Month: marts 2016

Nils Holgersson

~ mikaelbjerregaard ~ 5 kommentarer

I 1984 bragte Familiejournalen en juleuro, som bestod af en flyvende vildgås med fem nisser på ryggen. Uroen var selvfølgelig tegnet af Karen K., og i bladet kunne man læse, at hun var inspireret af Selma Lagerlöfs fortælling om ”Nils Holgersson forunderlige rejse gennem Sverige” og gåsen Mor Akka, som er en af bogens hovedpersoner. Selma Lagerlöfs historie er ingen julehistorie, og derfor er det passende at fortælle om den her midt i foråret.

Karen K uro
Kippearkene med Karen K.’s Nils Holgersson-uro. Hvis man udelader stjernerne, bliver den lidt mindre julet.
FullSizeRender-32
Uroen er næsten klar til at komme op at flyve.

De fem nisser på ryggen af gåsen er Karen Kjærsgaards frie fortolkning – i Selma Lagerlöfs bog er der kun en enkelt dreng – Nils Holgersson – som bliver lille og flyver med vildgæssene gennem Sverige fra Skåne til Lapland.

Historien

Nils Holgersson er en egentlig ikke særlig sympatisk bondedreng, som bor med sine forældre på et lille husmandssted i det sydlige Skåne. En dag hvor han er alene hjemme, fanger han en nisse i et net. Nissen bliver vred og hævngerrig – ja nisser var slet ikke så rare før i tiden (læs mere her) – og tryller Nils lillebitte. Faktisk så lille at katten nemt kunne æde ham. I de danske oversættelser står der, at Nils er blevet til en nisse – hvilket er ret misvisende. I originalen står der en ”pusling”, hvilket blot henviser til, at Nils er blevet lille. Han har ikke fået nissernes magiske evner eller sindelag. Nissehuen og træskoene, som Karen K. har tegnet på sin juleuro stemmer dog helt overens med beskrivelsen i Selma Lagerlöfs bog – sådant tøj havde Nils Holgersson på. Ikke fordi han var klædt ud som nisse, men fordi det var traditionel bondedragt i slutningen af 1800-tallet.

FullSizeRender-32 kopi
Nissedreng (eller bondedreng) med tamgæs. Karen K. 1975

Samtidig med at Nils bliver tryllet lille, modtaget han dog én ny evne– nemlig at han nu taler dyrenes sprog. Samme dag trækker en flok vildgæs hen over gården på vej mod deres sommerlogi i Lapland. Gårdens hvide tamgase bliver med ét fristet til at drage med vildgæssene, og det nytter ikke, at Nils i sin nyerhvervede lille skikkelse kaster sig om halsen på Morten Gås, for at holde ham nede. Gåsen tager Nils med på flugten, og sådan begynder Nils Holgerssons forunderlige rejse.

Da både Morten tamgås og Nils er blevet accepteret af vildgæssene begynder en lang rejse gennem Sverige fra syd til nord hen over foråret og tilbage mod syd, da efteråret kommer. Førergåsen for flokken er den meget gamle gås Akka – opkaldt efter et fjeld i Lapland. Akka betyder på samisk ”gammel kvinde”, og det er denne gås, Karen K. har ladet sig inspirere af til juleuroen. Gåseflokken gør undervejs på deres rejse ophold i samtlige svenske landsdele – lige på nær Halland, som Selma Lagerlöf af uransagelige årsager blot lader dem flyve henover.

Karen K uro Nils Holgersson
Mor Akka med fem nisser på ryggen. Karen K. 1984.

På vejen oplever Nils mange spændende og farlige situationer. Dyrenes verden er ikke idyllisk. Man jagter og æder hinanden – og menneskene er potentielt alle dyrs og hele naturens største fjende. Samtidig oplever Nils et Sverige, som han slet ikke kender nede i landbrugslandet Skåne. Han oplever minedrift, skovdrift, storindustri, krigsflåden og de store byer. Og ikke mindste ser han landets storslåede natur.

