Kender I den tid sidst på juleaften, når hele stuen flyder med gavepapir? Gaverne er pakket op, og nu ligner gulvet rundt om juletræet lidt en slagmark med gavebånd og halvtsammenkrøllet papir alle vegne. Det hele bliver samlet samme i en sæk og smidt i containeren til småt brændbart, næste gang man besøger genbrugsstationen.
Men hvad nu hvis man gemte lidt af dette gavepapir fra år til år? Ville man opdage, at det over tid ændrede sig lidt i designet? Eller har julegavernes indpakning overhovedet ikke forandret sig de sidste 50 år? Og hvem er egentlig de ofte anonyme designere bag motiverne på det glitrende gavepapir?
Karen K. har selvfølgelig også tegnet gavepapir. Jeg har tidligere skrevet om det her på bloggen ved et par lejligheder. Nemlig tilbage i 2019 (klik) og 2016 (klik).
I løbet af 2022 har jeg været heldig at finde lidt flere eksempler på julegavepapir tegnet af Karen K., som jeg synes, I skal se her. Vi må efterhånden konkludere, at Karen K. har lavet adskillige forskellige designs af gavepapir gennem årene. Et af de gamle stykker julepapir opklarer desuden et spørgsmål, som har naget samlere af retrojulepynt i flere år. Så læs med.
For et par dage siden var jeg heldig at blive gjort opmærksom på en sjov ting, som var til salg: nemlig en mappe med vareprøver på julegavepapir anno 1980. Man må gå ud fra, at det er et varekatalog, som blev sendt ud til papirhandlere og boghandlere i god tid inden julehandlen, så butiksejerne kunne vælge, hvilke designs at julepapir, de ville satse på til julen i 1980. Ifølge sælgeren stammer mappen muligvis fra Søndergård Papir, som var en butik, der handlede med bøger og papirvarer i Thisted.
Mappen er lidt større end A4-størrelse og har indeholdt prøver på mindst 26 stykker forskelligt gavepapir. På bagsiden af hvert nummer er trykt et varenummer.
Flere af vareprøverne er eksempler på fotograferet julepynt, som var trykt på gavepapiret. Den slags gavepapir var populær fra sidst i 1960’erne og i 1970’erne. Her i 1980 begyndte det måske at virke lidt gammeldags:
Særligt specielt, synes jeg, at dette papir med juleplatter Fra Bing & Grøndahl og Den kongelige porcelænsfabrik er:
Men mest interessant i denne sammehæng er selvfølgelig fem design af Karen K., som er i mappen.
Der første ark tegnet af Karen K. er i flot guldpapir med glade engle klædt i striktrøjer og tophuer. Min søster siger, hun kan huske dette papir fra vores barndom, så min mor må have købt det engang. Personligt kan jeg dog ikke huske det fra dengang, men flot er det.
De vinterklædte engle har Karen K. brugt andre steder i sin produktion. Her ses englene på et julekort fra 1987 og på kræmmerhuse fra Familiejournalen i 1978.
Det næste design er med dansede nisser, som jeg ikke har set før. De er næsten lidt samiske i farverne på tøjet:
Det næste gavepapir har både engle og nisser, og er lidt atypisk for Karen K. ved både at afbilde flyvemaskine og nisser i faldskærm:
Vareprøven i mappen er ikke stor nok til at en eneste nisseflyvemaskine er afbildet i fuld udstrækning, så jeg har photoshoppet lidt for at se, hvordan det oprindeligt har set ud, når man havde et større stykke af papiret. Jeg vinder nok ingen for kvaliteten af min billedmanipulering, men man får da en ide, om hvordan det har set ud:
Dette stykke gavepapir fra 1980 er desuden rigtig interessant fordi, det opklarer en diskussion, som længe har stået på mellem folk, som interesserer, sig for Karen .’s designs – nemlig hvorvidt disse ansigtsløse engle på juletekstiler fra Södahl er tegnet af Karen K.:
Jeg har tidligere skrevet om spørgsmålet her på bloggen (klik) og argumenteret for at englene ER tegnet af Karen K.
Med fundet af det her gavepapir kan der ikke længere være tvivl. Sammenholder man englene på papir og tekstil er de besnærende ens. Selv de små gyldne stjerner er med begge steder:
Man må derfor konkludere, at englene på Sødahls juleduge fra 1980’erne ER tegnet af Karen K. Hvorfor man hos Sødahl i sin tid valgte at afbilde englene uden ansigter, tror jeg aldrig jeg vil forstå….
Det næste stykke gavepapir har religiøst motiv: Jomfru Maria med Jesusbarnet, de hellige tre konger og to engle samt en stjerne trykt på blankt skinnende sort og guldfarvet papir:
Lignende (men ikke identiske) motiver brugte Karen K. i 1988 til en serie kræmmerhuse i Familiejournalen:
Betlehemsstjerne fra det førnævnte gavepapir fik også sit helt eget elegante gavepapir. Det er det sidste Karen K. design i mappen:
Til sidst vil jeg lige vise et stykke gammelt Karen K. gavepapir, som en læser af bloggen var så sød at sælge mig et par meter af. Jeg ved ikke, hvor gammelt det er, men mon ikke det også er fra 1980’erne. På sådan et stort stykke gavepapir kan man bedre se, hvordan mønstret gentager sig i det uendelige. Her med søde musicerende engle:
Om få uger vil julegaverne fra julen 2022 ligger udpakkede rundt om i de danske stuerne, mens gavepapiret bliver samlet sammen. Hvem mon har designet det gavepapir, du pakker dine gaver ind i i år?
Det er de mest overraskende steder, man kan finde det, man leder efter – nogle gange endda uden at vide at man leder!
I dag købte jeg dette gamle brætspil i en lidt rodet genbrugsbutik, bare fordi jeg syntes, det så lidt sjovt ud, og fordi jeg godt kan lide de gamle spil. Det her så ud til at være fra 1960’erne, men var i pæn stand.
Da jeg kom hjem, måtte jeg tjekke, om spillet var intakt. Og det var det heldigvis: alle de små flyvemaskiner, spillebrikker, lykkekort og pengesedler i møntfoden Inters var der. Og så var der en anden lille overraskelse i spillet. Nemlig et til og fra-kort, der afslørede, at spillet var en julegave til Bo fra Farmor og Farfar.
