Gør det selv: Karen K. julelamper

I perioden fra 1976-1998 fulgte der næsten hvert år et stort julepanorama tegnet af Karen K. med Familiejournalens julehæfte., som udkom sidst i november. Du kan se en kavalkade over alle panoramerne her.

De flotte panorama-billeder, som var fulde af nisser og julestemning kunne klippes ud til julekort og kunne også – foreslog Familiejournalen – anvendes som baggrund for en pakkekalender.

IMG_8971

Skærmbillede 2019-10-31 kl. 19.35.33
Retrolampe med motiv og roterende lys.

Ugebladet opfordrede læserne til at skrive ind, hvis man fandt andre anvendelsesmuligheder for julepanoramaerne. Og her kommer så Karen K.-bloggen forslag med minimum 21 års forsinkelse. Læs videre og find en enkelt og gennemillustreret gør-det-selv guide til en fin Karen K. julelampe.

Det er Karens K-bloggens forskningassistent, der har udtænkt designet af denne Karen K. julelampe. Inspirationen er bl.a. hentet fra 60’er-70’erne roterende cylindriske lamper.

 

 

Det skal du bruge:

IMG_2650

  • Et Karen K. julepanorama
  • En glat cylindrisk glasvase af en vis størrelse, omkreds 25 cm eller mere og højde 20 cm eller mere. Findes billigt i genbrugsbutikker.
  • Målebånd
  • Lineal
  • Blyant
  • Hvidt papir
  • Saks
  • Tape (og evt limstift)IMG_2647

Start med at måle vasen omkreds og læg omtrent 1 cm til.

IMG_2648

Udvælg det bedste motiv på julepanoramaet med samme længde som vasens omkreds.

IMG_2651

Afmærk motivet i den valgt bredde med blyant og lineal.

IMG_2652

Klip motivet ud efter dine tegnede streger. (NB: Det er ikke for sarte sjæle at klippe i sådan et flot gammelt motiv!)

IMG_2653

Sæt et stykke hvidt papir på bagsiden af dit udklippede motiv med tape eller limstift, så man ikke kan se postkortprintet på bagsiden, når man ser ned i den færdige lampe.

IMG_2655

Rul motivet stramt om vasen og fastgør det på bagsiden med tape. Som det ses på billedet, kan man godt ryste lidt på hånden her! Det gør ikke noget, at motivet er højere end glasvasen.

IMG_2656

Den færdige lampe!

IMG_2658

To lamper i forskellig størrelse.

IMG_2674

De færdige lamper med lys i. Her er brugt stearinlys, men man kan også lægge en elektrisk lyskæde ned i vaserne.

IMG_2677IMG_2676IMG_2675

Lamperne fungerer fint som hyggelamper i den mørke juletid.

IMG_2678

God fornøjelse med at lave dine egne lamper.

Skærmbillede 2018-11-11 kl. 16.01.50

 

Nissernes juletræsfest

 

En lille nisse kan hurtigt blive til to, og to kan hurtigt blive til tre. Jo, det kan godt tage overhånd med de nisser, når man ikke kan lade være med at købe alle dem, man ser.

IMG_7553

Men Karen K.’s nisser hygger sig bedst i store flokke, og som de siger: Hvad er en juletræsfest uden mange nissegæster.

Her er lidt billeder fra nissernes juletræsfest i år. Det er selvfølgelig Karen K., der har pyntet juletræet:

IMG_7775IMG_7773IMG_7777IMG_7789IMG_7776IMG_7790

Grisene var også med i dansen om juletræet. Det må være en ganske særlig oplevelse at ride på ryggen af en gris rundt om træet.

Ja, måske er det fjollet med alle de nisser, vi sætter frem til julen. Måske er det i det hele taget fjollet at pynte huset op en måneds tid om året. Og at fælde et træ i skoven og sætte det ind i stuen og hænge alverdens mærkeligt glitterværk og stearinlys på det, er vel nok det mærkeligste af alt mærkeligt i julen.

