I morgen, d. 22. maj, går vi ind i Tvillingens tegn, og derfor ses her Karen K.’s tegning af stjernetegnet.
Karen K.’s tegning af tvillingeparret fik mig til at tænke på det nedenstående billede, som godt nok ikke forestiller et par tvillinger, men blot en dreng og en pige, som plukker æbler. Kollagen af Karen K. blev brugt til forsiden af Familiejournalen 16. september 1969.
I Karen K.’s kollage fra 1969 er der anvendt rigtige grene og græs.
Familiejournalens egen kommentar til forsideillustrationen var denne:
De kønspolitiske undertoner, som man her forsøger at læse ind i Karen K.’s billede, er nok lidt mere, end det naive billede med rette kan tilskrives. Men det er et lille ekko af tidens kvindekamp og opgør med kønsrollerne. Året efter, i 1970, blev rødstrømpebevægelsen stiftet. Det er dog lidt mærkværdigt at læse noget sådant i Familiejournalen, som vel ikke i særligt høj grad rokkede ved nogen kønsroller. I samme nr. af bladet kan man i brevkasseklummen “Små hverdagsproblemer” læse et brev fra en kvinde og mor til fem, der underskriver sit brev med “Bedrøvet” og omtaler sig selv som “levende begravet” i sit ægteskab: “Min mand behandler mig åndeligt grusomt. Men jeg magter vist ikke at blive skilt i min alder, jeg er 40 år. Desuden er jeg et kristent menneske og vil helst rette mig efter lovene.” Herefter fremgår det, at ægtemanden i deres 20 års samliv aldrig har nævnt sin kone ved navn og ikke vil tillade hende at tage et arbejde. Brevkasseredaktøren, som er ingen ringere end Tove Ditlevsen fraråder skilsmisse, og anbefaler at kvinden viser sin mand kærlighed for at se “om det dog ikke til sidst giver ekko i Deres mands sind“. Sådan løste man et “lille hverdagsproblem” i 1969.
I 1981 tegnede Karen K. et julepanorama til Familiejournalen, som skilte sig ud fra de øvrige, hun lavede til bladet gennem årene. Motivet var ikke julenisser eller skandinavisk almueromantik, men et religiøst motiv. I 1978 havde hun tegnet en Bethlehemsscene med Jesusbarn, hyrder og de helligtrekonger på kameler, men nu kom den mere dramatiske fortsættelse af historien, nemlig “Flugten til Ægypten”.
Ifølge Biblen skete der det, da kongerne havde tilbedt Jesusbarnet, at en engel åbenbarede sig for Josef og sagde: ”Stå op, tag barnet og dets moder med dig og flygt til Ægypten og blive der, indtil jeg siger dig til; thi Herodes vil søge efter barnet for at dræbe det.” Da stod han op og tog barnet og dets moder med sig ved nattetid og drog bort til Ægypten. (Matthæus, 2:13-14)
Udsnit af Karen K.’s “Flugten til Ægypten”
Karen K.’s panorama skildrer denne flugt gennem et mellemøstligt bjerglandskab –
formentlig er det morgenstunden efter flugten der skildres. Dramaet bliver dog mildnet noget af den hærskare af små engle, som flyver omkring den hellige familie og lyser dem på vej. Men uanset den naivistiske gengivelse af historien, er det er usædvanligt valg til en juleplakat til et dansk ugeblad.
Biblen fortæller i øvrigt intet om rejsen, eller hvad der sker i Ægypten. Blot at familien boede der, indtil kong Herodes døde.
Legenden om palmetræet
Fra mange andre kilder har vi imidlertid fortællinger og legender knyttet til flugten. Karen K. lod sig inspirere af “Legenden om palmetræet” til at lave yderligere to illustrationer af flugten gennem Sinai-ørknen. Helt konkret har Karen K. ladet sig inspirere af den version af legenden, som den svenske forfatter Selma Lagerlöf gengiver i sin bog Kristus-legender fra 1904. Men legenden om palmetræet er oldgammel og kendes fra mange kilder. Her vil jeg prøve at give et billede af legendens udbredelse fra Syrien over Europa til England og Sverige og fra Koranen til Daimis juleplade fra 1970’erne.
Kort fortalt siger legenden, at Josef og Maria er på vandring og er sultne og tørstige. De kommer forbi en dadelpalme med mange frugter, men dadlerne hænger for højt til, at Maria kan nå dem. Da taler det nyfødte (eller nogen gange endda endnu ufødte) Jesusbarn til palmen og befaler den at bøje sig, så hans moder kan plukke frugterne fra palmens top.
Karen K.’s illustration til Legenden om palmetræet, 1981.
