Jomfruen

I dag, d. 24. august, går vi ind i Jomfruens tegn – bloggerens eget stjernetegn. Her ses Karen K.’s vignet til stjernetegnet, som blev bragt i Familiejournalens små hæfter med årshoroskoper. Hvis du vil læse om andre af Karen K.’s illustrationer til stjernetegnene, skal du scrolle lidt ned ad denne side og klikke på linket “Stjernetegn” under “Kategorier” i højre side af skærmen. Her kan du også finde direkte links til mange andre tidligere blogindlæg, pt. er der 42 indlæg på bloggen.

karen K stjernetegn jomfruen

Denne egentlig ret tækkelige pige, er alligevel noget af det mest dristige Karen K. har offentliggjort. Jeg vil supplere med lidt flere jomfrutegninger fra Karen Kjærsgaards hånd – nemlig af jomfruen over dem alle: Jomfru Maria.

Det første billede er Maria i stråleglans bragt på forsiden af Familiejournalen tre dage før jul i 1971. Gad vide om man kunne finde på at pryde forsiden af et ugeblad med sådan et religiøst motiv her i 2016?

Karen K Jomfru Maria 1971
Bemærk de malende overskrifter uden på dette nummer af Familiejournalen.

Det næste billede af Jomfru Maria er en figur fra Familiejournalens julekrybbe i 1968. Maria var i tidstypisk flower power kjole!

Karen K Jomfru maria 1968

Nogle år senere, i 1980, tegnede Karen K. endnu en julekrybbe til Familiejournalen. Her var Maria kommet i en mere afdæmpet lyseblå kjole, hvilket er den typiske jomfru Maria farve. Her ses hun som samlesæt.

Karen K jomfru Maria 1980 2

P.S. I dag er der kun fire måneder til juleaften.

KarenKblogheader

Syvårssøerne

English summary below.

I 1986 udgav Familiejournal sammen med julehæftet sidst i november et såkaldt julepanorama tegnet af Karen K. Sandt at sige er det nok snarere et sensommer- eller efterårspanorama. Forklaring følger. Motivet på dette panorama er nisser omkring en sø i et hedelandskab – måske er Karen Kjærsgaard blevet inspireret af landskabet ved de såkaldte Syvårssøer, som ligger i Jylland mellem Billund og Egtved. Billedargumentation følger.

1986 panorama
Karen K.’s julepanorama til Familiejournalen 1986. Nisser boltrer sig i et jysk hedelandskab.

Siden 1976 havde Karen K. hvert år tegnet et julepanorama – et billede eller en plakat med julemotiv til Familiejournalen. Panoramaerne var sandsynligvis inspireret af svenske såkaldte “julbonader” – langstrakte julebilleder på stof eller papir, som der i Sverige var tradition for at hænge op ved juletid, og som Karen K. også havde tegnet til det svenske marked. Karen K.’s julepanoramer til Familiejournalen var særligt snedigt udarbejdet, idet der på bagsiden var trykt tekst og linier til tolv julekort. Den store plakat kunne således klippes ud i tolv motiver, som i sig selv gjorde den samlet enhed.

Familiejournalen skriver selv om panoramaet, at det er et “trefløjet panorama kan blive til 12 smukke julekort. Det er tegnet af Karen Kjærsgaard – og hun lader i år sine søde nisser boltre sig i et skønt jysk hedelandskab, hvor svanerne flyver forbi og de første snefnug kommer hvirvlende” (Familiejournalen 1986, nr. 46). Jeg har tænkt på, om snefnuggene måske er en kunstnerisk eftertanke, som skal få billedet til at se mere “julet” ud. I hvert fald er nisserne godt i gang med at plukke tyttebær og blåbær, og de er normalt modne i august og september. Det svarer også godt til den blomstrende lyng. Derfor synes jeg, der mest er tale om et efterårsbillede – nisser er hos Karen K. jo heller ikke strengt knyttet til julen. Du kan læse mere om Karen K.-nissernes hele år i mine blogindlæg “Året rundt med nisserne“.

