Julehilsen til Grønland

1976.49.ark1b.jpg
Julehjerte fra 1976

Mon julemanden også læser med her på bloggen for at komme i julestemning? I hvert fald har der i timerne omkring midnat mellem d. 23. og 24. december været sytten besøg fra Grønland på bloggen. Juullimi Pilluarit!

IMG_4067
Sytten besøg fra Grønland

Her ses en fin gammel juletrækurv af Karen K. med Grønlandsmotiver. Billederne tilhører instagramprofilen kirstinejensendk, og er brugt med tilladelse.

Sad du også og så “Den store jule- og nytårsbagedyst” på DR1 lillejuleaften? Nåede du så også at opdage, at noget af Karen K.’s julepynt fik et lille øjebliks TV-tid i programmet?

Skærmbillede 2017-12-24 kl. 09.40.19.png

Her roder to af deltagerne, søskendeparret Jesper og Susanne, i kassen med gammel julepynt og finder en juleuro, som de begge to husker.

Nisserne er tegnet af Karen K. og blev bragt i Familiejournalen i 1991. I alt var der otte småtykke nissebørn, som du kan se her.

1991.ark1.ark2.forside1991.ark3.ark4.forside

I 90’erne blev Karen K.’s julepynt i Familiejournalen ikke længere trykt på bladets lidt tynde sider, men på selvstændige ark af kraftigt, blankt papir. Og så var der tryk på begge sider! Man skulle altså ikke som i 80’erne klippe både en forside og en bagside til hver nisse ud og lime dem sammen. Stort teknologisk fremskridt!

 

Familiejournalen forslog, at man kunne lave en uro at nisserne, uden dog at vise et inspirerende billede af det færdige resultat. Og sådan en uro har man altså lavet hjemme hos Bagedystdeltagerne, Jesper og Susanne.

IMG_4066.jpg

Og nå ja, mesterværkskagen fra de to Karen K.-glade bagedystdeltagere var jo netop en julehilsen til… Grønland. Sådan hænger tingene nogen gange så smukt sammen.

Skærmbillede 2017-12-24 kl. 10.19.11.png

header-jul-3

 

Juletræet med sit tæppe

Nu er der kun få dage til juleaften, og det er blevet tid til at tage juletræet ind i stuen og pynte det. Et fint juletræ skal også have et fint juletræstæppe, og her har Karen K. også været behjælpelig.

IMG_3883

Dette fine juletræstæppe med applikationer lavet efter mønster af Karen Kjærsgaard fandt jeg i en genbrugsbutik i december i år. På dette blogindlæg fra sidste år kan du læse om, hvordan et par af bloggens læsere og jeg nåede frem til, at nisserne er af Karen K. ved hjælp af et besøg i Den Gamles Bys broderi butik og gamle broderi kataloger.

Her er at par fotos af et Eva Rosenstand varekatalog fra 1970’erne, hvor man ser juletræstæppet.

15218442_10211457172935125_168053208_n15175392_10211457173015127_1827751100_n

Og her er lidt nærbilleder af mit nye, gamle juletræstæppe. Jeg kan godt lide, at den, som har lavet tæppet, har valgt et utraditionelt karrygult kantebånd!

Og nu er tæppet lagt ud og træet pyntet, så juleaften må gerne komme snart.

IMG_4040IMG_4039IMG_4038

Men man kunne jo også vælge et juletræstæppe af papir. Eller det kunne man i hvert fald i 1970’erne, hvor dette svenske juletræstæppe formentlig er fra.

IMG_3989

Tæppet er lavet i kollage- og fototeknik. Oven på en sivmåtte har Karen K. lagt udklippede nisser og en rød sol, som stråler ud fra midten. De to yderste ringe på sivmåtten er malet blå og så er der blevet lagt udklippede hjerter og cirkler løst oven på for at danne en bort. Derefter er det hele blevet fotograferet og trykt som et juletræstæppe. Man kan se, at nisser, solstråler og hjerter kaster skygger ned på sivmåtten. Metoden med sådanne fotokollager blev også brugt f.eks. til julegavepapir i 60’erne og 70’erne.

