Kalendere

Snart er det nytår. Året er faret afsted. Årene farer afsted, og mens tiden går, forandrer verden sig omkring os.

Se bare hvordan forsiden af Familiejournalen ændrede sig fra 1923 til 1998. (Selv 1998 er efterhånden meget længe siden!). Fra noget stilrent og moderne i 1923 til noget stilrod og ærlig talt konservativt, nostalgisk og tilbageskuende billedside og indhold i 1998.

Nytår er også tid til en ny kalender. I 1990’erne tegnede Karen Kjærsgaard flere kalendere til Familiejournalen. Hver kalender havde fire akvareller – en til hver årstid. Den første kalender kom i 1993, og var med dyre og fugle motiver. En vildgås, en sneppe, et egern og en agerhøne.

Akvarellerne er malet med stor nøjagtighed i detaljen og kunne sagtens illustrere en faunabog.

Denne næste kalender kom i sidste nr. af Familiejournalen 1994 og var for året 1995. Ugedagene fra 1995 passer med 2017, så her får I billederne med kalenderdelene på, hvis nogen skulle have lyst til at bruge den som vægkalender i 2017.

img034-1

Det er lidt usædvanligt at se tomme landskabsmotiver fra Karen K.’s hånd. F.eks. i julepanoramaerne er landskabene altid befolket med massevis af nisser og engle. Men her får landskaberne lov til at tale for sig selv med sine sarte nuancer.

Alle landskaberne har virkelige forbilleder forskellige steder i Jylland. Gården på billedet for januar-marts ligger tæt ved Ejer Bavnehøj lige i nærheden af Karen Kjærsgaards eget hus. Jeg har tidligere skrevet om stedet, og det kan du læse om her og her.

img040-1

Motiver for april-juni er fra Mossø tæt ved Øm Kloster.

img042-1

Sensommerbilledet forestiller Limfjordøen Livø set fra øen Fur. Mon ikke Karen K. bloggens faste stab skal på tur i 2017 og se både Mossø, Fur og Livø i virkeligheden?

img041-1

Vintermotivet her er så blegt og sart i farverne, at det næsten bliver helt væk. Der er ikke mange detaljer i billedet, som kan afsløre lokaliteten. Men det skulle forestille et landskab sydvest for Skanderborg. Men det er måske ikke hel urealistisk at forestille sig, at det er udsigten over bakken fra Karen Kjærsgaards eget hus, som hun har valgt som motiv.

1987.pan.a.jpg
Huset, hvor Karen K. boede i 1980’erne ca. 7 km sydvest for Skanderborg, og den store bakke uden for hendes vinduer. Udsnit af julepanorama fra 1987.

Til 1996 fik Familiejournalens læsere endnu en kalender, denne gang med fuglemotiver. Fuglene er en isfugl, en gærdesmutte, en vibe og en stillits. Jeg er specielt vild med forårsbilledet af gærdesmutten i det blomstrende kirsebærtræ.

 

Ligesom kalenderen fra 1993 er akvarellerne meget detaljerede og naturalistisk udført. På billedet af isfuglen ses oven i købet resten af en signatur hvor isfuglens latinske navn Aleco Atthis indgår. Signaturen er desværre beskåret, så man ikke kan se hvilket år tegninger er fra – det er sikkert en fejl, at den ikke er fjernet helt. Men akvarellen er i hvert fald udført 30. maj. Billederne kan sagtens være meget ældre end 1995. For eksempel havde Familiejournalens læsere allerde set tegningen af stillitsen i form af et julekort i 1984.

15781953_1088976487878147_289093714_n.jpg
Stillitsen på ark med julekort fra 1984.

Til året 1998 bragte bladet en årstidskalender med fire blomsterakvareller: Iris, rose, solsikke og julestjerne.

Stilen er lidt mere løs i udtrykket end sædvanligt fra Karen Kjærsgaard og lever egentlig ikke op til hendes sædvanlige standart. I hvert fald ikke hvis idealet er de naturalistiske gengivelser af planter, som hun tidligere havde tegnet, og som jeg personligt meget bedre kan lide. Du kan se nogle af dem ved at klikke her.

Den sidste Karen K. kalender, som Familiejournalen bragte var til det sidste år i det gamle årtusinde, 1999. Motiverne var dyrebørn: Ræveunger, en harekilling, en spurveunge og kattekillinger. Stilen er til dels naturalistisk men med et ekstra drys nuttethed og naivisme.