Men da jeg vendte til og fra-kortet, blev jeg overrasket. Det var nemlig tegnet af Karen K. Jeg har aldrig set til og fra-kort af den her type før, så det var en sjov opdagelse.
Da jeg kiggede nærmere på spilleæsken, fik jeg lidt mere hints om spillets historie. På låget var der med kuglepen skrevet 24/12-1971. Det må betyde, at det var juleaften for præcis 50 år siden, at Bo fik dette spil af sine bedsteforældre.
Spillet er udgivet af det danske spilfirma Drechsler, som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen, fordi Karen K. også har tegnet et billedlotteri til Drechsler. Tegningerne til billedlotteriet blev senere også brugt til at stavelotteri. Jeg er ad forskellige omveje nået frem til, at Karen K.’s billedlotteri er fra starten af 1960’erne og i hvert fald ikke efter 1967. Det år skiftede Drechsler nemlig logo, og billedlotteriet har det gamle logo på æsken. Drecshler nummererede deres spil løbende: Karen K. billedlotteri fik nr. 235 og stavelotteriet blev nr. 241.
Det spil, som Bo fik i 1971, har nummer 252, så det må være lidt yngre end Karen K.-spillene. Det har dog stadigvæk firmaets gamle logo med de slyngede bogstaver, så det kan ikke være yngre end 1967. Spillet havde altså været i produktion i nogle år, da Bo fik det.
Karen K.’s tegning fra det lille til og fra-kort har jeg set før. Den er nemlig også at se på et lille julehjerte eller julekurv i papir, som jeg var heldig at finde her tidligere i november måned. Ja og også på et gammel julekort fra 1960’erne er det samme motiv blevet brugt. Det er en god måde at “genbruge” tegningerne på:
Det er lidt pudsigt, at det lille til og fra-kort har overlevet inde i spilæsken i et halvt århundrede, men jeg er glad for, at det gjorde.
PS. Her kan du vil læse mere om Karen K.’s Billedlotteri for Drechsler.
Her i huset elsker jeg at få cylindriske pakker med posten. Op til jul i år kom der flere sådanne pakker. Mit postbud tager Covid-19-faren alvorligt og har derfor udviklet en teknik med at kaste pakkerne hen til mig fra 5-6 m afstand! Heldig kan indholdet ikke knuses. De cylindriske pakker kommer fra Sverige og indeholder fine “julbonader” i papir.
Jeg har tidligere skrevet om fænomenet “julbonader” her på bloggen: her, her og her. Kort fortalt er en bonad egentlig et billede, som er trykt på papir – en plakat. Har de julemotiver, kalder man dem “julbonader”. Oprindeligt var der tale om billeder, som var vævet eller broderet på stof og som i sagens natur var både tidskrævende og dyre at anskaffe . De blev hængt op i svenske hjem ved højtiderne. I løbet af 1900-tallet udviklede man så de trykte “bonader”, som folk med jævn eller lav indkomst også havde råd til. Stefan og Siv fra Sverige, som jeg har købt mange af bonaderne i min samling af, fortæller, at disse bonader af papir var kunst for folk, som ikke havde råd til at købe malerier før i tiden. Der var bonader med sommermotiver, påskemotiver, julemotiver, efterårsmotiver osv., så man kunne skifte dekorationen på væggen ud i løbet af året. Bonaderne kunne man købe for få kroner bl.a. i købmandsbutikkerner på landet, på svensk kaldet “lanthandel”. Og sådan en landhandel drev Stefan og Siv fra 1994 til 2014. Butikken som kaldes Flinks Handelsbod ligger på øen Flatö ud for Sverige vestkyst et stykke nord for Göteborg. Butikkens historie går helt tilbage fra 1912, og selveste den svenske vises grand old man “Evert Taube” besøgte stedet flere gang om sommeren i 1940’erne, og han skrev flere af sine viser her. Det var Taube, der gav landhandelens ejer, Gustav Johansson, tilnavnet Flink.
Handelsmand Flink i sin landhandel. Billedet må næsten være fra den tid, hvor Karen K.’s billeder solgtes i butikken. Tak til Stefan og Siv for postkortet med motivet.
Handelsboden eksisterer stadig i dag – nu som restaurant. Fra handelsbodens gamle lager har jeg fået lov at købe flere bonader med motiver skabt af Karen K. Men før vi kigger på dem, vil jeg lige fortælle lidt om den svenske tradition med bonader.
Maleri af handelsboden på Flato. Malet af Erkers Marie Persson. Det romantiske motiv kunne i sig selv være hentet fra en svensk papirsbonad. Maleriet tilhører Siv og Stefan, som venligst har sent mig dette foto til bloggen.
Motiverne på de svenske papirsbonader er ofte smukke landskaber og nostalgiske scenerier fra gamle dage. Jeg er fascineret af denne svenske tradition, for jeg tror ikke vi har en tilsvarende i Danmark. Ja, faktisk findes der slet ikke et ord for fænomenet på dansk. Selvfølgelig ville ordet “juleplakat” give mening, men nogen udbredt tradition for at hænge juleplaketer op, kan vi ikke påstå at vi har i Danmark. Et godt eksempel på danskerne manglende tradition for bonader blev jeg opmærksom på, da jeg op til jul i år genlæste den danske oversættelse af Sven Nordquists fantastisk julehistorie om Pettersen og Findus, nemlig “Nissemaskinen”. Historien foregår vistnok i 1950’erne – i hvert fald dengang hvor plastik var et nyt og lidt mystisk materiale! En dag op til jul kommer en omrejsende handelsmand med kufferten fuld af julestads på besøg på Pettersens husmandssted.
Tegning: Sven Nordquist. I den rejsendes salgskuffert ses julehæfter, bliknisser, en snekugler og julbonader.
Sælgeren præsenterer alle de fristende julesager for Pettersen, og i den danske oversættelse står der, at han bl.a. finder nogle stofruller med “julebroderier” frem, som Pettersen er interesseret i. Men ordet “julebroderier” må være oversætterens forsøg på at få fortællingen til at give mening for danske børn. Når man ser på tegningerne i bogen, er der ingen tvivl om, at der er tale om papirruller med trykte motiver på. Hvem solgte også færdiglavede julebroderier i 1950’erne? Dem kunne husmoderen da uden tvivl selv lave!
