Stjernetegn

Det er på de mest overraskende steder og på de mest finurlige steder, man kan finde spor efter Karen Kjærsgaards tegninger. For nyligt var hele staben fra Karen K. forskningscentret, som står bag denne blog, på tur til det sydfynske. (Hele staben består af forskningscenterlederen og forskningsassistenten). Inden en frokostaftale i forskningsassistenten barndomshjem blev det tid til et besøg i Røde Kors Butikken i Faaborg. Som så i så mange andre byer er Røde Kors butikken i Faaborg rykket ind på gågaden, hvor der tidligere lå banker og pladebutikker.
Nederst på en hylde i butikken stod stabler af noget, som genbrugsbutikkerne har svært ved at sælge for selv 5-10 kr. Nemlig platter! Der var morsdagsplatter, juleplatter, jubilæumsplatter, dansk-skaansk jul-platter og Olympiaden i München 1972-platter. Og her imellem var der så en bunke med hjemmelavede platter med stjernetegn. Og forlægget for platterne er såmænd tegnet af Karen K. (Forskningsassistentens umiddelbare reaktion på fundet af platterne var: De kommer IKKE op at hænge. Men købt blev de i hvert fald).

thumb_IMG_9427_1024

De nyindkøbte platter

I 1973 bragte Familiejournalen for første gang et årshoroskop, hvor Karen K. havde tegnet de tolv stjernetegnsvignetter. Disse stjernetegn blev brugt i Familiejournalens årshoroskoper (og feriehoroskoper) de næste 15 år.

Her ses et par af hæfter og Karen K. illustrationer:

FullSizeRender-26

Allerede i 1974 fik en kvinde ved navn Edith, som gik til porcelænsmaling, ideen til at lave platter (eller smørebrikker) med Karen Kjærsgaard stjernetegnsmotiver. Over på en hvid keramikbrik – produceret i England og med en diameter på 15,5 cm – kalkerede Edith stjernetegnet Fiskene ved hjælp at sortsværtet kalkérpapir. Hun borede også hul i keramikskiven, så den kunne hænges op på væggen. Og så signerede hun den naturligvis på bagsiden.

Måske lavede Edith mange stjernetegnsplatter. Måske alle tolv. Måske lavede hun en smørebrik med stjernetegn til sine børn og børnebørn, som de kunne bruge når de kom til frokost. I 1975 lavede Edith i hvert fald brikker med: Tyren, Tvillingerne, Skytten, Vægten, Skorpionen og endnu én med Fiskene. Farverne lå ofte tæt op ad Karen K.’s originaler. Gad vide, hvem Edith var?

Ediths gengivelser af Karen K.’s tegninger:

Måske lavede Edith mange stjernetegnsplatter. Måske alle tolv. Måske lavede hun en smørebrik med stjernetegn til sine børn og børnebørn, som de kunne bruge når de kom til frokost. I 1975 lavede Edith i hvert fald brikker med: Tyren, Tvillingerne, Skytten, Vægten, Skorpionen og endnu én med Fiskene. Farverne lå ofte tæt op ad Karen K.’s originaler. Gad vide, hvem Edith var?

IMG_1556IMG_1557IMG_1555

Edith have i hvert fald en hobby, som var meget populær i 1970’erne. Her er et billede fra netop den tid – fra Kjeldbjerg aftenskole, hvor der afholdes porcelænsmalingsudstilling.

Skærmbillede 2019-03-13 kl. 19.40.59.png

Foto fra Skive Folkeblad

Måske er Edith’s stjernetegnsplatter også blevet udstillet sådan engang. Motivet var ret trendy, for det med horoskoper i ugeblade var forholdsvist nyt i 1974. Det var føst i løbet af 1960’erne at ugebladene begyndte at bringe de små forudsigelser om læsernes kommende uge. Nå, ja og så var 1970’erne og det årti, hvor der udkomme en hel række såkaldte “Stjernetegnsfilm”, men det er en ganske anden historie…

Idéen med platter prydet med stjernetegn var dog ikke ny. Allerede omkring år 1900 producerede fajancefabrikken Aluminia en serie:

aluminia

Stjernetegnsplatter fra Aluminia ca. 1903. Foto fra Laurtiz.dk

Hvis du vil læse mere om Karen K.’s stjernetegn og finde dit eget, kan du finde tidligere blogindlæg om alle 12 ved at klikke her.

Skal du have en platte med dit stjernetegn på væggen? 😉

karenkblogheader

God påske – Den grimme påskeælling

Jeg vil gerne ønske alle læsere af bloggen en rigtig god påske med dette postkort af Karen K.

IMG_0041

Ja, det er jo egentlig ikke et påskebillede. Det er Karen Kjærsgaards illustration til H.C. Andersens eventyr om den grimme ælling. Kortet stammer fra en serie på 12 eventyrkort, som hun tegnede sidst i 1950’erne. Du kan læse mere om Karen K.’s H.C. Andersen-illustrationer her.