IMG_3991

 

Juletræstæppet er ikke signeret, men det er karakteristiske Karen K. nisser i en stil fra starten af 1970’erne, som f.eks. også ses på dette julekort.

IMG_3990

Juletræstæppet i papir er kun 48 cm i diameter og er altså kun til et lille juletræ – måske endda et bordjuletræ.

Prøv at se dette kunstige juletræ fra Sommers Magasiners julekatalog i 1959. Her forsøger man at sælge det lille bordtræ, som “de ensommes juletræ”! Det ville man nok ikke gøre i dag. Tankevækkende.

Skærmbillede 2017-12-21 kl. 11.16.32

Der er selvfølgelig – blandt andet – Karen K. julepynt på mit træ igen i år.

IMG_4041.JPG

Til gengæld er topdekorationen blevet lidt utraditionel. Den er dog tidssvarende med Karen K.’s julepynt.

IMG_4026

header-jul-3

 

 

 

 

Flere svenske julbonader

Sidste år ved juletid skrev jeg om de svenske julbonader her på bloggen. Disse julebilleder eller juleplakater har nok aldrig været så udbredte i Danmark som de er i Sverige, men helt ukendte kan de heller ikke have været. Jeg kan huske, at der hang et par stykker i min mormor og morfars hus.

Men hvad er det gode danske ord for sådanne billeder? Familiejournalen kaldte konsekvent Karen K.’s store juletegninger for julepanoramaer. I efterår/vinter katalogerne fra Sommers Magasiner omkring 1960 kan man se omtaler af sådanne billeder. Her kaldes de julefriser. Man kan fornemme, at varehuset har følt et behov for at forklare, hvad disse billeder skal bruges til. Og det er nok fordi brugen af dem ikke har været så udbredt i Danmark som i Sverige.

 

Se f.eks. annoncen her fra julen 1959:

Skærmbillede 2017-12-21 kl. 11.19.08Skærmbillede 2017-12-21 kl. 11.18.43

Også de følgende år solgte Sommers Magasiner julefriser til samme pris, så det må have været et stort parti, de havde købt. Måske havde de importeret dem fra Sverige.

Karen Kjærsgaard kreerede mange billeder i forskellige stil og teknik til svenske julbonader. Måske blev de også solgt i Danmark i et eller andet omfang, men alle dem, jeg har fundet, er i hvert fald trykt i Sverige.

Og hvad er så egentlig det rigtige svenske ord for disse billeder? Jeg bruger det mest udbredte: Julbonad. Men se på billedet her:

IMG_4002.jpg

Her er to svenske julebilleder i deres originale indpakning. (Disse er lavet i tyndt plastik, så de kan sættes på vinduet, køleskabet eller andre glatte flader). Det ene kaldes en julbonad og det anden en julvepa. Har det mon noget med formatet at gøre? Sådan at forstå at julvepa måske bruges om et billede, som er på højkant, mens julbonad bruges om et billede, som ligger ned. En hurtigt google billedesøgning kunne antyde, at der er noget om snakken. Julvepa bruges også om de smalle billeder eller broderier, som man på dansk ville kaldes klokkestrenge – selv om det ord også findes på svensk (klocksträng). Som man kan se er det lidt sprogforvirring også i det svenske, hvor man også nogen gange bruger ordet julfris, og den almindelig hr. Svensson vil nok ikke kunne forklare forskellen. Kært barn har åbenbart mange navne. Men jeg vil gerne høre fra svenskkyndige læsere, som har et bud på terminologien.

IMG_4004.jpg

Nissen, der kommer med gaver på dette billede, er ikke en gammel skægget julemand, sådan som man ellers ofte ser. Karen Kjærsgaars tegnede meget sjældent gamle nisser, i hvert fald ikke så tidligt i sin karriere som denne bonad, som jeg gætter på kan være fra 60’erne. Det er en slags kollage, hvori der indgår rigtig legetøj, som måske kan hjælpe til at datere billedet.

