “Biggans” også julevarer tegnet af Karen K. (bonader med nisser og engle), men denne plakat havde ikke noget med jul at gøre. Derimod viser den en zoologisk have fyldt med glade dyr og gæster. Det er dejligt at se andet end juletegninger fra Karen Kjærsgaards hånd, jeg synes det bringer en helt anden side frem hos hende.

img_8548

Men plakaten som Birger købte ind blev aldrig solgt. År ud og år ind lå den på hylderne på lageret eller i butikken. År blev til årtier. I 1990 gik Birger på pension, og nu overtog hans to børn butikken, som de holdt åbent som en fritidssyssel hver fredag eftermiddag og lørdag formiddag. Der kom mange kunder, som nød at se på de mange varer, som forlængst var blevet umulige at opdrive andre steder. Plakaten af Karen K. blev dog stadig ikke solgt. I 2017 – efter mere end 60 år blev det besluttet at butikken skulle lukke, og der blev holdt ophørsudsalg. Og alligevel var der stadig er stort varelager tilbage efter at den sidste kunde havde forladt butikken. Og fra dette varelager fandt plakaten med den zoologiske vej til mig i Danmark. Hvor er det mærkeligt at tænke på, at det tog 40-50 år at få solgt den!

Plakaten er rigtig fin og med et mylder af liv. Af en eller anden grund får den mig til at tænke på en sang, som har brændt sig ind i min barnehjerne engang i begyndelsen af 1980’erne. Jeg tror, ikke jeg har hørt sangen mere end én gang, og jeg brød mig ikke engang specielt om den,  men alligevel har jeg aldrig glemt den. Sangen er med Trille og hedder “Dyrene i Zoologisk Have.” Du kan høre sangen her og måske også få den på hjernen! Indspilningen er fra 1972 og indeholder blokfløjtesolo, hvilket var et klassisk element i børnemusik dengang.

Sangen hørte jeg ved en tilfældighed en dag, jeg sad og ventede på, at fjernsynet skulle begynde. Godt nok var der mere end én times TV om dagen der i starten af 1980’erne, men det begyndte først ud på eftermiddagen (ud over lidt TV for børn på nogle hverdagsmorgner). Det sidste stykke tid, inden programmerne begyndte, kom programoversigten på. Og den kunne have set ca. sådan ud:

skærmbillede 2019-01-18 kl. 17.03.19

I vores hjem kom programoversigten og programmerne ganske vist ikke i farver før i 1983. Nå, men de første programmer på dagen var TV for børn , og de sidste par minutter inden det første program kunne man høre en sang, mens man sad og gloede på programoversigten. Det var her jeg hørte “Dyrene i Zoologisk Have”.

Karen K.’s zoologiske have er herlig at lade øjnene gå på opdagelse i med al dens mylder. Den minder faktisk om barndommens ca. samtidige “myldrebøger” af tyskeren Ali Mitgutsch (1970’erne).

img_8548

Hos Ali Mitgutsch er der også en zoologisk have:

herzanzuender-erinnerungsbuch-von-ali-mitgutsch

skærmbillede 2019-01-19 kl. 19.15.42

Og så ligner hele komposition i Karen Kjærsgaard zoologisk have ret meget et af hendes egne lidt ældre postkort. Postkortet viser en anden hyggelig have, nemlig Tivoli:

IMG_8568.jpg

Jeg synes, at både den zoologisk have og Tivoli-motivet ville være rigtig velegnede til puslespil! De har den perfekte kombination af detaljer og ensartede flader til formålet.

img_8549img_8550img_8551img_8552img_8553img_8554img_8555img_8556img_8557

Da jeg kiggede nærmere på detaljerne, kom jeg til at tænke på Karen K.’s billedlotteri, som hun tegnede for Drecshler midt i 1960’erne. Jeg har tidligere skrevet om det her på bloggen. Billedlotteriet er udkommet i mange udgaver og forleden dag fandt jeg den yngste udgave af spillet i en rodekasse i en genbrugsbutik.

IMG_8570.jpg
Karen K.’s billedlotteri. Her i den udgave, som Brio/Joker udgav i 1970’erne.