Jeg synes alligevel ,at motivet fra den hønsegård, hvor den grimme ælling får en hårdhændet start på tilværelsen, udgør et fint påskemotiv. Så inspireret af kunstquizzen på DR2 besluttede jeg mig for at genskabe Karen K.s motiv – i påskestil. Uden Adrian Hughes, men med forhåndenværende påskepynt.

IMG_0040

Hvis du har lyst til at se mange flere Karen K. påskebilleder, kan du kigge på påskeindlæggene fra min blog de seneste tre år. De bugner med kylling, æg, forårsblomster og kaniner, som man bliver i godt humør af. Jeg har samlet nogle af de mest populære herunder.

IMG_5303

Her kan du læse om påsken 2018, hvor der lå sne langfredag.

IMG_5199

Her kan du læse om en superflot påskegave jeg fik af en læser af bloggen.

påske

Her er en påskehilsen med mange fine påskebilleder.

IMG_0621

Her kan du læse om påskekort.

IMG_3180 (1)

Og her er nogle af mine egne yndlingspåskebilleder.

Karen K påskbonad høns 5

Til svenskernes påske har Karen K. også været storleverandør af stemning.

IMG_7414

Og så var der, dengang jeg klippede Karen K. påskehøns i karton.

IMG_7357

Her kan du læse om påskeengle

IMG_0542

Eller hvad med påskehaner?

245688697_7bdf8eeb-c428-486a-b3ed-a7dfbb024c43

Her er en lærerigt indlæg om en falsk påskeheks.

IMG_6861

Og her et lille hyggeligt indlæg om anemoner, som blomstrer lige nu.

God læselyst og hav en rigtig god påske.

IMG_3201 (1)karenkblogheader

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bagsiden

Så blev det endelig påske her i 2019, hvor påsken falder så sent, som det næsten overhovedet er muligt. Og for os her på Karen K. bloggen har ventetiden op til påske føltes ekstra lang i år. Ikke bare pga. nogle længe ventede feriedage, men også fordi vi år har været med til at sikre lidt af påskehyggen i påskeuges nummer af Familiejournalen.

IMG_1181
Allerede i sidste uge kunne man se, at vi her på bloggen havde god grund til at glæde os til påske. Tak til Peter for billedet.

På bagsiden af ugens blad finder man gamle Karen K. postkort, som jeg har hjulpet Familiejournalen med at finde frem til og scanne ind, så de kunne blive trykt på det blanke papir bag på bladet. Jeg skrev lidt om det i forrige uges blogindlæg, som du kan læse ved at klikke her.

IMG_0001

Jeg synes, ligesom Familiejournalens chefredaktør, at kortene er virkelig søde og flotte, og at læserne bliver glad for dem.

Der er også Karen K. hygge på forsiden af ugebladet, nemlig en fin påskekollage, som er et gensyn med en Familiejournal-forside helt fra 1971. På billedet herunder er det bladet fra 1971 til venstre (det udkom tirsdag op til påske) og denne uges blad fra 2019 til højre. Som man kan se, er bladets format krympet lidt siden da.

IMG_0005
(Næsten) samme forside anno 1971 og 2019. (KarenK-bloggens forskningsassistent har påskepyntet bordet). 

Til gengæld er postkortene på bagsiden trykt i ca. dobbeltstørrelse af de originale små – og det klæder dem rigtig godt. Tegningerne med de mange detaljer kommer rigtigt til deres ret.

IMG_0006
Kortene bag på Familiejournalen ses i midten og de gamle små kort udenom.

Hvad er der ellers sket med verden på de 48 år, som er imellem de to forsider? Tja, verden i dag er så kompliceret, at det kræver lidt mere end http://www.mikaelskarenkblog.com  at sammenfatte den i få ord. Lidt nemmere forholder det sig med fortiden: Den er det lidt lettere at gøre sig klog på, fordi afstanden og glemsel sætter det hele i et enklere lys. Specielt, hvis man bruger Familiejournalen nr. 14 1fra 1971 som eneste kilde. Så det gør jeg. Og indirekte kommer det faktisk også til at afsløre lidt om vores egen tid.

IMG_0009
En af de vaskepulverreklamer fra 1971, som nok huskes bedst.

I 1971 var en af kvinderne vigtigste opgaver at gøre rent og vaske tøj – hvis man skal tro reklamerne i det gamle blad! Der er ikke færre end 10 store reklamer for rengøringsmidler, vaskepulver, toiletrens og vaskemaskiner. I det nyeste blad fra i dag er der ikke en eneste af den slags reklamer. Men samtidig kunne en kvinde i 1971 sagtens gribe en pensel ellers malerrulle og give et gråt 50’er tapet en ny frisk farve. Ikke færre end to af bladet reklamer har malende kvinder i hovedrollen.

