En påskegave

Jeg har hørt om bloggere, som kan leve af at blogge. Og som får foræret tøj, sko, boligprodukter, billetter til filmpremierer og alt muligt andet fra firmaer, som gerne vil have omtale på populære blogs. Lad det være sagt med det samme, at det (endnu) ikke er realistisk for mig, at sige mit faste job op og satse på at leve af Karen K. bloggen. Det er nu heller ikke formålet med min blog. Jeg er glad, hvis jeg kan lave en hyldest til Karen Kjærsgaards værker og sprede en lille smule naiv og vigtig glæde til andre derude.

IMG_5200.jpg

MEN jeg har faktisk fået flere gaver af søde læsere, og den seneste, som kom lige i rette tid til påske, skal I se her. Det er et fint hjemmelavet påskebillede (en påskbonad ville svenskerne kalde det) – lavet efter Karen K.’s mønster fra familiejournalen i 1979. Lis, som var så sød, at give mig billedet, har en fin internetbutik med retroting, som du kan besøge lige her. Der er lidt Karen K. ting i butikkens juleafdeling :-).

Da jeg gik hjem efter at have hentet billedet ,smuttede jeg forbi en genbrugsbutik, fordi det regnede. Og se hvad jeg fandt der:

IMG_5181

Sørme om det ikke var et par haner lavet efter det samme mønster, som det billede, jeg gik rundt med i tasken! Men her var nogen blevet inspireret til at lave nogle sjove figurer ud af hanerne, som var stoppet ud med vat og udstyret med hønsefødder af ståltråd med omviklet garn.

Det var rigtig knald på farverne og så var der brugt farvede fjer foruden de fjer, som var klippet i filt. Jeg er sikker på, at det ville have begejstret Karen K., som selv ofte blandede mange materialer på sine kollager fra 60’erne og 70’erne.

IMG_5186

Det kan ikke være nogen tvivl om slægtsskabet mellem hanerne.

Hanerne så jo stolte ud, som de stod der på deres tynde gule ben. Men halefjerene var ærlig talt noget pjuskede.

IMG_5187

Så de fik en omgang med dampstrygejernet og bagefter en pensling med sukkervand.

IMG_5188

Og så blev de hængt til tørre.

IMG_5189

Jeg skal nok eksperimentere lidt mere med at stive med sukker. Men det hjalp da lidt på fjerpragten:

IMG_5191

Med både påskebilledet på væggen og de to tossede haner på reolen er mit lille hus helt klar til påske.

IMG_5201

Tak for gaven, og rigtig god påske.

karenkblogheader

 

 

 

Kræmmerhuse

Jeg har opdaget, at Karen K. bloggen bliver brugt som opslagsværk. Det, synes jeg, er super dejligt. For nyligt er der blevet efterlyst en oversigt over Karen K.’s kræmmerhuse, så den vil jeg prøve at give her. Jeg kender langt fra dem alle for hun har sikket lavet flere hundrede, men her skal I høre om dem, jeg kender til. De er først og fremmest, de kræmmerhuse, som Familiejournalen har bragt i årenes løb.

Slutningen af 1960’erne?

Men vi begynder med dette store ark, som man har kunnet købe i fri handel i bog- og papirhandlere.

IMG_3229

Jeg gætter på, at det er fra slutningen af 1960’erne, og det er tidens glade hippefarver, der får frit spil.

 

Hvis ikke arket havde været signeret Karen K. havde jeg nok aldrig gættet på, at det var hende, der har tegnet dem.

IMG_3230

Kræmmerhusene i kradse farver og stort set bare med mønstre og striber er nemlig langt fra den stil, som de fleste forbinder med Karen K.: Søde nisser og engle i gammeldags stil eller almuetegninger.

Sjovt nok referer Karen K. til sine egne hippiekræmmerhuse i andet af sin julepynt, som nok er fra ca. samme periode.

IMG_3674

På de her genialt hyggelige grangrensguirlander af karton gemmer der sig gengivelser af rigtig julepynt, bl.a. af noget fra Karen K.’s egen hånd.

IMG_3676.jpg

Ligheden med kræmmerhusene fra det store klippeark er ikke til at tage fejl af.

IMG_3678

Man må næsten tro, at nissekræmmerhuset her også eksisterer som et ægte kræmmerhus, men er jeg endnu ikke faldet over, så det må være gætteri.

1966-67

Det var dog ikke kun hippiekulteren og dens farveglæde, der var trendy i slutningen af 1960’erne. Man dyrkede også den gamle bondekultur og almuekunsten.

thumb_img_3440_1024.jpg

I 1966 og 1967 bragte Familiejournalen ved juletid nogle store klippeark med Karen K. julepynt i almuestil. Her begyndte en lang tradition med, at Karen Kjærsgaard tegnede julepynt til bladet.

Der var 6 kræmmerhuse på hvert ark. Herunder ses kræmmerhusene fra 1966 i nærbillede – nogle af dem med krøllet hank, som det hedder i julesangen.

IMG_3367IMG_3368IMG_3370

1974

IMG_3612.jpg

I 1974 skete der noget meget stilfærdigt i Familiejournalens julehæfte. Under den uprætentiøse overskrift “Her er et kræmmerhus…” gav bladet sine læsere et lille kræmmerhus med en syngende engel til at klippe ud og hænge på juletræet.

IMG_3611.jpg

For de, som elsker Karen K.’s julepynt, var dette dog en vigtig begivenhed. Englekræmmerhuset blev det første af 104 stykker juletræspynt i samme stil, som Karen K. tegnede til Familiejournalen i 1974 og over de efterfølgende 7 år. De meget kendte hjertekurve med hjerte. kan du læse om ved at klikke her. Men det er lige før kræmmerhusene er mine favoritter.