Zebraen er en Kai Bøjesen zebra, men det gør os ikke klogere på billedets alder, for disse zebraer er produceret siden 1935, og så gammelt er nissebilledet i hvert fald ikke. Da var Karen Kjærsgaard kun 3 år. I dag er det nok de færreste, der ville give deres børn Kai Bøjesen dyr som legetøj, når man tager priserne på dem i betragtning. Racerbilen og stabeltårnet i gavesækken kunne ligne Brio, men jeg har ikke kunnet finde nogen direkte parralleller. Jeg tænker, at legetøjet samlet set kan være fra omkring 1960 ,og at billedet kan have samme alder. Men Karen Kjærsgaard kan selvfølgelig også have lavet sit billede senere og brugt “gammeldags” legetøj i kollagen.

Her er en fin julbonad af papir, hvor nisserne spiser grød, mens musene piler omkring fødderne på dem. Bemærk, at nisserne spiser med plastikteskeer!

IMG_3997IMG_3998IMG_3999IMG_4001

Den lange smalle tegning her, burde man nok kalde en julefrise. Udfra tegnestilen, tror jeg, Karen K. har lavet den i 1960’erne:

IMG_4085

IMG_4090IMG_4089IMG_4087

Engle danser også om juletræ:

IMG_3992IMG_3993IMG_3994IMG_3995

Ligesom nisserne. Denne bonad har varenummer 7065:

IMG_4021IMG_4022

Nisserne fodrer dyr i skoven. Denne bonad har varenummer 7190:

IMG_4017IMG_4018IMG_4019IMG_4020

Og nu er musene også kommer i stadstøjet og er med i pardansen ved juletræet. Denne bonad har varenummer 7552:

IMG_4007

IMG_4008

Engang i fortiden har bonaden kostet 7,50 svenske kroner.

IMG_4006

Mange svenske papirting fra Karen K. har fircifrede varenumre, som begynder med 70, 71, 72 osv. Jeg har tænkt på om de to første cifre, men kan betegne det årstal, hvor et produkt er udgivet, og at de to sidste cifre, så er produktnumre. I så fald er de tre bonader herover fra første halvdel af 1970’erne. Det skal der forskes mere i.

Hvis bonaden med nr. 7552 kostede 7,50 kr ved juletid i 1975 ville det svare til ca. 40 svenske kroner i dag. Det synes jeg dog umiddelbart lyder lidt dyrt, papirvarer var billig julepynt. Og derfor skal vi være endnu gladere for, at nogen har passet godt på disse gamle billeder, så de stadig findes i dag.

header-jul-3

 

 

 

 

 

Juleremser

Juleremser, hvad er det? En remse er jo typisk sådan en lille række vrøvleord eller et rim, som man kan gå og sige for sig selv. Men det er ikke sådanne remser, jeg tænker på i dag.

Man kan selv lave sin egen jule- eller nisseremse ved at folde at stykke farvet papir på den rigtige måde, klippe en nisse i papiret, og når man så folder det ud har man en hel række af ens nisser, der måske holder hinanden i hænderne. Det kunne se sådan her ud.

IMG_3959.jpg

Billedet er dog lidt snyd, for nisseremsen her er ikke hjemmelavet. Den er industrielt fremstillet som reklame for en odenseansk butik for en del årtier siden og har trykte ansigter på den anden side.

IMG_3960

Jeg ved ikke præcis, hvornår sådanne juleremser havde deres storhedstid, men jeg gætter på, at det var i begyndelsen af 1900-tallet og frem til 1960’erne. Til gengæld synes jeg, det er på tide, at juleremser får en revival. Og hvorfor ikke dem, som Karen K. har tegnet?

I papirvarehandler kunne man før i tiden købe billige færdiglavede nisseremser, som var lige til at sætte op på hylden, og som måske kun overlevede en enkelt jul. Engang i 1960’erne lavede Karen K. denne remse.

nisseremse lang
Billedet tilhører en svensk samlerven og er brugt med tilladelse.

Som på de fleste andre remser af denne type har nisserne ikke nogen bagsider, men er ens på begge sider – selvfølgelig blot spejlvendt.

Omkring 1960 lavede Karen K. dog disse fine juleremser, som var lidt avancerede ved at nisser og engle havde rygge.