IMG_0011

Og så kunne en ung kvinde i 1971 sagtens tillade sig at køre knallert. I ugens konkurrence var der hele fem knallerter på højkant. Her i 2019 kan man vinde billetter til Cirkusrevyen.

IMG_0007
I 1971 kunne man vinde en knallert med Familiejournalen – og for øvrigt også en combi-camper.
57205941_407012480088162_932015488144244736_n.jpg
I Familiejournalen apil 1971 så man frem mod badesæsonen

De letpåklædte kvinder i 1971-reportagen om badetøj, ville man måske ikke trykke i et ugeblad i 2019. Og de temmeligt mange tobaksreklamer fra det 48 år gamle blad, ville man i hvert fald helt sikkert ikke se i dag! Det er nemlig helt forbudt. Det var det ikke i 1971, men i 1972 blev det faktisk forbudt at bringe tobaksreklamer i ungdomsblade, og  man måtte ikke bruge unge mennesker eller kendisser i de tobaksreklamer, som blev bragt andre steder. Siden 2002 har der været totalforbud mod tobaksreklamer i Danmark.

IMG_0003
Både mænd og kvinder pulsede løs i de helt legale tobaksreklamer i 1971.

Sidst men ikke mindst skal Familiejournalen forslag til hjemmelavet påskepynt lige have et ord med på vejen. Der er tale om æggebakkekunst, og man må sige det er fantasifuldt – ikke mindst misilbugseringskøretøjet med to skrålende kyllinger som chauffører. Eller hvad med drejeskivetelefonen, som siden dengang er blevet en museumsgenstand….?

IMG_0002

Derfor: hvis du køber Familiejournalen i denne uge, får du fire fine kort, som du kan pynte op med, eller endnu bedre: sende til nogen du holder af. Og hvis du gemmer bladet i 48 år, kan du i 2067 finde det frem og forundre dig over, hvor forandret verden dog er blevet.

karenkblogheader

Kort til påske

De sidste to år op til jul har Familiejournalen genoptrykt én af Karen K.’s gamle juleforsider fra omkring 1970. Gensynet med de gamle forsider har vakt glæde, blandt de af bladets læsere, som kunne huske første gang, forsiderne af Karen K. prydede bladet for næsten 50 år siden. Og her i 2019 fortsættes succesen. I uge 16, som er påskeugen, vil Familiejournalen få et påskebillede af Karen K. på forsiden. Hvilket det bliver, ved jeg ikke, så det må vi vente med at få afsløret….

 

 

Måske er det en af af disse påskeforsider fra 1971-72, vi får at se igen i uge 16?

Til gengæld ved jeg, hvad der kommer til at pryde bagsiden af Familiejournalen nr. 16 i år, nemligt disse fine gamle Karen K. påskekort:

IMG_9790

Og i den forbindelse har jeg her på mikaelskarenkblog.dk en lille finger med i spillet. Jeg har nemlig fået mulighed for at hjælpe Familiejournalen med at fremskaffe de gamle påskekort, så de nu kan blive genoptrykt bag på bladet.

Familiejournalen henvendte sig i første omgang til Karen Kjærsgaards to sønner for at indhente lov til at trykke påskeforsiden og kortene. Tilladelsen fik de, men sønnen Jakob var ikke sikker på, om han havde påskekortene i arkivet over sin mors værker. I stedet forslog han Familiejournalen at forhøre sig hos mig. Således fik jeg en henvendelse fra bladets chefredaktør, og heldigvis havde jeg kortene i min samling.

Jeg er glad og stolt over, at kunne hjælpe med, at disse gamle fine tegninger får et nyt liv og kommer ud til alle Familiejournalens læsere i ugen op til påske.

De små kort er så glade og farvestrålende og fulde af forårsblomstring og fuglefløjt. Man får lyst til at gå med bare tæer i græsset.

Der er næsten noget Bjørn Wiinbladsk inspiration at spore i tegninger, synes jeg. De spidse næser og de mandelformede øjne leder i hvert fald mine tanker lidt i den retning.

 

 

 

 

 

 

Hvis du har lyst, kan du læse om de gamle Karen K. påskekort ved at klikke her.