Men jeg tror, der er en grund til det hele, og hvorfor Karen K. og alle hendes kolleger tegnede hundredevis af nisser og engle, som almindelige mennesker gjorde til en del af deres jul. Jeg har lige fundet de helt rigtige ord, der forklarer dette. Den danske gruppe Songs for Iris har skrevet en helt ny julesang, som er rigtig fin og klog. Du skulle tage og høre sangen “The Nook” lige her.

Skærmbillede 2018-12-21 kl. 14.42.04.png.

I teksten hedder det bl.a.

That´s the reason why we love
all those silly tunes and decorations
elves and angels everywhere, 
I know what it really means
serving as a sweet and kind reminder
why we are here. 
To love,
Love the tree the lights and tinsel
Love how everyone is cheerful
Love the hymnes we sing so playful
´bout the baby in a cradle
(Songs for Iris “The Nook”)

Nisserne, englene og alt det andet julestads og -halløj skal minde os om, hvorfor vi er her. Skal minde os om det gode, vi kan have sammen og bør stræbe efter. Det er altid vigtigt at blive mindet om.

Glædelig jul!

Skærmbillede 2018-11-11 kl. 16.01.50

 

 

Julekort fra fortiden

I år er der kommet en pæn bunke julekort. Nå ja, ikke et eneste af dem er adresseret til mig og kommet med posten. Derimod er det julekort tegnet af Karen K., som har jeg fundet på loppemarkeder og internetauktioner i årets løb. Derfor strækker årets høst af julekort sig også over fire årtier fra 1958 til 1981. Og ud over at nyde Karen K.’s flotte kort får man på den måde også lejlighed til at læse andres post. Julehilsner sendt fra og til mennesker, der formentlig for størstepartens vedkommende forlængst har forladt denne verden.

IMG_8006

Det ældste af årets julekort er sendt i 1958 og har motiv med Maria med det lille Jesusbarn, der får besøg af en engel. På kortet har postvæsnet stemplet: Skriv tydelig og fuldstændig adresse. En venlig henstilling til kunderne om at anvende hele adressen, hvilket i hvert fald i de små by var noget nyt på dette tidspunkt. Tidligere kunne man man skrive f.eks. “Til hr. Vestergård, Tommerup Mark pr. Tommerup” og overlade resten til det stedkendte postbud. Julekortet her er dog sendt til Victor Nordun i Hvidovre, og her har fulde adresser med gadenavnene og husnumre sikret været fuldt integreret på dette tidspunkt. (Jeg har dog sløret adressen på billedet)

IMG_8007.jpg

Med dette kort kommer vi i berøring med datidens kunstner- og musikermiljø i København. Afsenderne Annie og Ole sendte julekortet på bagkant til Viktor Nordun. Det vil sige, de havde modtaget et julekort fra Victor uden selv at have sendt et og har så i al hast sendt et kort med “tak for de smukke ord og dine gode ønsker” d. 25. december. Som et PS. står der: “Det var et interessant hovede, du har skåret. Kig op på Nitivej 9, III.” Hvad mon det handler om?

Viktor Nordun var møbelarkitekt og snedkermester, så han har formentlig skåret en træskulptur, som Annie og Ole har set. Men hvad mon der foregår på Nitivej 9, 3. sal? Det er ikke her Annie og Ole bor (og det ville jo i så fald heller ikke være nødvendigt at skrive adressen til Hr. Nordun – han må  jo kende deres adresse, eftersom han lige har sendt et julekort dertil). I følge den gamle telefonbog fra 1958 boede der to enlige damer i lejlighederne på Nitivej 9, 3. sal. Så det er vel næppe der , Ole vil sætte Viktor i stævne? Til gengæld bor der på 4. sal en musiker – en vis “Hr. J. Hansen” – og mon ikke det er hér, herrerne skal mødes? Noget kunne i hvert fald tyde på, at Viktor Nordun også er musikinteresseret. Hans snedkerværksted har nemlig i 1950’erne tilknytet et øvelokale for jazzmusikere. Det skriver jazz-trompetisten Jørgen Møller om i sine erinderinger fra 1950’erne københavnske Jazzmiljø: “Dusty Road Muggers og den traditionelle bølge, som jeg opfattede den“:

“Efter endt skolegang var vi nu mere frie mennesker end før, men stod desværre også uden øvelokale. Til al held kendte Knud (Rasmussen) den voksne søn af Snedkermester Victor Nordun i Hvidovregade. Olav Nordun (1929-2018) var ivrig jazzinteresseret og spillede selv trompet; i tilslutning til snedkeriet fandtes et anneks til kunstneriske udfoldelser, og der blev da også både spillet og festet dér.”  (Jørgen Møller)

Cap Horn Blowers_edited.jpg

Hele teksten kan du læse på Holden Foghs hjemmeside om københavnsk jazz, hvorfra jeg også har lånt dette billede. Sjovt hvordan sådan et gammelt julekort kan åbne et vindue til en svunden tid.

