Julehæfter

IMG_3664

Julen er slet ikke så uforanderlig, som vi nogen gange fristes til at tro. Nye juletraditioner kommer til, og andre traditioner glider ud i glemslen. I dette blogindlæg skal det handle om en (næsten) forsvundet juletradition, som havde sin storhedstid i 1900-tallet, nemlig julehæfter. Og der er selvfølgelig en forbindelse til Karen K. nederst i indlægget!

Hvad er julehæfter?

Med julehæfter mener jeg ikke særlige julenumre af kendte ugeblade som Familiejournalen og Hjemmet, der stadig i vores tid udsender et særligt julenummer i slutningen af november. Derimod tænker jeg på særlige hæfter – ofte i rigtigt flot udstyr med stort format, kraftigt papir, farvebilleder osv. som udkom én gang om året, nemlig op til jul. Indholdet var små noveller, digte, kulturhistoriske artikler, og ofte også opgavesider, ideer til julepynt, spil o.l.

Julehæfter i massevis

Fra min egen barndom husker jeg kun svagt min mormors “Ved julelampens skær” og en bunke med nogle meget gamle hæfter ved navn “Jul i Randers”, som blev lagt frem hos min morbror og tante i juletiden. Men på det seneste har jeg fundet ud af, at der i løbet af 1900-tallet blev udgivet et utal af sådanne julehæfter – nogle med større og nogle med mindre succes, nogle i få år og andre over en lang årrække.

Et af de ælste julehæfter var “Juleroser”, som udkom første gang i 1880’erne. Parallelt udkom “Børnene juleroser” (1884-1930), som selvfølgelig var henvendt til et yngre publikum. Prøv engang at se, hvor flot sådan et børneblad var i 1902 – helt i tidens skønvirkestil. Det har næppe været billigt, og jeg gætter på, at det hovedsageligt var det bedre borgerskabs børn i de større byer, som fik sådan et hæfte.

Samtidens berømte børnebogsillustrator Louis Moe havde tegnet:

IMG_3487IMG_3489

Og samtidig var der helt anonyme tegninger fra en meget ung Robert Storm Pedersen, på to sider i bladet under titlen “Olgas Stil, illustreret af hendes Broder “:

Der er ingen tvivl, om at det er Storm P., der er på spil her. Så bare denne betuttede ko:

IMG_3493

Blandt meget andet indeholdt bladet et automobilspil, et skyggeteater og reklamer rettet mod børn – det sidstnævnte er altså ikke en ny ting!

IMG_3494IMG_3495IMG_3496

I de følgende årtier skyllede det frem med julehæfter i Danmark. Forlag, handelstandsforeninger, organisationer, politiske partier og religiøse trossamfund var blandt udgiverne. Titler som Jul på Mors, Næstved jul, Jul i Kalundborg og Fynsk jul fandt sit publikum lokalt.

IMG_3705

Men andre julehæfter var landsdækkende. Titler var bl.a. Julestjernen (udgivet af Lohses forlag), Julesne (udgivet af A/S Danske hjem), Jul for alle (udgivet som suplement til ugebladet Hjemmet), Hjemstavnsjul (udgivet af hjemstavnsforeningerne), Folkets jul (udgivet af arbejderforlaget Tiden), Børnehavejul (udgivet af Landsforeningen Forebyggende Børneværn), Tyst jul  (Danske Døves Landsforbund) og Spejderjul (udgivet af de forskellige danske spejderkorps i fællesskab). Nogle gange var det kendte forfattere som Jeppe Aakjær, Thit Jensen, Selma Lagerlöf og Tove Ditlevsen, der leverede tekster. Andre gange kom teksterne fra de mere ukendte – men ikke mindre produktive – ugebladsnovelleforfattere. Kryds og tværser og vittighedsegninger føjedes til indholdet. Men grundstammen var stadig små noveller, som regel med lykkelig udgang. Fra år til år var julehæfterne i bund og grund meget ens, men når man kigger nærmere efter, er det helt tydeligt, at hæfterne afspejler præcis den tid, de udkom i, og ikke mindst hvem der var hæftets afsender.

Som f.eks. dette nummer af Hjemstavns jul fra 1943. Allerede forsiden signalerer dansk kultur og samhørighed, noget som fik forøget fokus under besættelsen.

IMG_3672

Bladet er fyldt med historier og billeder fra forskellige egne af landet, og på første opslag ses et for tiden velkendt symbol: Kong Christian X til hest i Københavns gader.

IMG_3687

Et af tidens berømte sangskriver-makkerpar, nemlig Sigfred Pedersen og Niels Clemmensen, leverede en ny fædrelandsang:

IMG_3674

(Fun fact: Faktisk var det sidste arbejde, som komponisten Niels Clemmensen lavede, melodien til en julesang, som blev bragt i hæftet Julesne i 1950)

Og selv reklamen med det hyggelige juletræ på hæftets bagside er faktisk også en påmindelse om besættelsestiden.

