Uro i julen

Når man, som jeg, er uddannet arkæolog, så kan det blive en sport – eller en besættelse – at  datere ting, altså finde ud af præcist hvor gamle de er.

Dette indlæg handler om at datere ting, men mest om juleuroer, som Karen K. har lavet.

Inden det var blevet rigtigt tilladt at hænge julepynt op i år, fik jeg sneget denne lille Karen K. uro op i en snor i loftet. Ja, faktisk kom den først op at hænge i figentræet ude i haven. Det var ret hyggeligt.

Karen K juleuro

Uroen er faktisk ikke så julet, udover at der står “JUL” på cirklen i midten. Den er tegne i den almuestil, Karen K. brugte i 60’erne og starten af 70’erne, hvor den slags var moderne.

IMG_2377

Uroen ser jo ud til at være ret let at datere, for der står 1966 med store tal midt på den. Men man skal ikke lade sig narre. Uroen er nemlig tidligst lavet i 1967, har Karen K.-arkæologen konstateret!

Uroen er lavet ud af et klippeark, som Karen K. lavede til Familiejournalen i 1966. Det var det allerførste såkaldte julepanorama, hun lavede til bladet, selv om jeg ikke synes, det er et panorama.

Her ses et udsnit af arket, hvor man kan finde den lille medaljon med “Jul 1966”.

thumb_IMG_3443_1024

Men faktisk viser det sig, at alle de andre dele i uroen er fra et andet klippeark. Nemlig det, som blev bragt i Familiejournalen i 1967.

Her ses de to ark sammen:

thumb_IMG_3440_1024

I 1967 havde Familiejournalen adskillige forslag til, hvordan man kunne bruge klippearket, hvis man ikke slet og ret ville hænge det op på væggen.

thumb_IMG_3441_1024.jpg

Nogen har altså følt sig inspireret til at lave en juleuro, som bladet foreslår, men vedkommende har fortolket frit efter modellen i bladet og har også fundet dele frem fra arket fra 1966. Om uroen så er lavet i 1967 eller måske i 2016, er svært at sige. Men nu hænger den her hos mig og minder om en svunden tid.

For at gøre forvirringen mellem 1966 og 1967 total har jeg fundet ud af, at det ark, som Familiejournalen bragte i 1966, blev bragt det følgende år (altså 1967) i Aller-koncernens svenske ugeblad, som slet og ret hedder Aller. Arket var kun ændret en lille bitte smule… Man havde nemlig ændret årstallet på din lille medaljon fra “Jul 1966” til “Jul 1967”. Sådan kan årstal snyde!

Her ses det danske ark og det svenske ark sammen. Find selv den lille bitte forskel:

thumb_IMG_3443_1024

260194254_94275d79-6f75-4c11-82ed-48d7cea2f98d

På bagsiden af det svenske ark, som også blev kaldt et “Julpanorama”, var der små opgaver og historier, som man jo så desværre klippede i stykker, hvis man ville lave kræmmerhusene.

Allers julpanorama bagside.jpg
Bagsiden af den svenske udgave af julepanoramaet fra 1966/1967.

Jeg har også fundet en anden lille fin juleuro til samlingen i løbet af sommeren 2017. Denne gang er det ikke en hjemmelavet en af slagsen, men en færdigkøbt lille juleuro i papir.

thumb_IMG_2975_1024thumb_IMG_2977_1024thumb_IMG_2976_1024

Tiden har været lidt hård ved den lille, fine uro, som efter min mening kombinerer to af de ting, som Karen K. tegner bedst, nemlig nisser og almuestemning.

thumb_IMG_2974_1024

Nisseuroen har engang ligget i en lille kartonæske, som forlængst er væk. heldigvis er billedet fra æskens låg bevaret. Her kan man se, at uroen er udgivet af Lundgren & Andersen, og at den har Nr. 542. Sidste år i december skrev jeg om juleuro nr. 543, så jeg er lidt spændt på, hvor mange der mon findes i alt! Du kan læse om juleuro nr. 543, og hvornår de begge to er fra, ved at klikke her.

Juleuroen er faktisk også kommet på museum. Den Gamle By i Århus har et eksemplar i sin samling. Du kan se den ved at klikke her.

I skal ikke snydes for nærbilleder af de fine nisser, som danser om juletræet:

thumb_IMG_2983_1024thumb_IMG_2982_1024thumb_IMG_2981_1024thumb_IMG_2980_1024thumb_IMG_2979_1024

Alle nisserne har print på begge sider og et lille hul i huen til en snor. Det bringer mig tilbage til de små nisser, som jeg skrev om i sidste blogindlæg:

 

De er også små, har print på begge sider og et hul i huen, så mon ikke de også engang har snurret rundt i en uro? Måske nr. 541 !?