Allerede fra første år havde Karen Kjærsgaard lagt en plan. Hun tegnede 8 hjertekurve med nisser under et bestemt tema hvert år. I hvert år tegnede hun 5 kræmmerhuse med engle (eller andre religiøse motiver i et enkelt tilfælde). Kræmmerhusene med engle var også hvert år samlet i små serier, som havde fællestema eller måske fortalte en lille historie. I 1974 var det et englekor og -orkester, man fik samlet.

thumb_1974.49.klippeark2_1024thumb_1974.51.ark5_1024

Karen Kjærgaard foreslog selv i bladet, at man hængte pynten på juletræet, og at man hængte englene øverst på træet og tættest på julestjernen. Nisserne kunne man fordele længere nede på træet, tættest på gulvet.

1975

Året efter dukker der endu et englekræmmerhuse op i Familiejournalens julehæfte sidste i november og bebudede både julens kommer og årets julepynt fra Karen K.

IMG_3613.jpg

I de følgende to uger fik med hjertekurve med nisser og i det blad, som kom omkring tredje søndag i advent kom kræmmerhusene. Det blev fast tradition at julepynten kom på denne måde: først et kræmmerhus, så fire hjertekurve, så fire hjertekurve og til sidst fire kræmmerhuse. 1975 var dog lidt utraditionelt i den forstand, at englene fra julehæftet ikke fik følgeskab at flere engle, men af nogle andre af julens hovedpersoner, nemlig Jomfru Maria med Jesusbarnet og de hellig tre konger: Kasper, Melchior og Baltazar.

IMG_3615IMG_3616

På den måde kommer de fem kræmmerhuse fra 1975 til at udgøre en lille julekrybbe i sig selv. Selv om Karen K.’s naive stil er bibeholdt, synes jeg, at stilen også virker inspireret af russiske ikoner.

1976

IMG_3636.jpg

Det følgende år fyldte englene igen på kræmmerhusene –  denne gang iklædt hvide pelshuer og matchende pelssko. Et af årets temaer var engle som er travlt beskæftiget med at lave snevejr.

IMG_3634.jpg

Der var et lile brud på traditionen det år – eller traditionen var ikke helt en tradition endnu kan man sige. Nisser og engle blev nemlig blandet.

IMG_3633

Det skete aldrig sidenhen.

IMG_3632

1977

Så fulgte englekræmmerhus på englekræmmerhus slag i slag de kommende år, tegnestilen ændrede sig lidt undervejs. Hvert år blev julepynten selvfølgelig bragt på nogle af de sider i Familiejournalen som var i farver og på glittet papir, der var nemlig også dele af bladet som var uden farver og på mat papir. Det var en meget sparsommelig tid.

IMG_3624.jpg

IMG_3621IMG_3622

1978

Personligt er jeg ret vild med englene fra 1978, der er klædt i det, som Familiejournalen kalder “moderigtig vinterstrik”.

IMG_3626.jpg

Ideen med engle i strik er ret original, her er ingen hvide kjoler. Jeg synes striktrøjer og strikhuer gør englene lidt ekstra skandinaviske og hjemlige.

IMG_3628IMG_3629

Jeg er også ret begejstret for englen med paraplys – det ser man ikke så tit. Mon engle bruger paraply som faldskærm, når de skal lande?

1979

thumb_1979.48.ark0a_1024.jpg

Heldigvis vendte engle i moderigtig vinterstrik tilbage i 1979.

IMG_3594.jpg

Englene er dog også klædt i sommerkjoler på et af kræmmerhusene, hvilket må siges at være ret originalt.

Jeg tror, at Karen K. har været inspireret af Ingemanns salmer her. Engle daler som bekendt “ned i skjul” og “flyver hid med paradisgrønt”, som man synger i “Glade jul”. I Blomsterne har de plukket på “paradisets enge”, og da de står i den snedækkede by har det bragt lidt af “Gud himmeriges fryd” med til de små.

Eller sagt med Ingemanns ord:

Guds Søn var selv et barn, og på krybbestrå han lå,
hans vugge stod på jord foruden gænge.
Guds Himmeriges fryd har han lovet de små
og blomster fra Paradisets enge.

Du kan selv tjekke salmerne “Glade jul” og “Nu titte til hinanden” på Den Danske Salmebog Online, hvis du ikke har salmebogen på hylden.

1980

IMG_3600.jpg

I 1980 blev julen bebudet med trommende engle i Familiejournalens julehæfte. Ved siden af var der reklamer der minder om, at 1980’erne var kuponhæfternes tid.

IMG_3603IMG_3604

1980 danner englen igen kor og orkester lige som i 1974 – men med større besætningen denne gang. Hvad er det egentlig for nogle mærkværdige guitarviolinbratscher englene spiller på?

1981

IMG_3592.jpg

I 1981 fik vi svar på, hvor englenes striktrøjer og huer kommer fra. De laver dem selv. PÅ kræmmerhuset i julehæftet er de ved at vinde garn. På den modstående side er der reklamer for ikke helt billige julegaver fra EVA. Det var for dem, der havde godt med penge i der i starten af 1980’erne – og det var bestemt ikke alle.

IMG_3597.jpg

På de næste kræmmerhuse kan man se englene strikke, stroppe strømper og pudse støvler. Det er ellers normalt nisseopgaver hos Karen K., så det er hyggeligt at vide, at engle også beskæftiger sig med den slags.

IMG_3598

Til sidst flyver englene ud i snestorm med lommetørklæder under de snottede næser.

1982-1987

Kræmmerhusene fra 1981 blev de sidste af denne type, som Karen K. tegnede til Familiejournalen. Fra 1982 og et par år frem tegnede hun anden julepynt, som man kunne klippe ud og samle. Måske er det tilfældigt, men det var også i 1982 at Familiejournalens format skrumpede. Fra 31×24 cm til 28×21 cm. Måske synes Karen K. at det nye format blev for småt til hendes kræmmerhuse og hjertekurve. Eller måske var det bare tid til forandring. Julepynten fra 1982 og 1983 skriver jeg om en anden gang på bloggen. Men du kan allerede nu læse om Nils Holgersson juleuroen fra 1984 ved at klikke her.

I 1985, 1986 og 1987 var der slet ingen Karen K. julepynt i Familiejournalen.