Det arabiske barndomsevangelium og Det uægte Matthæusevangelium
Legenden nævnes i det apokryfe skrift, som kaldes ”Det arabiske barndomsevangelium”. De apokryfe skrifter er tekster om Jesu liv, som ikke er kommet med i den autoriserede udgave af Biblen. I følge dette evangelium kunne Jesus tale, allerede da han lå i vuggen. Barndomsevangeliet stammer fra Syrien og er sandsynligvis fra 400-tallet. Her fortælles om Jesu’ barndom og tiden i Ægypten. I det kristne Europa kom disse tekster i middelalderen til at danne grundlag for en tekst, som kaldes ”Det uægte Matthæusevangelium”, og som menes at stamme fra 600-tallet. I moderne dansk oversættelse lyder legenden om dadelpalmen sådan:
“På den tredje dag af deres rejse, skete det, medens de drog af sted, at den salige Maria blev træt på grund af solens hede, og da hun så en palme, sagde hun til Josef: “Jeg vil hvile mig en smule i skyggen af denne palme”. Således førte Josef hende hurtigt til palmen og lod hende stige ned fra lastdyret. Da den salige Maria havde lagt sig ned, så hun op til palmens krone og så, at den var fuld af frugter. Da sagde hun til Josef: “Jeg ville ønske, at man kunne hente nogle af disse frugter ned”. Josef sagde til Maria: “Det undrer mig, at du siger det, for du ser dog, hvor høj palmen er, og det undrer mig, at du tænker på at spise af palmens frugt. Jeg for min del tænker mere på, at vi mangler vand til vore vandsække, og vi har intet, hvormed vi kan stille lastdyrenes tørst”. Da talte Jesus-barnet: “Palme, nej dine grene og forfrisk min mor med dine frugter!” Og straks sænkede palmen sin top ned for fødderne af den salige Maria, og de samlede frugten derfra, som mættede dem. Men da de var færdige, forblev den i denne stilling og ventede på befalingen om atter at rejse sig af ham, som havde givet befaling om, at den skulle neje sig. Da sagde Jesus-barnet: “Ret dig op, palme, bliv stærk og gå hjem til mine træer, som er i Paradiset. Og åbn under dine rødder en kilde, som er skjult i jorden, så at vandene må flyde til at stille vor trøst!” Da rettede den sig straks op, og en helt klar, frisk og fuldkommen lys kilde begyndte at sprudle ved dens fod.”
Koranen
Maria. Fra Karen K.’s julepanorama i Familiejournalen 1997.
Også i muslimernes hellige bog Koranen finder man legenden om dadeltræet, dog i en lidt anden form. Her er det fostret i Marias mave, der taler til træet.
“Veerne drev hende hen til stammen af et palmetræ, og hun råbte forpint: “Oh! Jeg ville ønske, jeg var død før dette – gemt og glemt!” Men en stemme råbte til hende under palmetræet: “Fortvivl ikke, for Herren har forsynet dig med en bæk! Og ryst palmens stamme hen imod dig selv, og friske, modne dadler vil falde ned til dig. Så spis og drik – og fat mod.” (Koranen 19:23-26)
Kort tid efter vender Maria tilbage til byen med det nyfødte og allerede talende Jesusbarn på armen. Ifølge Islam er Maria én af fire perfekte kvinder.
The Cherry Tree Carol og Daimi
I vesteuropæisk tradition bliver dadelpalmen til et kirsebærtræ. Fra det engelske sprogområde kendes religiøse sange (carols) bygget over legenden. Disse sange menes at gå helt tilbage til 1400-tallet og blev brugt i religiøse skuespil. I “The Cherry Tree Carol” fremstår Josef ofte temmelig knotten! Da Maria beder ham om at plukke kirsebær for hende, vrisser han, at hun kan jo spørge sit barns fader om hjælp!”
Daimis juleplade fra 1972 med en sang inspireret af Legenden om palmetræet.
I 1972 udgav Dimi en juleplade, som indeholdt sangen “Josef og Maria”, der er Thøger Olesens danske gendigtning af “The Cherry Tree Carol”. Sangen har melodi af Johannes Kjær, men lægger sig i toner og ord tæt op ad den engelske carol. Dog har sangens tilblivelsestidspunkt i starten af 1970’erne givet den en snert af rødstrømpe og kvindefrigørelse. Hør sangen her. Thøger Olesen var en sangskriver, der skrev utallige sangtekster i dansktop- og visegenren bl.a. “Gid du var i Skanderborg” og “Storkespringvandet”.
Selma Lagerlöf
Den smukkeste version af legenden og palmetræet, synes jeg dog, er Selma Lagerlöfs. Det er denne version af legenden, som inspirerede Karen K. til hendes tegninger, og den begynder sådan her:
Karen K.’s illustration til legenden om palmetræet, 1981
“Langt borte, i en ørken ovre i Østerland, voksede der for mange år siden en palme, der både var
uhyre gammel og uhyre høj. Ingen, der drog igennem ørkenen, kunde lade være at standse og betragte den; thi den var meget større end andre palmer, og folk sagde om den, at den sikkert vilde blive højere end obelisker og pyramider.