IMG_9789

karenkblogheader

Interview med Karen K.’s barnebarn

I dag er det en særlig dag her på bloggen. For lidt tid siden var jeg så heldig at høre fra Karen Kjærsgaards søn, som fortalte mig, at familien kender til min blog og heldigvis synes godt om den. Karen Kjærsgaard søn hjalp med at opklare mysteriet om Bolette, som har udført billeder, som til forveksling ligner Karen K.s. Det kan du læse om her. Efterfølgende fik jeg mulighed for at lave et lille interview med Karen K.’s barnebarn, Maia, som i sit arbejde har fulgt i sin bedstemors fodspor. Jeg vil gerne sige tak til familien Kjærsgaard og til Maia, fordi I har taget jer tid til at skrive til mig og svare på mine mange spørgsmål.
Jeg håber læserne af bloggen vil synes godt om interviewet. Maia Fjords tegninger, som I ser her på siden, har jeg fået lov til at bruge. Jeg er glad for at kunne dele dem med jer og vise jer hendes talent.
Campfire_MaiaFjord
INTERVIEW:
Vil du lave en kort præsentation af dig selv, dit arbejde og din relation til Karen Kjærsgaard?
Mit navn er Maia Fjord, jeg bor i London og Karen Kjærsgaard var min farmor. Jeg arbejder som grafisk designer af børnebøger hos en forlægger, og er også illustrator, ligesom min bedstemor.
Desk_HighRes_Bleed_Crowd_MaiaFjord_RGB
Tegning af Maia Fjord. Den kreative sjæl, som ikke har tid nok til alle sine idéer.
Hvordan inspirerede din farmor dig til at blive professionel illustrator, eller var det tilfældigt, at du kom til at arbejde med det samme som hende?
Slet ikke tilfældigt! Da jeg var lille, brugte vi mange timer på at tegne sammen; hun plejede at tegne billeder til sine børnebørn, som vi kunne farve. Hun tegnede hvad som helst vi spurgte efter! Vi brugte alle mange timer på at tegne sammen, men jeg tror, at jeg (som den eneste kreative af børnebørnene) var endnu mere fascineret end min bror eller mine kusiner. Jeg tror måske, at det var her at mit lidenskab for kunst, og at tegne, startede. Bedstemor ville altid vise sine nye tegninger til familien, og hun har været en stor inspiration igennem mit liv. Da jeg var ældre, og efter jeg var flyttet til England, sendte jeg billeder af mine nye tegninger tilbage til hende, og jeg ved, at det gjorde hende glad, at der nu var en kunstner mere i familien.
CornishMermaid_MaiaFjord3
Tegning af Maia Fjord.

 

Hvad tegnede du og din bedstemor sammen?  Og har hun lært dig noget, som du kan bruge i dit arbejde nu som voksen?

 

Alt muligt! Vi brugte megen tid på at farve de billeder, hun tegnede til os, men hun ville også finde nye projekter, vi kunne alle lave sammen, når min bror og jeg havde ferie og kom på besøg fra England. Der var en sommer, hvor vi fandt sten og malede dem, for at lave sjove skabninger ud at dem. På et andet tidspunkt malede vi æggebægre og krus, og der var også en ferie hvor vi skabte vinduemalerier! Hendes gamle hus har stadig nogle af vores malerier på vinduerne.
Der er mange ting, jeg har lært fra min bedstemor og som inspirerer mig nu i mit arbejde, men hendes arbejdsmoral, dedikation, lidenskab for kunst og kærlige personlighed kommer altid til at være meget store inspirationer til hvordan jeg lever mit liv.
FullSizeRender-57
Karen K. selvportræt fra 1980’erne. Kunstneren arbejde ved sin tegnepult under arkitektlampen i det hus, hvor hun boede dengang. Læs mere her og her
Jeg har læst, at børnene på Karen K.’s julepanoramer til Familiejournalen i 1990’erne forestiller hendes egne børnebørn. Hvem af børnene på tegningerne forestiller dig som lille?
Her er jeg i det hus, jeg boede i, da jeg var meget lille!
karen-k-julepanorama-1993
Karens Kjærsgaard julepanorama bragt i Familiejournalen 1993.
Og her er jeg i gul frakke, sammen med min kusine Louise.
karen-k-julepanorama-1994
Karen Kjærsgaard julepanorama bragt i Familiejournalen 1994. Pigerne er på besøg hos deres bedstemor. Karen Kjærsgaard boede en overgang selv i huset, som er på billedet. Du kan læse om det her.
Og her er alle børnebørnene. Fra venstre: min ældste kusine Louise, mig (i blå trøje), min yngste kusine Iben og min bror Thomas.
karen-k-julepanorama-1998
Karen Kjærsgaard julepanorama bragt i Familiejournalen 1998.
De fleste husker nok især Karen K. for det julepynt hun lavede, og som mange pynter op med hvert år. Men hvordan pyntede hun selv op til jul? 
Hun brugte sin egen julepynt. Det var super hyggeligt. Der var sikkert pynt fra Familiejournalen, og de små nissefigurer, men også nisse- og juletegninger hun havde håndlavet til os og huset. Hele familien, i England og Danmark, bruger stadig bedstemors julepynt og julepanoramaer ved juletid.
Hvad arbejder du selv med som illustrator? Hvor kan man se dine værker? 
Min egne tegninger passer bedst til børnebøger, men jeg tegner alt muligt! Man kan se mit arbejde på min website, og min Instagram (som jeg opdaterer oftere). Jeg sender dig nogle billeder som jeg ville være glad for, at du bruger på din blog.
Maia_Fjord_Amelia_Magic
Du vil måske være interesseret i at vide, at da jeg var universitetsstuderende, lavede jeg et projekt, hvor jeg tegnede billeder til de første to kapitler af en børnehistorie bedstemor skrev i firserne – ‘The Small Ones’. Jeg sender dig også et par billeder derfra!