IMG_3673

Reklameteksten lyder nemlig:

Nu tændes Lys paa Julens Bud
til Fest for store og for smaa
men Straaaler maa ej slippe ud
og lyset holder PERGO paa
og pynter op i Stuen. 

Det er simpelthen en reklame for mørklægningsgardiner!

I 1945 kan julehæftet Jul for alle derimod indledes med digtet “Fredsjul” – besættelsestiden er forbi! Og inde i bladet fortæller fire deltagere i den danske frihedskæmpe dramatiske og gribende historier om julen 1944.

IMG_3688

(Fun facts: Digteren Poul Sørensen var forøvrigt ham, der også skrev bl.a. teksten til Solitudevej og Skibet skal sejle i nat. Og se lige på forsiden af hæftet hernedenunder. Det ser ud som om, nogen har fået denne lille figur formgivet af Ada Bonfils for keramikfabrikken P. Ipsens Enke i julegave):

Alt i alt var hæfter som Julesne og Jul for alle ret ufarlige og fokuserede mere på hygge og nisser end på noget videre religiøs eller politisk. Den del var der andre julehæfter, som tog sig grundigt af.

Hæftet Julestjernen, som udkom fra 1899-1988 blev udgivet af det indre missionske forlag Lohse, og her var det ikke overraskende den religiøse og åndelige side af julen, som fyldte mest i hæftet historier og artikler.

IMG_3779

(Se godt på dette nummer af Julestjernen fra 1959. Nogen har ganske uandægtigt udstyret Jomfru Maria med en tynd kuglepensmoustache!)

Ved siden af Indre Mission fandtes Luthersk Missionsselskab, som selvfølgelig også havde sit eget julehæfte, nemlig Juleneget som udkom fra 1923 til 2007. Fra 1939-1999 blev der parallelt hermed udgivet Børnenes juleneg, altså et børnejulehæfte. Her ses julehæftet fra 1979:

IMG_3668

Indeholdet i Børnenes juleneg 1979 er hovedsageligt noveller med børn, som diskuterer religiøse spørgsmål med sine forældre – og der er næsten udelukkende tale om tekster, som er oversat fra norsk. Der er også en opgaveside:

IMG_3678

Jule-rebusen med hilsen fra B.S. Ingemann kan jeg klare. Men den nederste opgave på siden kræver det en mere bibelstærk person end mig at løse. Faktisk har jeg stadig ikke forstået, hvad opgaven går ud på.

Helt og aldeles fri for religiøst indhold var til gengæld julehæftet Folkets jul, som blev udgivet af Arbejderfolaget og senere forlaget Tiden. Der er med andre ord tale om et kommunistisk skrift. Så det kan ikke undre ,at hverken Jesus eller Chr. X fik plads i hæftet. Det udkom fra 1936-1989, med enkelt ophold bl.a. under besættelsen. For at sige det mildt ,så er det ikke søde nisser og hyggelig julestemning, der præger hæftets indhold. Se bare forsiden fra 1946: Koldt og ækelt snesjap og grå ansigter.

IMG_3680

Inde i bladet kan man læse om bl.a. den bulgarske kommunist Georgi Dimitroff, Raketbomber og raketaffyringer samt om Ejendomsretten i Sovjetunionen.

Novellerne handler især om mennesker, som på forskellig vis undertrykkes eller ødelægges af det kapitalistiske samfund.

Hele bladets politiske holdning opsummeres i denne lille tegneserie:

IMG_3683

I 1962 er bladets forside blevet mere julehyggelig, men indeholdet er stadig dystert grænsende til det dystopiske. Glædelig jul:

IMG_3684IMG_3685IMG_3686

Så er der altså mere ægte julehygge i julehæftet Børnehavejul, som blev solgt i børneinstitutioner – udbyttet gik til køb af “legerigtigt legetøj”. Her er der er ægte nissejul, og hverken Jesus eller Stalin fylder ret meget. Det gør derimod tegninger af skønne kvinder som Thora Lund, Dorte, Eva-Marie og Anna-Maija Usma.

IMG_3669

Nogle af de samme tegnere lagde også pen til julehæftet Spejderjul, som f.eks. denne forside af Thora Lund:

Skærmbillede 2019-11-29 kl. 22.13.49.png

Og hvorfor nu denne lange historie om julehæfter her på Karen K. bloggen? Fordi Karen K. selvfølgelig også har leveret tegninger til julehæfter. Jeg kender i hvert fald til to eksempler, som sjovt nok begge er fra 1979.

IMG_3667

Det luthersk missonske julehæfte Børnenes Juleneg har et omslag tegnet af Karen K. Motivet er englenes forkyndelse af julebudskabet til hyrderne på marken.