IMG_8330
Et af de tolv postkortudsnit fra panoramaet viser en nisse i samtale med en topmejse.

Landskabet på panoramaet er – som der også står i bladet – umiskendeligt jysk med lyngen, heden og det vide udsyn under en stor åben himmel. Men faktisk er der også en anden lille detalje, som afslører, at landskabet i hvert fald ligger vest for Storebælt, nemlig den lille fugl, som ses nederst til venstre på panoramaet, med den karakteristiske top på hovedet. Det er en topmejse, og den lever i Danmark stort set kun i Jylland og på Fyn, hvor den er en udbredt ynglefugl. Topmejsen er en standfugl, så den flyver altså ikke sydpå om vinteren. Topmejsen indvandrede til Danmark sydfra sidst i 1800-tallet og har siden bredt sig til Jylland og Fyn. Men da den er en meget stedfast fugl, som ikke bevæger sig over store afstande, har arten endnu ikke krydset Storebælt. Afstanden over vand er simpelthen for stor. Gad vide om Storebæltsbroen kan bevirke, at topmejsen også indvandrer til Sjælland?

Karen K topmejse
Reenacting af overstående julekort. Topmejse fra juleuro, 1979 og stor nisse i plast. Begge designet af Karen K. 
FullSizeRender-61
Topmejse tegnet af Karen K. Fra et ark med julekort, 1984.

Da jeg første gang så denne tegning af Karen K., kom jeg til at tænke på et helt bestemt hedelandskab, som jeg selv har besøgt, nemlig Randbølhede sydøst for Billund. Og nærmere bestemt området omkring Syvårssøerne. Jeg synes, det er sandsynligt, at Karen K. er inspireret af netop dette landskab – i hvert fald er der mange ligheder mellem landskabet og tegningen. Desuden boede hun i 1970’erne i det samme område – ca. 20 km fra Syvårssøerne. Lighederne mellem Karen Kjærsgaards tegning og landskabet ved Syvårssøerne ses herunder:

FullSizeRender-60

Syvårssøerne naturstyrelsen
Syvårssøerne. Foto lånt fra Naturstyrelsens hjemmeside.

Den opmærksomme læser vil nok lægge mærke til, at panoramaet herover ikke har de karakteristiske lodrette folder, som var nødvendige for at det kunne være inde i Familiejournalen. Der er tale om en plakat uden påtrykte postkort på bagsiden – måske et prøvetryk fra Allers trykkeri. Jeg har fået at vide, at denne plakat stammer fra en ældre dame, som ryddede op i sin afdøde fars lejlighed i Hellerup. Faderen kom en del på det trykkeri, som Allers brugte, så plakaten stammer nok derfra.

Men hvad er så Syvårssøerne for et sted? Det fortryllende navn dækker over en række såkaldte temporære søer i Frederikshåb Plantage på Randbøl Hede. Navnet hentyder til, at søerne kun nogle gange er fyldt med vand. Andre år fremstår området som en flad slette. I folkemunde blev det til, at søerne var vandfyldte hvert syvende år, og deraf opstod navnet. Men der er ikke nogen systematik i, hvornår søerne opstår. Det er grundvandet, som bestemmer vandstanden i søerne, og man kan heller ikke regne med, at søerne opstår i perioder efter megen regn. Grundvandet har sin egen rytme. I 2016 er søerne meget vandfyldte og ligner motivet på Karen K.’s panorama rigtig godt. Til sammenligning kan man herunder se to billeder fra mine besøg på stedet i henholdsvis 2013, hvor der næsten ikke var vand i søerne, og 2016, hvor der var ekstra meget vand i søerne.

thumb_IMG_1561_1024
Syvørssøerne juli 2013
thumb_IMG_8165_1024
Syvårssøerne juli 2016.