Det næste kort er sendt i 1959. Det er ikke signeret, men skulle efter sigende være tegnet af Karen K.

IMG_8003

Her ser man et eksempel på, hvordan man stadig skrev adresser på landet på den tid. Man gik ud fra, at postbudet vidste hvor i Ulkind Sven Vindbjerg boede.

IMG_8019

Selv om kortet blot er underskrevet Betty og Ras P. og navnet på deres gård, tog det ikke mange minutter på internettet at finde billeder af de to fra ca. den tid, hvor kortet blev sendt.

 

 

Det er tankevækkende her i vores egen tid, hvor mange bekymrer sig om, hvilke personlige data, der florerer rundt omkring i cyberspace. Noget som Betty og Ras P. ikke skænkede en tanke.

I 1963 modtog familien Jespersen i Hellerup dette kort med en engel på bare ben i sneen fra Elna og John.

IMG_7999

I 1963 var det de Københavnske postdistrikter K.V.N.Ø.F.S o.s.v., som etaten mindede borgerne om at huske i et håb om at få bedre styr på forsendelserne.

IMG_8021.jpg

De her to kort med motiv fra Grønland samt to dansenisser er aldrig blevet sendt, men de er formentlig også fra 1960’erne, og de er da rigtig fine:

IMG_8013

Musen på det nederste kort minder lidt om musen på dette gamle julehjerte.

IMG_8015

Alligevel er jeg ikke helt overbevist om, at det også er Karen K., der har tegnet julehjertet. Men måske er hun blevet inspireret af det?

Det var ikke kun i Danmark, at Karen K.’s julekort blev sendt. Over tre år (1969, 1971 og 1972) modtog familien Palmkvist i Garphyttan i Sverige disse tre kort fra den samme familie. Tændstikæsken er sat ind som målestok:

IMG_8016

Som man kan se, er kortene meget små, kun ca. 10×7 cm. Dengang kunne man i Sverige sende små kort for en billigere porto end kort i almindelig størrelse. Til gengæld måtte kortet heller ikke indeholde andet end den fortrykte hilsen og afsenderens navn – ellers kom der strafporto.

IMG_8017.jpg

Kortene er underskrevet Hardy (?), Katarina, Cecilie og Robert.

Sjovt nok modtog familien Palmkvist det Karen K.-kort, som de havde fået fra Hardy & co. i 1969, igen to år senere. Men denne gang i fuld postkortstørrelse og sendt fra Margareta. Mange år senere købte jeg alle kortene hos en svensk antikvar.

Selv om motiverne gik igen på de julekort af Karen K., som blev solgt i de forskellige nordiske lande, så havde de alligevel lidt variation. Her ses det samme kort, men fra henholdsvis Danmark og Sverige. Kortet til venstre,  som er udgivet af George Moldow i Danmark, har hvid ramme, mens det svenske kort til højre – udgivet  af Axel Eliasson – ikke har nogen ramme.

IMG_8008

Og så fandt jeg lige på nettet dette billede af det samme kort, men udgivet i Finland af Paperitaide. Finnerne foretrak bølgekant:

Finsk julekort med bølge kant (1).jpg

Et finsk julekort er der også mellem mine “egne” julekort i år. Selvfølgelig også med bølgekant. Her ses det sammen med sin danske pedant – selvfølgelig med hvid ramme.

IMG_8009

IMG_8012

De yngste julekort i årets julepost er fra 1980 og 1981. Kortet fra 1980 er et “rigtigt” julekort på karton, mens det andet er af tyndt blankt papir og klippet ud af Karen K.’s julepanorama (fra 1980!) fra Familiejournalen.