Billedet er et udsnit af Karen Kjærsgaards større maleri, som året før, altså i 1978, var blevet bragt som julepanorama i Familiejournalen. 1978

Som man kan se, er det oprindelige billede blevet udvidet med et øde landskab omkring Betlehem, for også at kunne dække bagsiden af “Børnenes juleneg”.

Skærmbillede 2019-11-29 kl. 22.26.02.png

Til Spejderjul 1979, leverede Karen K. ikke forsideillustrationen, den stod Sigrun Kapsberger for. Men inde i bladet har Karen Kjærsgaard illustreret Gurli Vibe Jensens tekst “Overraskelser”, med en sommerlig tegning af to snegle:

Skærmbillede 2019-11-29 kl. 22.26.25.png

Du kan selv læse historien online ved at klikke her. Den står på side 4-5 i bladet.

Nu er spørgmålet om Karen Kjærsgaard mon har leveret illustrationer til andre julehæfter i tidens løb? Der er i hvert fald nok af julehæfter at lede i! Skikken med at udgive julehæfter døde langsomt ud fra 1980’erne. Kun få julehæfter overlevede årtusindskiftet. Jeg ved at Ved julelampens skær stadig udkommer her i 2019, og der er sikkert flere, men ikke mange.

Sådan kommer og går traditioner, selv i vores kære, gamle, evigt uforanderlige jul.

header-jul-3.png

Julekalender på 45 omdrejninger

Karen Kjærsgaard har gennem tiden tegnet flere julekalendere. Som f.eks. dette fine 3D juletræ med kalenderlåge udgivet af forlaget L. Levison Junr.

Julekalender træ

Eller denne lågekalender, som er trykt i Danmark, men udgivet af det amerikanske firma Caspari med henblik på salg på det amerikanske marked:

Caspari julekalender

Julekalenderen, eller adventskalenderen, som den kaldes på engelsk har titlen “Holy Night” (Hellige nat / Julenat), men kendere af Karen Kjærsgaards værk ville også kunne genkende julekalenderen som et udsnit af det maleri, som udgjorde Familiejournalens julepanorama i 1978.

1978

Du kan læse mere om fine kalendere af Karen K. på tidligere blogindlæg. Nemlig her: Julekalender og her: En engels julekalender.

 

EN HELT SÆRLIG JULEKALENDER

Men nu skal det handle om en helt særlig julekalender. I anledning af den tilstundende højtid, har Karen K.-bloggens stab ophøjet sig selv til et Karen K.-forskningscenter med en (ulønnet) forskningsleder og hele to (ufrivilligt ulønnede) assistenter, for at kunne dykke dybere ned i historien bag en julekalender, som Karen K.-forskningscentret i det seneste stykke tid har arbejdet med at udrede. Kalenderen er ikke signeret, men efter en grundig undersøgelse, mener vi at kunne fastslå, at Karen K. er kunstneren bag denne usædvanlige julekalender:

IMG_3296IMG_3297

Som man kan se på billederne, er julekalenderen udformet som en flexi vinyl singleplade, der skal afspilles på 45 omdrejninger. Omkring selve pladen med den indspillede musik, sidder en papring, hvor julekalenderens låger er placeret. I uåbnet tilstand viser kalenderen 24 børn, som med  hinanden i hænderne danser om det juletræ, som er trykt på selve vinylpladen. Juletræet er tegnet i et usædvanligt fugleperspektiv, så topstjernen midt på pladen og julelysene for enden af træets grene ses oppe fra. Pladen måler 25 cm i diameter. Fra bagsiden ligner den blot en skive karton med hul i midten.

IMG_3309

Som det også ses på billedet her ovenover har forskningscentrets eksemplar af kalenderen fået åbnet næsten alle lågerne, men det er lykkedes at finde et billede af kalenderen i (næsten) uåbnet tilstand.

Plade julekalender
Billedet er lånt fra DJFOOD.ORG

ER DET EN KAREN K.?

At kunne se kalenderen, som den oprindeligt har set ud, er en god hjælp, når man skal prøve at finde ud af, hvem der er kunstneren bag den usignerede julekalender. Jeg synes børnenes frisurer, ansigter, prikkede kjoler, knæbukser og seler, hvide strømper og små spidse sko har store ligheder med børnenes på denne zoo-plakat, som er signeret Karen K.

img_8548

Skærmbillede 2019-11-17 kl. 20.24.59.png

Kigger man på billederne, som gemmer sig bag kalenderens låger, er der også små hints, der tyder på, at Karen K. er kunstneren. Bag 1. decembers låge, gemmer sig et lille hus i sneeen med et grantræ foran. Sneen på grantræet ligger i nogle store karakteritiske (og egentlig ikke særligt elegante) puder, som man set det på flere af Karen K. tidlige julekort.