1988

Men i 1988 skete der atter noget. I Familiejournalens julehæfte fandt man et kræmmerhus – ikke med en engel – men med en gammel konge, som bebudede en ny serie kræmmerhus fra Karen K.

IMG_3639

Kræmmerhuset sad side om side med en cigaretreklame. Den var nok ikke gået i dag. Stilen på kræmmerhuset var lidt anderledes end de sidste kræmmerhuse, som var i bladet syv år tidligere. Og selv Karen K.’s velkendte signatur havde ændret sig. Nu stod der bare Karen og håndskriften var også anderledes. Man fornemmede at en ny tid var indtrådt.

I de næste numre af bladet fulgte flere kræmmerhuse, så det blev er en helt lille julekrybbe på kræmmerhuse. Der var kun plads til et kræmmerhus på hver side nu, men alligevel blev det til hele 7 kræmmerhuse, hvor der før var fem hvert år.

IMG_3641.jpgIMG_3644.jpgIMG_3683 2.jpg

Det sidste kræmmerhus med stjernerne var næsten udelukkende et stiliseret mønster. Det kom der mere af det følgende år.

1989

IMG_3662.JPG

I 1989 julehæftet medfulgte et løst ark på kraftigt glittet papir med Karen K. kræmmerhuse, i et ret ny stil, som dog nok svarede meget godt til smagen i starten af 1990’erne.

 

De næste uger var der lignende kræmmerhuse på bladet tynde side, så de krævede afstivning bagpå, hvis man ville samle dem.

IMG_3664

Som om stilen var ny, moderne og lidt kold kan man på de sidste kræmmerhuse dog godt se, at Karen K. nok har været inspireret af den almuestil hun tegnede kræmmerhuse i i 1967, og som ses her:

IMG_3685.JPG

 

1993

Midt i 1990’erne var der igen kræmmerhuse af Karen K. i Familiejournalen. Eller måske er det mere rigtigt at kalde dem julekurve, for formen var ikke den traditionelle kræmmerhusform, men her er de i hvert fald.

Kræmmerhusene fra 1993-1996 var på løse ark af stift glittet papir og med ensartet farve på bagsiden. Man skulle altså ikke længere stive julepynten af med papir, før man kunne samle den, og man klippede heller ikke i bladet.

IMG_3686IMG_3687

Lige som i 1989 greb Karen K. tilbage til sin egen gamle julepynt og brugte elementer fra den i sine nye kræmmerhuse. De dansede nisser med støvler på kræmmerhuset øverst har hun f.eks. lånt fra sin egen uro “Juleskibet” fra 1972, som ses her:

IMG_3703.jpg

Og i øvrigt er kræmmerhusene dekoreret med de naturalistiske blomster og plantemotiver som Karen K. i sær beskæftigede sig med fra 1990’erne og frem til ca. 2011, hvor hun indstillede karrieren.

Jeg tror, der må have været flere kræmmerhuse i Familiejournalen i 1993 end disse to ark, men jeg kender dem ikke. Hvis nogen af bloggens læsere kender dem. vil jeg gerne høre fra jer.

1994

I 1994 var der hele tolv kræmmerhuse med bamser, nisser engle og blomster i Familiejournalen.

IMG_3688IMG_3689IMG_3690IMG_3691IMG_3692IMG_3693

1995

I nogle af kræmmerhusene fra 1995 greb Karen Kjærsgaard tilbage til sine egne julekort fra lige omkring 1970. Det kan du læse om ved at klikke her.

IMG_3694IMG_3695IMG_3696IMG_3697

Striberne nederst på hvert kræmmerhus minder faktisk om Karen K.’s egne kræmmerhuse fra sidst i 1960’erne, som du så allerførst i dette blogindlæg.

1996

Kræmmerhusene fra 1996 havde fuglemotiver, som var hentet direkte fra Karen Kjærsgaard egne julekort fra 1984.

 

Selv om det er fine motiver og meget flotte gengivelser af vinterens fugle, er disse motiver nok dem i Karen K.’s produktion, som har mindst interesse i eftertiden. Jeg synes dog, man kan mærke, at Karen K. selv brændte for disse motiver. Måske var hun blevet en smule træt af nisser efter at have tegnet den i over 30 år.

2000

IMG_3666.jpg

Karen Fjord Kjærgaard var født i 1932. Alligevel var hun aktiv som tegner langt ind i det nye årtusind. I 2000 fulgte dette ark med kræmmerhuse på stift glitterpapir med Familiejournalens julehæfte.

2001

IMG_3670.jpg

I 2001 blev der bragt endnu et ark i samme stil.

IMG_3673.jpg

De klare farver, der måske ikke vækker julestemning hos alle, minder ikke så lidt om de kræmmerhuse fra slutningen af 60’erne, som dette indlæg om kræmmerhuse begyndte med. Dermed var ringen sluttet for Karen K.’s kræmmerhuse gennem mere end 30 år. Kræmmerhusene i 2001 blev det sidste julepynt, Karen Kjærsgaard tegnede for Familiejournalen. Men hun fortsatte karrieren i yderligere mindst 10 år, til hun var omkring 80 år gammel.

P.S. Hvis du har fået lyst til selv at samle nogen af de gamle kræmmerhuse. Kan du finde og downloade mange af dem i Esbens fotoalbum på flickr ved at klikke her.

header-jul-3

 

 

GemGem

23. december: Julekrybber

Her dagen før dagen er det på sin plads at huske på, hvorfor vi fejrer jul. Nemlig pga. en barnefødsel i Betlehem for lidt mere end to tusind år siden.

1978.48.pan.b.jpg
Udsnit af Karen K. julepanorama fra 1978

Selv om traditionen med at sætte en julekrybbe op i juletiden egentlig er katolsk, har den nu vundet godt indpas herhjemme. Allerede i starten af 1900-tallet begyndte skikken med julekrybber at brede sig fra sydeuropa og til norderuopa. Til Danmark via Nordtyskland. I følge en artikel i Familiejournalen hjemførte Laura Aller (som var hustru til Carl Aller, Familiejournalens og Allerkoncernens grundlægger) selv krybbe-ark fra Tyskland. Og i 1921 blev den første julekrybbe til at samle bragt i Familiejournalen.