IMG_3661

 

 

Jeg har undret mig lidt over, hvad det er for en gul firkant, som er på den hvide engels kjole. Det ligner næsten et stykke tape, som har sat sig fast. Er det mon noget, som er gået fejl i produktionen? Uanset er det nogle meget fine engle.

IMG_3656

Ca. 20 år senere i 1982-1983 kunne Familiejournalens læsere lave deres egne Karen K. remser med både nisser og engle. De blev godt nok ikke omtalt som remser i bladet, men som en “klip og klæb serie” af julepynt.

Fra 1974-81 havde Karen K. tegnet julekurve og kræmmerhuse til Familiejournalens december numre, men nu var det tid til noget nyt. Nisserne fra julekurvene og englene fra kræmmerhuse sprang ned fra juletræpynten og fik nyt liv med både for- og bagside.

Det hele startede med denne lille engel i Julehæftet 1982. Ikke med en tryllestav, men med en dirigentstok, og dermed var tonen slået an for det nye gør det selv julepynt.

IMG_3915

Jeg kan tydelig huske, at jeg samlede disse engle i min barndom, sikkert klippet ud af min mormors familiejournaler. De engle er dog for længst gået til, så nu har jeg været i gang med at lave nye.

IMG_3919

Og pludselig huskede jeg alt for tydeligt, hvor svært det var at klippe de de små spidse englevinger pænt ud. Det er det stadig! Familiejournalens trykketeknik var ikke præcis nok til, at figurerne kunne trykkes med for og bagsiden. Så læseren måtte selv klippe først forside og så bagside ud og klistre dem sammen.

IMG_3927IMG_3930

IMG_3916

Den første engel viste sig, at være dirigent for et lille englekor, som fulgte i de kommende uger. Det blev til seks ens af de syngende engle og én dirigent. Dermed fulgte Karen K. en af julepyntens udskrevne love. Nemlig at nisser helst skal være forskellige og sjove og beskæftiget med hver sin unikke opgave – ligesom smølfer. Engle derimod må gerne være ens og anonyme og i store klynger.

I 1983 fulgte dog flere engle, som kunne sluttes til skaren, hvis man havde gemt englene fra julen 1982. Og her blev variationen lidt større med harper, trompeter og fløjter.

IMG_3921

IMG_3928IMG_3929

Nu kunne man lave et helt lille englekor og orkester.

IMG_3926

Sammen med engleremserne fulgte nisseremser. Man kunne godt blive lidt overvældet af de lange beskrivelser af, hvordan nisserne skulle samles:

IMG_3961.JPG

og undervejs måtte man lære sig nye ord som “klæbeflap” og “ståstykke”.

IMG_3933

Men det gik alligvel til sidst. Også selv om nogen prøvede at sabortere alt det klip og klæb halløj:

IMG_3935

Nisserne fra 1982 havde travlt med at arrangere julefesten med juletræ, pakker, lys og masser af mad.

IMG_3953

IMG_3958

IMG_3956IMG_3957

Det blev en rigtig fin nisseskare til sidst

IMG_3955

I 1983 havde Karen K. tegnet nogle andre nisser til Familiejournalen. De havde travlt med udendørs juleforberedelser, men dem må I se en anden gang.

Som reklame for julepynten inde i bladet var der en stor nissepige på forsiden af et af bladene i 1982. Her er hun så kravlenisse på et billede af Ib Andersen.

IMG_3946

header-jul-3

 

 

En nissegåde er løst

Det er vigtigt at kunne erkende, når man har taget fejl, men sidenhen er blevet klogere. Det skal bloggen handle om i dag.

For et år siden skrev jeg her på bloggen om nogle små porcelænslysestager, som var formgivet med udgangspunkt i Karen K.’s dekorationsnisser i karton. Ligheden var ret åbenlys.

Samtidig skrev jeg også om en anden lysestage med en nissepige, som godt nok lignede de andre i udformningen, men som jeg ikke mente, at Karen K. stod bag. Sådan ser den ud:

IMG_3874

Men for at par dage siden modtog jeg en besked fra Lone, en læser af bloggen. Hun gjorde opmærksom på, at nissepigen på stagen mindede ret meget om en lille nisse af karton, jeg selv lige havde skrevet op på et at de seneste blogindlæg.