Karen K. har gennem årene tegnet mange af de skandinaviske dyr, som optræder i bogen om Nils  Holgersson. Et par af bogens skurke er ræven Smirre og måren ved Ronneby Å. Elgen Gråskind og gasen Morten er mere godmodige dyr. (Ræven er fra et dukketeater fra 1973, de øvrige dyr fra et billedlotteri fra ca. 1965)

Karen K postkort efterår
Postkortet her af Karen K. kunne godt illustrere et af de svenske landskaber, som gæssene flyver henover.

Baggrunden

Selma Lagerlöf
Selma Lagerlöf modtog Novbelprisen i litteratur i 1909.

Bogen blev til, da det nationale svenske lærerforbund i 1902 bad forfatterinden Selma Lagerlöf om at skrive en geografisk lærebog til svenske skolebørn. Hun var allerede da en meget berømt forfatter i sit hjemland. I 1906-7 udkom bogen i to bind. Ud over landets geografi, flora og fauna, gjorde Selma Lagerlöf også flittigt brug af gamle sagn fra de forskellige landsdele i Sverige, som bliver vævet ind i fortællingen om Nils Holgersson. Forfatterinden selv træder faktisk også ind i historien, nemlig da hun selv møder Nils Holgersson ved herregården Mårbacka i Värmland, som var hendes fødehjem. I fortællingen ankommer hun efter mange års fravær til Mårbacka en sen aften – der bor nu andre folk på gården. I virkelighedens verden erhvervede Selma Lagerlöf Mårbacka tilbage i 1901. Historien om Nils Holgersson foregår henover et svensk forår, en sommer og et efterår helt præcis fra forårsjævndøgn søndag d. 20. marts og til onsdag d. 9. november samme år. I bogen fremgår det ikke, hvilket årstal der er tale om, men det er formentlig 1898, hvor d. 20. marts faldt på en søndag.

Karen K uro Nils Holgersson 2

 Karen K Nils Holgersson

Populariteten

Selma Lagerlöfs bog blev meget mere end blot en lærebog i geografi. Først og fremmest er den en spændende og medrivende fortælling for børn, som voksne også sagtens kan læse. Og er man som jeg lidt vild med Sverige, vil man også nyde beskrivelserne af et Sverige som på mange måder er forsvundet i dag. Bogen er på trods af det meget svenske tema blevet oversat til mere end 60 sprog og var den mest populære svenske børnebog, indtil Astrid Lindgrens bøger om Pippi Langstrømpe blev udgivet. Der er gennem tiden kommet adskillige oversættelser på dansk i mere eller mindre forkortede udgaver. Til den voksne læser vil jeg dog anbefale Anne Marie Bjergs oversættelse fra 2005, som er både uforkortet og nutidig i sproget.

 

20 kroner Nils Holgersson

Svensk 20 krone seddel. Denne penge seddel udgår i 2016.

Nils Holgerssons har sat sig spor flere steder i svensk brugskunst. Måske bedst kendt fra en svensk 20 krone seddel, hvor Nils Holgerssons og gæssene ses flyve henover et sydsvensk (?) landskab. Ligeledes er forskellige historier blevet afbilledet på juleplatter fra Rörstrand – den svenske pendant til Den Kongelige Porcelænsfabrik – i årene 1970-1999. Selv om det er juleplatter, er der sjældent tale om vintermotiver, da historien, som nævnt slet ikke foregår om vinteren. Derved adskiller de svenske juleplatter sig fra de danske.

Juleplatter Nils Holgersson
Svenske juleplatter med motiver fra Nils Holgersson. Selv om de ser hyggelige ud, gemmer der sig barske historier fra Selma Lagerlöfs bog bag motiverne. På platten fra 1973 sidder Nils Holgersson og læser salmer for en gamle bondekone, som ligger død på gulvet – ensom efter at hendes børn er emigreret til Amerika. På platten fra 1975 bliver Nils truet på livet af en bjørn i Bergslagen, hvis ikke han brænder det jernværk ned, som har ødelagt bjørnens hjem.

Moralen

Hen mod slutningen af romanen taler gåsen Akka til Nils Holgersson og kommer med en slags morale, som stadig er relevant i dag: ”Hvis du har lært noget hos os, Tommeltot (red.: gæssene kaldes Nils for Tommeltot), så synes du måske ikke at menneskene bør være alene på jorden….Tænk på at I har et stort land, og at I nok kunne have råd til at overlade nogle nøgne skær og nogle lavvandede søer og sumpede moser og nogle øde fjelde og fjerne skove til os fattige dyr, hvor vi kunne være i fred! I hele min tid har jeg været jagtet og forfulgt. Det ville være godt at vide at der også var et fristed for sådan en som mig.” (oversættelse Anne Marie Bjerg).