Området er virkelig et besøg værd, ud over søerne, skoven, lyngen og tyttebærrene kan man også opleve fine hvide sandstrande som ved Vesterhavet – men altså inde midt på den jyske hede, så langt fra havet som man kan komme her i Danmark.

13817128_10210205523244665_1685019914_n
Sandstrand ved Syvårssøerne midt på den jyske hede, juli 2016.

Karen K søvsmed

Der er et rigt dyreliv omkring søerne med hoppende frøer, myrer og massevis af lynende blå sølvsmede, eller måske var det vandnymfer. De var vanskelige at fotografere, for de sad ikke stille ret mange sekunder ad gangen, så her er en sølvsmed tegnet af Karen K. i stedet for.

På Karen K.’s panorama ses yderligere en lille fugl, nemlig en sortmejse. Den lever i Danmark især i nåletræsplantager, hvor den har rede i huller i træstrammer eller i jorden. Hele området omkring Syvårssøerne er nåletræsplantange, så der ville være gode forhold for Karen K.’s lille sortmejse her.

sortmejse
Nederst til højre på dette takkekort udgivet af det amerikanske firma Caspari, har Karen Kjærsgaard også tegnet en lille sortmejse.
Karen K julekort sortmejse.jpg
Tolvtedels julekortsudsnit af det store panoramabillede. Med sortmejse og Karen K. signatur nederst til højre.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

thumb_IMG_1543_1024
Plantagen omkring søerne

Ja, og minsandten om vi ikke også så nisser i lyngen. Deres huer lignede de modne tyttebær.

thumb_IMG_8169_1024

13820872_10210205504164188_1771799314_n13815190_10210205503484171_1203111830_n13814516_10210205504044185_1210137825_n13820695_10210205515404469_1862570051_n

Så bedøm selv, tror du, at Karen K. var inspireret af Syvårssøerne, da hun tegnede sit hedelandskab?

13816975_10210205514644450_706255272_n-2

Hvis du vil besøge stedet, kan du printe dig eget kort ud fra Naturstyrelsens hjemmeside, hvor du også kan læse mere om seværdigheder i området. Man parkerer, der hvor Bøgevadsvej slår et lille knæk. Der står WC på kortet. Parkeringspladsen ligger på venstre side af vejen, når man kommer fra Egtved, og hvis man har for meget fart på, kører man nemt forbi! Derfra er der ca. 2 km gåtur op til søerne og tilbage til parkeringspladsen. Men hvorfor ikke gøre en endnu længere tur ud af det og se nogle af de andre flotte natursteder, f.eks. den store sandklit Stoltenbjerg, hvor fra man har en god udsigt over det flade landskab?

Jeg håber, du har fået lyst til at besøge Syvårssøerne. Man føler sig næsten hensat til en anden verden. God tur!

ENGLISH SUMMARY: In this blog post I try to locate the moor landscape that might have been the inspiration for Danish designer and artist Karen K.’s (Karen Fjord Kjærsgaard) 1986 Christmas panorama printed in the magazine “Familiejournalen”. It is mentioned in the magazine that the landscape is from the peninsula of Jutland. The small bird in the bottom left corner of the panorama (a crested tit) also suggests this, because in Denmark this bird only lives in Jutland and on the island of Funen. I think the panorama resembles the landscape around Syvårssøerne (“The Seven Years Lakes”) close to the town of Billund (and Legoland). The name of the lakes stem from the fact that the lakes are temporary – they only fill up with water some years, other years they are dry and the landscape takes the form of flat plains. In the 1970’s Karen Kjærsgaard lived approx. 20 km away from these lakes. In her drawing she has filled the landscape with “nisser”, folklore creatures that today are mostly associated with Christmas, but in folklore and in Karen K.’s opinion they are all year round inhabitants of nature and human dwellings.