IMG_3303

Karen K. julekort
Julekort, som tilhører Karen Kjærsgaards familie. Billedet er lånt fra Per Sørensens hjemmeside http://www.piaper.dk

 

Bag låge nummer 7 og 19 gemmer der sig nogle små mus, som også har meget lighed med musene på nogle af Karen K.’s ældre tegninger. F.eks. musene på dette julekort:

Karen K. julekort med mus

Når man desuden kan konstatere, at julekalenderpladen er “Made in Denmark” og udgivet af L. Levison Jr., det københavnske firma, som Karen K. i 50’erne og 60’erne blandt andet tegnede adskillige serier af julekort for, mener forskningschefen på Karen K.-forskningscentret med stor sikkerhed at kunne fastslå, at den finurlige julekalender er en ægte Karen K. på trods af manglende signatur.

 

PÅ MUSEUM

Efter således at have konstateret julekalenderens kunstneriske ophav, er det oplagt at undersøge, hvad der ellers kan findes ud af om julekalenderens historie. Og et godt sted at søge viden om historie er landets museer. Derfor tog forskningscentret samlede stab på field trip til museet Tidens Samling i Odense, da vi havde hørt troværdige rygter om, at der på museet befandt sig netop sådan en julekalender. (Tak til kusine Mette for tip!). På Tidens Samling kan man få indblik i tøj, møbler og nips og dims fra hele det 20. århundrede. Og man må røre ved det hele! I november/december er der pyntet op til jul i de ti stuer på museet, som repræsenterer hvert et årti.

IMG_3282
Den julepyntede 1950’er-stue på Tidens Samling.
IMG_3277
Forskningscentrets to dedikerede forskningsassistenter er ved at undersøge indholdet af en teaktræsskænk i 1960’er-stuen.

I jagten på Karen K.-julekalenderen fik forskningscentrets første og anden forskningsassistent øje på flere Karen K. designs, som gemte sig rundt omkring i museet. Bl.a. et julekort og en broderet klokkestreng:

IMG_3273IMG_3275

Og til sidst fandt vi, hvad vi ledte efter. I interiøret fra et trendy pigeværelse fra 1960’erne lå julekalenderen på en stol.

IMG_3280

Museets eksemplar af julekalenderen havde fået åbnet 14 låger.

IMG_3279

HVOR GAMMEL ER DEN?

Det ser ud til, at Tidens Samling mener, at julekalenderen er fra 1960’erne. Og det er nok heller ikke helt galt. Men at dømme ud fra tegnestilen sammenlignet med andre tegninger af Karen K., er vi nok helt i starten af 1960’erne eller endda i slutningen af 1950’erne.

Kan vi komme det nærmere? Karen Kjærsgaard begyndte at tegne for firmaet Levison i 1953, hvor hun fik et sommerferiejob, og fra 1957 var hun tilknyttet Levison som freelancer. Pladen, som udgør midten af julekalenderen, skal afspilles på 45 omdrejninger i minuttet. Den allerførste vinylplade på 45 omdrejninger blev udgivet i USA i 1949, og det gik et stykke tid inden de blev almindelige i Danmark. Først i 1958 blev den sidste lakplade, som skulle afspilles på 78 omdrejninger udgivet herhjemme.

Den videre forskning i databasen Museernes Samlinger har afsløret, at museet Den Gamle By også ejer et eksemplar af julekalenderpladen,  som er indsamlet i forbindelse med en undersøgelse af danske julekalendere fra ca. 1930 og frem. Museet daterer julekalenderen til at være fremstillet ca. 1958-59, og kan desuden fortælle lidt om tilvirkningsprocessen. Sangen på pladen blev sunget af et unavngivet københavnsk børnekor og indspillet i København. Råbåndet blev derefter bragt til Holland, hvor musikselskabet Philips foretog selve indspilningen til pladen.

Karen K Højt fra træets grønne top
Den Gamle Bys eksemplar af julekalenderen.

MUSIKKEN

Men hov, der er da en lille forskel på julekalenderen i Den Gamle By og julekalenderen i Karen K.-forskningscentrets samling. Har du opdaget den?

Forskningscentrets eksemplar af julepladekalenderen indeholder julesangen “Glade jul, dejlige jul”. Den Gamle Bys eksemplar har derimod julesangen “Højt fra træets grønne top” – selv om de har samme serienummer (No. 3242).

Hør pladen her:

Måske kunne børnekoret være Gunnar Nyborg-Jensens syngende drenge og piger, som var et populært børnekor i 1950’erne, men det er bare et gæt.