FullSizeRender-31
Vildgås tegnet af Karen K. Fra årskalender udgivet af Familiejournalen. Ukendt årstal – formentlig starten af 1990’erne.

KarenKblogheader

God påske!

~ mikaelbjerregaard ~ 1 kommentar
IMG_6885
Karen K.’s forside til Familiejournalen i påskeugen 1972.

Dagens blogindlæg er blot et par hilsner fra påsken for 44 år siden og påsken for 36 år siden. Husk at du kan abonnere på Karen K-bloggen, hvis du vil modtage en e-mail, hver gang jeg poster et nyt her på siden. Linket finder nu nederst til højre på bloggen, når du bruger tablet eller computer. Du er også velkommen til at efterlade en kommentar, stille et spørgsmål eller “synes godt om”.

God påske til jer alle – og tak fordi I kigger forbi min blog.

Karen K påskepige filtklip
Mønster til filtklip af Karen K bragt i Familiejournalen 1980 ca. 3 uger før påske. Mønstret her er formentlig blevet brugt, da der er skrevet på det med kuglepen.
Karen K påske filtklip
Jeg var dog heldig at finde det færdige filtklip på et loppemarked i 2015.

I går så jeg disse kyllinger i vindue hos retrobutikken Fru Fin i Odense. Jeg tror, kyllingerne på grenene er lavet efter Karen K.’s mønster fra 1980.

IMG_7473
Karen K.-kyllinger i vinduet hos Fru Fin, påsken 2016.

UPDATE: At der er flere, som har givet sig i kast med filtklippet med kyllingepigen ,fik jeg at se, da en læser på bloggen delte et billede af sit filtklip med samme motiv. Pigens tøj har helt andre farver, og det er sjovt at se det individuelle præg, som den enkelte ferme håndarbejder har sat på billedet. Læseren, som hedder Lis har en fin internetbutik med retroting, som du skulle tage at besøge: www.jakmussen.dk Filtklippet blev forøvrigt solgt til en butik i Tokyo, hvor skandinaviske retroting er populære, så nu har Karen K.’s glade tegninger også nået den anden side af jorden. Tak til Lis for at jeg må bruge billedet.

img_7151
Endnu et filtklip efter Karen K’s motiv. Det er nu i Japan.

 

KarenKblogheader

 

Svensk påske

~ mikaelbjerregaard ~ 7 kommentarer

I mange år tegnede Karen K. også for svenske forlag. Det blev til mange juleprodukter som julekort, gavepapir osv., som også udkom i Danmark, men til det svenske marked tegnede hun også en del påsketing.

I et interview fra 1970 fortæller Karen K. lidt om, hvordan hun blev professionel tegner også for det svenske marked:

“Da jeg var færdig på Kunsthåndværkerskolen, kom jeg på tegnestuen hos Levison, som fremstillede julekort for et amerikansk firma. Idéerne kom fra forskellige europæiske tegnere, men da vi efterhånden var blevet mange på tegnestuen, fandt man ud af, at vi selv skulle forsøge os med motiverne. Jeg fik opgaven og opdagede, at min force lå dér. Det gik så godt, at jeg i 1957 valgte at blive free lance og startede med fortsatte opgaver fra Levison. Senere kom der tilbud fra svenske forlag, som jeg tegner til endnu.” (Hendes Verden, nr. 50 1970).

To svenske påsketing fra Karen K.’s hånd, som ikke var så salgbare i Danmark, var påskekort og de såkaldte “påskbonader”. I Danmark har man ikke haft tradition for at sende påskekort til hinanden, men i Sverige var de små kort med den påtrykte hilsen “Glad Påsk” populære. Jeg har kendskab til to serier af påskekort med hver fire forskellige kort, som blev udgivet på Axel Eliassons Konstförlag.

Karen K påskekort 3

Påskekortene blev udgivet som miniaturepostkort på kun 7×10 cm, men er også set i almindelig postkortstørrelse.