Mange af motiver fra billedlotteriet kan man genfinde på plakaten.

img_8565

img_8566img_8567

Min plakat er ikke den eneste zoologiske have, som Karen K. har tegnet. Her er et billede, som tilhører familien Kjærsgaard. Nogle af dyrene fra den plakat, jeg har, findes også i denne zoologiske have, men der er også rigtig mange andre fine dyr her: giraffer, næsehorn, dromedar, antiloper og en pande bl.a. Måske er det nat i zoo, for der er ingen gæster i haven. Til gengæld løber pingvinerne frit omkring. Karen K. var måske forud for sin tid med “udbryderpingvinerne”, som senere blev berømte i Madagaskar- tegnefilmene 😉

zoo karen k2
Fotografiet har jeg fået lov til at låne fra Karen Kjærsgaards barnebarn Maia, som har instagramprofilen: maiafjord.

Ja, det – og meget andet – kom jeg til at tænke på, da jeg så den gamle plakat. Man kan komme vidt omkring i tankerne.

P.S. Historien om landhandelen i den lille by i Småland har jeg fra lokalavisen “Barometern” og fra Vissefjärda facebookside, hvor Leif Sjöqvisth har skrevet om sine minder fra butikken og byen.

Skærmbillede 2018-11-11 kl. 16.01.50

 

 

 

 

 

https://24emmaboda.se/anrik-butik-har-gatt-i-graven

 

http://www.barometern.se/emmaboda/oforglomlig-butik-har-gatt-ur-tiden/

 

Hejsan
jag har lite svårt att visa inläggen på ett bra sätt så jag tar mig friheten att använda copy paste för att ni alla ska få ta del.
Detta är ett inlägg av Leif Sjöqvist. Trevlig läsning. Tack för inlägget Leif
………………………………………………………………………….
“När kulturen kom till Vissefjärda!

Åsa, du skriver om tecknad film på TV och 70-talet. Kalle Anka, Karl Bertil Jonsson m.fl. Det är kultur! De filmerna håller fortfarande och det är kul. Men………

……jag kan berätta då “Kulturen kom till Vissefjärda!”

Den kulturella delen i samhället bestod på -40 och -50 talet av ett Ordenshus med biograf. Det var allt! Jaa, ok då, Bromboda Folkets Park låg ju där med dans sommartid.
Men det “riktiga” kulturgenombrottet kom faktiskt in i samhället 1955 eller möjligen 1956.
Det var då han gjorde sitt intåg i Vissefjärda, affärsmannen Birger Hägerbrand! Har var en entreprenör som trodde på lokal handel och att ha sin butik “knökafull”.

Det var så att Tobak och Pappershandeln drev av en man som hette Ernst Karlsson men som gick under namnet “Ernst med läppen”. Hans underläpp var onormalt stor och hängde liksom ner.
“Ernst med läppen” blev gammal och ville avsluta sin handel varför han lät sälja sin affär. Birger Hägerbrand kom in och blev i bygden kallad “Biggan”.

“Biggan” var gift med Aina . (jag kan ha fel på namn här!) Aina arbetade bl.a. som lärare i skolköket. Vi som gick i skolan hade hemkunskap på lördagarna och då var hon den som lärde oss allt om palsternackors betydelse och att potatis inte fick vara gröna! Och mycket annat! Hemkunskap hade man som ämne från klass fem om jag minns rätt. Själv var jag inte så aktiv i “skolköket” eftersom jag arbetade även på lördagarna och därför kom jag som alltid för sent till lektionerna. Dessutom var jag smutsig i klädsel pga arbetets karaktär. Vi körde mjölklinjerna till Vissefjärda mejeri.
Men ibland var jag med i köket och det var ganska intressant.

“Biggan” drev sin affär hårt. Alla tyckte nog att “Biggan” var en klippa. Man kunde köpa det mesta som tillhörde tobak-bok och papper i hans affär. Med åren blev butiken så full med varor att även lagerdelen innanför själva butiken blev affär! och som inte det vore tillräckligt så kunde han inför jul och andra helger även använda trappan upp till sin bostad på övervåningen som exponering för sina varor! Det stod olika varor halvvägs upp!