IMG_8004

Her ses det store panorama, som julekortet er klippet ud af:

Karen K julepanoram 1980.png

I 1980’erne er der fuld adresse med gadenavn og husnummer på julekortene, som der skal være.

IMG_8018

Sjovt nok er teksten på kortene næsten ens bygget op. Først den obligatoriske jule- og nytårhilsen, så en sygehistorie fra det forgangne år (henholdsvis en uspecificeret hospitalsindlæggelse, urinsyregigt og blindtarmsbetændelse). Til slut en overvejelse om, hvor bedstefar skal holde jul i år. Igen to gode eksempler på julekort som en litterær genrer, hvor man skal sige alting og ingen tid på én gang!

Lad os slutte af med – som Vita på kortet fra 1981 – at håbe, at vi alle vil forblive “raske og friske. Det er vi, bank tre gange.

P.S. Samtlige danske julekort i årets bunke fra 1958 til 1981 havde julemærker på.

Skærmbillede 2018-11-11 kl. 16.01.50

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jul på papiret

 

IMG_7967
To ruller gavepapir fra 2018 og én, som måske er fra 1970’erne.

Så er det blevet tid til at pakke julegaverne ind. Og er der noget bedre end flot gavepapir? Selv om det nu var som om, gavepapiret var flottere i gamle dage… Som barn var jeg fascineret af papirenes mønstre – eller endnu bedre: nisselandskaber – som gentog sig selv i en uendelig og sommetider uigennemskuelig takt, så man hverken kunne finde begyndelsen eller enden.

Det er let at få “hjælp” til indpakningen, når der er gavebånd og snor på bordet:

IMG_7970

IMG_8063
Gavepapir desginet af Karen K. Billedet er gengivet med tilladelse fra instagramprofilen retrougglan

Karen K. har tegnet masser af julegavepapir, men det meste er for længst væk. Kun små stumper fra fortiden er bevaret af glemsomme, tossede eller sentimentale mennesker. Som nu denne rulle, som jeg fandt i maj måned!

IMG_7977

Her er det Karen K. nisser med de karaktertisiske “cocktailpølse”-huer, som adstadigt tøffer af sted i veteranbiler i et – sandt af sige temmelig overtrafikeret – vinterlandskab. Dette stykke ældgamle papir kan jeg selvfølgelig ikke nænne at bruge til årets julegaver, men et lille strejf af Karen K. skal gaverne alligevel have.

IMG_7985

Derfor er gavemærkaterne lavet af gamle Karen K.’s julehjerter fra Familiejournalen, som er limet på kraftigt papir. En glad lille piberensernisser holder mærkatet på plads, og sørger for, at julen også i 2018 er nostalgisk.

Og mangler du en gave i sidste øjeblik, er det på tide at være kreativ. Som nu denne hjemmelavede servietholder, jeg fandt i en genbrugsbutik tidligere på ugen:

IMG_7983

Den er lavet af tyndt træ pyntet med Karen K. kræmmerhuse fra et klippeark, som blev bragt i Familiejournalen i 1996. (Selve fuglemotiverne er dog endnu ældre. De fandtes som julekort allerede i 1984). Her ser du det oprindelige ark med kræmmerhusene:

IMG_7984

Jeg er sikker på, at Karen Kjærsgaard ville have syntes om idéen. Hun opfordrede altid folk til at være kreative med sit julepynt og at finde på egne anvendelses-muligheder. En fiks detalje ved denne servietholder er de små hjerter fra klippearket, som er blevet brugt til fødder.

IMG_7980

Så er det bare lige et finde ud af hvem, der skal have denne helt særlige gave til jul…

Og når du pakker gaver ind de næste par dage, så send en tanke til designeren, som har skabt motivet på papiret. Der står et levende menneske bag alt, hvad vi omgiver os med.

IMG_7987

Skærmbillede 2018-11-11 kl. 16.01.50

 

Forsidestof

På aviskioskens hylder kan man i denne uge (uge 51 2018) se et velkendt ansigt. På forsiden af Familiejournalens sidste nummer inden juleaften ses nemlig en næsten 50 år gammel Karen K. engel.