EN LILLE JULEKALENDER I DEN STORE VERDEN

Som man kan høre på indspilningen er der først et instrumentalt vers og derefter et vers, som nynnes uden ord af et børnekor. På selve vinylpladen er titlen på sangen “Glade jul” desuden gengivet på fem sprog (engelsk, tysk, dansk, italiensk og fransk). Den oprindeligt østrigske julesang “Stille Nacht” er jo oversat til stort set alle sprog og er kendt hele verden over. Den ordløse indspilning af sangen og de mange titler, som er trykt på pladen, tyder på, at julekalenderen har været tænkt til eksport. Melodien kunne genkendes overalt i den vestlige verden og signalere jul for alle som hørte pladen. Og en masse søgninger på internettet viser da også, at julekalenderen er nået vidt omkring og har fascineret flere moderne bloggere.

DJFOOD

På den britiske musikblog djfood.org kan man f.eks. læse, at et eksemplar af julekalenderen i 2016 blev fundet i en genbrugsbutik i Sydlondon for 50 pences.

Skærmbillede 2019-11-18 kl. 18.02.10.png

I Belgien har Thelma på hjemmesiden Merry The Christmas Collection lavet en overfantastisk illustreret gennemgang af antikke, vintage og retro julekalender fra mange lande, som det er helt overvældende at dykke ned i. Og der er også blevet plads til Karen K. særprægede julekalender! Find den som nr. A221 på hjemmesiden.

Skærmbillede 2019-11-18 kl. 18.00.09.png

Og endelig er julekalenderen også nået helt til USA, nærmere bestemt New Jersey, hvor den har fundet plads i samlingen på Cotsen Children’s Library på Princeton University. Cotsen Children’s Library er en videnskabelig samling af børnelitteratur, børnekunst og pædagogisk legetøj helt tilbage fra middelalderen. Den lille danske julekalender har nr. 6488 i samlingen og er omtalt nærmere på et indlæg fra 2017 på samlingens blog. Blogindlægget handler om interaktive julekalendere, og den finurlige julekalenderplade sammenlignes både med 1800-tallets phenakistoskoper (drejelige papirskiver med billeder, som synes at bevæge sig, når skiven drejer rundt) og det 21. århundredes GIFs (små videosekvenser, som kører i loop).

Jeg er også ret sikker på, at det netop har været tanken med julekalenderen, at de 24 børn dansede rundt om juletræet, når man afspillede pladen på sin pladespiller. Men 45 omdrejninger i minuttet er alligevel en hel del, så børnene danser altså umådelig stærkt!

Hvis du ikke har tendens til svimmelhed kan du se her, hvordan det ser ud når pladen kører rundt i en lille video, som jeg har lagt på youtube.

Skærmbillede 2019-11-18 kl. 18.07.45.png

HØJT FRA TRÆETS GRØNNE TOP?

Og hvad så med den udgave af julekalenderen, som har Højt fra træets grønne top som sit lydspor? Ja, den må jo være tænkt udelukkende til det danske marked. For det er kun i Danmark, at den gamle juleklassiker med Emil Hornemans melodi til Peter Fabers tekst fra 1848 vækker julestemning, som indbegrebet af den gode gamle jul.

Skærmbillede 2018-11-11 kl. 16.01.50

 

 

 

 

 

 

Gør det selv: Karen K. julelamper

I perioden fra 1976-1998 fulgte der næsten hvert år et stort julepanorama tegnet af Karen K. med Familiejournalens julehæfte., som udkom sidst i november. Du kan se en kavalkade over alle panoramerne her.

De flotte panorama-billeder, som var fulde af nisser og julestemning kunne klippes ud til julekort og kunne også – foreslog Familiejournalen – anvendes som baggrund for en pakkekalender.

IMG_8971

Skærmbillede 2019-10-31 kl. 19.35.33
Retrolampe med motiv og roterende lys.

Ugebladet opfordrede læserne til at skrive ind, hvis man fandt andre anvendelsesmuligheder for julepanoramaerne. Og her kommer så Karen K.-bloggen forslag med minimum 21 års forsinkelse. Læs videre og find en enkelt og gennemillustreret gør-det-selv guide til en fin Karen K. julelampe.

Det er Karens K-bloggens forskningassistent, der har udtænkt designet af denne Karen K. julelampe. Inspirationen er bl.a. hentet fra 60’er-70’erne roterende cylindriske lamper.

 

 

Det skal du bruge:

IMG_2650

  • Et Karen K. julepanorama
  • En glat cylindrisk glasvase af en vis størrelse, omkreds 25 cm eller mere og højde 20 cm eller mere. Findes billigt i genbrugsbutikker.
  • Målebånd
  • Lineal
  • Blyant
  • Hvidt papir
  • Saks
  • Tape (og evt limstift)IMG_2647

Start med at måle vasen omkreds og læg omtrent 1 cm til.

IMG_2648

Udvælg det bedste motiv på julepanoramaet med samme længde som vasens omkreds.

IMG_2651

Afmærk motivet i den valgt bredde med blyant og lineal.

IMG_2652

Klip motivet ud efter dine tegnede streger. (NB: Det er ikke for sarte sjæle at klippe i sådan et flot gammelt motiv!)