Inte nog med det! Han ordnade också så att kulturen kom till samhället! Han började nämligen att sälja radioapparater mer på allvar än vad “Ernst med läppen” hade gjort. Han ordnade plats för apparaterna på några hyllor direkt in till vänster då man kom in i butiken. Där stod de och glänste med sina vackra fronter.
Men det egentliga genombrottet kom troligtvis vid julskyltningen 1957/-58. Då hade minsann “Biggan” tagit hem en TV-apparat som han ställde upp i ett av skyltfönstren!
Det blev naturligtvis stor succé! På den tiden gick man man ur huse den första söndagen i december för att se vilken affär som hade den vackraste julskyltningen. Jag tror faktiskt det förekom nån form av tävling där tittarna fick välja.
Utanför “Biggans” pappershandel var det folksamling! Hela den stora grusplanen fylldes snart upp och man kunde se på TV! Det var stort! I och för sig var det väl testbilden som visades därför att det fanns bara “riktig sändning” en timma. Det var nyheter och i bästa fall några fler programpunkter. Men folk stod där och tittade på detta under! Att man kunde se en människa i realtid i en liten ruta på en möbel.

Det var just då kulturen kom till Vissefjärda! Tack vare “Biggan”!

Först ut i denna nya värld var cykelreparatör Björnbom. Han bodde snett emot “Dollarkungens hus” eller bredvid Fagerströms ladugård.
Då TV;n var på lös det ett blått sken som var väldigt starkt genom fönstren i huset.

“Biggan” fick ny fart på affärerna. Han hade givetvis ett stort motstånd från bl.a. “RadioLasse” i Emmaboda. “RadioLasse” sålde även vitvaror till kök och hade därför en stor kundkrets redan då TV;n gjorde sitt intåg i Småland. Men “Biggan” var av det sega virket och stod sig bra i konkurrensen.
1959 köpte jag själv en så kallad transistorradio av “Biggan” Den hette Minerva och kostade 195 kr vilket var en smärre förmögenhet på den tiden! I vart fall för min egen del. Fick spara länge innan jag kunde köpa den. Pruta självfallet ner den till 175 kr. Bra business tyckte både “Biggan” och jag!
Tänk att kunna ligga vid badet och lyssna på radio! Vilken grej!
Problemet var batterierna. Sex stora runda batterier som var urladdade redan efter nån timmars körning.
Man kunde på söndagarna lyssna på “De tio” som var en förlaga till Svensktoppen. De tio startades av Radio Nord, ett piratskepp som gick utanför svenska lagar vad gäller sändningstillstånd och annat! Mycket populär anläggning som tyvärr senare stoppades och jag tror till och med beslagtogs av staten! Det fanns två skepp som låg på internationellt vatten. Ett utanför Stockholmstrakten och hette Radio Nord samt ett utanför skånekusten som då hette Radio Syd.

“Biggan” fortsatte att imponera i sin affärsvärld. Han byggde en ny verkstad på tomten emot hotellet. Där öppnade han cykel och mopedförsäljning. Även smärre reparationer skulle utföras.
Men det blev ungefär som med TV-försäljningen, det fanns hårt motstånd från både Lindås och Emmaboda från etablerade cykelhandlare. I Vissefjärda fanns bara Gunnar Johansson men han reparerade mestadels vad jag minns. Sålde säkert en eller annan cykel på beställning. Alla vet väl var hans lilla verkstad fanns?

Jaja, detta är historien om då “Kulturen kom till Vissefjärda”!
Har för mig att detta utspelades ungefär samtidigt som Alfa Laval etablerade sin automatiska vacuumdrivna mjölkmaskin! I vart fall i mina hemtrakter från den tiden!

Hälsningar
Leif Sjöqvisth “

Tilbage på forsiden – efter 47 år

I de sidste par dage har jeg fået mange beskeder fra folk, som ville fortælle mig en Karen K. nyhed. Tak fordi, I skrev, for ellers havde jeg ikke opdaget, at Familiejournalen i denne uge (uge 51 2017) har en forside kreeret af Karen K.