Billede og tekst fra Nissemaskinen, som viser en julbonad – i den danske tekst dog beskrevet som et julebroderi. Tegning: Sven Nordquist.
Gamle Pettersen er imidlertid ingen husmoder – og han køber bl.a. en fin bonad med glade julekøer.
Tegning: Sven Nordquist. Pettersen med sine juleindkøb.
Og til slut i bogen – hvor Pettersen og Findus står og stirrer efter julenissen – kan vi se, at julbonaden er blevet hængt til pynt på væggen. Lidt fiks er den blevet hængt op i et hjørne af stuen, så den løber hen over to vægge. Der var vist ikke rigtig plads på væggen ved siden af vinduet.
På dette moderne billede fra Flinks Handelsbod ser man at disken er pyntet med gamle bonader med idyliske sommerscenerier.
Herunder ses en typisk svensk bonad med almueidylisk motiv. Den stammer fra 1940’erne, og kunstneren bag er Maja Synnergren (1891-1950).
Det er lidt sjovt, at der på væggen på billedet faktisk hænger gammel bonad, som synes at afbilde bønder i søndagstøjet på vej til kirke. Stilen er kendt fra svensk folkekunst og blev eftergjort på papirsbonader efter Erik Forsman (1916-1976), som det ses herunder:
Karen Kjærsgaard, hvis tegninger også var populære i Sverige, bidrog til den svenske bonadstradition både med motiver til påske, jul og resten af året. Langt flest julemotiver dog. Jeg har fundet enkelte af disse gamle plakater her i Danmark, men hovedparten har jeg fra Sverige.
Karen K.’s julbonader stammer fra 1960’erne og 1970’erne, og stilen er knap så myldrende, som de svenske bonader fra 1940’erne og 1950’erne. Jeg tror, Karen K. har været mere inspireret af 60’erne og 70’erne tekstiltryk med et mere skarpskåret og plakat-egnet billedsprog, som f.eks. denne engel trykt på bomuld:
Her vil jeg vise de nye julebonader, som jeg i år har købt fra Stefan og Sivs gamle lager og enkelte andre steder. De er næsten alle trykt af kunstforlaget Axel Elisasson, som også udgav postkort og julekort og andre papirvarer. Alle bonader har et serienummer, og jeg gætter på, at man måske kan aflæse produktionsåret heraf. I så fald stammer de fra 1970 og 1971.
Den her fine julebonad (nr. 7193) med en nisse, som har været ude at hente juletræ, har jeg tidligere kun set billeder af, så jeg er glad for nu at have et eksemplar i min samling. Og så ovenikøbet i to forskellige versioner. Flere af disse bonader blev nemlig ikke bare trykt på papir, men også på tyndt, tyndt plastik til at klæbe op på ruder, køleskabe, skabslåger eller andre glatte overflader. Her er platikudgaven på en af mine køkkenlåger:
Man kunne købe sådanne plastfolie pynt enkeltvis eller i hele pakker, som det ses her:
Det må regnes som den professionelle udgave af en form for julepynt, som vi praktiserede i min barndom, nemlig at klippe flotte billeder ud af indkøbsposer fra Brugsen eller andre dagligvarerbutikker og klæbe dem op på køleskabet.
Min egen lille samling af juleplastikposer fra 1980’erne. Vi brugte dem, som en slags julbonader på køleskabet.
Den næste bonad, som er kommet til min samling i år, har jeg faktisk købt i Danmark. Tidligere her jeg kun haft denne i plastudgave. Men her er den trykt på kraftigt papir i limet på karton. Nu hænger den i min entré og hilser på alle, der kommer på julebesøg.
Den er formentlig trykt i Danmark. I hvert fald har den ikke det typiske AE (Axel Eliasson) logo, nummerering og teskten “Svensk tillverkning”, som alle de andre bonader. Oprindeligt lavede Karen K. faktisk dette billede, som en pakkekalender til sin søn, Lars omkring 1967. Det kan du læse om her.
Den næste svenskfremstillede bonad (nr. 7023) viser nisser, som går tur med deres katte i en sneklædt by, mens børn ser måbende til fra vinduerne. Det er heller ikke så tit, man ser nogen gå tur med en kat i snor.
På den næste bonad (nr. 7062) kommer julenissen med gaver til et nissehus. Her benytter Karen K. også teknikken med af blandet forskellige materier: buskene foran huset er tuja- og rønnebærkviste. Stråtaget er måske en kokosmåtte (?). Desuden skabes der en 3D-effekt ved at lægge flere lag oven på hinanden omkring husets døre og vinduer.
Den sidste egentlige julbonad, som er tilføjet til samlingen i år (nr. 7022) har et klassisk Karen K. motiv, nemlig en nissepige, som er god ved skovens dyr. De lange øjevipper er lidt ukarakteristisk for Karen K.’s stil, men bonaden er signeret “Karen K.” så der er ingen tvivl. Fuglene i træet er da også klassiske Karen K. fugle.
Jeg er ret vild med den funky ramme omkring billedet, som i sin farvestålehed giver gode associationer til tiden omkring 1970, hvor jeg tror, bonaden er produceret. Desuden minder det også lidt om et broget svensk kludetæppe.
De sidste nykøb til Karen K. samlingen er ikke egentlige bonader, men er ligesom bonaderne trykt på kraftigt papir. Den første er en bordløber eller juledug. Den ligeledes fra firmaet Axel Eliasson, men er nummereret med kun to cifre (76), hvilket jeg tror er en ældre nummerserie end de fircifrede. Den er formentlig fra 1960’erne.
Den lange, smalle papirstrimmel herunder ville svenkerne nok kalde en julefrise:
Julefrisen er så slidt i begge ender, at der ikke er bevaret firmalogo eller evt. signatur. Men jeg skulle hilse fra Karen K.-forskningscentrets assistent, som for 4 år siden klippede omkring 50 Karen K. grangrene ud i filt til et juletræstæppe, og sige at der ikke er nogen tvivl om, at dette er Karen K. design!