30588693114_b01ad4d7be_k
Julekrybbe fra Familiejournalen fra 1920’erne. Billederne tilhører Esben Rasmussen. Du finder dem ved at klikke her

Gennem årene bragte bladet mange forskellige udklipsark til jul: Kirker, landsbyhuse, nissestuer osv., indtil traditionen stoppede i 1940 med et modelark af den samme år indviede Grundtvigskirke i København. I 1960’erne blev tradition med samleark genoplivet, og her leverede Karen K. meget af materialet. Karen K.’s julekrybbe – og andre samleark til juletiden – skriver sig altså ind i en lang omend ikke ubrudt tradition for de fingernemme blandt Familiejournalens læsere.

IMG_9721.jpg
Der var også en julekrybbe i Familiejournalen i 1926.

Hvis man var fast abonnent på Familiejournalen fra 1968-1999 kan man i dag være indehaver af hele fire forskellige julekrybber tegnet af Karen Kjærsgaard. Hun leverede nemlig julekrybber, som læserne kunne klippe ud og samle i 1968, 1980, 1992 og 1999.

Figurerne i en rigtig julekrybbe er velkendte: Maria med Jesusbarnet, Josef, hyrderne, de hellige tre konger, engle og dyrene i stalden. Men faktisk er det lidt “ubibelsk” at lade hyrder og konger mødes i stalden julenat. Der er nemlig ingen tekst i Bibelen, der omtaler både hyrder og konger samtidigt. Hyrdernes besøg hører man om i Lukasevangeliet, men kongernes besøg kun omtales i Markusevangeliet. Nå, ja faktisk omtales de som “vise mænd fra Østerland” (der står ikke noget om at der var tre), og de var nok i virkeligheden zarathustriske præster og stjernetydere. Det er først langt senere, at der opstår en tradition om, at der er tale om tre konger, og i julekrybber og Betlehemsscener i billedkunsten er de næsten altid portræteret som konger med kroner på hovedet. Senere hen fik de også navnet Caspar, Melchior og Balthazar, og det blev tradition at der var en gammel konge, en ung konge og en sort konge. Denne tradition har Karen K.’s også fulgt i alle sine julekrybber i Familiejournalen.

1968

I Familiejournalens julehæfte fra 3. december 1968 kom de første dele til den første af i alt fire julekrybber, som Karen K. tegnede til bladet gennem årene.

img_9819
Julehæftet 1968 med den første dele til julekrybben. Kirken på forsiden er Horne Kirke på Fyn, som også kom til at være på forsiden af julehæftet i 1981. 

Arket med krybben, som skulle danne kulisse til hele opstillingen var trykt på karton. De følgende tre uger kom et ark med figurerne til julekrybben. De var trykt på siden inde i bladet men med hvis bagside, hvor der også var plads til samleinstruktioner.

img_9820
Samlearket fra 17. december 1968.

img_9822

img_9821
Samleinstruktionerne fra arkets bagside.
IMG_9814.jpg
Kongerne på vej til Betlehem.
img_9815
Josef med englekor.

Først på selveste juleaften (!) udkom bladet med det sidste klippeark til julekrybben. Så man skulle skynde sig efter af have været på arbejde d. 24., købe bladet på vejen hjem og gå i gang med saks og lim, mens julemaden simrede, hvis man skulle have hele julekrybben færdig til juleaften. Meget passende fik man først selve krybben og Jesusbarnet den 24. december.

img_9772
De sidste figruer til kyrbben samlet. 
img_9813
To velklædte hyrder og et får var også med på kilppearket fra 24. december 1968
img_9812
Julekrybbens to hovedpersoner med from okse og æsel og en helligåndsdue.

img_9811

Julekrybben fra 1968 er fin og farverig. Den er min personlige favorit blandt Karen K.’s julekrybber. Farverne og mønstrene på kjoler og kapper er detaljere og i 60’er-moderne flower power farver.

I 1992 skriver en af Familiejournalens skribenter, Ulrik Jensen om julekrybber: “Hjemme hos undertegnede er det ikke jul, hvis ikke Karen Kjærsgaards første Familie Journal-krybbe fra sidt i 60’erne er opstillet på sin faste, fremtrædende plads. Mange børn af generationen har indlemmet krybben i deres kære, ubrydelige juletraditioner – fortæller vores nu voksne datter. Hendes gamle klassekammerater har alle et personligt forhold til den krybbe…” (Familiejournalen nr. 50, 1992).

På dette billede med forslag til en en måde at dække julebord på fra 1974. Har figurerne fra julekrybben sneget sig ind i bordpynten – selv om de godt nok til dels er samlet forkert. Et fif er det at stikke grangrene ned i radiatoren, så de lunes op og udsender “en jule-fortættet duft” (Familiejournalen nr. 48, 1974).

img_9824-1

1980

I 1980 var der igen en julekrybbe fra Karen K. tegnebord til Familiejournalens læsere.

img_9827

Denne gang var man i lidt bedre tid end i 1968. Julekrybben blev bragt over tre uger i november – begyndende 3. november med et megaklippeark, med stald, dyr og englevinger.

img_9828

Til gengæld var det en væsentlig mere udfordrende opgave at samle krybben. Staldens vægge og tag var trykt på tyndt papir, som skulle have støtte ved at limes på en papkasse eller lignende, og der blev også lagt op til at stalden skulle udstyres med elektrisk lys.

Personligt var jeg så heldig, at en læser at bloggen tilbød mig, at jeg kunne købe en allerede samlet stald, som var limet på masonitplader og til overflød havde elektrisk lys. Stalden var også allerede befolket med æsler og får, så det var bare at lægger Jesus i krybben.

img_9751

Nogle af figurer var lidt slidt eller blevet væk siden 1980, så de blev fornyet. Josef skulle i Karen K.’s instruktion have en stav i hånden. Han fik et afkortet grillspyd.

img_9807

Sammenlignet med julekrybben fra 1968 er den fra 1980 mere afdæmpet i farverne. Det hele virker en smule “støvet” med bløde brune og blå nuancer.

img_9809

Hyrdene ser meget mellemøstlige ud.

img_9802img_9801

img_9803

img_9799img_9805img_9804img_9658

1992

I 90’erne bragte Familiejournalen hele to julekrybber af Karen K. Som noget nyt, var det nu blevet muligt at trykke udklipsark med både for- og bagside. Man skulle alt ikke længere klippe figurerne front og bag ud hver for sig og klæbe dem sammen. Det var også en udfordring, som krævede stor præcision, hvis det ikke skulle blive skævt.