IMG_3900.jpg

Det er samme forside, som prydede bladet for lidt mere end 47 år siden, nemlig i uge 49 1970. Jeg synes, Karen Kjærsgaards julehygge med den lille nisse på loftet stadig holder her så mange år efter.

Dengang kunne man også købe det lille nissebillede som indrammet billede til børneværelset, eller måske endda til stuen, hvor de voksne også kunne se det.

IMG_3901

Nissen og katten med det sultne, skælmske udtryk sad også modeller til en af de små plastikfigurer, som både dengang og i dag er populære.

IMG_3902.JPG

Inde i det nye blad skriver chefredaktør Søren Johannesen fint om de minder, som Karen K. nisser, julepynt, julepanoramaer osv. vækker hos ham – og sikkert også hos mange andre. Det er en flot omtale af Karen Kjærsgaards værk, men den kan du læse, hvis du køber bladet.

Så får du oven i købet ti til og fra kort, som også er kreeret af Karen K. Det er er en god gammel tradition, at Familiejournalen bringer til og fra kort til at klippe ud på bagsiden af det kraftige blanke omslag i den sidste uge op til jul. Tidligere år har tegnere som Gil, Verner Hancke og Wilhelm Hansen lagt streg til disse til og fra kort, men så vidt jeg ved, er det første gang Karen K. står bag.

IMG_3903

Det er naturligvis også gamle billeder. Nemlig tre juleforsider fra Familiejournalen i 1969, 1970 og 1972.

Her kan du se de originale forsider:

IMG_3905

Julen 2017 nærmer sig med hastige skridt. Jeg håber, at få tid til at skrive om endnu mere af Karen K.’s julepynt i de kommende dage, så tjek tilbage på bloggen i de nærmeste dage.

header-jul-3

Så går vi rundt om enebærbusk

Jeg må være ca. 100 år gammel. I hvert fald kan jeg huske skolefester, hvor underholdningen bestod af sanglege:  “Jeg gik mig over sø og land”, “Tornerose var et vakkert barn”, “Bro Bro Brille” og “Så går vi rundt om en enebærbusk”. Tror nutidens børn ville flække af grin, hvis de blev udsat for den slags.

IMG_9963.jpg
Børn i leg. Måske “Bro Bro Brille”. Billede fra ca. 1965 fra “Børns leg”.

Jeg kan også huske en enkelt juletræsfest fra min barndom i forsamlingshuset 2. eller 3. juledag. Jeg kan huske, at jeg syntes, det var vildt underligt at danse om juletræ efter juleaften, men i virkeligheden var det sikkert en gammel tradition, at diverse foreninger holdt den juletræsfester slags netop i helligdagene. Nu foregår de fleste julearrangementer i november eller starten af december, og d. 25. december betragter de fleste julen som overstået.

Men jeg kom til at tænke på Karen K.’s julehjerter med husflittige nisser, da sangen “Så går vi rundt om en enebærbusk” pludselig kom ind i mine tanker efter adskillige år langt væk. De opbyggelige og opdragende vers i sangen kan man næsten finde afbillede en til en i Karen K.’s julepynt.

For de af jer, der måske ikke kender sangen, kan jeg fortæller af omkvædet lyder sådan her:

Så går vi rundt om en enebærbusk,
enebærbusk, enebærbusk,
så går vi rundt om en enebærbusk,
tidlig mandag morgen.

1986.pan.a.jpg
Nisser omkring en enebærbusk på heden. Panorama fra 1986.

Ugedagen skiftes ud undervejs, og så synger man om de flittige pligter, man gør den dag. Det var den gang storvasken to adskillige dage. Det hele sluttes af med kirkegang søndag morgen!

Så gør vi såd’n, når vi vasker vort tøj,
tidlig mandag morgen:

1979.49.ark1.jpg
Julehjerte fra 1979.

