Forår, forår kom nu snart

Op til påsken i 1983 bragte Familiejournalen et gør-det-selv mønster til et filtklip-vægtæppe, som Karen Kjærsgaard havde designet.

Filmklippet var et rigtigt forårsmotiv af en pige, der plukker anemoner i en skovbund.

På bladets midterside var der en gengivelse af det færdige resultat i størrelse 1:1. Og på de nærmeste sider i bladet var der mønster og samlevejledning.

For dem, der ikke har tid til at klippe og klistre, underholder vejledningen en lille kattelem: billedet midt i bladet kan monteres på en blød plade og hænges op i børneværelset. Og Familiejournalen afslører, at billedet er det første i en serie på fire med årstidsmotiver, som vil blive bragt henover året.

De fire årstidsbilleder som Familiejournalen bragte som gør-det-selv mønstre i 1983.

Karen K.’s filtklip med glade børn var velkendte for trofaste læsere af Familiejournalen. I perioden fra 1968-72 prydede sådanne billeder af Karen K. Familiejournalens forside flere gange om året.

Her ses et billede fra 1970’erne, hvor Karen Kjærsgaard er i gang med at fremstille et af sine velkendte filtklip.

Læsere af Familiejournalen med rigtig god hukommelse ville i 1983 måske have erindret at have set motivet med den lille anemoneplukkende pige før.

Det havde nemlig været forside på bladet tilbage i april 1971.

Forsiden af Familiejournalen 20. april 1971.

Karen Kjærsgaard havde genskabt det oprindelige motiv med nye farver. Og de ægte anemoner på det oprindelige billede var skiftet ud med anemoner i filt.

Pigens kjole med brune og lyserøde farver var nu prikket og de lyserøde sko var blevet sorte. En varm forårssol var også blevet tilføjet bag de endnu nøgne træer. Men i de store træk var de to billeder ens.

Familiejournalens forside 20. maj 1969.

Jeg må indrømme, at jeg glæder mig meget, til foråret kommer igen med anemoner, lyse dage og fuglesang. Og jeg hjælpe gerne foråret lidt på vej med endnu et forårbillede med en pige og hendes hund i en blomstereng.

Forår, forår kom nu snart …..

Den smukke and

Her i starten af 2023 har man kunne se et sjældent syn i Munkemose i Odense. Ikke den grimme ælling, men den smukke and, kunne man sige.

Billede fra TV2Fyn

En kæmpestor smaragdgrøn and havde slået sig ned mellem gråænderne i parken. Det viste sig at være en undsluppen tamand af den amerikanske race Cayugaand.

Den store interesse for den smukke fugl fik mig til at tænke på nogle andetegninger af Karen Kjærsgaard, som jeg havde liggende.

Karen K.’s kunstneriske produktion bestod jo ikke udelukkende af nisser og julebilleder. Hun havde hele tiden en nær forbindelse til naturen, som hun boede mit i det meste af sit voksne liv. Dyr og fugle er hyppige gæster i Karen K.’s nisselandskaber – ofte i lidt nuttede, menneskeliggjort udgaver, men ved siden af dette tegnede Karen Kjærsgaard også naturalistiske billeder af især fugle.

I årene 1988-91 (og måske flere år?) bragte Familiejournalen flere af Karen K.’s fuglebilleder som helsides billede på ekstra kraftigt og glittet papir enten på særlige sider midt i bladet, som kunne tages ud, eller på omslagets indersider.

Gråand, han

I Familiejournalens sommernummer i 1988 blev de to første billeder bragt. Nemlig et billede af henholdsvis en han og en hun af Danmarks mest almindelige and, gråanden.

Herover ses andrikken. Desværre har jeg endnu ikke fundet billedet af gråand-hunnen.

En “levende” gråand betragter portrættet af sig selv.

Til gengæld fandt jeg en sjov funktion på Google lens, hvor man kunne se en gråandrik i naturligstørrelse i 3D i sin egen stue! Man kunne endda optage en lille video, som I kan se her. I videoen betragter den virtuelle and motivet af sin artsfælle.