De flettede hjerter med de karakteriske prikker på hjerternes buer og i nogle af de flettede felter ses også andre steder hos Karen K., som f.eks. herunder:
Til slut en lille bordløber, som måske/måske ikke er af Karen K.
Der er selvfølgelig ingen signatur på denne, men forlagets logo “Axel Elissason” og løbenummer 7070 peger mod en tid, hvor Karen K. lavede designs til dette svensk firma. Fototeknikken og brug af blandede materieler genkendes også hos Karen K.
I det hele taget minder stilen meget om dekorationen på denne dækkerserviet af Karen K., også selv om fuglene ikke er helt ens.
Så indtil videre vil vi lade tvivlen kommer denne bordløber til gode og tilskrive den Karen Kjærsgaards produktion fra ca. 1970.
Måske er du blevet inspireret til at anvende den svenske julbonadstradition i din julepynt næste år? Jeg er i hvert fald. Fortsat god jul – eller som de siger i Sverige: “God fortsättning”
Så er det blevet aftenen på d. 22. december, og juletræet et sat op i stuen og pyntet. I år har jeg fundet noget “nyt” gammelt Karen K. julepynt, som er kommet på træet. Det er den lille serie af julekurve, som ses på billedet herover.
Jeg tror, at julekurvene er fra starten af 1960’erne, og de er blevet solgt som udstansede stykker lige til at folde og samle og hænge på juletræet. Man slap altså for selv at klippe julepynten ud af et stort ark. Jeg nænnede dog ikke at samle disse originale gamle stykker pynt – ved hvem hvor mange, der findes af dem tilbage? I stedet tog jeg en kopi og måtte så i gang med saksen. Men det er jo også en hyggelig måde at bruge en eftermiddag op til jul på.
Kurvene kom hurtigt på træet:
En enkelt af julekurvene havde jeg allerede i en original gammel og lidt krøllet variant, så nu er der en dublet på træet. Det var dog lidt pudsigt, at de to ens kurve faktisk ikke har samme farve, når man sammenligner. Jeg ved ikke, om I kan se det på fotoet, som er taget i decembermørket, men den ene kurv er rød og den anden orange.
Der var heller ikke nogen blå hank i det sæt, jeg fandt i år, men måske har der oprindeligt været seks stykker julepynt i sættet?
I hvert fald er de netop seks stykker julepynt i en pakke med kræmmerhuse, som jeg har i samlingen. Og det samme gælder den fine samling af julekurve, som ses herunder. Billederne har jeg fået lov til at låne af Ragnhild med instagram profilen the_way_it_never_was. Tak Ragnhild 🙂
Og ja, der er også lidt andet Karen K. pynt på mit juletræ i år. Bl.a. de her to nisser, som sidder på grene. Nissedrengen er i gang med at feje visne nåle ned fra træet 😉 :
Nisserne stammer fra en juleuro ved navn “Nissernes julestue“, som jeg samlede for nogle år siden, men som siden er gået lidt op i limningen. Så nu er nisserne ude på egne ben. Nisseuroen blev oprindeligt bragt som julepynt i Familiejournalen over fire uger i 1969. Men selve arket med nisserne blev genoptrykt og bragt i bladet igen op til jul i 2018.
De to sekskantede julekurve med henholdsvis engle og dyr i sneen og nisser og grønlandske børn, der danser med en snemand kunne faktisk også være fine fyrfadsstager.
Jeg tror, Karen Kjærsgaard ville synes godt om at se sin julepynt anvendt på den måde.
Så er det endnu engang blevet tid til en årlig tradition her på Karen K. bloggen. Nemlig præsentationen af de julekort, som i årets løb er blevet føjet til den stadige voksende samling af Karen K. julekort her på Karen K-forskningscentret.
Årets tilstrømning af julekort har ikke været ikke så stor som tidligere år. Dels bliver der stadigt sværere at finde nye og ukendte kort til samlingen, dels forsvinder flere og flere af fortidens julekort, som måske har ligget i skuffer eller kasser på lofter i årtier vel efterhånden i tidens kværn, forbrændingsganlæg og skraldspande, efterhånden som slægter følger slægters gang. Det er underligt at tænke på, at samtidig med, at traditionen med julekort dør ud, forsvinder mange andre tilknyttede ting sikkert snart: frimækesamlere, fysiske julemærker, kuverter – og så en broderet lomme til julepost, som jeg har puttet mine julekort i her.
Jeg ved ikke, om mønstret til den lile broderede engel her er designet af Karen K., men den ligner faktisk lidt hende stil. Og i hvert fald har hun i tidens løb leveret mønstret til et stort antal af julebroderier. Det kan du læse om i et tidligere blogindlæg her. Det er en af mine egne favoritter blandt historierne her på bloggen.
Nå, men det var et sidespor – tilbage til julekortene.
Her ses de nye julekort, som er kommet til samlingen i år. Jeg synes, det er sjovt, at læse de gamle julehilsner og tænke på hvem afsender og modtager mon var – og hvad deres relation var. I år tager kortene os til Danmark, Sverige og USA.
Et af de ældste kort fra årets “nye” julekort, gætter jeg på, stammer fra slutningen af 1950’erne. Kortet er aldrig sendt, så der er ikke noget julemærke eller poststempel, som kan hjælpe med at datere kortet. Motivet på kortet er også blevet brugt på et kræmmerhus til at hænge på juletræet.
På bagsiden af kræmmerhuset er det blevet plads til endnu en lille engel i grøn pyjamas, som ikke med på julekortet.
Et andet at de ældste julekort i år er dette kort, som jeg har været på udkig efter i nogle år nu. Jeg synes, det er et hyggeligt og velkomponeret kort.
Kortet stammer fra en serie på (mindst) fem julekort, der alle har julepynt som motiv. Måske er det julepynt, som familien Kjærsgaard selv havde i hjemmet, som har inspireret Karen Kjærsgaard til disse kort. Let genkendelige er garnnisser og en hane af halm.
På det kort, som er blevet føjet til samlingen her i 2020, er der en hel samling af julepynt: julekugler, flettet hjerte, kræmmerhus og en engel, en fugl og en julemand formentlig i papir. Det flettede hjerte, som er afbilledet på kortet er muligvis en gengivelse af trykte flettede hjerter, som Karen K. selv har designet, men det er et forskningsområde, som endnu ikke er udforsket til bunds.