I 90’erne blev Karen K.’s julepynt i Familiejournalen heller ikke længere trykt inde på siderne i bladet, men blev bragt på “løse” ark i kraftigt blankt papir, som sad midt i eller uden om bladet. Figurerne i krybben var små og buttede og nuttede, lige som de nisser og engle, som Karen K. havde tegnet til Familiejournalen de to foregående år.

1992-ark1-ark2-forside

På trods af det nye tiltag virker julekrybben fra 1992 som lidt af en “snydejulekrybbe”. Der er nemlig ikke nogen stald, som man kan samle. Figurerne er fine at hænge op i vinduet, men stalden må man selv samle og male af en papkasse. I bladet kunne man læse hvordan. img_9690img_9691

1999

Lige op til årtusindskiftet bragte Familiejournalen endnu engang en julekrybbe tegnet af Karen Kjærsgaard. Denne gang manglede der hverken stald eller dyr i stalden. Der var endog en dromedar med i scenariet. Måske grebet af milleniumfeber udråbte Familiejournalen selv julekrybben til “Århundredes julekrybbe”.

Igen var der tale om blankt papir med trykt på begge sider, så når først de forskellige dele var klippet ud, var det en smal sag at lime figurer og stald sammen.

15494087_10211619985205330_1019043777_n.jpg
Når man får serveret glögg og hjemmelavede romkugler, er det endnu sjovere at samle julekrybbe. 

Stilen i 1999-julekrybbe er en helt anden end i den fra 1992. Væk er den enkle “plakatstil” med store ensartede flader. I stedet er hver figur små fine akvareller, med skygger og et væld af detaljer i f.eks. planterne, fårenes uld, dromedarens manke og kongernes kåber.

img_9697

Selve stalden er vældig fint malet med et væld af detaljer på både yderside og inderside. Omkring stalden vokser citrontræer, oliven, aloe og andre eksotiske planter, som giver hele sceneriet en sommerlig og varm stemning.

img_9699img_9700

img_9704img_9701

Inde i stalden har katten fået øje på en stillits, som er fløjet ind gennem et af de store åbne vinduer.

Så er alle figurer klippede ud og klar til at befolke stalden.

img_9706
Julekrybbe backstage

Det er interessant at observere, hvordan Josef, Maria og englene i 1999 er blevet mere “hvide” sammenlignet med 1968. Julens hovedbegivenhed er på samme tid, noget der skete for meget længe siden et sted i mellemøsten, og noget som en meget lokalt og dansk.

img_9711
Han lagdes i et krybberum, Guds engle sang med fryd derom…

img_9714img_9712

img_9717
Josef tager imod nattens gæster.
img_9708
Hyrderne med fåreflokken
img_9709
Kongerne fra Østerland med dromedar.
img_9719
Julekrybben 1999

img_9720img_9715

Det var en præsentation af Karen Kjærsgaard julekrybber over 30 år. De har et meget forskelligt udtryk. Hvilken af krybberne er din favorit?

header-jul-3

21. december: I toppen af juletræet

Når juletræet skal pyntes til juleaften, sætter langt de fleste i dag en stjerne i toppen af træet. Som symbol på Betlehemsstjernen, der viste sig på himlen, da Jesus blev født, og ledte de tre vise mænd til den nyfødte konge.

9dbe6e8425f6dff11cf5c5cca1576fc5
Gammelt julekort med en engel i toppen af juletræet.

Det har dog ikke altid været en stjerne, som udsmykkede toppen af juletræet. Da skikken med at have et pyntet juletræ i stuen i begyndelsen af 1800-tallet nåede Danmark fra Tyskland, var det almindeligt at sætte en stor engel i toppen af træet. Englen symboliserede viste nok Christkind, som var en engel i barneskikkelse, der kom ved juletid. Christkind-traditionen var i sær udbredt i Sydtyskland og landene deromkring. Selv om Christkind nogen gange blive blandet lidt sammen Jesusbarnet, er det i virkeligheden en anden figur – ofte en pige i engleskikkelse – der uden af blive set af børnene deler gaver ud – ligesom sidenhen julemanden.

 

 

 

 

 

I H.C. Andersens eventyr “Grantræet” fra 1845 står der om juletræet: “og allerøverst oppe i toppen blev sat en stor stjerne af flitterguld; det var prægtigt, ganske mageløst prægtigt.” I 1861 omtaler H.C. Andersens eventyr “Tolv med Posten”  dog en anden toppynt: “den lille Engel af Vox, øverst oppe i Træet, ryster med Knittergulds-vingerne, flyver fra den grønne Top og kysser Smaaa og Store inde i Stuen, ja de fattige Børn med, som staae udenfor og synge Julesangen om Stjernen over betlehem.” I en barndomserindring af Marie Folmer (født i 1877), der som barn boede hos sine bedsteforældre på et husmandssted i Ungstrup syd for Viborg, fortælles om juletræet: “I Toppen sad en fin Engel. Mine Veninder havde aldrig set saa fin og skøn en Engel; den var rigtignok ogsaa købt i Viborg.” (fra Iørn Piø “Julen – før og nu”, 1989)   

I tidens løb, har der også været anden pynt i toppen af juletræet. I “Peters jul” (1870), som mange nok opfatter som “den rigtige gamle jul”, er det såmænd en stork, der sidder i toppen af juletræet. I starten af 1900-tallet brugte man også nogen gang spir af farver, skinnende glas. Man kunne også vælge at pryde toppen af juletræet med en stor nisse i papir. Det ses på gamle kartonark, som man kunne klippe ud og samle til en topnisse.