Også dette år havde der sneget sig lidt genbrug ind i kalenderen. Kompositionen med de tre ræveunger kunne man også se på julepanoramaet fra 1992.

1992.pan.1a.jpg

Billedet af den lille spurveunge kunne den meget opmærksomme læser måske huske fra 1982, hvor Karen Kjærsgaard i julehæftet havde skrevet en historie om en spurveunge, som faldt ud af reden. Den vil I kunne læse her på bloggen engang i 2017.

Med disse kalendere, der minder os om, at lyset er vendt, og at forår og sommer snart skal vende tilbage, vil jeg gerne sige tak for 2016 her på Karen K. bloggen. Vi ses i 2017. Godt nytår!

karenkblogheader

 

 

 

Så går vi rundt om enebærbusk

Jeg må være ca. 100 år gammel. I hvert fald kan jeg huske skolefester, hvor underholdningen bestod af sanglege:  “Jeg gik mig over sø og land”, “Tornerose var et vakkert barn”, “Bro Bro Brille” og “Så går vi rundt om en enebærbusk”. Tror nutidens børn ville flække af grin, hvis de blev udsat for den slags.

IMG_9963.jpg
Børn i leg. Måske “Bro Bro Brille”. Billede fra ca. 1965 fra “Børns leg”.

Jeg kan også huske en enkelt juletræsfest fra min barndom i forsamlingshuset 2. eller 3. juledag. Jeg kan huske, at jeg syntes, det var vildt underligt at danse om juletræ efter juleaften, men i virkeligheden var det sikkert en gammel tradition, at diverse foreninger holdt den juletræsfester slags netop i helligdagene. Nu foregår de fleste julearrangementer i november eller starten af december, og d. 25. december betragter de fleste julen som overstået.

Men jeg kom til at tænke på Karen K.’s julehjerter med husflittige nisser, da sangen “Så går vi rundt om en enebærbusk” pludselig kom ind i mine tanker efter adskillige år langt væk. De opbyggelige og opdragende vers i sangen kan man næsten finde afbillede en til en i Karen K.’s julepynt.

For de af jer, der måske ikke kender sangen, kan jeg fortæller af omkvædet lyder sådan her:

Så går vi rundt om en enebærbusk,
enebærbusk, enebærbusk,
så går vi rundt om en enebærbusk,
tidlig mandag morgen.

1986.pan.a.jpg
Nisser omkring en enebærbusk på heden. Panorama fra 1986.

Ugedagen skiftes ud undervejs, og så synger man om de flittige pligter, man gør den dag. Det var den gang storvasken to adskillige dage. Det hele sluttes af med kirkegang søndag morgen!

Så gør vi såd’n, når vi vasker vort tøj,
tidlig mandag morgen:

1979.49.ark1.jpg
Julehjerte fra 1979.

Så gør vi såd’n, når vi skyller vort tøj,
tidlig tirsdag morgen:

IMG_9913.JPG
Kræmmerhus 1995.

Så gør vi såd’n, når vi tørrer vort tøj, 
tidlig onsdag morgen: 

Scan_20151017 (35).jpg
Juleremse 1983.

 

Så gør vi såd’n, når vi stryger vort tøj,
tidlig torsdag morgen.

Mærkelig nok kan jeg ikke finde et eneste Karen K. billede med nisser, der stryger tøj!

Så gør vi såd’n, når vi fejer vort gulv,
tidlig fredag morgen:

1978-50-ark3
Julehjerte fra 1978.

Så gør vi såd’n, når vi skurer vort gulv,
tidlig lørdag morgen:

1981-49-ark1
Julehjerte fra 1981.

Så gør vi såd’n, når til kirke vi går,
tidlig søndag morgen:

Kirkegang.jpg
Postkort lånt fra www.piaper.dk. Tilhører Familien Kjærsgaard.

Sanglegen om enebærbusken kendes også i Norge og Sverige i næsten samme udgave og med samme melodi. I Norge synger man sangen, når man danser om juletræet! På svensk hedder den “Så går vi runt om ett enebärsnår“, og her forbindes den også med juletræsfester. Også i Holland, Belgien og England har man en lignende gammel sangleg, og man mener at sangen måske oprindelig er engelsk. (Danmarks Sanglege udgivne af S. Tvermose Thyregod, 1931, s. 258-9).