Taffelænder

I følge Familiejournalen selv vakte de to andebiller i 1988 så megen glæde, at man besluttede at gentage succesen i sommernummeret i 1989. Denne gang med tegninger af et par taffelænder.

Taffeland, hun
Taffeland, han

Billederne har jeg bl.a. fundet i tidstypiske skifterammer anno 1989, så nogen må have fulgt Familiejournalen opfordring til at klippe billederne ud og hænge dem op.

Andesuccesen blev gentaget påny i sommernummeret fra 1990. Denne gang sad billederne på indersiden af bladets omslag, og motivet var et par bjergænder.

Bjergand, hun. Bemærk Karen Kjærsgaards signatur.

På dette billede kan man se Karen Kjærsgaards egen signatur og datering af billedet. Omkring 1986 gik Karen Kjærsgaard bort fra at signere sine ting med “Karen K.” og nøjedes med Karen (eller slet ingenting). Måske for at signalere, at hun bevægede sig i en ny retning og tildels med nye motiver?

Det er kun lykkedes mig at finde billedet af hunnen af dette par, men en lille gengivelse af billedet af hannen findes på bagsiden af billedet:

Endnu et – måske det sidste – andebillede, som Familiejournalen bragte var i januar 1991, hvor det nedenstående billede var trykt på indersiden af bladets bagside.

Krikænder

Det flotte vinterbillede forestiller to par af krikænder tæt på en stenet strand med høje skrænter.

I alle Karen Kjærsgaard naturbilleder fornemmer man en kærlighed og interesse for natur. I følge et gammelt interview i Familiejournalen gik hun også selv på jagt og derfor kendte hun sikkert andefuglene godt. Detaljen i fjerdragten på disse andebilleder er ret imponerende. Billederne kunne sagtens have fundet anvendelse i illustrerede faunabøger over Danmarks fugleliv.

At genkende et mønster

Selv om det er januar, kan man godt grave lidt ned i Karen K.’s produktion af nissebilleder og gøre nye opdagelser.

Forleden blev jeg opmærksom på denne gamle lysedug med påtrykte julenisser og syntes, der var noget genkendeligt ved motivet.

Den lille retrodug viser nisser, der vandrer i et snehvidt landskab under månens lys. Og motivet er faktisk pænest på afstand. Når man kigger nærmere efter, er nissernes ansigter ikke så vellykkede i trykket.

Alligevel syntes jeg, der var noget genkendeligt ved motivet og ikke mindst den måde månelyset kaster skygger på sneen og på nissernes tøj.

Efter at have ledt lidt i gemmerne fandt jeg det jeg søgte: motiverne stammer fra en julefrise af papir tegnet af Karen Kjærsgaard!

Frisen er signeret af Karen K. og er udgivet af det svenske firma Axel Eliasson. Formentlig i starten af 1970’erne.

Det er de tre nisser på venstre del af frisen, som er blevet trykt på dugen.

De snedækkede graner og fuldmånen er der også blevet plads til.

Der kan ikke være tvivl om, at Karen K.’s tegning er blevet brugt som forlæg for den trykte dug. Men overførslen til tekstil er ikke helt vellykket – måske har man forsøgt at overføre for mange detaljer fra den fine tegning til det lidt grove tekstil.

Hvornår dugen er fra, kan jeg ikke sige med bestemthed, men jeg har en formodning om, at julefrisen, som danner forlæg for dugen måske er fra 1971. Den har varenummeret 7194 og måske indikerer de første to cifre årstallet for udgivelsen. I hvert fald kan man genkende den ramme af havreaks, som er på frisen, fra nogle af Karen K.’s julekort.

De ældste af disse julekort, som jeg har kunnet finde, er poststemplet i starten af 70’erne. Så måske er de ca. samtidige med frisen (?) og mon ikke dugen er omtrent fra samme periode?

Uanset kvaliteten på lysedugen – og uanset tiden på året – synes jeg, det er sjovt at gå og opdage sådan nogle små designdetaljer, som ingen måske har tænkt på i årevis.