230080

bbd6-6363-4b5f-ae41-c15f093ce5e1

Bloggerens kæreste kom på den idé, at det kunne være hyggeligt med en nisse i toppen af juletræet, og at Karen K.’s store dekorationsnisser i karton (som du kan læse om ved at klikke her) ville være super-velegnede til formålet.

img_9834

Karen K.’s nisser har ikke bagsider, så jeg har scannet nissen, spejlvendt den i computeren og printet to nisser, som kan klippes ud og klæbes sammen. De skal stives af med lidt karton for ikke at blive for slatne.

Jeg fik lov til at låne et par juletræer i den lokale juletræsplantage til fotosession med topnisserne.

img_9848

Nissedrengen med ræven er også fin i toppen af træet.

img_9843

I det hele taget ser Karen K.’s nisser ud til at have det rigtig godt ude i skoven.

img_9849img_9847

Nu er der ingen undskyldning for ikke at have en nisse i toppen af træet næste år. Det er kulturhistorisk korrekt – og desuden ser det rigtig hyggeligt ud.

header-jul-3

20. december: Nissernes julestue

Hvis man skal nå at klippe og klistre alt færdigt til juleaften, er det en god ide at komme i gang i god tid. I adventstiden i 1969 kunne Familiejournalens læsere over fire uger samle Karen K.’s uro med titlen “Nissernes julestue“. Uge for uge kunne man på den måde se uroen vokse, indtil alt i nissernes julestue – som i menneskenes ditto – var klar præcis til juleaften.

img_9307

Jeg har fundet de gamle klippeark frem for at få lidt julestemning anno 1969.

Det første klippeark var ikke så sprælsk. Det bestod af det store jul, som er rygraden i hele ophænget. Efter af have samlet hjulet og fæstet det i en loftsbjælke var det bare at komme i gang med figurerne til uroen.

IMG_9663.JPG

Så skal der klippes stjerner til ophænget. Juleskum må der til.

img_9745

De første figurer, som samles til uroen er nisserne, der skal holde julestue.Nisserne er ved at gøre klar til julen: bager brunkager, fejer gulvet og pakker gaver ind.

15174530_10211411816121233_837035024_n

img_9313img_931915175354_10211411816081232_1370525078_n

På det næste klippeark var de første julegæster til nissernes julestue. Nemlig Bamse og Dukkelise, Rudolf med den røde tud og en masse små fugle.

Hvem er egentlig nissernes julegæster? Karen K. sender en lille intertekstuel hilsen til det blad, som bragte hendes juleuro, når hun gør Bamse og Dukkelise til en del af juleuroen. De to figurer var nemlig velkendte ansigter for Familiejournalens læsere. Helt siden 1935 havde tegneserien om Bamse og Dukkelise var et fast indslag i Familiejournalen. Bamse og dukkelise fortsatte i bladet frem til 1985, hvor de takkede af efter 50 år. Tegneserien var oprindelig engelsk, men blev overtaget og tegnet af den danske tegner Harry Nielsen.

img_9339
Julstue på børnehjemmet med Bamse og Dukkelise. Tegneserie i Familiejournalen år 1969.

Her ses Karen K.’s udgave af Bamse og Dukkelise.

img_9722

img_9725

“Rudolf med den røde tud” kalder Karen Kjærsgaard selv rensdyret, som er med til julefesten. Det fleste kender nok sangen om Rudolf, men hvornår opstår ideen om et rensdyr ved navn Rudolf egentlig? Ideen om julemandens rensdyrkane stammer fra  Amerika. I digtet “A Visit From St. Nicolas” eller “The Night Before Christmas), som blev udgivet anonymt i 1823, men som siden 1837 har været tilskrevet forfatteren Clement Clarke Moore. De står godt nok ikke noget i digtet om, at rensdyrene kan flyve. Den idé er kommet til senere. Men i digtet fra 1823 får rensdyrene navne, nemlig: Dasher, Dancer, Prancer, Vixen, Comet, Cupid, Donner og Blitzen (Torden og Lynild). Altså ikke nogen Rudolf. Han kommer nemlig først til ca. 100 år senere.

img_9728

I 1939 blev Rudolf, julemandens niende rensdyr ,introduceret i en lille fortælle- og malebog skrevet af Robert L. May og udgivet af det amerikanske stormagasin Montgomery Ward. Historien handlede om det unge rensdyr Rudolf, som blev drillet af julemandens andre rensdyr pga. sin røde næse. Men Rudolf ender med at lede rensdyrflokken og lyse vej for julemandens kane i tågen julenat og dermed redde julen for alle. Ti år senere i 1949 skrev Robert L. Mays svoger, Johnny Mark sangen “Rudolph the Rednosed Reindeer” som var bygget på historien. Sangen blev straks et hit og er nu en kendt juleklassiker i mange lande. Sangen blev oversat til dansk allerede i 1950 med titlen “Kender I den om Rudolf” (bedre kendt som Rudolf med den røde tud). Den danske version er egentlig lidt en camoufleret drikkevise, som spiller på associationen mellem røde næser og alkolhol. I starten af sangen nævnes “toddyer”, og sangen slutter af med et “skål for de røde næser!”. Det tema var ikke en del af den oprindelige engelske tekst!

Seks små fugle, vistnok grønsiskner slutter sig også til juleselskabet. For som Karen Kjærsgaard skriver, regner de med, “at der nok også falder lidt af til dem, når nisserne holder julefest…”

img_9785

Undervejs er der fine instruktionstegninger til, hvordan uroen samles, men hvordan den helt færdige uro skal se ud er faktisk en overraskelse, for der er hverken fotos eller tegninger af det.

1969-50-ark3a-1

Til sidst – lige før juleaften – sluttede julemanden til festlighederne. Han behøver vist ikke nærmere præsentation.

img_9730

Julemanden medbringer et pyntet juletræ, og nissernes julestue er komplet!

img_9729
Julemanden med sit mest berømte rensdyr.