Sanglegene har rødder tilbage i 1800-tallet – mindst. Det er underligt – og lidt rart – i min egen levetid at have været en del af sådan en gammel tradition.

header-jul-3

 

 

Julegaver

I går fik de fleste af os vores julegaver. Da jeg selv var ved at pakke mine gaver ind lillejuleaften opdagede, at jeg havde glemt gavemærkater. Heldigvis have jeg et par løse stumper fra Karen K. klippeark – hjerter, medaljoner og en hank til kræmmerhuse, som snildt kunne bruges til gavemærkater.

IMG_9893.jpg

Jeg fik nogle rigtig gode julegaver i år. Og sørme om jeg ikke også fik noget Karen K.!

Fra en sød læser af blogger fik jeg til min store fornøjelse tilsendt en julegave lige før jul: nemlig et fint Eva Rosenstand julebroderi mønster designet af Karen Kjærsgaard. Jeg kan ikke brodere, så måske skal jeg igang med perlerplader, hvis jeg vil lave nisser. Under alle omstændigheder er det et fantastisk nyt indslag i min Karen K. samling.

img_9857

Hvis du ikke allerede har læst om den store jagt på Karen K. broderi, så klik her. En af de sidste dage før jul var jeg også heldig at finde et Karen K. broderi i en genbrugsbutik i samme stil som mønsteret herover.

img_9889img_9890

Fra min søster fik jeg et fantastisk gammelt juletræstæpppe i papir købt i en genbrugsforretning i Gøteborg.

img_9910-1IMG_9912.jpgimg_9908-1

Der kan ikke være tvivl om, at Karen K. står bag designet, men juletræstæppet er desuden til overflod signeret. Fantastisk gammel ting, som kun var tiltænkt engangsbrug, men som har overlevet i sikkert mere end 40 år nu.

Det kunne godt være et Karen K. juletræstæppe af papir, som er med i denne scene fra juleaften i filmen “Dyrlægens plejebørn” fra 1968. Nederst til venstre i billedet.

Skærmbillede 2016-12-30 kl. 15.45.56.png

Og prøv så engang at se dette juletræstæppe af stof.

239378876_5eb36cc5-13bd-4e92-9f6a-356dde8fde0c

Nisserne og hjerterne er meget lig dem på mit papirjultræstæppe, men der er ingen signatur. Er det et tyvstjålet design, eller er Karen K.’s navn bare forsvundet i transformationen fra papir til stof?

239378876_ce2eb2cb-d185-4309-a322-3f5288365805

Der er vist stadig mange Karen K. mysterier at løse i det nye år. Jeg skriver om det på bloggen, når jeg finder ud af noget nyt.

Men først er det tid til julehygge. Fortsat god jul.

IMG_9903.JPG
Porcelænsmalet juletallerken fra 1975. Porcelænsmaling var en stor ting i 70’erne! Denne her er lavet af “Kis” efter et julehjerte fra Familiejournalen i 1974.

header-jul-3

 

 

24. december: Glædelig jul

img_91612-1img_9101

Kære allesammen. Det faste team bag Karen K. bloggen vil gerne ønske jer en rigtig glædelig jul!

Det har været en travl december, og nu er vi lidt trætte efter at have spist risengrød. Men alle jeres besøg på bloggen gennem hele “forjuletiden” har gjort det til en fest at lave julekalender for jer.

Vi håber, I får nogle hyggelige juledage, og så skrives vi snart ved igen.

img_9163header jul 3.png

 

23. december: Julekrybber

Her dagen før dagen er det på sin plads at huske på, hvorfor vi fejrer jul. Nemlig pga. en barnefødsel i Betlehem for lidt mere end to tusind år siden.

1978.48.pan.b.jpg
Udsnit af Karen K. julepanorama fra 1978

Selv om traditionen med at sætte en julekrybbe op i juletiden egentlig er katolsk, har den nu vundet godt indpas herhjemme. Allerede i starten af 1900-tallet begyndte skikken med julekrybber at brede sig fra sydeuropa og til norderuopa. Til Danmark via Nordtyskland. I følge en artikel i Familiejournalen hjemførte Laura Aller (som var hustru til Carl Aller, Familiejournalens og Allerkoncernens grundlægger) selv krybbe-ark fra Tyskland. Og i 1921 blev den første julekrybbe til at samle bragt i Familiejournalen.

30588693114_b01ad4d7be_k
Julekrybbe fra Familiejournalen fra 1920’erne. Billederne tilhører Esben Rasmussen. Du finder dem ved at klikke her

Gennem årene bragte bladet mange forskellige udklipsark til jul: Kirker, landsbyhuse, nissestuer osv., indtil traditionen stoppede i 1940 med et modelark af den samme år indviede Grundtvigskirke i København. I 1960’erne blev tradition med samleark genoplivet, og her leverede Karen K. meget af materialet. Karen K.’s julekrybbe – og andre samleark til juletiden – skriver sig altså ind i en lang omend ikke ubrudt tradition for de fingernemme blandt Familiejournalens læsere.

