Den gang man stadig skrev på papir og sendte hilsner på postkort havde svenskerne en tradition for at sende påskekort til venner og familie. Skikken var ikke ukendt i Danmark, men den var mere udbredt og levede længere i Sverige.

Og derfor var der et marked for trykte påskekort, som Karen Kjærsgaard også leverede designs til. Direkte fra Danmark til det svenske marked.

I år har jeg været heldig at finde fire gamle påskekort i en lille serie , som Karen K. har tegnet. Formentlig engang i 1960’erne.

Typisk for Karen K. danner de fire kort en lille samlet produktion med samme stil og tema.

En anden lille påskeserie er disse miniaturekort med glade kyllinger og tilhørende kuverter.

Den fortrykte tekst “Glad påsk” afslører at kortene også er lavet til det svenske marked.

En helt anden stil et dette påskekort i kollagestil:

I Karen K.’s arkiv findes det afgacolor fotografi af den oprindelige kollage, som kortet er trykt efter.

Og her kan man se, at også dette kort er den af en lille serie med pjusket fjerkræ og ægte mos og blomster.

Det fysiske påskekort med den nyudklækkede kylling har i modsætning til de andre i min samling været sendt. Nemlig til hr. og fru Mattsson på Bildradiogatan i Järnbrott i nærheden af Göteborg.

Kortet er skrevet af Ruth som fortæller at hun efter længere tids sygdom nu er havnet i Båstad for at hvile sig og fejre påsken sammen med sin mand. Man må formode at hun er på en form for kurophold i kystbyen. Allerede 5. april skal hun dog tilbage til professoren, skriver hun.

Kortet er skrevet lørdag i påsken (påskafton) og poststemplet d. 28. marts. Desværre kan man ikke se på poststemplet, hvilket år kortet er sendt. Kun at det er i 1960’erne. Det er dog formentlig i 1967. Det passer med den da gældende portoprisen på 35 øre., som er værdien på det frimærke med portræt af Gustav 6. Adolf, som sidder på kortet. Og det passer med at Ruths postkort først er blevet stemplet tirsdag efter påske, som netop var 28. marts i 1967. Familien Mattsson har altså først modtaget deres Karen K. kyllingekort et par dage efter påske i 1967. Men det gjorde nok ikke så meget. Og slet ikke nu her næsten 60 år senere.

Hav en “glad påske”

Den første dag i april er dagen hvor man gerne må narre hinanden og fortælle usande historier. Hvis bare man bagefter afslører, at det hele var en lille hvis løgn og råber “Aprilsnar!” Her i Danmark kendes skikken helt tilbage til 1600-tallet.

Men hvordan ville en aprilsnar se ud, hvis han var en person? Det har Karen K. givet et bud på i en tegning, som aldrig nåede længere end til skitsestadiet.

I Karen K.’s efterladte arkiv findes nemlig denne tegning af en dansende nar med bjælder på både hue, tøj og sko.

Tegningen er lavet til den serie af børnevenlige forsider, som Karen K. skabte til Familiejournalen i 1969-1972. De oprindelige blyantsskitser blev siden omformet til collager af stof, hessian, ægte blomster m.m. i muntre farver.

Forsiderne fulgte årets gang og højtider: jul, fastelavn, skolestart, efterår osv. Det var imidlertidig ikke alle udkastene, der endte som forsider på bladet. På skitsen af aprilsnarren kan man se, at den var tænkt som forside i april 1973. Men med udgangen af 1972 ændrede Familiejournalen helt layout af forsiden, og man ophørte med at bruge Karen K.’s collager som forsider.

Aprilsnarren blev derfor liggende godt gemt i sin arkivkasse. Og man kan kun gætte på, hvilke farver Karen K. ville have valgt til sin collage. Men i dag var det passende at finde narren frem og lade ham slå gækken løs.