Den skæggede nisse eller julemand på kortet, er, som trofaste læsere af denne blog vil vide, lidt af en anormalitet i Karen K.’s tidlige produktion, hvor skæggede nisser er meget sjældne. Men måske er det netop, fordi hun har ladet sig inspireret af et bestemt stykke julepynt, hun havde i hjemmet, men ikke selv havde designet, at der har sneget sig en skægget nisse med.
Alle de kort, jeg har, i denne serie er sendt enten i julen 1957 eller 1958, så kortene er formentlig tegnet og udgivet første gang omkring 1957. Kortet her er sendt fra Danmark til Sverige i julen 1958. Jesper skriver til Fru og Hr. Svensson ( så bliver det ikke mere svensk!) i Hälsingborg (ja det står der). (Jesper tror som mange andre danskere – inkl. mig selv indtil for nyligt – at Helsingborg staves med “ä” på svensk, men den rigtige svenske stavemåde er såmænd Helsingborg ligesom Helsingør). Jesper ønsker Svenssons en festlig og glædelig jul og takker for de mange minder, de har sammen om året, som er ved at rinde ud. Til slut ønsker han “fred, frihed og forståelse mellem menneskene på jorden”. Et ønske vi alle kan have brug for!
Det blå julekort, som ses herunder – med en engel, der sidder på månen, har Kirsten i 1963 sendt til Robert i Brøndby Strand med meget sirlig håndskrift. Her bliver kortet præsenteret af to omtrent samtidige stykker julepynt:
Det næste kort, som er kommet til samling, har jeg fundet i to forskelige størrelse. De er fremstillet i Sverige og udgivet af forlaget Axel Eliassons Konstförlag.
Grunden til, at der er to forskellige størrelser, er, at man på den tid i Sverige kunne sende julekort i halvstørrelse for en billigere porto end det kostede at sende julekort i almindelig størrelse. Det var dog et krav, at man ikke måtte skrive andet på kortet end modtagerens navn og adresse samt afsenderens navn. Modtageren måtte så nøjes med den fortrykte hilsen på kortet: “God Jul Gott Nytt År.” På trods af den billigere porto ser det ikke ud til, at kortet nogensinde er blevet sendt. Det er eller fuldt adresseret til Silvia og Robert i Ljungby og underskrevet familien Persson i Nybro, men kortet er aldrig blevet frankeret eller stemplet. Tværtimod er adressen blev krydset over. Det store kort med samme motiv er i 1965 blevet sendt til Eija Blomgren i Kalmar. Afsender er Greta og Christian, men på trods af at de – i kraft en den fulde porto – har betalt for retten til en skrive en personlig hilsen på kortet, har Greta og Christian ikke følt sig inspireret til nogle ord ud over fortrykte julehilsen.
Det skønne julekort herover – med nisser, der klatrer i et stiliseret juletræ – er sendt fra Sara & Knut til Anne Sjögren i Toltorpsdalen i Sverige. Der er ikke skrevet årtal på, og der er svært at se poststemplet, men 35 øresfrimærket, som er designet af trolde- og nissertegneren John Bauer er udgivet i 1969. Ved nærmere eftersyn er kortet vist poststemplet i 1970. Modtageren Anna Sjögren boede i villaen, som ses herunder, og her var hun med til at starte den lokale pigespejdergruppe i 1940’erne med inspiration fra storbyen Göteborg. I den første tid lagde Anna simpelthen hus til pigernes spejdermøder. Spejdergruppen kaldte sig Sirius.
Villaen hvor Anna boede i hvert fald fra 1940’erne til 1970.
Det her julekort er fra ca. 1970 og er trykt og sendt i Sverige. Det findes også et to forskellige størrelser:
På disse to julekort her under er trykt prodruktionsåret 1978, så her kan vi ikke været i tvivl om alderen:
Jeg vil skrive lidt mere om disse julekort i et nyt blogindlæg, som kommer snart. Men det kyndige Karen K.-kendere kan nok allerede genkende motiverne fra Familiejournalens julepanorama i 1976:
Med de sidste to julekort bevæger vi os helt op i 1980’erne og måske endda op i 1990’erne. Begge kort er trykt i Danmark men beregnet til eksport til det amerikanske marked. Kortet med engelen er fra 1987, mens kortet med kransen er udateret. Men begge er med guldkant.
Selve englemotivet er dog ældre end 1987. Det er nemlig igen hentet fra Karen K.’s tegninger til julepynt i Familiejournalen. Denne gang fra en serie kræmmerhuse med engle i uldtrøjer og strikkede huer, som var i bladene op til jul i 1978.
Det var en hurtig tur gennem årets nytilkomster af Karen K. julekort. Jeg glæder mig allerede til at se, hvilke gamle julekort, der dukker op i 2021.
Julen har fået corona i år, og få dage før jul blev stormagasinerne lukket ned lige midt i den allertravleste julehandel. Mon ikke det flytter en hel del julegaveindkøb over på nethandel i år? Det er sjovt at tænke på, at nethandelen på en måde minder lidt om tidligere tiders postordrekøb, hvor befolkningen i selv de fjerneste afkroge af landet kunne købe og få tilsendt de flotte varer, som postordrekatalogerne lokkede med. F.eks. som i dette julekatalog fra Daells varehus udsendt i 1959.
(Man kan bladre digitalt af de gamle kataloger fra postordrefirmaerne og varehusene på det kongelige biblioteks hjemmeside. Det er ægte kulturhistorie.)
Men hvis man boede i en af landets større byer kunne man også selv tage ind til et af stormagasinerne og købe sine julegaver. Og så var det jo vigtigt, at de blev pakket flot ind.
Sådan så kunder og juleudsmykning ud i et stormagasin i Odense omkring 1960. Billede fra Odense Stadsarkiv.
Og op til jul engang i slutningen af 1950’erne eller starten af 1960’erne, var der en kunde, som fik sin julegave pakket ind i denne gaveæske. Selvfølgelig med design af Karen K.:
Æsken har set bedre dage, og metalklipsene, der holder hjørnerne sammen har én efter én næsten givet op.
