Det er vigtigt at kunne erkende, når man har taget fejl, men sidenhen er blevet klogere. Det skal bloggen handle om i dag.

For et år siden skrev jeg her på bloggen om nogle små porcelænslysestager, som var formgivet med udgangspunkt i Karen K.’s dekorationsnisser i karton. Ligheden var ret åbenlys.

Samtidig skrev jeg også om en anden lysestage med en nissepige, som godt nok lignede de andre i udformningen, men som jeg ikke mente, at Karen K. stod bag. Sådan ser den ud:

Men for at par dage siden modtog jeg en besked fra Lone, en læser af bloggen. Hun gjorde opmærksom på, at nissepigen på stagen mindede ret meget om en lille nisse af karton, jeg selv lige havde skrevet op på et at de seneste blogindlæg.

Og jeg må jo give Lone helt ret! Nissehuen, blomsterranken, pandehåret, sløjferne i fletningerne og det blufærdigt nedslåede blik er meget ens hos de to nissepiger. Så denne lysestage er også lavet med udgangspunkt i en Karen K. nisse!

Det er underligt, hvordan mange ting pludselig sker samtidigt. Jeg vidste, at der fandtes en stage med en nissedreng, der hørte sammen med stagen med nissepigen med blomsterranken.

Og samme dag, som jeg fandt frem til nissedrengen, faldt jeg over denne juleuro af Karen K., som jeg ikke kendte før.

Der er ingen tvivl om ophavskvinden bag denne juleuro, for den er signeret.

Ned fra uroens grankrans hænger netop nissepigen med blomsterranken. (Jeg er glad for at jeg i det mindste havde gættet rigtigt i det blogindlæg, som du kan læse ved at klikke her, at nissepigen i karton måtte stamme fra en juleuro).

I uroen drejer også en lille nissedreng med grøn jakke og røde bukser rundt. Præcis som drengen på lysestagen. Og kigger man nærmere efter er der flere ligheder. Den hvide krave, pandehåret, armstillingen og de hjerter, som han holder i hænderne. Faktisk var det lidt svært, at se, hvad porcelænsnissen stod med i hænderne, men når man har set juleuro, er det tydeligt, at det er julehjerter.

Selv bagfra ligner de små papnisser fra uroen de to nisser på lysestagerne. Så det kan vist godt konstateres, at lysestagerne her også er af Karen K. Eller i hvert fald formet ud fra Karen K.’s uronisser.

Tak til Lone for det skarpe blik og for at give sig tid til at skrive en kommentar.