IMG_7944

Engelen – som faktisk er en luciabrud (læs mere om hende her) – var også forsidestof på Familiejournalen d. 9. december i 1969.

Nu er baggrunden på Karen K.’s kollage blevet fotoshoppet lidt større og en stjerne er tilføjet, så billedet passer til bladets nuværende format. Her ses bladet fra 1969 til venstre og denne uges blad til højre. Som man kan se, er bladet skrumpet en hel del i størrelse siden 1969! Til gengæld er det blevet tykkere.

IMG_7945

På bagsiden af denne uges blad er der tre fine nisser og en kat, som man kan klippe ud og samle til julepynt. Det samme klippeark sad inde i bladet i 1969.

IMG_7949
Øverst denne uges blad, og nederst bladet fra 1969 slået op på side 38-39.

Nisserne var oprindelig del af en større juleuro ved navn Nissernes julestue, som jeg lavede for nogle år siden. Over fire uger i november-december 1969 var der klippeark i bladet, og det færdige resultat var en meget stor uro. Her var både julemanden, rensdyret Rudolf, Bamse og Dukkelise, kat og en flok fugle på besøg hos nisserne Men de tre fine nisser her kan nu sagtens stå på egne ben – eller hænge i egen snor, kan man sige.

1969-50-ark3a-1
Karen K.’s samlevejledning til den næsten færdige uro – julemanden og juletræet mangler stadig.

Jeg har også uroen fra 1969 oppe at hænge i år, men den er blevet lidt skæv af en sommer i skunken, så jeg tror jeg vil skille den ad og bruge figurerne på juletræet næste år i stedet for.

IMG_7932 (1)
Nisserne drejer rundt i deres julestue.

Og hvad så med katten på klippearket? Oprindeligt var han tænkt til at sidde øverst på uroens store hjul. Men hvis du køber Familiejournalen i denne uge, kan han jo bruges som en lille kravlenissekat eller få en snor i og blive hængt op i selskab med nisserne. Fin er han i hvert fald.

IMG_7443
Den stribede kat hyggede sig for 49 år siden øverst på uroen.

Nu er det andet år i træk, at Familiejournalen har haft et Karen K. billede af ældre dato på forsiden op til jul – mon en ny juletradition er begyndt? Her er et par forslag til inspiration for chefredaktøren til næste år:

P.S. Tak til Peter og Lene for tippet om denne uges Familiejournal.

Skærmbillede 2018-11-11 kl. 16.01.50

 

Juleremser

Sidste år ved denne tid skrev jeg om juleremser her på bloggen. Som de fleste af jer sikkert huske, lovede jeg, at jeg ville vise jer nisserremserne, der var Familiejournalens julepynt i 1983, og da jeg går ind for, at man skal forsøge at holde de løfter, som andre kan huske, at man har afgivet, skal I nu se nisserne fra 1983 her.

Denne julepynt klippede og samlede jeg for første gang for ca. 30 år siden, men da de nisser for længst er gået til, måtte jeg påny i gang med saks og lim.

Her er resultatet anno 2018:

IMG_7912

IMG_7913

IMG_7915

Nisserne på remserne er sprunget direkte ned fra motiverne Karen K.’s klassiske julehjertekurve. Her er nisserne også igang med at fælde juletræ, skovle sne, hugge og slæbe brænde samt at hænge vasketøj op under en mørkeblå nattehimmel.

48319101_375421656536101_4969618031551447040_n

På remserne er nisserne næsten blevet 3D. I hvert fald har de også bagsider, som blev limet sammen med forsiderne, så remserne var pæne både forfra og bagfra.

Jeg fik den idé at tilføje en tørresnor af køkkensnor, og synes det ser ret fikst ud. Karen K. kunne også lide at blande materialer, så jeg tror, hun ville have syntes om idéen.

IMG_7914

I skal også lige et par mere af de gamle juleremser fra 1960’erne. De blev købt i færdig og udstanset form og havde også både for og bagside uden at der skulle hverken klippes eller klistres.

48390714_215968795956941_2579207107689578496_n

48374796_368790837259986_4552731570745638912_n

Den passer rigtig fint sammen med den nisseremse, som I så sidste år. De vinker endda til hinanden.