Som nu denne store palme stod i sin ensomhed og skuede ud over ørkenen, fik den en dag øje på noget, der bragte dens vældige bladkrone til forundret at vugge frem og tilbage på den smalle Stamme. Ude ved ørkengrænsen kom to ensomme mennesker vandrende. De var endnu i den afstand, hvor kameler ikke ser større ud end myrer, men det var ganske sikkert to mennesker. To, der var fremmede i ørkenen — thi palmen kendte ørkenfolket — en mand og en kvinde, der hverken havde vejviser eller lastdyr eller telt eller vandsæk…..”
Hele fortællingen blev trykt i Familiejournalen ved siden af Karen K.’s julepanorama i 1981, og den kan læses på dansk her: Flugten til Ægypten. Mens du læser historien, kan du tænke på den lange vandring over kontinenter og kulturer, som legenden om palmetræet har tilbagelagt, før den nåede til dig.
Ørkenlandskab. Udsnit af Karen K.’s julepanorama i Familiejournalen 1978
Karen Kjærsgaard nåede at bo mange forskellige steder i løbet af sit liv (1932-2014) – som regel på naturskønne steder. Det landskab, hun boede i, inspirerede hendes arbejde og går igen i hendes tegninger. Desuden har hun i sine tegninger anvendt flere af de huse, som hun selv har beboet. Hvis man har sendt et af de julekort, Karen K. tegnede til Familiejournalen i 80’erne og 90’erne, så var det idylliske hus på landet, som var på kortet, faktisk en helt konkret bygnig – nemlig Karen K.s eget hus.
Det gav mig lyst til at prøve at finde ud af, hvor disse huse lå – og om de findes endnu. Da jeg aldrig har kendt Karen Kjærsgaard, har jeg ledt efter husene som lidt af et detektivarbejde ud fra spor, som findes i interviews osv. Det har være rigtigt sjovt at prøve at finde frem til husene og her kommer første del af historien om Karen K’s. huse.
Måske er dette postkort fra Karen K.s’s hånd et arkaiserende minde over familiens tid i ØK’s tjeneste ved Den Bengalske Bugt – med juletræ. Billedet er brugt med tilladelse fra http://www.piaper.dk
Karen Fjord Aschengreen blev født i Indien, og boede de første fire år af sit liv fra 1932-36 i det, som dengang hed Madras. I dag hedder byen Chennai. Her boede hun med sine forældre Julius Christian og Asta Bolette Aschengreen og sin storesøster Kirsten, fordi faderen siden 1928 var bestyrer af Østasiatisk Kompagnis filial i Madras. Organisationen opkøbte jordnødder og drev oliemøller. Før dette havde Karens far været udstationeret for ØK i Manchuriet, hvor han i 1926 blev gift med Asta Bolette.
Jeg ved ikke, hvor familien Aschengreen boede i millionbyen Madras, men Karen Kjærsgaard har i et interview fra 1966 dette minde fra den tidligste barndom:
“Der sad en lille pige på sin fars knæ og beundrede alt det fine, han havde hængt på et træ, der så meget anderledes ud end de andre træer, hun så, når hun var ude og køre tur i barnevognen med sin mor… For der vokser ikke grantræer i Madras! Men hendes far, J. Chr. Aschengreen (…), havde naturligvis sørget for, at der kom et rigtigt juletræ ud til familien, så de kunne fejre en ægte dansk jul ved den bengalske havbugt… selv om det var det dejligste sommervejr.”
Karens tidligste barndomsminder er altså fra Indien. Måske er det også herfra, hun blev påvirket til den forkærlighed for klare og strålende farver, som går igen i hendes arbejde.
Indiske motiver fra Karen K.’s billedlotteri ca. 1965
I 1936 vendte familie Aschengreen tilbage til Danmark, hvor J. Chr. Aschengreen blev overflyttet til ØK’s hovedkontor. Han blev prokurist og sidenhen underdirektør og administrerende direktør for skibsafdelingen. Familien boede Holte, hvor Karen gik i skole på Holte Gymnasium.
I hvert fald siden 1940 boede familien i dette – ikke helt lille – hus:
Billede fra tidligere salgsannonce af det hus, hvor familien Aschengreen boede.
Huset er fra 1939, så det må være familien Aschengreen, der har fået det bygget. Det er ombygget i 1961, så det er ikke sikkert det så præcis sådan ud, da Karen Aschengreen boede i huset, som barn. I folketællingen fra 1940 kan man lidt overraskende se, at Karen, som på det tidspunkt er 7 år, er den eneste i familien, som har mellemnavnet Fjord.
Huset set fra vejen i nutiden. Billede fra google street viewAftenkjole, som har tilhørt Asta Aschengreen. Foto tilhører Nationalmuseet.
Et glimt at livet i huset kan man få på Nationalmuseet, som ejer denne aftenkjole syet af den berømte skrædder Preben Birck. Der er fra 1950’erne og har tilhørt Karen Kjærsgaards mor, Asta Aschengreen.
Barndomshusets moderne arkitektur har – så vidt jeg ved – ikke sat sig spor i Karen K.’s værker. Det skete først, da hun blev gift og flyttede på landet. Det kommer der mere om i næste blogindlæg om Karen K.’s huse.
Mikaels Karen K. blog 