TheSmallOnes_MaiaFjord

Tiger_maiafjord_TheSmallOnes
Billeder fra bogen “The Small Ones” med tekst af Karen Fjord Kjærsgaard og illustreret af Maia Fjord. Der findes kun et eksemplar af bogen, som Maia gav sin bedstemor i gave i 2013.
Har du selv nogen af din farmors originale malerier eller tegninger? Har du en favorit, som du vil dele med læserne af bloggen?

 

Familien i Danmark har rigtig mange af hendes originaler, men jeg har ikke nogle med mig her i London – de er for kostbare, og har meget høj sentimentalværdi. Jeg elsker dem alle sammen! Desværre har jeg ikke billeder af mine yndlingsmalerier med mig, som jeg kan sende, men jeg elsker hendes søde stiliserede dyr (specielt kattene!) og nisser, og af hendes nyere tegninger til Caspari, elsker jeg især hendes smukke kirsebær blomstergrene.

 

Stribede katte tegnet med ca. 35 års mellemrum. Katten til venstre er tegnet af Karen Kjærsgaard. Katten til højre er tegnet af Maia Fjord.
Cherry Blossoms
Tak til Karen K.’s barnebarn for at dele sine minder og sine billeder med os.
På bagsiden af bogen “The Small Ones” (De små), som blev nævnt i interviewet, kan man læse, at bogen er baseret på forfatterindens eget liv. Budskabet med bogen er at lære børn og voksne at omfavne livet og tage imod de chancer, som det byder på. Bogen viser, hvor vigtigt det er at bevare sin fantasi og troen på det fantastiske – også når verden omkring dig ikke gør.
Er det ikke netop dét, kunsten kan hjælpe os med?
Rain_HighRes_Bleed_Crowd_MaiaFjord_RGB
karenkblogheader

I zoologisk have

Et stykke oppe i Sverige, i Småland, ligger den lille by Vissefjärda, hvor der bor ca. 600 mennesker. Det gjorde der også i 1950’erne, da sømanden Birger Hägerbrand kom til byen. Sømanden var gået på land og ville nu være butikejer i den lille by. Derfor købte han en Tobaks- og papirhandel af en gammel mand, som kaldtes “Ernst med læben” pga. at sin meget store underlæbe. Butikken kom nu til at hedde “Hägerbrands Tobak- och pappershandel”, men de lokale døbte butikken “Biggans”.

267c8733-ae39-47ff-9da5-6664d086164e
Butikken Biggans i Vissefjärda. Billedet har jeg lånt fra Emmabodas lokalavis

Butikken var ikke bare en boghandel, men i ordet bedste forstand en blandet landhandel. Ud over bøger, papirvarer og tobak kunne man finde alt muligt i butikken. Der blev også solgt cykelgrejer, og man kunne få repareret sit cykel. Selv TV- og radioapparater kunne man finde. Butikken bragte faktisk fjernsynet til den lille by omkring 1957-58. Byens første TV-apparat stod i butikkens vindue og var et tilløbsstykke for byens beboere, der stod uden for vinduerne betragtede det nye vidunder, også selv om der det meste af tiden kun blev vist et prøvebillede. På det tidspunkt blev der nemlig kun sendt ca. en times TV om dagen.

Det brede udvalg af varer i butikken betød også, at varelageret voksede. Snart blev selve lageret bag ved butikken også indlemmet i butikken og op til jul og andre højtider blev endda trappen op til familien lejlighed på første sal brugt til udstilling af sæsonens varer.