Karen K påskekort 2

Karen K påskekort

På bagsiden af påskekortene kan man se, at man kunne frankere dem som tryksager, det vil sige billigere end almindelige breve, hvis man nøjedes med at skrive modtagerens adresse og afsenderens navn. Derfor kan man finde disse kort i brugt stand uden nogen personlig hilsen, men blot en underskrift. “Glad Påsk” og billedet på forsiden måtte gøre det ud for påskehilsenen. På sin vis minder det lidt om nutidens upersonlige fødselsdagshilsner på Facebook, som evt. suppleres med en animeret smiley…

Opdatering 26.marts 2016: Fra Nina i Sverige har jeg modtaget dette billede, som viser, at Karen K. har lavet endnu flere forskellige påskekort til det svenske marked:

12395081_1667962496821414_483732369_n
Svenske påskekort. Tilhører Nina Johansson.

Noget svensk påskepynt, som er lidt fremmedartet for danskere er de såkaldte “påskbonader”. (De kan også have andre navne, men “bonad” lyder så cool). I et senere blogindlæg, vil jeg fortælle mere om, hvad en “bonad” er. Men kort fortalt er det aflange billedfriser eller små plakater, som man til højtiderne hængte op på væggen til dekoration i stuen, børneværelset eller lignende.

Herunder ses en godt 120 cm lang påskbonad signeret Karen K. og “printed in Sweden”. Den er temmelig vanskelig at gengive på et foto, så nedenunder finder du et galleri med nærbilleder af de fantastisk farverige høns.

Karen K påskbonad høns komplet
Svensk påskbonad fra 60’erne eller 70’erne tegnet af Karen K.

 

På en anden påskbonad tegnet af Karen K. genfinder man motiverne fra de føromtalte påskekort bare med endnu flere kyllinger, harer og påskeæg. Og så er her et ekstra motiv med en hane og en høne, som jeg endnu ikke har set som postkort.

Karen K påskbonad
Påskbonad tegnet af Karen K i 60’erne eller 70’erne.

 

Svenske påsketraditioner – Bål og påskekællinger

Der er flere svenske påsketraditioner, som er fremmedartede set med danske øjne. Faktisk traditioner, som vi i Danmark har til Skt. Hans og Fastelavn. Lørdag aften før påskesøndag er der tradition for, at man tænder store bål. Det er formentlig levn af en gammel katolsk skik, hvor man om natten op til påskemorgen begyndte gudstjenesten uden for kirken, ved at præsten tændte påskelyset i bålet. Lyset blev båret ind i kirken og var det eneste lys, som oplyste rummet – indtil menigheden tændte hvert deres medbragte lys i det store påskelys. De svenske påskebål har dog ikke længere nogen religiøs betydning, man siger traditionelt, at bålene bliver tændt for at skræmme de hekse væk, som er på vej hjem fra Bloksbjerg. Med til den svenske påske hører nemlig såkaldte “Påskkärringar”, som kan oversættes til “påskekællinger” eller “påskehekse”. I følge folketroen flyver påskeheksene natten til Skærtorsdag på deres koste til Blåkulla, hvilket er det svenske navn for Bloksbjerg. Her fra vender heksene tilbage natten til påskesøndag. Børn i Sverige og Finland kan klæde sig ud som “påskkärringar” og gå fra dør til dør og dele små hjemmelavede påskekort ud. Til gengæld for dette får de slik eller andre lækkerier. I det svenske påskepynt finder man derfor ud over harer, kyllinger og æg også små hekse – der som nu regel er ret ufarlige at se på.

Jeg har endnu ikke fundet nogen “påskekællinger” tegnet af Karen K. Men her ses en remse tegnet af “Andreas”, som i stil ikke er så forskellig fra Karen K. og som også var aktiv i 60’erne og 70’erne.

Andreas Påskkärringar
Svenske påskehekse eller påskekællinger tegnet af Andreas.

Danskerne har én påsketradition, som svenskerne måske gerne ville overtage, nemlig at Skærtorsdag er en helligdag og fridag. I Sverige er det en almindelig arbejdsdag.

GLAD PÅSK!