IMG_9721.jpg
Der var også en julekrybbe i Familiejournalen i 1926.

Hvis man var fast abonnent på Familiejournalen fra 1968-1999 kan man i dag være indehaver af hele fire forskellige julekrybber tegnet af Karen Kjærsgaard. Hun leverede nemlig julekrybber, som læserne kunne klippe ud og samle i 1968, 1980, 1992 og 1999.

Figurerne i en rigtig julekrybbe er velkendte: Maria med Jesusbarnet, Josef, hyrderne, de hellige tre konger, engle og dyrene i stalden. Men faktisk er det lidt “ubibelsk” at lade hyrder og konger mødes i stalden julenat. Der er nemlig ingen tekst i Bibelen, der omtaler både hyrder og konger samtidigt. Hyrdernes besøg hører man om i Lukasevangeliet, men kongernes besøg kun omtales i Markusevangeliet. Nå, ja faktisk omtales de som “vise mænd fra Østerland” (der står ikke noget om at der var tre), og de var nok i virkeligheden zarathustriske præster og stjernetydere. Det er først langt senere, at der opstår en tradition om, at der er tale om tre konger, og i julekrybber og Betlehemsscener i billedkunsten er de næsten altid portræteret som konger med kroner på hovedet. Senere hen fik de også navnet Caspar, Melchior og Balthazar, og det blev tradition at der var en gammel konge, en ung konge og en sort konge. Denne tradition har Karen K.’s også fulgt i alle sine julekrybber i Familiejournalen.

1968

I Familiejournalens julehæfte fra 3. december 1968 kom de første dele til den første af i alt fire julekrybber, som Karen K. tegnede til bladet gennem årene.

img_9819
Julehæftet 1968 med den første dele til julekrybben. Kirken på forsiden er Horne Kirke på Fyn, som også kom til at være på forsiden af julehæftet i 1981. 

Arket med krybben, som skulle danne kulisse til hele opstillingen var trykt på karton. De følgende tre uger kom et ark med figurerne til julekrybben. De var trykt på siden inde i bladet men med hvis bagside, hvor der også var plads til samleinstruktioner.

img_9820
Samlearket fra 17. december 1968.

img_9822

img_9821
Samleinstruktionerne fra arkets bagside.
IMG_9814.jpg
Kongerne på vej til Betlehem.
img_9815
Josef med englekor.

Først på selveste juleaften (!) udkom bladet med det sidste klippeark til julekrybben. Så man skulle skynde sig efter af have været på arbejde d. 24., købe bladet på vejen hjem og gå i gang med saks og lim, mens julemaden simrede, hvis man skulle have hele julekrybben færdig til juleaften. Meget passende fik man først selve krybben og Jesusbarnet den 24. december.

img_9772
De sidste figruer til kyrbben samlet. 
img_9813
To velklædte hyrder og et får var også med på kilppearket fra 24. december 1968
img_9812
Julekrybbens to hovedpersoner med from okse og æsel og en helligåndsdue.

img_9811

Julekrybben fra 1968 er fin og farverig. Den er min personlige favorit blandt Karen K.’s julekrybber. Farverne og mønstrene på kjoler og kapper er detaljere og i 60’er-moderne flower power farver.

I 1992 skriver en af Familiejournalens skribenter, Ulrik Jensen om julekrybber: “Hjemme hos undertegnede er det ikke jul, hvis ikke Karen Kjærsgaards første Familie Journal-krybbe fra sidt i 60’erne er opstillet på sin faste, fremtrædende plads. Mange børn af generationen har indlemmet krybben i deres kære, ubrydelige juletraditioner – fortæller vores nu voksne datter. Hendes gamle klassekammerater har alle et personligt forhold til den krybbe…” (Familiejournalen nr. 50, 1992).

På dette billede med forslag til en en måde at dække julebord på fra 1974. Har figurerne fra julekrybben sneget sig ind i bordpynten – selv om de godt nok til dels er samlet forkert. Et fif er det at stikke grangrene ned i radiatoren, så de lunes op og udsender “en jule-fortættet duft” (Familiejournalen nr. 48, 1974).

img_9824-1

1980

I 1980 var der igen en julekrybbe fra Karen K. tegnebord til Familiejournalens læsere.

img_9827

Denne gang var man i lidt bedre tid end i 1968. Julekrybben blev bragt over tre uger i november – begyndende 3. november med et megaklippeark, med stald, dyr og englevinger.

img_9828

Til gengæld var det en væsentlig mere udfordrende opgave at samle krybben. Staldens vægge og tag var trykt på tyndt papir, som skulle have støtte ved at limes på en papkasse eller lignende, og der blev også lagt op til at stalden skulle udstyres med elektrisk lys.