Så gør vi såd’n, når vi skyller vort tøj,
tidlig tirsdag morgen:

IMG_9913.JPG
Kræmmerhus 1995.

Så gør vi såd’n, når vi tørrer vort tøj, 
tidlig onsdag morgen: 

Scan_20151017 (35).jpg
Juleremse 1983.

 

Så gør vi såd’n, når vi stryger vort tøj,
tidlig torsdag morgen.

Mærkelig nok kan jeg ikke finde et eneste Karen K. billede med nisser, der stryger tøj!

Så gør vi såd’n, når vi fejer vort gulv,
tidlig fredag morgen:

1978-50-ark3
Julehjerte fra 1978.

Så gør vi såd’n, når vi skurer vort gulv,
tidlig lørdag morgen:

1981-49-ark1
Julehjerte fra 1981.

Så gør vi såd’n, når til kirke vi går,
tidlig søndag morgen:

Kirkegang.jpg
Postkort lånt fra www.piaper.dk. Tilhører Familien Kjærsgaard.

Sanglegen om enebærbusken kendes også i Norge og Sverige i næsten samme udgave og med samme melodi. I Norge synger man sangen, når man danser om juletræet! På svensk hedder den “Så går vi runt om ett enebärsnår“, og her forbindes den også med juletræsfester. Også i Holland, Belgien og England har man en lignende gammel sangleg, og man mener at sangen måske oprindelig er engelsk. (Danmarks Sanglege udgivne af S. Tvermose Thyregod, 1931, s. 258-9).

Sanglegene har rødder tilbage i 1800-tallet – mindst. Det er underligt – og lidt rart – i min egen levetid at have været en del af sådan en gammel tradition.

header-jul-3

 

 

Æbletid

ENGLISH SUMMARY BELOW

I dag, d. 13. september, fylder bloggeren 40 år, og på sådanne dage kan man godt blive lidt nostalgisk.

Da jeg for et års tid siden for første gang så dette billede af Karen K, som prydede forsiden af Familiejournalen i september 1972, undrede jeg mig over, at billedet kunne vække barndomsminder hos mig, når jeg aldrig havde set det før.

IMG_6874

Forklaringen er nok den, at Karen K.’s naive og varme illustrationer vækker generelle gode barndomsminder hos os, som har set hendes tegninger i barndommen – uden at kende kunstnerens navn. Men en anden forklaring på, at tegningen af drengen med æblerne vækker barndomsminder hos mig, er dette fotografi af mig fra ca. 1982, som næsten kunne have været inspiration for Karen K.’s tegning:

Mikael

Det er i hvert fald sjovt for mig, at sætte to de billeder side om side:

IMG_8605

Mikael

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Billedet er taget i min mormors have, som var resterne af mine oldeforældres æbleplantage på Djursland. Æblehaven blev anlagt engang i starten af 1900-tallet. Selv om træerne var gamle i min barndom, blev der hvert år stadig plukket massevis af æbler, som blev lagt i trækasser med min oldefars navn H.H. Hansen, Ørum. Egentlig var han først og fremmest malermester.

thumb_IMG_8607_1024
Mine oldeforældre med deres seks sønner, ca. 1924.

Livet bragte mine oldeforældre fra Fyn til Minnesota i USA. Her mødte de hinanden og blev gift. Derefter tilbage til Fyn og endelig til Djursland, hvor de byggede hus anlagde æbleplantage.

thumb_IMG_8610_1024
Huset ved malerværkstedet og æbleplantagen udenom. 

Og fordi min mormor, da jeg var barn, stadig boede i huset med resterne af æblehaven rundt om, voksede jeg op med navne som Fillippa, Ingrid Marie, James Grieve (udtalt James Greve), Cox Orange, Belle de Boskoop (udtalt bellebåskåp), Venus, Guldborg og Bananæble. Og Reineclaude (utalte René Klode) – men det var nu blommer. Navnene blev brugt, næsten som om det var velkendte personer, som de voksne havde mødt.