IMG_2653

Sæt et stykke hvidt papir på bagsiden af dit udklippede motiv med tape eller limstift, så man ikke kan se postkortprintet på bagsiden, når man ser ned i den færdige lampe.

IMG_2655

Rul motivet stramt om vasen og fastgør det på bagsiden med tape. Som det ses på billedet, kan man godt ryste lidt på hånden her! Det gør ikke noget, at motivet er højere end glasvasen.

IMG_2656

Den færdige lampe!

IMG_2658

To lamper i forskellig størrelse.

IMG_2674

De færdige lamper med lys i. Her er brugt stearinlys, men man kan også lægge en elektrisk lyskæde ned i vaserne.

IMG_2677IMG_2676IMG_2675

Lamperne fungerer fint som hyggelamper i den mørke juletid.

IMG_2678

God fornøjelse med at lave dine egne lamper.

Skærmbillede 2018-11-11 kl. 16.01.50

 

Halloween og Thanksgiving

Igennem det meste af sin lange karriere leverede Karen Kjærsgaard designs til det amerikanske firma Caspari. Firmaet, der findes endnu, laver bl.a. kort, bordkort, servietter og engangsservice til alle tænkelige højtider: jul, påske, fødselsdage, mors dag halloween osv.

Halloween, der falder d. 31. oktober, har i løbet af de seneste år vundet fodfæste herhjemme, og overalt kan man se græskarhoveder, spøgelseskager, hekse og skeletter, og man kan høre uhyggelige fortællinger eller komme på “ghost walks”. Det kan faktisk ikke blive uhyggeligt og bloddryppende nok! Karen Kjærsgaard har også leveret Halloween design til Caspari, som bl.a. er blevet brugt på servietter og paptallerkner.

Sådan rigtigt uhyggeligt er det dog ikke.

Halloween

Halloween2
Bag på tallerknernes indpakning har man meget prisværdigt gjort opmærksom på, at det er Karen Fjord Kjærsgaard, der står for designet.

I det hele taget er det svært at finde noget rigtig uhyggeligt i Karen K’s tegnede univers. Selv heksene er ret elskelige, som f.eks. denne Sankt Hans Heks:

FullSizeRender-4

I et interview med Karen Kjærsgaards søn, Jakob, som Familiejournalen bragte sidste år, fortalte han, at han mor ønskede, at alle væsner i hendes tegninger skulle være glade. Jakob konfronterede sin mor med det lidt absurde i dette, da hun havde lavet en kollega med en dreng, der havde fanget en fisk. For selv den fisk, der var trukket på land så glad ud. Men Karen insisterede på de glade ansigter, og det er jo egentlig en sympatisk tankegang.

Her er det billede, som Jakobs historie refererer til. Det blev bragt som forside på Familiejournalen i 1972:

Jeg har måtte lede længe efter uhyggelige elementer i Karen K.’s tegninger, som kan passe til Halloween. Men i dukketeateret til Fyrtøjet var der lidt at finde.

I det hule træ, som soldaten kravler ned i, bor der ugler og ravne.

Og i de mørke rum under træet, hvor de tre store hunde lurer, kan man skimte mængder af flagermus og spindelvæv i de dunkle kroge.

IMG_2504IMG_2505IMG_2506

En anden amerikansk højtid, som falder mellem Halloween og jul, er Thanksgiving, men denne højtid har ikke vundet indpas herhjemme. Dagen fejres den fjerde torsdag i november. Det er egentlig en høstfest, hvor man takker for årets afgrøde, og hovedebegivenheden er et storslået måltid med familie og venner. Den traditionelle menu er kalkun og græskartærte. Både kalkun og græskar var fødevarer, som europæerne først stiftede bekendskab med, da de kom til den nye verden – Amerika.

Karen Kjærsgaard har også lavet et Thanksgiving design til det amerikanske firma. Motivet kaldes “Harvest Farm”:

Karen K turkey

Og græskarret til Thankgiving-menuen, har hun også illustreret:

IMG_4217

Her på matriklen nøjes vi med lidt meget diskret Halloween-pynt:

IMG_2509

Efteråret pynter sig egentlig så fint selv:

nl6472
Serviet-design af Karen Fjord Kjærsgaard: Gyldne kastanjer.

karenkblogheader

 

Puslespilstid

Så kom efteråret. Søndagen er grå og regnfuld. Høsten er i hus. I kirkerne har der været holdt høstgudstjeneste, de røde æbler løsner let fra træets trætte kviste, og der er sagt farvel til sommeren.

IMG_2016

Karen K. tegnede i 1950’erne en serie postkort, der illustrerede årets gang i Skandinavien i “gamle dage”. Kortet her leder tankerne hen på den gamle danske sang “Marken er mejet”, som har en tekst, der oprindelige var skrevet af Adolph Recke engang før 1867, men som den digtende bonde Mads Hansen omdigtede og gjorde lidt mere jordnær i 1868.