Men i betragtning af, at æsken var tænkt som en midlertidig indpakning for ca. 60 år siden, har den egentlig klaret det ok. Hvad mon æsken indeholdt den juleaften? Den måler 24x24x6 cm, og kartonen er ikke særlig kraftig, så det her ikke været noget tungt. Måske har den været anvendt til et halstørklæde, sokker eller undertøj fra tøjafdelingen? Eller måske har der snarere været legetøj i den?
Æsken er på smukkeste vis signeret “Karen K”, så der kan ikke være tvivl om, hvem der har tegnet den. Stilen tyder på, at det er ret tidligt i Karen K’s karrier, som begyndte omkring 1954.
Det samme design går for øvrigt igen på et bevaret stykke gavepapir fra samme tid – bare med grøn baggrund, så måske har mange haft glæde af Karen K.’s tegninger af engle, snemænd, julemænd og dalarheste rundt om julegaven i det eller de år.
Den faste læser af bloggen vil nok undre sig lidt over julenissen på gavepapiret, og måske endda sige, at bloggeren er et vrøvlehovede. Der er nemlig i designet lidt af en sjældenhed blandt Karen K’s tegninger: En skægget julenisse. Det er lige før at skæggede Karen K. nisser i de første mange årtier af hendes professionelle karriere er lige så sjældne som en hvid jul i Danmark i det 21. århundrede, og det er også blev beskrevet flere gange her på bloggen, som argument i diskussion og herkomsten af forskellige gamle nisser. Har de skæg er de næsten med garanti ikke tegnet af Karen K. Næsten alle nisser hos Karen K. er nemlig børn eller glatbarberede ungnisser – eller kvindelig nisser selvfølgelig. Først op i 1990’erne, hvor Karen K. selv var blevet over 60 år, ses skæggede gamle nisser af og til, og det er også først der, at julemanden himself rigtig gør sit indtog i hendes tegninger. Men her er altså en sjælden undtagelse fra tidligt i karrieren:
Skægget drillenisse tegnet af Karen K.
I dag indeholder gaveæsken farvestrålende julekugler fra 1970’erne. Man bliver glad i låget ,både når man ser på æskens låg, og når man tager låget af og ser de blændende blanke farver på jule- og discokuglerne inde i kassen.
Jeg håber, I når alle jeres julegave indkøb og får gaverne flot pakket ind. Nogle gange er indpakningen (næsten) vigtigere end indholdet.
Selv i 2020 bliver det jul, og så skal der ske lidt her på Karen K. bloggen igen. Denne nissenyhed har jeg glædet mig til at dele med jer næsten et helt år….
Det skal handle om de populære plastnisser lavet efter Karen K.’s design. Jeg har tidligere skrevet om plastnisserne her på bloggen og beskrevet, hvordan jeg har fundet grafiske forlæg for flere de små plastnisser: Altså Karen K. tegninger i 2D som så er blevet omskabt til små plastikfigurer i 3D. Det tidligere blogopslag er langt det mest besøgte i hele Karen K. bloggens 5-årige historie. Ca. 1/3 af alle klik på bloggen er på netop dette opslag. Hvis du vil læse eller genlæse det, findes det her.
Nogle af de mest populære Karen K. nisser i plast er de to store nisser, som du ser her. De er ret så dyre at skaffe sig, hvis man overhovedet er så heldig at finde dem. Meeeeen…. er de overhovedet af Karen K.?
Svaret er stadig: Ja, det tror jeg bestemt, men nu har jeg lidt mere belæg for påstanden, end blot at de ligner andre nisser af Karen K. Jeg har nemlig fundet det grafiske forlæg for nisserne. Kort efter jul sidste år fandt jeg denne svenske julebordløber af papir.
Den har i sin tid kostet 1,50 svenske kroner, så det må være et stykke tid siden, den blev købt første gang.
Juleløberen er i en fotokollagestil, som var meget anvendt i 1970’erne, og som Karen K. ofte benyttede. Man ser tydeligt at nisserne, grangrene og hjerterne kaster skygger. Det hele er simpelthen lagt op på en træplade og fotograferet, hvilket giver en slags 3D effekt.
Der er ingen tvivl om at plastiknisserne er lavet efter forlæg fra nisserne på denne juleløber. Men kan vi være sikker på at kunsteren bag tegningerne er Karen K.? Løberen er desværre ikke signeret. Men nisserne har et tydeligt Karen K. præg. Nederst på løberen er med små utydelige bogstaver trykt 7158 Printed in Sweden, hvilket fortæller mig, at den er udgivet af forlaget Axel Eliasson. (Læs mere her.) Måske indikerer “71”, at løberen er trykt i 1971, men det er kun et gæt. Karen Kjærsgaard fremstillede masser af løbere, julefriser og julebilleder (julbonader) for Axel Eliasson i 1960’erne og 1970’erne. Nogle var signerede, andre var ikke.
Et træk, der kan være med til at understrege, at Karen K. er kunstneren bag løberen – og plastnisserne – er de karakteristike kvaster på nissernes huer, som også ses på de velkendte julehjerter fra Familiejournalen. Sammenlign selv på billledet herunder:
Plastikfigurerne er endda udformet sådan, at nissepigen kan lægge sin hånd på den meget generte nissedrengs skulder, ligesom på tegningen. Det er da en fin detalje.
Har du fundet dine nisserne frem? Ellers er det ved at være tiden. Der er mindre end en måned til juleaften!
Her i husstanden bliver juletræet først taget ind i stuen og pyntet lige før juleaften. Til gengæld får det lov til at blive stående til Helligtrekongersdag.
I år skulle træet være i retrostil og pyntes med mange farver, også farver som man ikke nødvendigvis forbinder med jul. Og så skulle der selvfølgelig også Karen K. julepynt på. Men de velkendte Karen K. kræmmerhuse og hjertekurve fra Familiejournalen fik lov til et hvile i år til fordel for den lidt mere ukendte Karen K. juletræspynt.
Rigtig godt gang i farver er der på disse Karen K. kræmmerhuse fra 1960’erne. Herligt utraditionelt og hippieagtigt. At det er julepynt, og tegnet af Karen K(j)ærsgaard fremgår med al tydelighed af mærkatet i den lille pose, som kræmmerhusene er blevet solgt i.