Æbleplukkere
Postkort af Karen K. Formentlig fra sidst i 1950’erne. Tilhører Per Sørensen www.piaper.dk 

Det var en stor begivenhed, når der skulle plukkes æbler. Vi lærte at plukke æblerne forsigtigt af, så man ikke brækkede de kviste af træet, hvor der skulle vokse æbler næste år.

I min egen have er der ikke plads til et æbletræ, men heldigvis har naboens Discovery- æbletræ forvildet sig ind over hegnet til mig, så jeg også kan få lidt friske æbler. I år er de ekseptionelt røde!

thumb_IMG_8402_1024thumb_IMG_8403_1024

Alle disse æbleminder, får mig til at tænke på Ludvig Holsteins digte. (Han er i dag bedst kendt for sagene Det er i dag et vejr og Det lysner over agres felt). Han levede fra 1864-1943, så mine oldeforældre kunne i teorien godt have læst hans digtsamlinger Mos og Muld (1917) og Æbletid (1920). Holsteins lyriske naturreligiøse digte og panteistiske tankegang ville dog nok have været lige lovligt løssluppent for mine oldeforældre.

Her 100 år senere er Holsteins lyrik temmelig gammeldags i udtrykket, men det er stadig flot lyrik. I nedenstående lille digt, der dufter af efterår, æbler og regn fanger han store stemninger ind i små ord: det er vende tilbage til gamle steder og stemninger, forfald, høst, genfødsel og i det hele taget livets cyklus. Det passer fint ind en dag som i dag:

Ludvig Holstein September

Ok, indrømmet. Digtet her ovenover er faktisk en collage, som jeg har lavet af Ludvig Holsteins digte “Gravenstener” fra digtsamlingen Mos og muld og “September” fra digtsamlingen Æbletid, men jeg synes Holsteins budskab kommer smukt frem i destileret form. De originale digte har tilsammen 86 vers.

I dag er mine oldeforældre (som jeg aldrig har mødt), deres hus og have, min mormor og min barndom historie, men et lille billede, som Karen K.’s dreng med æblerne, kan vække minderne til live igen.

IMG_6876
Dengang – i 1972 – reklamerede man endda med, hvad der ville være på forsiden af næste nummer af Famliejournalen.

Til sidst lige en anden af septembers herligheder: brombærrene.

thumb_IMG_8509_1024
Kræmmerhus tegnet af Karen K. Brombær, rønnebær og efeu. Familiejournalen 1994.

thumb_IMG_8481_1024

Og brombærrene smager fortrinligt sammen med æbler i en tærte. Jeg ønsker jer alle en fortsat god september måned.

ENGLISH SUMMARY: APPLES! Last year I saw Karen K.’s front page illustration for a 1972 magazine for the first time. The collage showing a boy in front of an apple tree with an apple in his hands immediate reminded me of a photo of myself from my own childhood. The photo was taken in the orchard at my grandmother’s house. The orchard was planted in the beginning of the 2oth century by my great-grandparents whom I have never met. They were both born on the Island on Funen in Danmark, but emigrated – individually – to America and got married in Minneapolis, Minnesota. Some years later they returned to Denmark. I think it is amazing how art can awaken memories even though that specific piece of art is not a part of that memory. I turned 40 today, so this blog post might be slightly nostalgic…

KarenKblogheader

Hvis du har kommentarer til min blog eller spørgsmål om Karen K.’s kunst, er du meget velkomment til at skrive til mig.

 

 

 

 

 

 

Skolestart

Så er skolernes sommerferie ved at være forbi. Det har Karen K. også en kommentar til. Nemlig denne forside af en dreng, der vandrer hen ad Skolegade med skoletasken på ryggen. Billedet prydede Familiejournalens forside for 45 år siden.

Skolestart
Skoledreng med lodden skoletaske. Karen K.’s forside til Familiejournalen 1971 nr. 32.

Det skoleår, der begyndte i august 1971, var for øvrigt kun det andet skoleår, som ved lov havde femdages skoleuger. Indtil august 1970 havde man nemlig også undervisningen om lørdagen. I de sidste år af 1960’erne havde man dog enkelte steder lavet forsøgsordninger med lørdagsfri i skolerne.

