Lad os se det i øjnene: traditionen med at sende julekort med posten er ved at dø ud. Derfor har jeg starten en ny julekortstradition, som sikrer mig, at jeg alligevel får julehilsner i postkassen.

Traditionen er at købe gamle julekort tegnet af Karen K.. Det foregår på instagram, facebook, internetauktioner og hvor den slags ellers er til salg. På den måde er min julekortstradition kommet til at dække over hele året, så der ligeså vel kan ligge et julekort i min postkasse i juli som i december. Til gengæld må jeg leve med, at de hilsner, som er skrevet på kortene, ikke er til mig, men til helt ukendte mennesker.

Når man læse julehilsnerne er det på en måde som at høre Giro 413 bare uden musik. Til gengæld er der billeder til.

F.eks. sender Kirsten (og moder) deres hengivne hilsner til overlærer Gudrun Kirkegaard (og hendes forældre) i København i julen 1957 med dette kort:

Onkel Otto og Tante Minna i Hvide Sande sender gode ønsker for julen og det nye år til Familien Johnsen på Pramdragerkroen i Silkeborg i julen 1975 med dette kort:

Ud over poststemplet fra Hvide Sande postkontor er der på kortet et stempel, som reklamerer med, at Hvide Sande er “En havfrisk by at handle i”.

Her er for øvrigt et billede af Pramdragerkroen fra 1984. Kroen findes endnu:

I 1957 sender Birgitte til Lene ønsker om en rigtig god jul og et godt nytår, samt at hun må nyde den meget velfortjent ferie. Det sker med dette kort:

I 1962 sender Carl og Grethe jule- og nytårshilsen til Karen og Vagn i Tyrsted ved Horsens, og tilføjer, at de nok ses en af juledagene. Det sker på dette forgyldte julekort:

Og med dette kort ønsker Ingeborg og Nisse “God jul Gott Nytt år” (fortrykt på kortet) til Agda Svensson i svenske Broby:

Og et ukendt sted i Sverige i 1967 ønsker Sara og familien: “God Helg. Kära Ester!” med denne lille engel:

Sjovest at det selvfølgelige at læse andres julekort, når man får afsløret lidt om afsenderen eller modtageren. Det her kort har Ane Marie (og Erik) sendt Grethe og Knud i Store Spjellerup i 1981. Kortet er dog fra 1979, hvor Ane Marie formentlig har klippet det ud af Familiejournalen. Ane Marie fortæller, at hun nu har tre børnebørn, og at hun er lystfisker, når vejret er til det:

Helt tilbage i 1955 sender Helen og Mogens julehilsen til “Forfatteren Jørgen Bukdahl” på “Bjerget” i Askov ved Vejen med dette kort, som må være et af de første kort Karen K. har sat sit navn på.

Jørgen Bukdahl var forfatter og foredragsholder (1896-1982). Det meste af sit voksne liv boede han i Askov og var knyttet til Højskolen der som ekstern foredragsholder.

“Bjerget” var det navn, han gav familiens hus. Det står en mindesten over ham i Skibelund Krat.

I 1958 havde Alice problemer med at få sin julehilsen sendt til Familien Elmhøj Andreasen i Esbjerg. Hun havde nemlig ikke skrevet husnummer på kortet, og derfor kom det retur. Det var ikke ualmindeligt, at man skrev ufuldstændige adresser på brevene i 1950’erne. Postbuddet kendte jo alle adresserne! På andre af de julekort, som jeg har fundet i år, mangler der ovenikøbet bynavn. Det er underforstået, at det er i København brevet skal leveres. Men i 1958 må Esbjerg altså have været så meget en storby, at postbuddet ikke kunne udbringe dette julekort. Så Alice har måtte klæbe et stykke papir over den oprindelig adresse og skrive den fuldstændige adresse og bruge endnu 20 øre på porto. Ikke underligt, at hun på forsiden har skrevet: “P.S. 22/12. Jeg troede vitterligt, at I var saa kendte at Hus Nr. var overflødigt.“:

I 1959 skriver en afsender, hvis navn jeg ikke kan læse, til hr. og fru Berg-Eriksen i Fredensborg, at han ikke selv kan rejse til Færøerne i julen år, fordi han arbejder med oversættelsen af en bog og fordi Marjan 1. januar starter i en “huslig plads” i London for 1/2 år:

Og samme år – og på et kort fra samme serie af Karen K. julekoet – sender Skovshoved Sejlklub invitation til årets julestue, som afholdes i Ryttergården i Klampenborg:

Læg mærke til, at invitationen er maskinskrevet direkte på kortet. Hvis alle invitationer til sejlklubben medlemmer er skrevet på den måde, må det have taget en rum tid at få lavet invitationerne!

Læg også mærke til, at der serveres JULEBOLLER til børnene. Ingen havde den gang forestillet sig, den diskussion, som 60 år senere – i 2019 – skulle rejse sig lige præcis om ordet juleboller….

Ud over indblik i andre menneskers liv og gøremål giver årets julekortsamling også et godt billede af udvikling i Karen K.’s tegnestil.

Disse kort er de ældste, fra ca. 1955-57:

Disse kort er fra ca. 1959:

Fra sidst i 1960’erne:

Og fra de gode gamle hessianfyldte 70’ere:

Og så et spring frem til 1990’erne, hvor kortene er tegnet for det amerikanske firma Caspari. Her ser man julemænd, hvad der ellers er stort set fraværende fra Karen K.’s produktion fra 1950’erne til 1970’erne:

Der er ikke længere nogen “Karen K.” signatur på 90’erne amerikanske kort, men bag på kortene kan man læse, at de er trykt after originale motiver af Karen Fjord Kjaersgaard.