KarenKblogheader

 

 

Skolestart

Så er skolernes sommerferie ved at være forbi. Det har Karen K. også en kommentar til. Nemlig denne forside af en dreng, der vandrer hen ad Skolegade med skoletasken på ryggen. Billedet prydede Familiejournalens forside for 45 år siden.

Skolestart
Skoledreng med lodden skoletaske. Karen K.’s forside til Familiejournalen 1971 nr. 32.

Det skoleår, der begyndte i august 1971, var for øvrigt kun det andet skoleår, som ved lov havde femdages skoleuger. Indtil august 1970 havde man nemlig også undervisningen om lørdagen. I de sidste år af 1960’erne havde man dog enkelte steder lavet forsøgsordninger med lørdagsfri i skolerne.

IMG_8231
Skoleskema af Karen K. fra Familiejournalen 1976 nr. 32.
File_162
Bloggerens storesøskende på tur med børnehaveklassen i 1976. Med skoletasker i lignende klare plakatfarver som på Karen K.’s skoleskema fra samme år.

I 1976 kunne familiejournalens læsere give deres børn et skoleskema tegnet af Karen K. Her var der ingen kolonne til lørdagstimer. Dog ser der på skemaet en lidt pusseløjerlig kolonne til højre for fredagskolonnen: Bemærkninger. Hvilke bemærkninger er det, man skal skrive på et skoleskema ud for undervisningstimernes forskellige klokkeslet? Mon ikke, det er et seksdages skoleskema fra før 1971, der er blevet konverteret til et femdages?

Men for de børn, der – som bloggerens store søskende – begyndte i skolen i 1976, var lørdagsundervisning blot en fjern fortid.

Her i 2016 – adskillige skolereformer senere – ønskes store som små en god skolestart.

KarenKblogheader

Karen K.’s huse 4

English summary below.

I 1966 kunne man i Familiejournalen for første gang finde et ark med julepynt tegnet af Karen K. Hermed begyndte en lang tradition hvor Karen Kjærsgaard leverede julepynt og meget andet til bladets læsere – hvert år i 35 år.

Karen K julepynt 1966
Karen K.’s allerførste ark med julepynt til Familiejournalen. Bragt i bladet d. 20. december 1966

Sammen med dette første ark med julepynt bragte bladet en “hjemme hos”-artikel om den  unge kunstnerinde. I artiklen kan man læse om Kjærsgaards familiens hjem langt ude i den bakkede natur i Vejle Ådal. Ud over en biografi om Karen Kjærsgaard (som du kan læse om her og her) – fylder selve familiens bolig også del i artikelen, men der er også tale om en meget speciel bolig – nemlig dels et stråtækt bondehus fra “sytten hundrede og noget” dels et “hyper-super-moderne” hus tegnet af de berømte arkitekter Friis & Molkte.

Karen K friis molkte
Familien Kjærsgaards to huse. Foto: Jens Bull fra Bo Bedre 1966, nr. 8.

Jeg blev nysgerrig efter, om husene mon stadig findes på stedet i dag. Særligt det gamle bondehus, som Karen K. i følge artiklen i Familiejournalen fik indrettet til arbejdsværelser, hvor hun skulle tegne “julepynt, juleløbere, julepapir, juletapet, julekort, jule-alt-muligt”. Det var forholdsvis enkelte at finde frem til, hvor stedet lå lidt vest for Vejle og med hjælp fra Bredsten Lokalhistoriske Arkiv kunne jeg få bekræftet, at familien Kjærsgaard havde boet i huset for en del år siden. Nu var jeg lidt spændt på, om jeg kunne komme til at se stedet. Var det ikke lidt mærkeligt at ringe på hos vildt fremmede mennesker og bede om lov til at fotografere deres hus, fordi der engang havde boet en kvinde, som tegnede julenisser til Familiejournalen?! Jeg besluttede mig for at skrive et gammeldags brev til de nuværende ejere og forklare sagen. Jeg fik hurtigt et meget venligt svar tilbage, om at jeg var velkommen, og at begge husene stadig stod på stedet.