KarenKblogheader

 

 

 

Vædderen

~ mikaelbjerregaard ~ Skriv en kommentar

Karen K stjernetegn vædderen

I dag, d. 21 marts går vi ind i vædderens tegn. Her ses den vignet til stjernetegnet vædderen, som Karen K. tegnede til Familiejournalen årshoroskop i 1973, og som blev anvendt de næste 15 år. Læs mere om Karen Kjærsgaards stjernetegnsillustrationer her.

Jeg har ikke fundet andre væddere tegnet af Karen K, men derimod en hel masse får og lam, som det er meget passende at vise her på bloggen i anledning af påsken.

Karen k får1
Fåreflok fra udsnit af Familiejournalens Julepanorama 1978.
Karen K får 2
Når Bethlehems-scenen er skåret fra, ligner det en fåreflok på den jyske hede.

Jeg fik lyst til at samle min egen Karen K. fåreflok med nogle af de mange forskellige får, hun tegnede over en periode på mere end 30 år. Resultatet ses herunder:

Karen K får 28
Karen K’s får tegnet over mere end 30 år.
FullSizeRender-28
På denne skitse, kan du se, hvornår de forskellige får er fra.

Som med andre af de dyr, Karen K tegnede igen og igen gennem årene, kan man se, at også hendes får udvikler sig fra det naivistiske til det naturalistiske. Fårene fra de senere år er ikke gjort nuttede, og de har også de rigtige firkantede pupiller, som får har. De sorte får sniger sig også ind i flokken, som årene går.

Mine egne favoritter blandt Karen K.’s får er fårene fra 1980. Selv om de ikke er tænkt sådan kan de sagtens bruges som påskepynt. De har ovenikøbet en lille flap under maven så de kan bruges som en “kravlefår” (en pendant til julens kravlenisser) og sættes fast i bogreolen eller lignende.

IMG_7440
Flok af kravlefår fra 1980. Oprindeligt er de fra en julekrybbe.

KarenKblogheader

Påskehøns

~ mikaelbjerregaard ~ 3 kommentarer

I anledning af den snarlige påske er dagens blogindlæg et lille “gør det selv retro påskeklip anno 1979”-indlæg. I starten af 70’erne var der ikke noget gør-der-selv indhold i Familiejournalen, men efterhånden som det blev populært at bruge sine hænder kreativt i fritiden, kom der i løbet af 70’erne flere og flere strikkeopskrifter osv. I 1979 bragte bladet Karen Kjærsgaards mønstre til påskehøns i filtklip, som kunne anvendes til vægtæppe, uroer, æggevarmere og ophæng. For at sætte en historisk ramme op, der viser, hvor vi befinder os i verdenshistorien med påsken 1979, så var en af hovedhistorierne i bladet i den uge, at Tommy Seebach “kæmper for Danmark i Jerusalem” – nemlig med sangen Disco Tango i det internationale melodi grand prix.

Karen K påske høns 11
Billede fra Familiejournalen 2. april 1979.
Karen K påske høns 14
Et overdådigt påskemorgenbord med bordpynten i centrum. Fra Familiejournalen 26. marts 1979.

Jeg besluttede at bringe Karen K.’s gamle mønstre til anvendelse. For ikke at sætte min tålmodighed og økonomi på alt for store prøvelser, valgte jeg mig dog at udføre påskehønsene i papir i stedet for i filt. I 1979 var papirklip endnu ikke blevet den folkelige hobby, som det blev i 1980’erne, hvor Kim Larsen sågar indspillede en sang om det!

Sådan laves påskehønsene:

Karen K påske høns 1
1. Materialer: Mønstre, saks, limstift, karton og papir i pangfarver. Katten er ikke strengt nødvendig,men det hygger, og de afklippede papirstrimler er godt kattelegetøj.
Karen K påske høns 4
2. De enkelte dele klippes ud. Det kræver lidt tålmodighed, da en hane eksempelvis består af 75 dele.

Karen K påske høns 3

Karen K påske høns 6
3. Det giver en flot effekt at sætte et lag papir i en kontrast nuance/farver, omkring fuglenes hoved. Her anvendes i lysegrøn under den mørkegrønne.
Karen K påske høns 8
4. Saml først hovedet, så fjerene på halsen, så halen og saml til sidst vingerne og lim dem på.
Karen K påske høns 7
5. Første hane er færdig. Det tager 1,5-2 timer at udføre et stk. fjerkræ.
Karen K påske høns 9
Alternativ farvesammensætning. Der er mange muligheder.