Personligt var jeg så heldig, at en læser at bloggen tilbød mig, at jeg kunne købe en allerede samlet stald, som var limet på masonitplader og til overflød havde elektrisk lys. Stalden var også allerede befolket med æsler og får, så det var bare at lægger Jesus i krybben.

img_9751

Nogle af figurer var lidt slidt eller blevet væk siden 1980, så de blev fornyet. Josef skulle i Karen K.’s instruktion have en stav i hånden. Han fik et afkortet grillspyd.

img_9807

Sammenlignet med julekrybben fra 1968 er den fra 1980 mere afdæmpet i farverne. Det hele virker en smule “støvet” med bløde brune og blå nuancer.

img_9809

Hyrdene ser meget mellemøstlige ud.

img_9802img_9801

img_9803

img_9799img_9805img_9804img_9658

1992

I 90’erne bragte Familiejournalen hele to julekrybber af Karen K. Som noget nyt, var det nu blevet muligt at trykke udklipsark med både for- og bagside. Man skulle alt ikke længere klippe figurerne front og bag ud hver for sig og klæbe dem sammen. Det var også en udfordring, som krævede stor præcision, hvis det ikke skulle blive skævt.

I 90’erne blev Karen K.’s julepynt i Familiejournalen heller ikke længere trykt inde på siderne i bladet, men blev bragt på “løse” ark i kraftigt blankt papir, som sad midt i eller uden om bladet. Figurerne i krybben var små og buttede og nuttede, lige som de nisser og engle, som Karen K. havde tegnet til Familiejournalen de to foregående år.

1992-ark1-ark2-forside

På trods af det nye tiltag virker julekrybben fra 1992 som lidt af en “snydejulekrybbe”. Der er nemlig ikke nogen stald, som man kan samle. Figurerne er fine at hænge op i vinduet, men stalden må man selv samle og male af en papkasse. I bladet kunne man læse hvordan. img_9690img_9691

1999

Lige op til årtusindskiftet bragte Familiejournalen endnu engang en julekrybbe tegnet af Karen Kjærsgaard. Denne gang manglede der hverken stald eller dyr i stalden. Der var endog en dromedar med i scenariet. Måske grebet af milleniumfeber udråbte Familiejournalen selv julekrybben til “Århundredes julekrybbe”.

Igen var der tale om blankt papir med trykt på begge sider, så når først de forskellige dele var klippet ud, var det en smal sag at lime figurer og stald sammen.

15494087_10211619985205330_1019043777_n.jpg
Når man får serveret glögg og hjemmelavede romkugler, er det endnu sjovere at samle julekrybbe. 

Stilen i 1999-julekrybbe er en helt anden end i den fra 1992. Væk er den enkle “plakatstil” med store ensartede flader. I stedet er hver figur små fine akvareller, med skygger og et væld af detaljer i f.eks. planterne, fårenes uld, dromedarens manke og kongernes kåber.

img_9697

Selve stalden er vældig fint malet med et væld af detaljer på både yderside og inderside. Omkring stalden vokser citrontræer, oliven, aloe og andre eksotiske planter, som giver hele sceneriet en sommerlig og varm stemning.

img_9699img_9700

img_9704img_9701

Inde i stalden har katten fået øje på en stillits, som er fløjet ind gennem et af de store åbne vinduer.

Så er alle figurer klippede ud og klar til at befolke stalden.

img_9706
Julekrybbe backstage

Det er interessant at observere, hvordan Josef, Maria og englene i 1999 er blevet mere “hvide” sammenlignet med 1968. Julens hovedbegivenhed er på samme tid, noget der skete for meget længe siden et sted i mellemøsten, og noget som en meget lokalt og dansk.

img_9711
Han lagdes i et krybberum, Guds engle sang med fryd derom…

img_9714img_9712

img_9717
Josef tager imod nattens gæster.
img_9708
Hyrderne med fåreflokken
img_9709
Kongerne fra Østerland med dromedar.
img_9719
Julekrybben 1999

img_9720img_9715

Det var en præsentation af Karen Kjærsgaard julekrybber over 30 år. De har et meget forskelligt udtryk. Hvilken af krybberne er din favorit?