Jeg synes helt klart, uroer har fortjent en renæssance. Det er en helt lille kunstart at lave en vellykket en, og så er det beroligende at se dem dreje rundt. Jeg håber, der også går uro i din jul – på den gode måde.

IMG_2989

header-jul-3

Lille, mindre, mindst

Jeg er ret vild Karen K.’s julekort, som var populære i 1970’erne.

IMG_9534 (1)

Du kan læse om Karen K.’s julekort ved at klikke her.

I Sverige blev der også udgivet små julekort på ca. 7×10 cm med de samme motiver. Og nu her jeg fundet en lille sjov ting. Julegavemærkater – til og fra-kort – med motiverne fra Karen K.’s julekort.

IMG_3147

Til og fra kortene er ikke meget større end en æske tændstikæsker og stadig med plastikfolien omkring efter mere end 40 år. Ligesom julekortene er de trykt i Danmark og udgivet af firmaet GeMo (Georg Moldow).

IMG_3152

Det føltes lidt forkert at åbne en pakke som havde ligget i oprindelig stand i så mange år. Nysgerrigeheden vandt dog over mig, og jeg listede de små dobbelte kort ud af plastikken.

Der var fem kort med fire forskellige motiver.IMG_3159IMG_3161

De fine til-og-fra-kort måler kun 7×5 cm. Så man kan godt tale om lille, mindre, mindst:

IMG_3158

Og apropos lille fandt jeg også disse to små nissedamer:

IMG_2988

De er også kun lidt over en Tordenskjold høje. I næste blogindlæg skriver jeg om, hvad de mon har været brugt til.

header-jul-3

 

Inspireret af Karen K.

Her på bloggen skriver jeg en masse om, hvad der har inspireret Karen K. Naturen, litteraturen, steder hun har boet og folkekunst for at nævne nogle eksempler.

Men Karen K. har også selv inspireret andre. Det er i hvert fald det, som jeg tror, er tilfældet med de ting, jeg viser i dette blogindlæg. Her er nogle af Karen K.’s filtklip og akvareller blevet omsat til andre materialer. Jeg tror ikke, Karen K. har haft en finger med i spillet i de fleste tilfælde.

Det første eksempel har jeg vist før. Karen K.’s fine forside til Familiejournalen er blevet omsat i broderi.

Bedøm selv resultatet. Stregerne under nissen på broderiet giver næsten ikke mening, før man ser på Karen K.’s originale collage, at det skal forestille halm.

Nu er der gået sport i for mig at genfinde Karen K. motiver andre steder. Her er et eksempel fra en svensk julbonad af papir (til venstre), som er blevet forvandlet til et broderi. Og igen er motivet blevet spejlvendt!

Det er ikke præcis det samme billede, f.eks. er nissens støvler blevet til træsko, og trøjen og bukserne har skiftet farve. Men egernets og nissens positur, huens facon, opsmøgene på nissens ærmer og grenen på træstubben er så ens, at det ikke kan være tilfældigt.

Også en af Karen K.’s dekorationsnisser i karton er blevet transformeret til et julebroderi. Og igen er der ingen tvivl om, at der er en sammenhæng mellem de to billeder, selv om nissens tøj har ændret lidt farver, og fuglene er fløjet op i luften (og har forvandlet sig fra blåmejser til dompapper, som skaberen af broderiet sikkert syntes var mere julede).

broderi nisse med juletræ
Billedet af broderiet har jeg lånt fra nettet. Er det dit, hører jeg gerne fra dig.

Det sidste eksempel, som jeg ikke er så skråsikker på, som jeg er på de andre, er denne store plastiknisse til at hænge på væggen:

Ørjan plastnisse
Nissen og billedet tilhører Ørjan. Tak for lån.

Nissen er lidt i familie med to store plastiknisser af Karen K., som du kan læse om her.

img_9591
Plastiknisser, som jeg godt tør tilskrive Karen K.

Men alligevel er nissen på ski ikke helt i samme stil, som de to andre. Til gengæld minder dens lidt  cocktailpølseformede nissehue om nisserne på Karen K.’s julepanoramaer fra 80’erne.

Nissen til højre er klippet ud af Karen K.’s panorama fra 1982, og minder temmelig meget om plastiknissen til venstre. Måske endda så meget, at man godt kan kalde nissen til venstre for en Karen K. nisse.

Hvis du også genkender Karen K. tegninger, som er genbrugt andre steder, vil jeg meget gerne høre fra dig.

 

karenkblogheader

 

GemGem