48361929_400989353978063_651500909070647296_n

Fra 1960’erne findes der også engleremser. Her er et par engle steget ned på jorden og taler med et rådyr i skoven:

48367543_269355177084111_8503710160005365760_n

De passer også rigtig fint sammen med engleremsen, som I så sidste år.

48357480_353741252092380_206997172896399360_n.jpg

De fire juleremser fra 1960’erne er – for én gang skyld, fristes man til at sige, ikke produceret i Sverige. Tværtimod står der “Printed in Denmark” på dem. De er formentlig jævngamle alle sammen. De har i hvert fald varenumre 235A, 235B, 236A og 236B. Derimod ved jeg ikke, hvilket firma, der står bag produktionen. Det kan måske være Levison jr. eller Georg Moldow – begge to var firmaer, som Karen K. tegnede bl.a. julekort for.

Hvis du kender mere til disse gamle juleremser, vil jeg gerne høre fra dig.

Skærmbillede 2018-11-11 kl. 16.01.50

 

 

 

 

Endnu flere svenske julbonader

De sidste to år har jeg her på bloggen skrevet om svenske julebilleder – eller såkaldte “julbonader”, som Karen K. har tegnet. Du kan bliver klogere på fænomenet og Karen K.’s bidrag til genren her og her.

Sidste år skrev jeg om dette billede (som ikke er magnetisk, som der står, men er trykt på tyndt plast, som klæber til glatte overflader), og jeg gættede på, at det nok var fra omkring 1960.

IMG_4004

Årstallet var ikke helt ved siden af. Jeg har lige fundet dette billede i Familiejounalens julehæfte fra 1967.

Fotografiet er fra Karen Kjærsgaard hjem, og man kan se, at det originale nissebillede var sat på en masonitplade og hang på hendes yngste søn, Lars’ værelse. Her fungerede det som pakkekalender.

IMG_7597

Sidenhen blev kalenderkollagen fyldt op med legetøj, affotograferet og printet på gennemsigtigt plastik, så man rundt omkring i de svenske hjem kunne hænge nissebilledet på køleskabet eller skabslåger. Sjovt at tænke på, at Lars’ julekalender kom i handelen på den måde.

Men nu lidt mere om andre julbonader, som jeg har fundet i årets løb.

Her er anden fin nissemand, som ikke er signeret, men der er ingen tvivl om, at Karen K. er kvinden bag.

Endnu flere svenske julbonader (1).jpg

Ligesom Lars’ julekalender er der tale om en kollage, hvor flere materialer er blandet. Nissen har ægte halm i træskoene og krammer et juletræ, som vist egentlig er en enebærgren. En af stjernerne på himlen bliver topstjerne på juletræet – det er en fin detalje!

Denne julbonad er lige som alle andre jeg har set fra Karen K. udgivet af det svenske kunstforlag Axel Eliasson, og denne har varenummer 7193. Jeg gætter på at det måske betyder, at den er fra 1971.

Fra samme forlag, men med et meget lavere varenummer – og sikkert også noget ældre end de foregående – er det sidste tre ting, jeg vil vise. De to første her, kan man nok ikke kalde “bonader”, men snarere friser, fordi de er lange og smalle. Det er bare så sjovt at sige “bonad” og udtale det med rigtig skånsk accent…

Denne lille frise har nummer 41, og selv om en mus eller et barn har gnavet i hjørnet af den, er den stadig charmerende.

IMG_7895

Det er er rigigt kludeklip med en kirke i filt og englekjoler i stofrester. Der er ingen signatur på frisen, men ansigterne siger helt tydeligt Karen K.

Og selv om tenikken er en helt anden på disse signede Karen K.-julekort, som måske også er lidt yngre end julefrisen, så minder de ret meget om julefrisen by-silhuet og trompettruttende engle.

IMG_7907

Postkortene er for øvrigt også udgivet af Axel Eliassons Konstförlag.

Den næste julefrise har nummer 51 fra Axel Elisasson og er uden signatur. Dens ophav har skabt debat her på Karen K.-forskningscentret. Er det en ægte Karen K., eller er det ikke? Forskningscenterleder er sikker på, at det er en Karen K. , mens (den nu ulønnede) forskningsassistent er af en anden mening.