Marken er mejet, og høet er høstet,
kornet er i laderne, og høet står i hæs.
Frugten er plukket, og træet er rystet,
og nu går det hjemad med det allersidste læs.
Rev vi marken let,
det er gammel ret,
fuglen og den fattige skal også være mæt.

Og efter høstarbejdet følger så høstgildet:

Loen vi pynter med blomster og blade,
vi har georginer og bonderoser nok.
Børnene danser allerede så glade,
alle vore piger står ventende i flok.
Bind så korn i krans,
hurra, her til lands
sluttes altid høsten med et gilde og en dans.

Sådan et høstgilde har Karen K. også tegnet på et af sine postkort, så man skulle næsten tro, at det er de to vers fra den gamle høstsang, der har inspireret hende.

2019011407234_0001.jpg

Jeg har ikke høstet nogen mark (men har dog plukket æbler fra træet), og jeg har heller ikke været til høstgilde. Til gengæld synes jeg, at september er perfekt til at begynde på indendørs hygge, når regnen siler ned, og det bliver tidligt mørkt om aftenen.

Jeg har tit tænkt på, at mange af Karen K.’s detaljerede tegninger kunne være blevet perfekte puslespil. Derfor besluttede jeg mig for at få lavet mit eget. Og jeg valgte motivet med høstgildet.

Motivet fra postkortet sendte jeg ind til et af de firmaer, som har specialiseret sig af at trykke billeder af dine børn og kæledyr i fotobøger, kalendere, på krus og t-shirt – eller på at lave din bedstemor som puslespil. Og resultatet blev et fint lille Karen K. høstpuslespil med 266 brikker.

IMG_2005IMG_2008

Så var det jo bare at gå i gang. Det vigtigste først, signaturen:

IMG_2006

Og så i gang med at samle kanten:IMG_2007

Der er en dejlig ro i at lægge puslespil, og man kommer til at se meget nærmere på alle de mange farver og detaljer i Karen Kjærsgaard oprindelige tegning.

Da de letteste dele af puslespillet var samlet, var det tid til en kop te og en hjemmebagt rosinbolle, inden den sværeste del af puslespillet skulle lægges.

IMG_2012

Færdig!

IMG_2014

På billedet er netop de geoginer (dahlier) og bonderoser (stokroser), som man synger om i “Marken er mejet”.

Geoginerne stråler også i haven lige nu og viser al deres sidste farvepragt, inden frosten kommer.

71491002_434451737177823_6135905306879721472_n

71958788_716415095492877_2846712574420975616_n

Og hjertetræet var det første af havens træer til at overgive sig til efterårsfarverne:

71525581_403810526984305_1602203215804235776_n

Jeg håber, I får et dejligt efterår. Måske med puslespilstid og drømme om næste sommer:

IMG_2018.JPG

karenkblogheader

 

 

Stjernetegn

Det er på de mest overraskende steder og på de mest finurlige steder, man kan finde spor efter Karen Kjærsgaards tegninger. For nyligt var hele staben fra Karen K. forskningscentret, som står bag denne blog, på tur til det sydfynske. (Hele staben består af forskningscenterlederen og forskningsassistenten). Inden en frokostaftale i forskningsassistenten barndomshjem blev det tid til et besøg i Røde Kors Butikken i Faaborg. Som så i så mange andre byer er Røde Kors butikken i Faaborg rykket ind på gågaden, hvor der tidligere lå banker og pladebutikker.
Nederst på en hylde i butikken stod stabler af noget, som genbrugsbutikkerne har svært ved at sælge for selv 5-10 kr. Nemlig platter! Der var morsdagsplatter, juleplatter, jubilæumsplatter, dansk-skaansk jul-platter og Olympiaden i München 1972-platter. Og her imellem var der så en bunke med hjemmelavede platter med stjernetegn. Og forlægget for platterne er såmænd tegnet af Karen K. (Forskningsassistentens umiddelbare reaktion på fundet af platterne var: De kommer IKKE op at hænge. Men købt blev de i hvert fald).

thumb_IMG_9427_1024

De nyindkøbte platter

I 1973 bragte Familiejournalen for første gang et årshoroskop, hvor Karen K. havde tegnet de tolv stjernetegnsvignetter. Disse stjernetegn blev brugt i Familiejournalens årshoroskoper (og feriehoroskoper) de næste 15 år.

Her ses et par af hæfter og Karen K. illustrationer:

FullSizeRender-26

Allerede i 1974 fik en kvinde ved navn Edith, som gik til porcelænsmaling, ideen til at lave platter (eller smørebrikker) med Karen Kjærsgaard stjernetegnsmotiver. Over på en hvid keramikbrik – produceret i England og med en diameter på 15,5 cm – kalkerede Edith stjernetegnet Fiskene ved hjælp at sortsværtet kalkérpapir. Hun borede også hul i keramikskiven, så den kunne hænges op på væggen. Og så signerede hun den naturligvis på bagsiden.