 

Karen K påskehøns 12
Hønsene kan hænges op i vinduet.

 

Karen K påske høns 5
Eller man kan anvende dem i en påskedekoration.

 

Karen K påskehøns 16
Vægtæppet her har jeg set til salg i Sverige, hvor Karen K.’s tegninger også var populære i 60’erne og 70’erne. Materialet til sådan et tæppe kunne man i 1979 købe hos Filthuset i Kannikestræde for 125 kr. Det svarer til ca. 450 kr i dagens penge.

P.S. Tommy Seebach  blev nr. 6 ved det internationale melodi grand prix det år. Bl.a. hjulpet godt på vej af 12 points fra værtslandet Israel, hvor Disco Tango blev et mindre hit.

KarenKblogheader

Påskeengle

~ mikaelbjerregaard ~ 2 kommentarer

I de år, hvor Karen K. tegnede julepynt til Familiejournalen, blev læserne opfordret til at fortælle om nye måder at anvende julepynten på. Her er et nyt forslag: som påskepynt!

I 1979 tegnede Karen K. denne lille serie på fem kræmmerhuse med engle. Kræmmerhusene var fordelt over tre numre af bladet og kom i den rækkefølge, som ses herunder.

engle 1 2 3

engle 4 5
Engeltegneserie. Kræmmerhuse fra Familiejournalen 1979

Er der tale om en lille historie, en tegneserie med fem billeder? Og hvad er I så fald historien? Læseren må bytte om på billederne og danne sin egen historie. Måske er det englene, der “daler ned i skjul” og bringer “paradisgrønt”, som Ingemann skriver i julesalmen. Eller “blomster fra Paradisets enge”, som samme Ingemann skriver i morgensalmen “Nu titte til hinanden”.

Jeg synes, de to sidste billeder sagtens kan passe til påsken og foråret. Vinteren er forbi, englene smider uldtrøjerne og plukker blomster på en eng. Derfor besluttede jeg mig for at lave en lysedug til påske af de to kræmmerhuse. At lave en lysedug af kræmmerhusene var faktisk en anvendelsesmulighed, som Karen K. selv foreslog i forbindelse med sit julepynt.

Sådan blev kræmmerhusene til en lysedug:

IMG_7346
1. Jeg kopierede et sæt kræmmerhuse, så jeg havde fire med forårsmotiv. Materialer: Karton, saks, lim, lak
IMG_7348
2. Kræmmerhuse og hanke blev limet på karton for at gøre dugen kraftigere.
IMG_7349
3. Delene limes sammen. Hankene bruges som adskillelse mellem kræmmerhusene. Det kan være lidt svært at få tingene til at passe i en cirkelform, da kræmmerhusene ikke er 100 % retvinklede.

 

IMG_7356
4. Den færdige lysedug har fået en omgang klar lak fra spraydåse og er klar til brug.

Karen Kjærsgaard ville nok have syntes om ideen om påskeengle. I hvert fald tegnede hun selv disse bevingede væsner (med snabelsko!), det tumler sig med påskens flora og fauna.

FullSizeRender
Små svenske påskekort fra Axel Eliassons Konstförlag tegnet af Karen K.

KarenKblogheader

Postkortkunstneren

~ mikaelbjerregaard ~ 3 kommentarer

Hvornår har du sidst sendt et postkort? Selv fra ferien er det nok de færreste, der sender et postkort hjem, nu hvor der er kommet meget hurtigere og billigere måder at sende en hilsen på. Før i tiden var det ikke så usædvanligt at sende et postkort til venner og familie, og havde man mere end et par linier, man ville meddele, kunne man endda bruge et dobbeltkort, hvor der var plads til at skrive mere. Hvis postkortet var rigtig flot, kunne modtageren sætte det til pynt på opslagstavlen eller amagerhylden.

Karen K postkort forår pynt
Postkort til pynt. En forårsskov med anemoner tegnet af Karen K.