Man kan genkende Karen K.’s 90’er-tegnestil fra periodens julepanoramaer fra Familiejournalen:

Det er også lidt sjovt at opdage, at ét af julekortene fra USA er en større udgave af et julekort (ligeledes amerikansk), som jeg havde fra tidligere:

Karen Kjærsgaards arbejdede med at udvikle sin kunstneriske stil gennem hele sin lange karriere, og selv om mange motiver gik igen i hendes produktion ,kom de til udtryk på vidt forskellig vis gennem tiden. Der er f.eks. ca. 40 år mellem de to motiver af Maria med Jesusbarnet herunder. Julekortet til højre er sendt i 1957, mens julekortet til venstre er fra 1990’erne:

Man kan sige, at der er en himmel til forskel.

 

 

 

Karen Kjærsgaards juletegninger, julekort og nissefigurer har været en stor del mange danskeres jul gennem flere årtier. Formentlig uden at mange kendte til signaturen Karen K. – eller hvem person bagved var. Det håber jeg at have rådet lidt bod på med denne blog.

I Sverige var julevarer designet af Karen K. også populære – ja faktisk blev mange af varerne fremstillet i Sverige. Bl.a. var det firmaet Hedlund, som stod bag de populære små plastiknisser. Og alligevel tror jeg, at personen Karen Kjærsgaard var endnu mindre kendt i Sverige end i Danmark i 1960’erne og 70’erne.

Men i det seneste nummer af det svensk magasin Scandinavian Retro (2019, nr. 6) får Karen Kjærsgaard nu en velfortjent omtale i broderlandet.

I bladet findes nemlig en lille reportage, som gennemgår designs af julegavepapir fra 1930’erne og frem til 1970’erne. På siderne om julegavepapir fra 60’erne og 70’erne fungerer flere af Karen K.’s designs som værdige repræsentanter for det forgængelige og omskiftelige materiale. Hendes gavepapiret blev ligesom plastnisserne produceret af Hedlund og kunne også købes i Danmark.

Herunder ses f.eks. et par tidstypiske 60’er designs. Karen K. har tegnet to af gavepapirerne på højre opslag. Nemlig det mørkebrune papir med engle, fugle og julekugler samt papiret med de små trinde nissedrenge og nissepiger i røde dragter.

Jeg har aldrig set dette julegavepapir før, men nogle af motiverne har jeg set som små svenske julekort. Blot med lidt ændrede farver:

I 1970’erne var Karen K. også storlevarandør til Hedlunds katalog af julegavepapir. Her på dobbeltopslaget ser man tre af Karen K.’s 70’er-designs, nemlig de to øverst til venstre og det øverst til højre:

Et af julegavepapirerne har jeg været heldig af finde et lille bevaret stykke af:

Gavepapiret med hjerterne på fandtes både med rød og med guldfarvet baggrund. Mange danskere vil genkende motiverne fra 70’ernes julepynt i Familiejournalen:

Gavepapiret med vinterlandskabet vækker genklang om Karen K.’s julepanorama fra Familiejournalen i 1976. Som man kan se på billedet herunder er motivet det samme. Det er et udsnit af gavepapiret til venstre og julepanoramaet til højre:

Men når man kigger nøjere efter, er der faktisk variationer imellem panoramaet og gavepapiret. Gavepapiret skulle nemlig leve op til en vigtig egenskab for genren: nemlig et evig gentaget motiv, som aldrig har en direkte begyndelse eller slutning, uanset hvor mange eller hvor få meter af gavepapiret, man ruller ud. Derfor er delmotiverne fra julepanoramaet blevet sat sammen på en ny måde, og der er sket ændringer undervejs.

Når man sætter de to motiver ved siden af hinanden kan man se, at kirketårnet har ændret facon, skøjtesøen er blevet spejlvendt, og træer omkring søen er blevet skiftet ud med træer, som er hentet fra andre dele af julepanoramaet. På det lille udsnit af gavepapiret, som er trykt i bladet, kan man se gentagelsen: det lille gule bindingsværkshus er både øverst og nederst i udsnittet. På det oprindelig julepanorama er der ingen gentagelser.

Jeg er glad for, at Scandinavian Retro har taget et emne som julegavepapir op. De forgængelige ting i verden, står mit hjerte særligt nær. Og Karen K. får endelig sat sit navn lidt mere på plads i retroverdenen. Jeg har tidligere her på bloggen skrevet mere om julegavepapirets historie i Danmark – og ikke mindst Karen K.’s bidrag til genren. Du kan læse om det og se mange flere billeder her og her.

Og apropos gammel julepapir – prøv lige at se noget ydmygt gammelt julepynt, jeg så på et loppemarked: Engle, nisser og snemænd klippet ud af gavepapir og limet på træklodser, så de kan stå. Jeg tror, vi er tilbage sidst i 50’erne, og man kan forestille sig nogle børn, der har fået afsavede stumper træ fra fars værksted og gavepapiret fra juleaften og har fået lov til at lave deres eget julepynt. Det er da nøjsomhed:

Hvis du er interesseret i magasinet Scandinavian Retro kan du købe det i løssalg forskellige steder i Danmark. Find en liste over forsælgere her.