Juletræstæppet

Med sit julepynt, sine uroer og sine filtklip forstod Karen K. i 1970’erne at holde Familiejournalens fingernemme læsere i gang. Over tre uger i november 1978 bragte bladet mønster til et herligt juletræstæppe tegnet af Karen K. Det er jo ikke til at stå for, og jeg tænkte, hvor svært kan det være. Familiejournalen lovede også, at det var så let, at børn kunne lave det.

karen-k-juletraestaeppe
Drømmen om det færdige juletræstæppe, model anno 1978. Billede fra Familiejournalen.

Lettere overmodig  – og efter at have sikret mig ekspertassistance fra min søster – kastede jeg mig ud i projektet. Første chok var prisen på filt, men heldigvis havde min søster en del filt i gemmerne.

Hessian, kantebånd og supplerende filt måtte dog indkøbes i Stof2000. Her gættede den hjælpsomme mandlige ekspedient hurtigt, at det var et juletræstæppe, der skulle købes ind til. “Såden et projekt gik jeg også i gang med engang,” sagde han. “Man da jeg var kommet halvvejs med at klippe ca. 100 nisser, gik jeg i stå!”

Karen k side 56.png

Således opmuntret gik vi i gang med projektet og klippede og klippede – først skabeloner i karton og så de mange smådele i filt med flisofix strøget på bagsiden. Der var sørme godt nok mange smådele helt ned til det indvendige af katteører og striber på nissepigens kjole og prikker på nissehuerne. Der var arbejde til hele familien.

img_5937
Sådan ser man ud, når man opdager, at man mangler at klippe 51 små snørklede grankviste!
thumb_img_5968_1024
Men flot bliver det!
thumb_img_5973_1024
Figurerne begynder at tage form.
thumb_IMG_5939_1024.jpg
Tid til første prøveoplægning af nissedelene.

thumb_img_5942_1024

thumb_IMG_5943_1024.jpg
Så mangler vi bare alt det andet!

Status på juletræstæppet:

17. november 2015: Juletræstæppet er påbegyndt.

27. november 2016 (!): Juletræstæppet er ikke færdiggjort.

Man kunne også nedjustere ambitionerne og lave et lille juleophæng i stedet for. Det er da også meget sødt….

1978.46.s58.jpg

Man kunne også snyde og bruge et købt engangs Karen K. juletræstæppe af papir….

IMG_6182.jpg

Nå, vi må se om tæppet bliver færdigt til juletræet i 2016!

Hvis du har fået mod på at lave dit eget juletræstæppe, kan du købe mønstret online her: Hoffmann Hobby. Karen K.’s navn bliver ikke nævnt nogen steder på siden, men mønstret er helt tydeligt hendes.

Rigtig god arbejdslyst!

P.S. Fra 1. december begynder den store julekalender her på bloggen med masser af Karen K. julestemning. Følg med fra på torsdag.

thumb_img_5944_1024

header-jul-3

Skytten

Så er det blevet d. 22. november, og vi er på vej ind i Skyttens tegn.

img_9276

Her ses Karen Kjærsgaard vignet til stjernetegnet skytten. Sammen med de elleve andre stjernetegnsvigneter prydede den Familiejournalens årshoroskoper fra 1973-1989.

img_9231

Det er egentlig en kentaur fra den græske mytologi, som har lagt navn til stjernetegnet. Kentauren bar bue og pil. Pga. af det danske navn “skytten” bliver stjernetegnet her til lands ikke altid gengivet som en kentaur, men blot som en bueskytte. F.eks. også her hos Karen Kjærsgaard.

På danske herregård var skytten ansvarlig for jagten på godset. Derfor får I lige et par jægerbilleder fra Karen K. Våbnet er dog opdateret til gevær.

img_6877-1

img_9287
Detalje fra postkort fra sidst i 50’erne eller starten af 60’erne.

I følge et gammelt interview i ugebladet Hendes Verden fra 1970, gik Karen Kjærsgaard også selv på jagt. På dette billede af familien Kjærsgaards stue fra 1965 ser man geværerne hænge på væggen, så Karen Kjærsgaard havde mere end et teoretisk kendskab til jagt.

skaermbillede-2016-11-14-kl-08-43-22
Foto: Thomas & Poul Pedersen. Fra tidsskriftet Arkitektur, 1965. 

Og så er Skytten faktisk Karen Kjærsgaards eget stjernetegn, så hun får lige flag og hurraråb med på vejen – samt et stort tak for alle dejlige billeder, hun har skabt.

IMG_9279.jpg
Detalje af Karen K. illustration til eventyret “Kejserens nye klæder”

Du kan se de andre stjernetegnstegninger ved at vælge “Stjernetegn” under kategorier ude på højre side i bloggen.

karenkblogheader

Mortens aften

I aften er det Mortens aften. I katolsk tid var d. 11. november helgendag for Skt. Morten (eller Martin, som han hedder nede i Europa). Selv om de fleste danskere ikke har været katolikker siden 1536, har skikken med at fejre Mortens aften overlevet.

Karen K gås 1965
Fra Karen K.’s billedlotteri.