I næsten seks årtier fra 1950’erne og frem tegnede Karen K. mange postkort. Langt de fleste af hendes postkort er dog faktisk julekort plus lidt kort til påske. Jeg kender kun til nogle få serier af postkort fra Karen K.’s hånd, som ikke er knyttet til højtiderne. Nemlig en serie på 16 kort, som viser scener fra årets forskellige begivenheder i land og by for ca. 100-150 år siden i et panskandinavisk landskab, der kunne tyde på, at kortene også er blevet udsendt i Sverige. Derudover findes en serie på 12 postkort med illustrationer af H.C. Andersens eventyr. Og endelig producerer det amerikanske firma Caspari stadigvæk postkort ud fra Karen K. akvareller af fugle, blomster og planter.

Karen K postkort H.C. Andersen
Svinedrengen. Karen K.’s postkort med illustration til H.C. Andersens eventyr. Kortet er sendt i 1963 til Anne i Nr. Sundby på hendes fødselsdag. De øvrige 11 kort fra H.C. Andersens serien kan ses på Per Sørensens hjemmeside.

Næsten al min viden om Karen K. som postkortkunstner har jeg fra Per Sørensens imponerende hjemmeside, som du finder her: www.piaper.dk. Per Sørensens har gjort et kæmpe grundforskningsarbejde og har gravet biografiske oplysninger frem om ikke færre end 180 danske postkortkunstnere og deres værker. Disse kunstnere er langt hen ad vejen anonyme og kan derfor ikke bare slås op i f.eks. Weibachs Kunstnerleksikon. Postkorttegning var ikke så velset blandt etablerede kunstnere. Selv kendte kunstner som Gerda Wegener og Storm P. får ikke deres postkort nævnt med ét ord i opslagsværkerne, mens deres plakater, bladillustrationer, bogomslag m.v. omtales. Dette er til trods for, at postkortene måske var de værker, som nåede videst omkring både i geografisk forstand og i det almene kendskab i befolkningen. (Sørensen, Boie & Christensen: Fra billedhilsen til postkort. Postkortets historie i Danmark, 2007).

På Per Sørensens side om Karen K. findes et interview med Karen Kjærsgaard, hvor hun fortæller, at hun i 1953 fik job på Levisons tegnestue. Firmaet var grundlagt som en papirhandel i 1850 og stod i 1940-60 bag en stor produktion af tegnede kort. (Sørensen, Boie & Christensen: Fra billedhilsen til postkort. Postkortets historie i Danmark, 2007). Det var dette forlag, der udgav den velkendte børnebog “Spørge Jørgen” i 1944.

Karen K postkort pynt
Karen K postkort til pynt.
Karen K postkort midesommervisen2
Jeg har altid synes, at de her lerfigurer ser ud, som om de er i gang med at afsynge Midsommervisen.

En interessant detalje ved gamle postkort, er, at selv om der oftest ikke er trykt noget årstal på dem, kan man alligevel få en ide om deres alder, hvis de er blevet sendt og poststemplede. De to serier med postkort, der viser henholdsvis årets gang og H.C. Andersens eventyr, er udgivet på trykkeriet Lundgren & Andersen, et firma der blev startet i Glostrup i 1947 af litograf Kjeld Lundgren og bogtrykker Andersen. Årstidsserien har nr. 85, mens H.C. Andersen serien har nr. 89, så de er formentlig omtrent lige gamle. Tegnestilen tyder på at de er fra den tidligste år af Karen Kjærsgaards produktion. Det ældste poststemplede eksempler af H.C. Andersen kortene, som jeg pt. kender til, er sendt i 1963. Jeg gætter på, at de to serier er fra starten af 1960’erne eller måske lidt før.

caspari postcards

postkort sneugle
Eksempler på nyere postkort efter Karen K.’s akvareller. Udgivet af Caspari.

Måske har du fået lyst til at sende et postkort til en ven. Lidt af lysten forsvinder dog måske igen, når man ser priserne på porto anno 2016. H.C. Andersen-postkortet, som du ser højere oppe på dette blogindlæg, blev sendt for blot 25 øre i 1963. Det svarer til ca. 3 kr i dag. Dengang var det også billigere at sende et åbent postkort fremfor et brev i kuvert. I dag er porto til både brev og postkort 19 kr. Postdanmark har set sig nødsaget til at hæve priserne, fordi vi sender “for lidt” post – måske for få postkort…..

KarenKblogheader