IMG_3875.JPG

Og jeg må jo give Lone helt ret! Nissehuen, blomsterranken, pandehåret, sløjferne i fletningerne og det blufærdigt nedslåede blik er meget ens hos de to nissepiger. Så denne lysestage er også lavet med udgangspunkt i en Karen K. nisse!

Det er underligt, hvordan mange ting pludselig sker samtidigt. Jeg vidste, at der fandtes en stage med en nissedreng, der hørte sammen med stagen med nissepigen med blomsterranken.

IMG_3906

Og samme dag, som jeg fandt frem til nissedrengen, faldt jeg over denne juleuro af Karen K., som jeg ikke kendte før.

IMG_3842

Der er ingen tvivl om ophavskvinden bag denne juleuro, for den er signeret.

IMG_3847

Ned fra uroens grankrans hænger netop nissepigen med blomsterranken. (Jeg er glad for at jeg i det mindste havde gættet rigtigt i det blogindlæg, som du kan læse ved at klikke her, at nissepigen i karton måtte stamme fra en juleuro).

IMG_3871

I uroen drejer også en lille nissedreng med grøn jakke og røde bukser rundt. Præcis som drengen på lysestagen. Og kigger man nærmere efter er der flere ligheder. Den hvide krave, pandehåret, armstillingen og de hjerter, som han holder i hænderne. Faktisk var det lidt svært, at se, hvad porcelænsnissen stod med i hænderne, men når man har set juleuro, er det tydeligt, at det er julehjerter.

Selv bagfra ligner de små papnisser fra uroen de to nisser på lysestagerne. Så det kan vist godt konstateres, at lysestagerne her også er af Karen K. Eller i hvert fald formet ud fra Karen K.’s uronisser.

Tak til Lone for det skarpe blik og for at give sig tid til at skrive en kommentar.

IMG_3876

header-jul-3

 

Tilbage på forsiden – efter 47 år

I de sidste par dage har jeg fået mange beskeder fra folk, som ville fortælle mig en Karen K. nyhed. Tak fordi, I skrev, for ellers havde jeg ikke opdaget, at Familiejournalen i denne uge (uge 51 2017) har en forside kreeret af Karen K.

IMG_3900.jpg

Det er samme forside, som prydede bladet for lidt mere end 47 år siden, nemlig i uge 49 1970. Jeg synes, Karen Kjærsgaards julehygge med den lille nisse på loftet stadig holder her så mange år efter.

Dengang kunne man også købe det lille nissebillede som indrammet billede til børneværelset, eller måske endda til stuen, hvor de voksne også kunne se det.

IMG_3901

Nissen og katten med det sultne, skælmske udtryk sad også modeller til en af de små plastikfigurer, som både dengang og i dag er populære.

IMG_3902.JPG

Inde i det nye blad skriver chefredaktør Søren Johannesen fint om de minder, som Karen K. nisser, julepynt, julepanoramaer osv. vækker hos ham – og sikkert også hos mange andre. Det er en flot omtale af Karen Kjærsgaards værk, men den kan du læse, hvis du køber bladet.

Så får du oven i købet ti til og fra kort, som også er kreeret af Karen K. Det er er en god gammel tradition, at Familiejournalen bringer til og fra kort til at klippe ud på bagsiden af det kraftige blanke omslag i den sidste uge op til jul. Tidligere år har tegnere som Gil, Verner Hancke og Wilhelm Hansen lagt streg til disse til og fra kort, men så vidt jeg ved, er det første gang Karen K. står bag.

IMG_3903

Det er naturligvis også gamle billeder. Nemlig tre juleforsider fra Familiejournalen i 1969, 1970 og 1972.

Her kan du se de originale forsider:

IMG_3905

Julen 2017 nærmer sig med hastige skridt. Jeg håber, at få tid til at skrive om endnu mere af Karen K.’s julepynt i de kommende dage, så tjek tilbage på bloggen i de nærmeste dage.

header-jul-3