Så skal uroen bare samles. Sikke mange snore, der skulle til! Usynligt tråd og en kat og en roterende uro er en lidt uheldig kombination, og man kan godt miste modet mit i alt snoretrækkeriet.

IMG_9526.JPG

Men til sidst blev uroen færdig. (Ja jeg ved godt, der stadig mangler tre fugle, men jeg skulle også bage klejner).

img_9787img_9793img_9791

Det er en godt overlæsset juleuro. Den er ikke lavet ud fra devisen “less is more!”

img_9790img_9789

img_9788
Bamse er på vej op ad stigen, for at hente katten ned til julestuen.

img_9796img_9842

Hvis du vil se uroen i bevægelse, så klik på linket her. Så ser du en lille video, hvor nisserne og deres gæster danser om juletræet.

P.S. Efter at have kigget lidt på uroen et par dage, blev jeg enig med mig selv om, at den var pænere, hvis snorene var lidt kortere.

img_9883

header-jul-3

 

 

 

15. december: Decoupage

For et par uger siden var jeg på en juletur til Den Gamle By i Århus. I museets juleudstilling kunne man se noget af det som står mit hjerte nært, nemlig de skrøbelige engangsting, som ikke koster ret meget og som bliver smidt ud, når man har brugt det. Jeg tænker på gavepapir, engangstallerkner, servietter og pynt til at hænge på ølflasken. De kan ofte være flot dekoreret, især dem som sælges til jul, men efter brug ender de i skraldespanden – næsten altid i hvert fald.

IMG_9488.JPG
Kravlenisser er billige og skrøbelige, men man passer som regel lidt bedre på dem end julensgavepapir og paptallerkner. Montre fra juleudstilling i Den Gamle By.

Nogle få af disse genstande, som kun et tænkt til engangsbrug overlever dog tidens tand og når tiden har gået længe nok kan de ende på museet. I udstillingen udtrykkedes dette på smukkeste vi.

Nogle af genstandene når vi ikke at få brugt. Så gemmer vi dem til næsten år. Næste år kan vi dog have glemt alt om dem, hvorefter vi køber nye genstande. Men bagest i skabet ligger stadig paptallerkner og indpakningspapir og gavebånd fra sidste år eller forrige år.

Vi kan takke glemsomme eller betænksomme, økonomiske eller nostalgiske personer for, at mange af disse øjebliksgenstande, uundværlige i den danske jul, har overlevet til i dag.” (Tekst fra Den Gamle Bys juleudstilling 2016).

Jeg ved ikke, om jeg skal takke et økonomisk eller nostalgisk menneske for, at den her Karen K. bordløber af papir er bevaret til i dag, godt nok i lidt slidt tilstand. Men jeg lovet at passe godt på den.

IMG_9521.jpg

Men for at den gamle bordløber, som er fra omkring 1970 ikke bare skal ligge i skabet til ingen nytte, besluttede jeg at tage nogle farvekopier af løberen og anvende til lidt juledecoupage. Måske bliver du selv inspireret til noget tilsvarende.

img_9051
Den samlede produktion af decouperede glasting fra genbrugsbutikken.
img_9060
En vase til gran eller grene
img_9515
En urtepotteskjuler til julestjernen.
img_9077
Så er juleøllet serveret.
img_9079
Også til en tørstig nisse…

I morgen i julekalenderen kan du læse om en anden forgængelig ting nemlig gavepapir.

header-jul-3

8. december: Broderier

NB: Updateret d. 13. december 2016. Se nederst!

For noget tid siden blev jeg spurgt, om Karen K. også har lavet broderier – eller broderimønstre. Det var et spændende spørgsmål, fordi jeg ikke kendte svaret. Jeg gik i gang med at undersøge sagen og måtte bevæge mig ud i et fagområde, som jeg ikke vidste meget om. Min egen karriere inden for broderivirksomhed sluttede. da jeg i håndarbejdstimen i 4. klasse ved en fejl fik syet et julebroderi fast i mit penalhus, som lå på bordet under broderistoffet.

Jeg kom i tanke om, at jeg faktisk havde set et broderi, som måske var af Karen K. Ved nærmere eftersyn skal man måske snarere sige, at broderier er inspireret af Karen K.

Det er jo helt tydelig nissedrengen fra Karen K.’s collage, som er blevet overført til broderi (og spejlvendt i processen), men jeg synes elegancen og sødmen fra Karen K.’s originale billede er gået tabt. Jeg tror ikke der er en dygtig husmor, der selv har overført Familiejournalens forside til korssting, for jeg har set flere versioner af broderiet til salg rundt omkring (i Sverige!). Det tyder på, at mønsteret har været i fri handel.

broderi-nisse-med-kat
En anden version af det samme broderi som ovenfor.

Sjov nok faldt jeg kort tid efter og denne tegning på hessian. Den ser ud til at være inspireret af det broderi, som er inspireret af Karen K. Sådan vandrer ideer og mønstre….

img_9256
I en genbrugsbutik så jeg er billede, som virkede bekendt 😉

I et gammelt nummer af Hendes Verden fra november 1979 har jeg fundet et mønster, som også skylder Karen K. tak. Materialet til julebroderiet kunne man købe gennem broderifirmaet Inger Dahl, og selv om Karen Kjærsgaards navn ikke bliver nævnt noget sted, kan der ikke være tvivl om slægtsskabet til Karen K.’s nisser.

img_9269img_9262

Et forbillede til broderier med “de mange nisser små” har jeg fundet på en gammel gaveæske signeret af Karen K.

img_9264img_9284

Farven på tøjet er ændret lidt hist og her, men ellers er broderiet meget lig Karen K.’s tegning. Dog synes jeg igen, at der sker noget mærkeligt ved transformationen fra tegning til broderi. Nisserne er blevet udstyret med overdrevet store øjenvipper, som giver dem et übercute Disneypræg, som ikke er tro mod Karen Kjærsgaards streg.

Den stribede kat fra broderiet kan også ses på Karen K.’s oprindelige tegning.

img_9266

På den svenske hjemmeside www.dittbroderi.com kan man købe et broderisæt til en juledug, hvor jeg også tror, nisserne er tegnet af Karen K. (Pris 1193 svenske kroner!)