Her ser du frisen. Hvad tror du?

IMG_7885

Forskningsassistensen argumenterer med, at stråfigurer ikke er udbredte hos Karen K. Faktisk kan vi ikke finde ét eneste andet eksempel på f.eks. julebukke hos Karen K. Og Forskningslederen må modvilligt anerkende dette argument.

Og hvad er denne her stråmand egentlig for en underlig himstregims?:

IMG_7891

Forskningscenterlederen påpeger dog, at der ikke kan være tvivl om, at Karen Kjærsgaard er ophavet til de to engle, som er på julefrisen.

Ansigterne, vingerne, de spidse ballerinasko og kjolerne af stofrester ligner i hvert fald rigtig meget englene på frise nr. 41, som vi lige har set. Men nr. 41 er jo heller ikke signeret, argumenter forskningsassistenten…. Og sådan begyndte en spændende debataften på Karen K.-forskningscentret, der endte med, at forskningslederen gav sig selv ret.

Mon ikke også kreative Karen Kjærsgaard selv har bundet julebukkene, som er på frisen? Hvad er egentlig historien bag julebukkene, som vi her i Skandinavien sætter op som julesymbol? Julebukken er en meget gammel tradition, måske endda helt tilbage fra vikingetiden. Senere blev bukken lidt dæmonisk og kunne dukke op ved juletid i form af en mand forklædt som buk med et skind over ryggen og horn i panden. Selv om julebukken kunne komme med gaver til børnene, som en slags forløber for julemanden, så ville han hellere skræmme og drille dem. I 17- og 1800-tallets “julestuer” kunne man få besøg af julebukken. “Julestuer” var den gang ret løsslupne arrangementer for voksne, hvor karle og pige under påskud af selskabslege kunne komme i nær fysisk kontakt. Der kunne julebukken stå bag grovkornede løjer. I dag er julebukken mest af halm og til ren pynt, og den er hverken særlig skræmmende eller fræk.

Og hvad så med den underlig havrestråmand?

IMG_7891

Jeg har haft svært ved at finde ud præcis, hvad han er for én, men tror han er et levn fra gamle svenske (måske også danske) bondetraditioner. I nogle dele af Sverige lavede man en halmdukke i forbindelse med høsten, som man gemte til julen. Andre steder blev dukken lavet i juledagene af den julehalm, som man spredte ud på gulvet for at gøre stuen flot og højtidspyntet. Dukken brugte man til at tage varsler af i forbindelse med en juleleg.

Her ses sådan en gammel svensk juledukke, som ikke er helt ulig Karen K.’s stråmand.

halmdocka (1)
Halmdukke fra Jämtland. Copytright Nordiska Museet. 

Man satte dukken på gulvet, og en af husets beboere skulle lægge sig på ryggen med hovedet mod dukken. Så bøjede han sig sammen, slog benene op over hovedet og greb dukken med sine fødder. Så blev dukken kastet væk med fødderne, og alt afhængigt af hvordan dukken landede, tog man varsler for det nye år. Jeg tror, det er sådan en gammel halmdukke, vi ser på frisen, selv om den nok også har mistet sin oprindelige betydning og nu mest er til pynt ligesom julebukken.

Med den sidste “julbonad”, jeg vil vise jer, bliver vi både i almuestilen og i 1960’erne. (Ja ok, det er heller ikke en julbonad, men derimod en juleløber i papir til at pynte på julebordet med).

IMG_7901

Jeg synes tydeligt, man genkender Karen Kjærsgaard almuestil fra 1960’erne, men heldigvis er løberen også signeret, så man ikke behøver bruge en aften på at diskutere dens ægthed.

IMG_7905

Løberen er et smukt eksempel på, hvordan Karen K. sammensmelter en 1800-tals landlige kunstform med løberens (og Karen K.’s) egen nutid, nemlig tresserne farveglade flowerpower-stil.

På den måde er løberen på mere end én måde et nostalgisk ekko fra en svunden tid. Og i julen må man jo gerne være lidt nostalgisk…..

IMG_7902

Skærmbillede 2018-11-11 kl. 16.01.50