Så en regntung julidag tog vi afsted for at besøge ejendommen. Selv om jeg havde boet lige i nærheden i en del år, havde jeg aldrig kørt på den lille snoede vej, der førte op til huset. Selv GPS’en måtte give op over fordi adressens præcise placering. Jeg regnede dog med, at det store hus, som jeg havde set billeder af, måtte være let at få øje på fra vejen. Det tog imidlertid et par køreture frem og tilbage på vejen, før vi fik øje på den lille sidevej op til ejendommen. Det var et helt specielt syn at køre op til stedet. Husene lå i deres helt egen dal med skov til alle sider. Her kunne man hverken se eller høre verden uden for.

Karen K hus friis molkte
Husene i dalen vest for Vejle, juli 2016.

I 1961 flyttede familien Kjærsgaard fra Søllerød til det nedlagte husmandssted her mellem bakkerne langt ude på landet. Dengang stod kun det stråtækte bindingsværkshus på grunden. Huset var bygget i 1777, og var i meget dårlig stand. Familiens ønske var at bo i det gamle hus, mens de byggede et moderne hus på stedet, og så bagefter at rive det gamle hus ned.

Karen K. Friis og Molkte
Arkitektur fra to forskellige århundreder side om side. Foto: Jens Bull fra Bo Bedre 1966, nr. 8.

Den topmoderne villa, som er støbt i beton på stedet – ikke samlet af færdigelementer – byggede familien selv med hjælp fra to arbejdsmænd. Huset stod færdig i 1963 og fik en del omtale i sin samtid som eksempel på et meget vellykket moderne enfamilieshus, fik jeg at vide at de nuværende beboere, som er godt inde i husets historie. I 1965 var der en artikel om huset i fagtidsskriftet “Arkitektur”, og i 1966 var der en stor artikel om huset i “Bo Bedre”. Begge artikler koncentrerer sig om arkitekturen og byggeriet og omtaler ikke familien Kjærsgaard. I Bo Bedres artikel “De byggede selv et mesterværk” er der dog fokus på familiens planer og byggeprocessen, men boerne omtales blot som “en stædig familie, som ikke havde ret mange penge.”

Karen K Bo Bedre
Det næsten helt nybyggede hus, som det kunne ses i Bo Bedre i 1966. Huset er delvist gravet ind i skrænten bagved, og den afskovede skrænt er endnu ikke blevet bevokset igen. Til højre ses det gamle bondehus. Foto: Jens Bull

Det endte med, at huset fra det gamle husmandssted – som engang havde været trelænget – fik lov til at blive stående ved siden af betonvillaen. I det gamle hus fik Karen Kjærsgaard med tiden sit atelier. De to meget forskellige huse harmonerer på overraskende vis alligevel godt med hinanden og landskabet. I fagbladet “Arkitektur” formuleres det således: “De to huses volumener er indbyrdes afstemte, og rytmikken i de fagdelte facader gør dem beslægtede. De optræder sammen i en spændingsfyld helhed, hvor aldersforskellen er mærkbar, men uden nogen frastødende konflikt. De hviler naturligt i bakkelandskabet.”

Det er sjovt at se forskellen i billederne fra de forskellige artikler. Her nedenfor ses øverst den ubefolkede spisestue fra artiklen i tidsskriftet “Arkitektur”. Nederst julehygger Karen Kjærsgaard med sin familie i den samme spisestue til ære for Familiejournalens fotograf, som fokuserer meget mere på familiens liv. Bemærk Karen K.’s egne nisser helt ude til venstre på bordet. De malede svenske træhaner (Dalatupper),som står til højre på bordet har måske inspirere karen K. til hanerne på som ses på arket med julepynt øverst på dette blogindlæg.