Til butikkens varelager købte Birger engang i 1960’erne eller 1970’erne en plakat (en bonad ville svenskerne nok kalde den) tegnet af Karen K. og trykt af det svenske papirvarefirma Axel Eliasson. Ved juletid havde “Biggans” også julevarer tegnet af Karen K. (bonader med nisser og engle), men denne plakat havde ikke noget med jul at gøre. Derimod viser den en zoologisk have fyldt med glade dyr og gæster. Det er dejligt at se andet end juletegninger fra Karen Kjærsgaards hånd, jeg synes det bringer en helt anden side frem hos hende.

img_8548

Men plakaten som Birger købte ind blev aldrig solgt. År ud og år ind lå den på hylderne på lageret eller i butikken. År blev til årtier. I 1990 gik Birger på pension, og nu overtog hans to børn butikken, som de holdt åbent som en fritidssyssel hver fredag eftermiddag og lørdag formiddag. Der kom mange kunder, som nød at se på de mange varer, som forlængst var blevet umulige at opdrive andre steder. Plakaten af Karen K. blev dog stadig ikke solgt. I 2017 – efter mere end 60 år blev det besluttet at butikken skulle lukke, og der blev holdt ophørsudsalg. Og alligevel var der stadig er stort varelager tilbage efter at den sidste kunde havde forladt butikken. Og fra dette varelager fandt plakaten med den zoologiske vej til mig i Danmark. Hvor er det mærkeligt at tænke på, at det tog 40-50 år at få solgt den!

Plakaten er rigtig fin og med et mylder af liv. Af en eller anden grund får den mig til at tænke på en sang, som har brændt sig ind i min barnehjerne engang i begyndelsen af 1980’erne. Jeg tror, ikke jeg har hørt sangen mere end én gang, og jeg brød mig ikke engang specielt om den,  men alligevel har jeg aldrig glemt den. Sangen er med Trille og hedder “Dyrene i Zoologisk Have.” Du kan høre sangen her og måske også få den på hjernen! Indspilningen er fra 1972 og indeholder blokfløjtesolo, hvilket var et klassisk element i børnemusik dengang.

Sangen hørte jeg ved en tilfældighed en dag, jeg sad og ventede på, at fjernsynet skulle begynde. Godt nok var der mere end én times TV om dagen der i starten af 1980’erne, men det begyndte først ud på eftermiddagen (ud over lidt TV for børn på nogle hverdagsmorgner). Det sidste stykke tid, inden programmerne begyndte, kom programoversigten på. Og den kunne have set ca. sådan ud:

skærmbillede 2019-01-18 kl. 17.03.19

I vores hjem kom programoversigten og programmerne ganske vist ikke i farver før i 1983. Nå, men de første programmer på dagen var TV for børn , og de sidste par minutter inden det første program kunne man høre en sang, mens man sad og gloede på programoversigten. Det var her jeg hørte “Dyrene i Zoologisk Have”.

Karen K.’s zoologiske have er herlig at lade øjnene gå på opdagelse i med al dens mylder. Den minder faktisk om barndommens ca. samtidige “myldrebøger” af tyskeren Ali Mitgutsch (1970’erne).

img_8548

Hos Ali Mitgutsch er der også en zoologisk have:

herzanzuender-erinnerungsbuch-von-ali-mitgutsch

skærmbillede 2019-01-19 kl. 19.15.42

Og så ligner hele komposition i Karen Kjærsgaard zoologisk have ret meget et af hendes egne lidt ældre postkort. Postkortet viser en anden hyggelig have, nemlig Tivoli:

IMG_8568.jpg

Jeg synes, at både den zoologisk have og Tivoli-motivet ville være rigtig velegnede til puslespil! De har den perfekte kombination af detaljer og ensartede flader til formålet.

img_8549img_8550img_8551img_8552img_8553img_8554img_8555img_8556img_8557

Da jeg kiggede nærmere på detaljerne, kom jeg til at tænke på Karen K.’s billedlotteri, som hun tegnede for Drecshler midt i 1960’erne. Jeg har tidligere skrevet om det her på bloggen. Billedlotteriet er udkommet i mange udgaver og forleden dag fandt jeg den yngste udgave af spillet i en rodekasse i en genbrugsbutik.

IMG_8570.jpg
Karen K.’s billedlotteri. Her i den udgave, som Brio/Joker udgav i 1970’erne.

Mange af motiver fra billedlotteriet kan man genfinde på plakaten.

img_8565

img_8566img_8567

Min plakat er ikke den eneste zoologiske have, som Karen K. har tegnet. Her er et billede, som tilhører familien Kjærsgaard. Nogle af dyrene fra den plakat, jeg har, findes også i denne zoologiske have, men der er også rigtig mange andre fine dyr her: giraffer, næsehorn, dromedar, antiloper og en pande bl.a. Måske er det nat i zoo, for der er ingen gæster i haven. Til gengæld løber pingvinerne frit omkring. Karen K. var måske forud for sin tid med “udbryderpingvinerne”, som senere blev berømte i Madagaskar- tegnefilmene 😉

zoo karen k2
Fotografiet har jeg fået lov til at låne fra Karen Kjærsgaards barnebarn Maia, som har instagramprofilen: maiafjord.

Ja, det – og meget andet – kom jeg til at tænke på, da jeg så den gamle plakat. Man kan komme vidt omkring i tankerne.

