NB: Updateret d. 13. december 2016. Se nederst!

For noget tid siden blev jeg spurgt, om Karen K. også har lavet broderier – eller broderimønstre. Det var et spændende spørgsmål, fordi jeg ikke kendte svaret. Jeg gik i gang med at undersøge sagen og måtte bevæge mig ud i et fagområde, som jeg ikke vidste meget om. Min egen karriere inden for broderivirksomhed sluttede. da jeg i håndarbejdstimen i 4. klasse ved en fejl fik syet et julebroderi fast i mit penalhus, som lå på bordet under broderistoffet.

Jeg kom i tanke om, at jeg faktisk havde set et broderi, som måske var af Karen K. Ved nærmere eftersyn skal man måske snarere sige, at broderier er inspireret af Karen K.

Det er jo helt tydelig nissedrengen fra Karen K.’s collage, som er blevet overført til broderi (og spejlvendt i processen), men jeg synes elegancen og sødmen fra Karen K.’s originale billede er gået tabt. Jeg tror ikke der er en dygtig husmor, der selv har overført Familiejournalens forside til korssting, for jeg har set flere versioner af broderiet til salg rundt omkring (i Sverige!). Det tyder på, at mønsteret har været i fri handel.

Sjov nok faldt jeg kort tid efter og denne tegning på hessian. Den ser ud til at være inspireret af det broderi, som er inspireret af Karen K. Sådan vandrer ideer og mønstre….

I et gammelt nummer af Hendes Verden fra november 1979 har jeg fundet et mønster, som også skylder Karen K. tak. Materialet til julebroderiet kunne man købe gennem broderifirmaet Inger Dahl, og selv om Karen Kjærsgaards navn ikke bliver nævnt noget sted, kan der ikke være tvivl om slægtsskabet til Karen K.’s nisser.

Et forbillede til broderier med “de mange nisser små” har jeg fundet på en gammel gaveæske signeret af Karen K.

Farven på tøjet er ændret lidt hist og her, men ellers er broderiet meget lig Karen K.’s tegning. Dog synes jeg igen, at der sker noget mærkeligt ved transformationen fra tegning til broderi. Nisserne er blevet udstyret med overdrevet store øjenvipper, som giver dem et übercute Disneypræg, som ikke er tro mod Karen Kjærsgaards streg.

Den stribede kat fra broderiet kan også ses på Karen K.’s oprindelige tegning.

På den svenske hjemmeside www.dittbroderi.com kan man købe et broderisæt til en juledug, hvor jeg også tror, nisserne er tegnet af Karen K. (Pris 1193 svenske kroner!)

De små kortbenede nisser på juledugen må være søskende til disse Karen K. nisser fra en svensk julefrise af papir, som må være fra 60’erne eller 70’erne.

De små sorte sko og nissernes dansende positur ses både på papir og broderi. Også ansigterne er genkendelige.

Et spor i Den Gamle By

Mens jeg grublede videre over Karen K. og broderimønstre besøgte jeg Den Gamle By i Århus. I museets 1974 kvarter opdagede jeg til min overraskelse en brodeributik. Butikkens vindue var i anledning af højtiden pyntet med julebroderier. Mens vi stod og trykkede næsen flad mod ruden, kom damen, som stod i butikken og låste døren op. Hun spurgte let ironisk om ville skulle se på broderier, og blev nok lidt overrasket over at to granvoksne skæggede mænd straks svarede “JA!”.

Og så havde vi oven i købet spørgsmål! Den flinke dame i butikken kunne dog ikke svare på om Karen Kjærsgaard havde tegnet broderimønstre, men viste frem af butikkens kataloger fra 1974 eller før.

Vi stiftede bekendskab med (for os) ukendte navne som Eva Rosenstand og Clara Væver, som var store kanoner inden for broderi i 1970’erne. Og her fandt vi billeder af broderier og applikationer, som lignede juledugen ovenfor, og vi følte os på sporet af Karen K.

På et dobbeltopslag i et katalog, var der flere nisserbroderier, som sagtens kunne være af Karen Kjærsgaard, men desværre blev ophavskvinden bag desginet ikke nævnt i kataloget.

De små nisser her med spidser huer kunne sagtens være af Karen K.

Nisserne minder i hvert fald en held del om nisser på nogle julekort af Karen K. fra starten af 1970’erne.

Det hyggelige besøg i museets brodeributik gav ikke sikre beviser, men kort tid efter fik jeg hjælp fra en kvinde i Sverige, som i 1970’erne havde købt et applikationssæt med ét af de mønstre, som jeg havde set i kataloget. Og på pakken stod at designet var af Karen Kjærsgaard.

Senere fandt jeg også et Karen K. motiv som stramaj – et motiv som til en afveksling ikke var et julemotiv. I et katalog fra 1966 fra det nu næsten glemte postordre firma Sommers Magasiner fandt jeg denne reklame for stramajbilleder. Jeg måtte spørge min søster om, hvad stramaj er. Det er broderi på et stivere stof, hvor mønsteret er fortrykt, og hvor man bruger uldgarn i stedet for det tyndere broderigarn!

Interessen samler sig her om billedet nederst til venstre på siden. I reklamen står “Det yndige Billede fra H.C. Andersens Eventyr Hyrdinden og Skorstensfejeren har ligeledes vakt Begejstring…” (Bemærk hvordan navneordene stadigvæk er skrevet med stort, selv om det faktisk blev afskaffet med en retskrivningsreform allerde i 1948. Måske var det fordi man med denne reklame henvendte sig til at ældre publikum. Min farmor, der levede til 2004, holdt aldrig og med at skrive navneord med stort).

Det lille stramajbillede af Hyrdinden og Skorstensfejeren er hentet fra et postkort, som Karen K. tegnede engang i 50’erne.

Hele opstillingen og næsten alle detaljerne fra postkortet går igen på stramajbilledet.  Selv antallet af mursten i hvert skifte på skorstenen er det samme på de to billeder, , men hyrdinden er heldigvis holdt op med at græde på stramajen.

Det var sjovt at lede efter Karen K. broderier, selv om det ikke lige er min hjemmebane. Og jeg kan nu svare: Ja Karen K. har lavet broderimønstre, og hendes tegninger er vist også af andre blevet overført til broderi. I broderier fra 1960’erne og 70’erne kan man genfinde Karen K.’s karakteristiske streg.

UPDATERING 13. december 2016:

Et par dage efter, at dette indlæg var blevet offentliggjort fik jeg mail fra Lis, som er læser af min blog. Hun sendte mig afgørende bevis i spørgsmålet om Karen Kjærsgaards broderimønstre. I et Eva Rosenstand katalog fra 1984 er Karen Kjærsgaard simpelthen nævnt ved navn og der er en side med et udvalg af hendes mønstre, både jule- og helårs.

Nissernes, som højere oppe i indlægget var under kraftig mistanke for at være Karen K. nisser, viser sig nu med sikkerhed at være det.

Blandt mønstrene er en maritim klokkestreng. Jeg havde nok aldrig gættet på Karen K. her, men nu hvor jeg ved det, kan man godt genkende lidt af stilen fra hendes tidlige postkort.

Og til sidst lige et sødt nisserbroderi og en tak til Lis, for hjælpen med at finde det fældende bevis.