Kræmmerhusene kunne som her købes i udstanset og ridset form i en lille pose. Men de kunne også købes i ark, som man selv skulle klippe ud:
Der kom også andet papirjulepynt på træet, som Karen Kjærsgaard har tegnet:
Det er ingen tvivl om ophavet til den lille julekurv her, som her ses fra begge sider, for motivet er kendt fra et julekort, som er signeret Karen K.:
Julekortet er lånt fra Per Sørensens hjemmeside om danske postkort.
Det samme gælder dette kræmmerhus, hvis motiv også findes som julekort:
Billedet er lånt fra Per Sørensens hjemmeside om danske postkort.
Men hvad med disse kræmmerhuse – er de af Karen K.? Jeg har ikke fundet motiverne andre steder, og tegnestilen er også lidt anderledes.
Alligevel er der træk, som peger mod Karen Kjærsgaards tegnestil, synes jeg. Hele opbygning af kræmmerhuset med dekorative borter øverst og geometriske udsmykninger af spidsen kender man fra andre af Karen K.’s kræmmerhuse, f.eks. det blå med englene lige her ovenfor. Jeg synes også at omsorgen for, at motiverne på bagsiden af kræmmerhusene slutter sig sammen til helsstøbte, fortløbende billeder, har en Karen K.’s grundighed og omsorg fra det færdige produkt over sig.
Kigger man nærmere på motiverne, er der også Karen K. træk
Se juleneget og nissehuerne her, minder de ikke om de små billeder her, som er bag lågerne i en julekalender, som Karen K. har tegnet? :
Og så er der disse karakteriske snedækkede grantræer, hvor sneen ligger i tykke puder på grenene.
Egentlig synes jeg ikke, de er så elegant tegnet, men de er karakteriske elementer på nogen af Karen K.’s tidlige julekort:
I det hele taget virker opbygningen med englenes dans om juletræet, hvor nogle ses fra siden, andre ses bagfra og én drejer hovedet og ser på beskueren, også Karen K.’sk, selv om den næppe er unik:
Og nissen her på kræmmerhuset (ovenfor), minder han ikke også lidt om den nisse, som er tegnet på dette (tegnede) kræmmerhus signeret af Karen K. (nedenfor)?
Alt i alt vælger jeg indtil videre at tro, at Karen Kjærsgaard også har tegnet denne serie af kræmmerhuse, som hænger på mit juletræ. Hvis nogen af bloggens læsere ved mere, hører jeg meget gerne fra jer.
Dannebrogsflag skal der også på juletræet. Ja Dannebrog er trods alt ikke designet af Karen K., men hvad med denne gamle karton indpakning til flagguirlander:
Der er noget velkendt over de flettede hjerter. Kan de være designet af Karen K.? :
Flethjerte designet af Karen K. til højre. Og hjerterne til venstre? Hvem ved…?
Det skal selvfølgelig også plastikpynt på et rigtig retro juletræ,og her har Karen Kjærsgaard også være leveringdygtig. Jeg gætter på vi er lige omkring 1980:
En engel, der dingler med klokkerebet og en gyngende nisse er gode repræsentanter for plastbegejstret julepynt.
Og endelig er der disse svenske julekugler og klokker af plastik, hvor en tynd plastfilm med Karen K. motiver er blevet trukket ud over de forstøbte former. Måske ikke super elegant men naiv og nostalgisk fra tiden med massefremstillet julepynt:
Kuglerne og klokkerne findes også med motiver af andre kunstnere, bl.a. svenskeren Lars Carlsson:
Rundturen i retrojuletræet slutter under træets grene, hvor kattene holder til, nu hvor julegaverne er væk. De applikerende nisser på hessiantæppet er såmænd også Karen K. nisser.
Ja, og så beklager jeg det sjuskede juletræstæppe, men det er helt uimodståeligt for katte at lege med det tæppe og mosle rundt med det, så det ligger sjældent pænt ret længe ad gangen.
Så blev det jul også på Karen K. bloggen. Mellem alle de hundredevis af nisser, som Karen K. har tegnet, kan man næsten glemme, at hun også havde andre motiver på repetoiret. Men det havde hun, og blandt dem er scenen med Jesu fødsel i stalden i Betlehem. Det motiv har hun illustreret mange gange, som man kan læse om her på bloggen. Bl.a. på dettte tidligere blogindlæg om julekrybber.
Herfra vil jeg gerne ønske en glædelig jul til bloggens læsere med en nyskrevet julesalme, som handler om det barn, som kom til jorden dengang for længe siden. Men også om en historie som stadig er aktuel. Jeg har selv skrevet salmen og håber, at I vil synes om den. I kan høre den her:
Og herunder kan I læse teksten og måske synge med eller bare nyde Karen Kjærsgaard illustrationer.
Nu kom det barn med Kristusnavn Tekst og melodi: Mikael Manøe Bjerregaard, 2019
Nu kom det barn med Kristusnavn i vinternattens mørke som regn af profeti og sagn i verdens golde tørke.
En vinterventen, længslens tid, naturen stod i dvale: Han kommer stille, barneblid, af tavshed bliver tale.
Det barn, som lå i usselhed, men i sin moders arme, vil svøbe os i kærlighed som forårssolens varme.
Som regn og sol er kærlighed, og livet, som lå øde, skal spire frem og vare ved i kærlighedens grøde.
Så vil det barn med Kristusnavn i os en glæde tænde, det lyser ud af mørkets favn: en sommer uden ende.
– – – – – – – – – –
Rigtig glædelig jul og tak til Karen Kjærsgaard for alle billederne!
Nogle af de julekort, jeg har modtaget i år. Tidsmæssigt dækker de en periode på ca. 50 år, men de er alle tegnet af Karen K.
Lad os se det i øjnene: traditionen med at sende julekort med posten er ved at dø ud. Derfor har jeg starten en ny julekortstradition, som sikrer mig, at jeg alligevel får julehilsner i postkassen.
Traditionen er at købe gamle julekort tegnet af Karen K.. Det foregår på instagram, facebook, internetauktioner og hvor den slags ellers er til salg. På den måde er min julekortstradition kommet til at dække over hele året, så der ligeså vel kan ligge et julekort i min postkasse i juli som i december. Til gengæld må jeg leve med, at de hilsner, som er skrevet på kortene, ikke er til mig, men til helt ukendte mennesker.