Dagen er opkaldt efter Martin af Tour, som levede i 300-tallet. Han førte et meget helligt liv, og derfor udnævnte byens borgere ham til biskop. Det var han imidlertid ikke interesseret i at blive, så han flygtede og gemte sig i en gåsesti. Gæssene skræppede op og afslørede altså Martin, som blev fundet og indsat som biskop. Lige siden hadede han gæs, og det skulle være grunden til, at man spiser gæs på Mortens aften. Og det på trods af, at Skt. Martin i følge legenden selv døde efter at have grovædt gåselår!

Helt tilbage i middelalderen var Mortens aften en aften, hvor man havde sociale sammenkomster. Dronning Christines regnskabsmester skriver i 1505, at nogle skoledrenge (peblinge) får 8 skilling for at synge for dronningen på mortensaften. I Danmark kender man skikken med gåsesteg på Mortens aften i hvert fald tilbage til starten af 1600-tallet. Det var dog nok kun de rigeste, der kunne tillade sig sådan en luksus.

1978.47.s66.jpg
Fra Karen K. filtklip, 1978
1975-49-ark1b
Detalje af Karen K. julehjerte, 1975.
1982.50.ark3.ark4.jpg
Detalje af Karen K. juleremse, 1982.

KarenKblogheader

Decoupage med Karen K.

I slutningen af 1960’erne og starten af 1970’erne var møbler og genstande fra det gamle danske bondemiljø før år 1900 blevet trendy. Måske fordi Danmark i løbet af et par generationer fra gået fra at være et landbrugssamfund til et samfund hvor stadig flere boede i byerne og arbejdede inden for industri, service eller andre fag langt væk fra bondegårdene og markerne ude på landet.

Se f.eks. disse Biotex-reklamer fra 1970-71, hvor moderne kvinder får vasketips af kvinder i gamle danske egnsdragter:

thumb_img_6783_1024

img_6865

 

Karen K. var også inspireret af tidens interesse for den gamle bondekunst, de almuemalede møbler osv., og det kan bl.a. ses i de julekort med folkedragter og den julepynt hun lavede til Familiejournalen i den periode. I 1966 og 1967 kom der et stort ark med kræmmerhuse, hjerter og stjerner med almuetegninger. I følge Familiejournalen havde Karen K. fået den første inspiration til disse tegninger på Engelsholm Højskole uden for Vejle, som lå kun et par kilometer fra det sted, hvor Karen Kjærsgaard boede i 1960’erne.

14797554_10211124370055261_1975301294_n
Ark med julepynt fra 1967

Min kæreste fik den idé, at de gamle motiver, som egentlig ikke er spor julede, kunne bruges på en ny måde, nemlig til decoupage på glas. Nu hvor efteråret huserer uden for med mørke aftner og grå og våde dage, syntes vi, det var oplagt at lave nogle fyrfadsstager. Her kan du se, hvordan vi gjorde. Først tog vi en farvekopi af de gamle ark, for jeg nænnede ikke at ødelægge originalerne som er næsten 50 år gamle.

14740993_10211124364455121_1179351819_n

Vi klippede de ønskede motiver ud af arket. Til fyrfadsstagerne brugte vi nogle små glas, som vi havde fundet i en genbrugsbutik.

14804879_10211124370535273_256398544_n

Motiverne blev penslet på bagsiden med en limlak til glas.

14804923_10211124371095287_80790428_n

Motiverne blev sat forsigtigt på glasset, så de ikke bulede.

14800798_10211124371295292_1469959844_n

Derefter blev forsiden af motivet penslet med limlak. Vi penslede også lidt ud over motivets kant for at forsegle det. Men vi penslede ikke hele overfladen af glasset, fordi vi gerne ville beholde glassets oprindelige gennemskinnelighed.

14794029_10211124372015310_977219408_n

Vi lavede også en stage med stjerner. Her penslede vi hele overfladen, så glasset fik et frostet look.

14797486_10211124372335318_194036908_n

Mens stagerne stod til tørring i 24 timer, måtte vi lige afprøve at sætte et fyrfadslys i.

IMG_8911.JPG

Den følgende dag blev glassene “bagt” i en forvarmet ovn ved 160 grader i 40 minutter. I følge instruksen på lakken skulle dette gøre dem egnede til at komme i opvaskemaskinen. Det tvivler jeg nu lidt på, men lakken blev i hvert fald hærdet. Jeg var lidt nervøs for, om glassene ville springe, eller om papiret ville bryde i brand inde i ovenen, hvis det ikke var dækket tilstrækkeligt med limlak. Ingen af delene skete, men glassene skiftede farve fra blå til grønne!

Herunder ses det færdige resultat:

img_8965

img_8966

img_8970

Vi prøvede os også ad med en gammel mælkeflaske – også købt i en genbrugsbutik. Flasken blev dekoreret med malkepiger fra to gamle kræmmerhuse. Kræmmerhusenes hanke blev brugt som pyntebånd nederst på flasken.

img_8892img_8893img_8894img_8900img_8903img_8901

Det er da en lille smule hyggeligere end en mælkekarton, ikke?

Et kedeligt kaffeglas blev også gjort meget hyggeligere med en stor blomst:

14799014_1022623634513433_1277549460_n

Jeg håber, du også har fået lyst til at bruge Karen K.’s billeder på en ny måde. Og hvis du gør, mp du rigtigt gerne sende billeder til mig, så de kan blive vist her på bloggen. post@mikael-bjerregaard.dk

KarenKblogheader