P.S. Historien om landhandelen i den lille by i Småland har jeg fra lokalavisen “Barometern” og fra Vissefjärda facebookside, hvor Leif Sjöqvisth har skrevet om sine minder fra butikken og byen.

Skærmbillede 2018-11-11 kl. 16.01.50

 

 

 

 

 

https://24emmaboda.se/anrik-butik-har-gatt-i-graven

 

http://www.barometern.se/emmaboda/oforglomlig-butik-har-gatt-ur-tiden/

 

Hejsan
jag har lite svårt att visa inläggen på ett bra sätt så jag tar mig friheten att använda copy paste för att ni alla ska få ta del.
Detta är ett inlägg av Leif Sjöqvist. Trevlig läsning. Tack för inlägget Leif
………………………………………………………………………….
“När kulturen kom till Vissefjärda!

Åsa, du skriver om tecknad film på TV och 70-talet. Kalle Anka, Karl Bertil Jonsson m.fl. Det är kultur! De filmerna håller fortfarande och det är kul. Men………

……jag kan berätta då “Kulturen kom till Vissefjärda!”

Den kulturella delen i samhället bestod på -40 och -50 talet av ett Ordenshus med biograf. Det var allt! Jaa, ok då, Bromboda Folkets Park låg ju där med dans sommartid.
Men det “riktiga” kulturgenombrottet kom faktiskt in i samhället 1955 eller möjligen 1956.
Det var då han gjorde sitt intåg i Vissefjärda, affärsmannen Birger Hägerbrand! Har var en entreprenör som trodde på lokal handel och att ha sin butik “knökafull”.

Det var så att Tobak och Pappershandeln drev av en man som hette Ernst Karlsson men som gick under namnet “Ernst med läppen”. Hans underläpp var onormalt stor och hängde liksom ner.
“Ernst med läppen” blev gammal och ville avsluta sin handel varför han lät sälja sin affär. Birger Hägerbrand kom in och blev i bygden kallad “Biggan”.

“Biggan” var gift med Aina . (jag kan ha fel på namn här!) Aina arbetade bl.a. som lärare i skolköket. Vi som gick i skolan hade hemkunskap på lördagarna och då var hon den som lärde oss allt om palsternackors betydelse och att potatis inte fick vara gröna! Och mycket annat! Hemkunskap hade man som ämne från klass fem om jag minns rätt. Själv var jag inte så aktiv i “skolköket” eftersom jag arbetade även på lördagarna och därför kom jag som alltid för sent till lektionerna. Dessutom var jag smutsig i klädsel pga arbetets karaktär. Vi körde mjölklinjerna till Vissefjärda mejeri.
Men ibland var jag med i köket och det var ganska intressant.

“Biggan” drev sin affär hårt. Alla tyckte nog att “Biggan” var en klippa. Man kunde köpa det mesta som tillhörde tobak-bok och papper i hans affär. Med åren blev butiken så full med varor att även lagerdelen innanför själva butiken blev affär! och som inte det vore tillräckligt så kunde han inför jul och andra helger även använda trappan upp till sin bostad på övervåningen som exponering för sina varor! Det stod olika varor halvvägs upp!

Inte nog med det! Han ordnade också så att kulturen kom till samhället! Han började nämligen att sälja radioapparater mer på allvar än vad “Ernst med läppen” hade gjort. Han ordnade plats för apparaterna på några hyllor direkt in till vänster då man kom in i butiken. Där stod de och glänste med sina vackra fronter.
Men det egentliga genombrottet kom troligtvis vid julskyltningen 1957/-58. Då hade minsann “Biggan” tagit hem en TV-apparat som han ställde upp i ett av skyltfönstren!
Det blev naturligtvis stor succé! På den tiden gick man man ur huse den första söndagen i december för att se vilken affär som hade den vackraste julskyltningen. Jag tror faktiskt det förekom nån form av tävling där tittarna fick välja.
Utanför “Biggans” pappershandel var det folksamling! Hela den stora grusplanen fylldes snart upp och man kunde se på TV! Det var stort! I och för sig var det väl testbilden som visades därför att det fanns bara “riktig sändning” en timma. Det var nyheter och i bästa fall några fler programpunkter. Men folk stod där och tittade på detta under! Att man kunde se en människa i realtid i en liten ruta på en möbel.

Det var just då kulturen kom till Vissefjärda! Tack vare “Biggan”!

Först ut i denna nya värld var cykelreparatör Björnbom. Han bodde snett emot “Dollarkungens hus” eller bredvid Fagerströms ladugård.
Då TV;n var på lös det ett blått sken som var väldigt starkt genom fönstren i huset.