Når man læse julehilsnerne er det på en måde som at høre Giro 413 bare uden musik. Til gengæld er der billeder til.
F.eks. sender Kirsten (og moder) deres hengivne hilsner til overlærer Gudrun Kirkegaard (og hendes forældre) i København i julen 1957 med dette kort:
Onkel Otto og Tante Minna i Hvide Sande sender gode ønsker for julen og det nye år til Familien Johnsen på Pramdragerkroen i Silkeborg i julen 1975 med dette kort:
Ud over poststemplet fra Hvide Sande postkontor er der på kortet et stempel, som reklamerer med, at Hvide Sande er “En havfrisk by at handle i”.
Her er for øvrigt et billede af Pramdragerkroen fra 1984. Kroen findes endnu:
Billede fra Museum Silkeborg – Lokalarkiv Blicheregnen
I 1957 sender Birgitte til Lene ønsker om en rigtig god jul og et godt nytår, samt at hun må nyde den meget velfortjent ferie. Det sker med dette kort:
I 1962 sender Carl og Grethe jule- og nytårshilsen til Karen og Vagn i Tyrsted ved Horsens, og tilføjer, at de nok ses en af juledagene. Det sker på dette forgyldte julekort:
Og med dette kort ønsker Ingeborg og Nisse “God jul Gott Nytt år” (fortrykt på kortet) til Agda Svensson i svenske Broby:
Og et ukendt sted i Sverige i 1967 ønsker Sara og familien: “God Helg. Kära Ester!” med denne lille engel:
Er den mon englen her på kortet, der har stået model til de små plastikengle, som kom i 1970’erne?
Sjovest at det selvfølgelige at læse andres julekort, når man får afsløret lidt om afsenderen eller modtageren. Det her kort har Ane Marie (og Erik) sendt Grethe og Knud i Store Spjellerup i 1981. Kortet er dog fra 1979, hvor Ane Marie formentlig har klippet det ud af Familiejournalen. Ane Marie fortæller, at hun nu har tre børnebørn, og at hun er lystfisker, når vejret er til det:
Helt tilbage i 1955 sender Helen og Mogens julehilsen til “Forfatteren Jørgen Bukdahl” på “Bjerget” i Askov ved Vejen med dette kort, som må være et af de første kort Karen K. har sat sit navn på.
Jørgen Bukdahl var forfatter og foredragsholder (1896-1982). Det meste af sit voksne liv boede han i Askov og var knyttet til Højskolen der som ekstern foredragsholder.
“Bjerget” var det navn, han gav familiens hus. Det står en mindesten over ham i Skibelund Krat.
Huset på Bjerget
I 1958 havde Alice problemer med at få sin julehilsen sendt til Familien Elmhøj Andreasen i Esbjerg. Hun havde nemlig ikke skrevet husnummer på kortet, og derfor kom det retur. Det var ikke ualmindeligt, at man skrev ufuldstændige adresser på brevene i 1950’erne. Postbuddet kendte jo alle adresserne! På andre af de julekort, som jeg har fundet i år, mangler der ovenikøbet bynavn. Det er underforstået, at det er i København brevet skal leveres. Men i 1958 må Esbjerg altså have været så meget en storby, at postbuddet ikke kunne udbringe dette julekort. Så Alice har måtte klæbe et stykke papir over den oprindelig adresse og skrive den fuldstændige adresse og bruge endnu 20 øre på porto. Ikke underligt, at hun på forsiden har skrevet: “P.S. 22/12. Jeg troede vitterligt, at I var saa kendte at Hus Nr. var overflødigt.“:
I 1959 skriver en afsender, hvis navn jeg ikke kan læse, til hr. og fru Berg-Eriksen i Fredensborg, at han ikke selv kan rejse til Færøerne i julen år, fordi han arbejder med oversættelsen af en bog og fordi Marjan 1. januar starter i en “huslig plads” i London for 1/2 år:
Og samme år – og på et kort fra samme serie af Karen K. julekoet – sender Skovshoved Sejlklub invitation til årets julestue, som afholdes i Ryttergården i Klampenborg:
Læg mærke til, at invitationen er maskinskrevet direkte på kortet. Hvis alle invitationer til sejlklubben medlemmer er skrevet på den måde, må det have taget en rum tid at få lavet invitationerne!
Læg også mærke til, at der serveres JULEBOLLER til børnene. Ingen havde den gang forestillet sig, den diskussion, som 60 år senere – i 2019 – skulle rejse sig lige præcis om ordet juleboller….
Ud over indblik i andre menneskers liv og gøremål giver årets julekortsamling også et godt billede af udvikling i Karen K.’s tegnestil.
Disse kort er de ældste, fra ca. 1955-57:
Disse kort er fra ca. 1959:
Fra sidst i 1960’erne:
Og fra de gode gamle hessianfyldte 70’ere:
Og så et spring frem til 1990’erne, hvor kortene er tegnet for det amerikanske firma Caspari. Her ser man julemænd, hvad der ellers er stort set fraværende fra Karen K.’s produktion fra 1950’erne til 1970’erne:
Der er ikke længere nogen “Karen K.” signatur på 90’erne amerikanske kort, men bag på kortene kan man læse, at de er trykt after originale motiver af Karen Fjord Kjaersgaard.
Man kan genkende Karen K.’s 90’er-tegnestil fra periodens julepanoramaer fra Familiejournalen:
Det er også lidt sjovt at opdage, at ét af julekortene fra USA er en større udgave af et julekort (ligeledes amerikansk), som jeg havde fra tidligere:
To amerikanske julekort med (næsten) samme motiv.
Karen Kjærsgaards arbejdede med at udvikle sin kunstneriske stil gennem hele sin lange karriere, og selv om mange motiver gik igen i hendes produktion ,kom de til udtryk på vidt forskellig vis gennem tiden. Der er f.eks. ca. 40 år mellem de to motiver af Maria med Jesusbarnet herunder. Julekortet til højre er sendt i 1957, mens julekortet til venstre er fra 1990’erne:
Mikaels Karen K. blog 