Karen k spisestue
Foto: Thomas & Poul Pedersen, Artiktektur 1966
Karen K familie i spisestuen
Foto: Mogens Lange, Familiejournalen 1966, nr. 51

Vi fik en fin rundvisning i både det gamle bondehus og i Friis & Molkte villaen af de nuværende ejere. De fortalte af i Familien Kjærsgaard tid havde kunstnere som f.eks. Robert Jacobsen været blandt husets gæster – også drengene fra Skoleskibet George Stage havde besøgt huset i 1960’erne. Vi var heller ikke de første nysgerrige, som havde bedt om lov til at se huset – både slægtsforskere, hvis forfædre havde boet på husmandsstedet, og interesserede arkitekter havde lagt vejen forbi. Gæsterne har kunne konstatere, at villaen har fået saddeltag – en del i modstrid med Friis & Molktes karakteristiske flade tage (men til gengæld ikke utæt) – og at huset fra 1777 er flot vedligeholdt og helt moderniseret indvendigt.

IMGP2836
Det flot restaurerede hus fra 1777 og i baggrunden huset fra 1963, som har fået nyt tag. 
IMGP2845
Selv om huset er nænsomt renoveret, er det stadigvæk chamerende skævt.
FullSizeRender-59
Karen Kjærsgaard i sit arbejdsværelse 1970, hvor hun tegnet, hvad der kunnne ligne julepapir i folkloristisk stil.  Foto: Jesper Dijohn, Hendes Verden 1970, nr. 50
IMGP2841
Karen Kjærsgaard har haft en fantastisk udsigt fra vinduet i arbejdsværelset.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

IMG_8227
Postkort og små vignetter i almuestil tegnet af Karen K. 1968
Karen K ved sit hus
En overdækket gang gør det muligt at gå tørskoet mellem de to huse. Foto: Thomas & Poul Pedersen, Arkitektur 1965.

Karen Kjærsgaard boede i huset frem til ca. 1971. Det er altså her hun har fundet inspiration til mange af sine tegninger fra 1960’erne, hvoraf nogen næsten er i det man kan kalde almuestil. Det er let at forestille sig, hvordan arkitekturen og naturen på dette sted har kunnet inspirere et kunstnerisk sind.

Kvinden på billedet her til venstre er ikke nævnt ved navn i arkitekt-tidsskriftet, men jeg tror, det er Karen K., der falder i staver over den fantastiske natur omkring sit hus.

 

 

 

IMGP2848
Udsigten fra villaen over haven og søen. Der er meget mere have nu end på Familie Kjærsgaards tid. Det lille hvide hus byggede Familien Kjærsgaard til hestestald.

Til sidst vil jeg gerne sige tak til de nuværende ejer for at lade os besøge stedet og for at tage rigtig venligt imod os og dele stedets historie.

IMGP2853

Litteratur:

Harald Frilund: Mens det summede af sol og sommer blev de festlige Karen K-nisser til i Risomkrog, Hendes Verden 1970, nr. 50, s. 42-43

Anker Thiedemann: De byggede selv et mesterværk, Bo Bedre 1966 nr. 8, s. 30-35, 64, 67-68 & 71.

Poul Erik Skriver: Enfamiliehus i Kærbøllinghuse, Arkitektur 1965, s. 127-133

Jan Thrudvang: Vi besøger Danmarks mest juleglade kunstner, Familiejournalen 1966, nr. s. 36-37 og 41

ENGLISH SUMMARY: In this blog post I visit the house where the Danish artist and designer Karen Kjærsgaard lived in the 1960’s. The house is mentioned in various magazines from that time – women’s magazines as well as architect and interior design magazines. After sending a letter to the current owners of the place I was very kindly invited to visit the place which is located in a beautiful valley near the town of Vejle, Denmark. Both the old farmhouse from 1777 and the 1960’s villa by architects Friis & Molkte were still preserved on the site – although somewhat modified and modernized. In the thatched farm house Karen Kjærsgaard had her studio for some year in the 1960’s. Here she designed among other things Christmas ornaments in Scandinavian folk style.

KarenKblogheader