header-jul-3

22. december: Stenbukken

Så åbnes den 22. låge i bloggens julekalender. Her få dage før juleaften, hvor næsten alt handler om jul, jul og jul, fortsætter det astrologiske år uanfænget. Og vi har nu bevæget os ind i Stenbukkens tegn.

img_9565

Her ses Karen K. vignet for stjernetegnet stenbukken fra de små hæfter med årshoroskoper, som i mange år fulgte med Familiejournalen.

img_9564

Stenbukken i naturen er egentlig en art bjergged. Her ses et par andre geder, som Karen K. har tegnet.

img_95711975-50-ark4a

I morgen er der igen julestemning i Karen K. bloggens julekalender.

header-jul-3

21. december: I toppen af juletræet

Når juletræet skal pyntes til juleaften, sætter langt de fleste i dag en stjerne i toppen af træet. Som symbol på Betlehemsstjernen, der viste sig på himlen, da Jesus blev født, og ledte de tre vise mænd til den nyfødte konge.

9dbe6e8425f6dff11cf5c5cca1576fc5
Gammelt julekort med en engel i toppen af juletræet.

Det har dog ikke altid været en stjerne, som udsmykkede toppen af juletræet. Da skikken med at have et pyntet juletræ i stuen i begyndelsen af 1800-tallet nåede Danmark fra Tyskland, var det almindeligt at sætte en stor engel i toppen af træet. Englen symboliserede viste nok Christkind, som var en engel i barneskikkelse, der kom ved juletid. Christkind-traditionen var i sær udbredt i Sydtyskland og landene deromkring. Selv om Christkind nogen gange blive blandet lidt sammen Jesusbarnet, er det i virkeligheden en anden figur – ofte en pige i engleskikkelse – der uden af blive set af børnene deler gaver ud – ligesom sidenhen julemanden.

 

 

 

 

 

I H.C. Andersens eventyr “Grantræet” fra 1845 står der om juletræet: “og allerøverst oppe i toppen blev sat en stor stjerne af flitterguld; det var prægtigt, ganske mageløst prægtigt.” I 1861 omtaler H.C. Andersens eventyr “Tolv med Posten”  dog en anden toppynt: “den lille Engel af Vox, øverst oppe i Træet, ryster med Knittergulds-vingerne, flyver fra den grønne Top og kysser Smaaa og Store inde i Stuen, ja de fattige Børn med, som staae udenfor og synge Julesangen om Stjernen over betlehem.” I en barndomserindring af Marie Folmer (født i 1877), der som barn boede hos sine bedsteforældre på et husmandssted i Ungstrup syd for Viborg, fortælles om juletræet: “I Toppen sad en fin Engel. Mine Veninder havde aldrig set saa fin og skøn en Engel; den var rigtignok ogsaa købt i Viborg.” (fra Iørn Piø “Julen – før og nu”, 1989)   

I tidens løb, har der også været anden pynt i toppen af juletræet. I “Peters jul” (1870), som mange nok opfatter som “den rigtige gamle jul”, er det såmænd en stork, der sidder i toppen af juletræet. I starten af 1900-tallet brugte man også nogen gang spir af farver, skinnende glas. Man kunne også vælge at pryde toppen af juletræet med en stor nisse i papir. Det ses på gamle kartonark, som man kunne klippe ud og samle til en topnisse.

230080

bbd6-6363-4b5f-ae41-c15f093ce5e1

Bloggerens kæreste kom på den idé, at det kunne være hyggeligt med en nisse i toppen af juletræet, og at Karen K.’s store dekorationsnisser i karton (som du kan læse om ved at klikke her) ville være super-velegnede til formålet.

img_9834

Karen K.’s nisser har ikke bagsider, så jeg har scannet nissen, spejlvendt den i computeren og printet to nisser, som kan klippes ud og klæbes sammen. De skal stives af med lidt karton for ikke at blive for slatne.

Jeg fik lov til at låne et par juletræer i den lokale juletræsplantage til fotosession med topnisserne.

img_9848

Nissedrengen med ræven er også fin i toppen af træet.

img_9843

I det hele taget ser Karen K.’s nisser ud til at have det rigtig godt ude i skoven.

img_9849img_9847

Nu er der ingen undskyldning for ikke at have en nisse i toppen af træet næste år. Det er kulturhistorisk korrekt – og desuden ser det rigtig hyggeligt ud.

header-jul-3