Skærmbillede 2016-11-17 kl. 19.59.28.png
Billedet tilhører www.dittbroderi.com

De små kortbenede nisser på juledugen må være søskende til disse Karen K. nisser fra en svensk julefrise af papir, som må være fra 60’erne eller 70’erne.

img_9271
Nisser på svensk papirfrise signeret Karen K.
broderi-dansende-nisser
Billedet tilhører www.dittbroderi.com

img_9270

De små sorte sko og nissernes dansende positur ses både på papir og broderi. Også ansigterne er genkendelige.

Et spor i Den Gamle By

Mens jeg grublede videre over Karen K. og broderimønstre besøgte jeg Den Gamle By i Århus. I museets 1974 kvarter opdagede jeg til min overraskelse en brodeributik. Butikkens vindue var i anledning af højtiden pyntet med julebroderier. Mens vi stod og trykkede næsen flad mod ruden, kom damen, som stod i butikken og låste døren op. Hun spurgte let ironisk om ville skulle se på broderier, og blev nok lidt overrasket over at to granvoksne skæggede mænd straks svarede “JA!”.

Og så havde vi oven i købet spørgsmål! Den flinke dame i butikken kunne dog ikke svare på om Karen Kjærsgaard havde tegnet broderimønstre, men viste frem af butikkens kataloger fra 1974 eller før.

15218264_10211457172335110_369260333_n

Vi stiftede bekendskab med (for os) ukendte navne som Eva Rosenstand og Clara Væver, som var store kanoner inden for broderi i 1970’erne. Og her fandt vi billeder af broderier og applikationer, som lignede juledugen ovenfor, og vi følte os på sporet af Karen K.

15207790_10211457172815122_1210716443_n15226399_10211457172255108_1106031831_n

På et dobbeltopslag i et katalog, var der flere nisserbroderier, som sagtens kunne være af Karen Kjærsgaard, men desværre blev ophavskvinden bag desginet ikke nævnt i kataloget.

15240252_10211457171815097_317277006_n

De små nisser her med spidser huer kunne sagtens være af Karen K.

15239290_10211457173055128_1544922487_n15218442_10211457172935125_168053208_n15218684_10211457172295109_809240554_n15218698_10211457173175131_2004257479_n

Nisserne minder i hvert fald en held del om nisser på nogle julekort af Karen K. fra starten af 1970’erne.

Det hyggelige besøg i museets brodeributik gav ikke sikre beviser, men kort tid efter fik jeg hjælp fra en kvinde i Sverige, som i 1970’erne havde købt et applikationssæt med ét af de mønstre, som jeg havde set i kataloget. Og på pakken stod at designet var af Karen Kjærsgaard.

238517987_7da43643-b802-4bc3-ac43-37d0cc844c5c.jpg
Juledug med design af Karen Kjærsgaard, købt som gør det selv sæt i København i 1970’erne.

Senere fandt jeg også et Karen K. motiv som stramaj – et motiv som til en afveksling ikke var et julemotiv. I et katalog fra 1966 fra det nu næsten glemte postordre firma Sommers Magasiner fandt jeg denne reklame for stramajbilleder. Jeg måtte spørge min søster om, hvad stramaj er. Det er broderi på et stivere stof, hvor mønsteret er fortrykt, og hvor man bruger uldgarn i stedet for det tyndere broderigarn!

Interessen samler sig her om billedet nederst til venstre på siden. I reklamen står “Det yndige Billede fra H.C. Andersens Eventyr Hyrdinden og Skorstensfejeren har ligeledes vakt Begejstring…” (Bemærk hvordan navneordene stadigvæk er skrevet med stort, selv om det faktisk blev afskaffet med en retskrivningsreform allerde i 1948. Måske var det fordi man med denne reklame henvendte sig til at ældre publikum. Min farmor, der levede til 2004, holdt aldrig og med at skrive navneord med stort).

Skærmbillede 2016-08-10 kl. 10.37.13.png
Side 66 i Sommers Magasiners Efterårs- og Vinterkatalog 1966. Du kan se alle kataloger fra Sommers Magasiner 1952-1968 på Det kongelige Biblioteks hjemmside.

Det lille stramajbillede af Hyrdinden og Skorstensfejeren er hentet fra et postkort, som Karen K. tegnede engang i 50’erne.

Hele opstillingen og næsten alle detaljerne fra postkortet går igen på stramajbilledet.  Selv antallet af mursten i hvert skifte på skorstenen er det samme på de to billeder, , men hyrdinden er heldigvis holdt op med at græde på stramajen.

Det var sjovt at lede efter Karen K. broderier, selv om det ikke lige er min hjemmebane. Og jeg kan nu svare: Ja Karen K. har lavet broderimønstre, og hendes tegninger er vist også af andre blevet overført til broderi. I broderier fra 1960’erne og 70’erne kan man genfinde Karen K.’s karakteristiske streg.

UPDATERING 13. december 2016:

Et par dage efter, at dette indlæg var blevet offentliggjort fik jeg mail fra Lis, som er læser af min blog. Hun sendte mig afgørende bevis i spørgsmålet om Karen Kjærsgaards broderimønstre. I et Eva Rosenstand katalog fra 1984 er Karen Kjærsgaard simpelthen nævnt ved navn og der er en side med et udvalg af hendes mønstre, både jule- og helårs.

img_7979

Nissernes, som højere oppe i indlægget var under kraftig mistanke for at være Karen K. nisser, viser sig nu med sikkerhed at være det.

Blandt mønstrene er en maritim klokkestreng. Jeg havde nok aldrig gættet på Karen K. her, men nu hvor jeg ved det, kan man godt genkende lidt af stilen fra hendes tidlige postkort.

img_7986

img_7987

havnebillede
Billedet er lånt fra Per Sørensens hjemmeside.

Og til sidst lige et sødt nisserbroderi og en tak til Lis, for hjælpen med at finde det fældende bevis.

img_7980

header-jul-3