IMG_8231
Skoleskema af Karen K. fra Familiejournalen 1976 nr. 32.
File_162
Bloggerens storesøskende på tur med børnehaveklassen i 1976. Med skoletasker i lignende klare plakatfarver som på Karen K.’s skoleskema fra samme år.

I 1976 kunne familiejournalens læsere give deres børn et skoleskema tegnet af Karen K. Her var der ingen kolonne til lørdagstimer. Dog ser der på skemaet en lidt pusseløjerlig kolonne til højre for fredagskolonnen: Bemærkninger. Hvilke bemærkninger er det, man skal skrive på et skoleskema ud for undervisningstimernes forskellige klokkeslet? Mon ikke, det er et seksdages skoleskema fra før 1971, der er blevet konverteret til et femdages?

Men for de børn, der – som bloggerens store søskende – begyndte i skolen i 1976, var lørdagsundervisning blot en fjern fortid.

Her i 2016 – adskillige skolereformer senere – ønskes store som små en god skolestart.

KarenKblogheader

Pen & Papir

IMG_6538

Da jeg en grå dag i januar kom gående mellem bilerne i Nørregade, var der pludselig en farveklat, der lyste op i et udstillingsvindue: En indrammet illustration af Karen K. til H.C. Andersens eventyr “Kejserens nye klæder”. Her kom kejseren gående ned ad byens gade i (næsten) det bare ingenting til vajende Dannebrogsflag og folkets måben.

Da jeg kiggede op kunne jeg se butikkens navn: Pen og papir. Det er en rigtig fin papirhandel, der også giver lidt fornemmelser fra en svunden tid. IMG_6537.JPG

Da jeg gik ind i butikken, så jeg endnu et indrammet eventyrbillede af Karen K. Denne gang til eventyret om “Fyrtøjet”. Butikkens indehaver, Rikke Allesen fortalte, at hun selv havde indrammet billederne, som hun havde fra en bogen “Tolv udvalgte eventyr” fra 1962. Her har Karen K. lavet store farveillustrationer til et H.C. Andersen eventyr for hver af årets måneder. Rikke sagde, at hun synes at de billeder talte til både børn og voksne og gjorde én i godt humør.

I butikken var der meget at se på. Der er et stort udvalg i tegne- og maleartikler, så det er det rigtige sted at gå hen, hvis man har en “papirhobby”. Men der er også mange andre finurlige varer: antikvariske bøger, gamle anskuelsestavler, historiske klippeark, flotte kort og meget mere.

Herunder ses lidt stemningsbilleder fra Pen & Papir.

Kig forbi butikken, næste gang du er i Odense. Adressen er Nørregade 30, 5000 Odense.

KarenKblogheader

 

Morgensne

12583903_10208572718065556_1300493175_n
Kulisse til dukketeatret “Den lille pige med svovlstikkerne” Karen K. Familiejournalen 1972.

Så kom der sne, og den grå januarmåned blev igen lyst lidt op. I dette blogindlæg er der vinterbilleder fra Karen K.’s hånd blandet med vinterdigte og egne fotos.

morgensne

12571109_10208572695104982_423060475_n
Bloggerens baghave i sne

 

IMG_6923
Bloggerens skipperhus i sne

 

 

12596712_10208572696025005_1483687757_o
Udsnit af svensk panorama, Karen K. formentlig starten af 1960’erne
12583721_10208572698265061_470335042_n
Udsnit af svensk panorama, Karen K. formenlig starten af 1960’erne

Sneen dækker

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

FullSizeRender-7

Udsnit af panorama, Karen K. Familiejournalen 1987

FullSizeRender-6
Udsnit af “Snedronningen”, Karen K. Tolv udvalgte eventyr af H.C. Andersen, 1963

Lange vinter

 

 

 

 

 

 

 

FullSizeRender-4
Udsnit af paonarama, Karen K. Familiejournalen 1976

 

FullSizeRender-4
Forside til Familie journalen 10. januar 1972, Karen K.

ynglingen 2

 

P.S. Anconcagua er et bjerg i Argentina

 

 

 

 

KarenKblogheader