“Biggan” fick ny fart på affärerna. Han hade givetvis ett stort motstånd från bl.a. “RadioLasse” i Emmaboda. “RadioLasse” sålde även vitvaror till kök och hade därför en stor kundkrets redan då TV;n gjorde sitt intåg i Småland. Men “Biggan” var av det sega virket och stod sig bra i konkurrensen.
1959 köpte jag själv en så kallad transistorradio av “Biggan” Den hette Minerva och kostade 195 kr vilket var en smärre förmögenhet på den tiden! I vart fall för min egen del. Fick spara länge innan jag kunde köpa den. Pruta självfallet ner den till 175 kr. Bra business tyckte både “Biggan” och jag!
Tänk att kunna ligga vid badet och lyssna på radio! Vilken grej!
Problemet var batterierna. Sex stora runda batterier som var urladdade redan efter nån timmars körning.
Man kunde på söndagarna lyssna på “De tio” som var en förlaga till Svensktoppen. De tio startades av Radio Nord, ett piratskepp som gick utanför svenska lagar vad gäller sändningstillstånd och annat! Mycket populär anläggning som tyvärr senare stoppades och jag tror till och med beslagtogs av staten! Det fanns två skepp som låg på internationellt vatten. Ett utanför Stockholmstrakten och hette Radio Nord samt ett utanför skånekusten som då hette Radio Syd.

“Biggan” fortsatte att imponera i sin affärsvärld. Han byggde en ny verkstad på tomten emot hotellet. Där öppnade han cykel och mopedförsäljning. Även smärre reparationer skulle utföras.
Men det blev ungefär som med TV-försäljningen, det fanns hårt motstånd från både Lindås och Emmaboda från etablerade cykelhandlare. I Vissefjärda fanns bara Gunnar Johansson men han reparerade mestadels vad jag minns. Sålde säkert en eller annan cykel på beställning. Alla vet väl var hans lilla verkstad fanns?

Jaja, detta är historien om då “Kulturen kom till Vissefjärda”!
Har för mig att detta utspelades ungefär samtidigt som Alfa Laval etablerade sin automatiska vacuumdrivna mjölkmaskin! I vart fall i mina hemtrakter från den tiden!

Hälsningar
Leif Sjöqvisth “

Renæssanceengle

Jeg har hørt, at i dagene mellem jul og Helligtrekonger er englene på jorden, hvor de går lønligt i blandt os…

Karen Kjærsgaard tegnede massevis af engle gennem årene, og englene fik mange forskellige udtryk. Mest kendt er nok hendes engle i denne stil:

IMG_8089

Men Karen Kjærsgaard mestrede mange forskellige stilarter og fra de sidste årtier af hendes karriere findes der nogle helt andre engle, som er inspireret af malerkunsten i den italienske renæssance (slutningen af 1400-tallet til omkring 1600).

Det er fra renæssancen, at de små tykke englebasser, kaldet putti, kommer ind i kunsten. De mest kendte er nok dem her af Rafael fra “Den sixtinske Madonna“, 1512-13.

putti

Putti er små tykke barneengle med bare numser og små vinger, som myldrer rundt i renæssancens  – og også barokkens – kirkekunst.

To små putti’er af Karen Kjærsgaard kan man se på hendes julepanorama til Familiejournalen i 1997. Her er vi meget langt fra tegnestilen og nisselandskaberne på hendes julepanoramaer fra 1970’erne og 80’erne – og Karen Kjærsgaard var også forlængst holdt op med at signere sine værker med Karen K.

IMG_8083
Udsnit af julepanaroma af Karen Kjærsgaard, 1997

Til sammenligning ses her et par putti fra renæssancen.

putti La_Madonna_degli_aranci_-_Putti
Udsnit af Gaudenzio Ferraris maleri: “Madonna degli aranci”, 1529-1530

Renæssancekunsten havde dog også helt andre engle end puttierne.

Store alvorlige engle, der kommer som budbringere til menneskene eller musicerer omkring Jesu’ fødsel. Englene begynder også at få mere kvindelige træk, end de havde i middelalderkunsten. Det kan man se i Karen Kjærsgaards renæssanceengle, som står ude i siderne på julepanoramaet fra 1997:

 

Jeg synes godt, at man kan se inspirationen fra den italienske renæssance. F.eks. fra disse engle af Melozzo da Forli, ca. 1480:angels melozza da forli angels

Karen Kjærsgaards renæssanceengle fløj også over Atlanten, hvor papirfirmaet Caspari udgav dem som et eksklusivt gavepapir:

 

 

Engle kan som bekendt have mange former, og også i Karen Kjærsgaard værk kan der altså gemme sig lønlige engle, som man slet ikke ville tro var tegnet af hende, hvis ikke man undersøgte sagen nærmere. Så hold altid øje med englene – i alle deres afskygninger.

IMG_8082.jpg

Skærmbillede 2018-11-11 kl. 16.01.50