Hej på bloggen!

Vi hedder Misser og Cille. Misser er mig med den flotte med striber, og Cille er mig den søde, bløde med sorte og hvide farver. Nu er det endelig blevet vores tur til at skrive her på bloggen. Indtil videre har vi kun fået lov til at være lidt med i baggrunden.

Der er sket det, at vores mennesker i sommer besluttede sig for at flytte sammen i et nyt hus – uden at spørge os! Så vi er blevet papsøskende. Det går nogenlunde, selv om det nogen gange er umådeligt irriterrende at skulle dele sit hus med en anden kat. Så gokker vi hinanden i hovedet og hvæser. Men som regel går det ok, så slikker vi hinanden i panden, og vi har fundet en fælles interesse, nemlig mad. Og heldigvis er det ikke de samme stole, vi kan lide at sove på. Og så hjælpes vi ad med at holde fremmede katte, ude af vores have.

Lige da vi var flyttet ind, stak jeg (Cille) af – og jeg fortæller ikke til nogen, hvor jeg var henne! Heller ikke til Misser. Efter et par dage. kunne jeg se, at der hang plakater med mit billede rundt omkring i lygtepælene her i vores nye kvarter. Det, synes jeg, var en passende måde at fortælle, at jeg var flyttet hertil. Efter lidt over seks dage blev jeg dog træt af livet som vildkat og vendte hjem igen – jeg var nu også blevet ret sulten!

Nå, men nok om det. Vi har hørt, at det igen er ved at være jul og det betyder, at der kommer nisser op alle vegne i huset. Og nisser skal drilles! Det er altid sjovt at give en nisse et puf, når de mindst venter det, så de vælter eller falder på gulvet. Men menneskene bliver så sure. Nisserne af plastik må ikke falde på gulvet, og nisserne af papir må man ikke lægge sig på og mase flade. Så råber menneskene op. Det er eller noget af det sjoveste ved julen – og så er det faktisk en gammel tradition, at nisser og katte driller hinanden, men det har menneskene vist glemt.

Vi ved, at der her i huset især kommer en masse nisser frem af en dame, som de kalder Karen K. Det er hende, som vores menneske skriver om her på bloggen. Mennesker er vilde med de nisserne, men vi kan meget bedre lide Karen K., fordi hun har også tegnet en masse katte, som ligner os på en prik. De to flotteste katte, vi kender! Vi tror bestemt, at Karen K. godt kunne lide katte.

Se bare her:

 

 

og her:

 

 

Vi har forresten lagt mærke til noget pudsigt. Gennem alle de mange år, hvor Karen K. tegnede skete der en udvikling med dyrene på hendes billeder. De gik fra at være lidt tegneserieagtige og nuttede til mere at mere at ligne sig selv, som de ser ud i naturen. Men os katte ændrede sig næsten ikke gennem alle årene. På den måde er vi lidt noget særligt. Se bare:

Dyr fra 1977:

Og de samme dyr fra 1994:

Nu vil vi ikke skrive mere. Vi skal rundt i huset og finde nisser. Men skal bare liiiige have en lur først.

Misser & Cille

 

 

 

I dag, d. 11/11 2019 er det hundrede år siden, at Første Verdenskrig sluttede. Sidenhen er det gået galt mange gange, og den fred på jord, som man håbede på, er stadig kun et from ønske.

Dette amerikanske postkort med en hvid due med olivengren er tegnet af Karen Kjærsgaard. Den hvide due er et universelt symbol på fred.

Og på The National Gallery of Art i Washington kan man købe nedstående postkort, som også er tegnet af Karen Kjærsgaard:Den fortrykte tekst i kortet er:

Peace on Earth                                                                                                                                    Joy to All

Samme fortrykte budskab har tre små julesangere fra et andet af Karen Kjærsgaards lidt yngre, amerikanske julekortsproduktion, og da julen nu igen nærmest sig med lyntogsfart, er det passende at vise disse tre budbringere med et håb for en fremtid, hvor vi kan leve i større fordragelighed på hinanden uanset hudfarve og frisure.