Måske lavede Edith mange stjernetegnsplatter. Måske alle tolv. Måske lavede hun en smørebrik med stjernetegn til sine børn og børnebørn, som de kunne bruge når de kom til frokost. I 1975 lavede Edith i hvert fald brikker med: Tyren, Tvillingerne, Skytten, Vægten, Skorpionen og endnu én med Fiskene. Farverne lå ofte tæt op ad Karen K.’s originaler. Gad vide, hvem Edith var?

Ediths gengivelser af Karen K.’s tegninger:

Måske lavede Edith mange stjernetegnsplatter. Måske alle tolv. Måske lavede hun en smørebrik med stjernetegn til sine børn og børnebørn, som de kunne bruge når de kom til frokost. I 1975 lavede Edith i hvert fald brikker med: Tyren, Tvillingerne, Skytten, Vægten, Skorpionen og endnu én med Fiskene. Farverne lå ofte tæt op ad Karen K.’s originaler. Gad vide, hvem Edith var?

IMG_1556IMG_1557IMG_1555

Edith have i hvert fald en hobby, som var meget populær i 1970’erne. Her er et billede fra netop den tid – fra Kjeldbjerg aftenskole, hvor der afholdes porcelænsmalingsudstilling.

Skærmbillede 2019-03-13 kl. 19.40.59.png

Foto fra Skive Folkeblad

Måske er Edith’s stjernetegnsplatter også blevet udstillet sådan engang. Motivet var ret trendy, for det med horoskoper i ugeblade var forholdsvist nyt i 1974. Det var føst i løbet af 1960’erne at ugebladene begyndte at bringe de små forudsigelser om læsernes kommende uge. Nå, ja og så var 1970’erne og det årti, hvor der udkomme en hel række såkaldte “Stjernetegnsfilm”, men det er en ganske anden historie…

Idéen med platter prydet med stjernetegn var dog ikke ny. Allerede omkring år 1900 producerede fajancefabrikken Aluminia en serie:

aluminia

Stjernetegnsplatter fra Aluminia ca. 1903. Foto fra Laurtiz.dk

Hvis du vil læse mere om Karen K.’s stjernetegn og finde dit eget, kan du finde tidligere blogindlæg om alle 12 ved at klikke her.

Skal du have en platte med dit stjernetegn på væggen? 😉

karenkblogheader

God påske – Den grimme påskeælling

Jeg vil gerne ønske alle læsere af bloggen en rigtig god påske med dette postkort af Karen K.

IMG_0041

Ja, det er jo egentlig ikke et påskebillede. Det er Karen Kjærsgaards illustration til H.C. Andersens eventyr om den grimme ælling. Kortet stammer fra en serie på 12 eventyrkort, som hun tegnede sidst i 1950’erne. Du kan læse mere om Karen K.’s H.C. Andersen-illustrationer her.

Jeg synes alligevel ,at motivet fra den hønsegård, hvor den grimme ælling får en hårdhændet start på tilværelsen, udgør et fint påskemotiv. Så inspireret af kunstquizzen på DR2 besluttede jeg mig for at genskabe Karen K.s motiv – i påskestil. Uden Adrian Hughes, men med forhåndenværende påskepynt.

IMG_0040

Hvis du har lyst til at se mange flere Karen K. påskebilleder, kan du kigge på påskeindlæggene fra min blog de seneste tre år. De bugner med kylling, æg, forårsblomster og kaniner, som man bliver i godt humør af. Jeg har samlet nogle af de mest populære herunder.

IMG_5303

Her kan du læse om påsken 2018, hvor der lå sne langfredag.

IMG_5199

Her kan du læse om en superflot påskegave jeg fik af en læser af bloggen.

påske

Her er en påskehilsen med mange fine påskebilleder.

IMG_0621

Her kan du læse om påskekort.

IMG_3180 (1)

Og her er nogle af mine egne yndlingspåskebilleder.

Karen K påskbonad høns 5

Til svenskernes påske har Karen K. også været storleverandør af stemning.

IMG_7414

Og så var der, dengang jeg klippede Karen K. påskehøns i karton.

IMG_7357

Her kan du læse om påskeengle

IMG_0542

Eller hvad med påskehaner?

245688697_7bdf8eeb-c428-486a-b3ed-a7dfbb024c43

Her er en lærerigt indlæg om en falsk påskeheks.

IMG_6861

Og her et lille hyggeligt indlæg om anemoner, som blomstrer lige nu.

God læselyst og hav en rigtig god påske.

IMG_3201 (1)karenkblogheader