Sidste år ved juletid skrev jeg om de svenske julbonader her på bloggen. Disse julebilleder eller juleplakater har nok aldrig været så udbredte i Danmark som de er i Sverige, men helt ukendte kan de heller ikke have været. Jeg kan huske, at der hang et par stykker i min mormor og morfars hus.

Men hvad er det gode danske ord for sådanne billeder? Familiejournalen kaldte konsekvent Karen K.’s store juletegninger for julepanoramaer. I efterår/vinter katalogerne fra Sommers Magasiner omkring 1960 kan man se omtaler af sådanne billeder. Her kaldes de julefriser. Man kan fornemme, at varehuset har følt et behov for at forklare, hvad disse billeder skal bruges til. Og det er nok fordi brugen af dem ikke har været så udbredt i Danmark som i Sverige.

 

Se f.eks. annoncen her fra julen 1959:

Også de følgende år solgte Sommers Magasiner julefriser til samme pris, så det må have været et stort parti, de havde købt. Måske havde de importeret dem fra Sverige.

Karen Kjærsgaard kreerede mange billeder i forskellige stil og teknik til svenske julbonader. Måske blev de også solgt i Danmark i et eller andet omfang, men alle dem, jeg har fundet, er i hvert fald trykt i Sverige.

Og hvad er så egentlig det rigtige svenske ord for disse billeder? Jeg bruger det mest udbredte: Julbonad. Men se på billedet her:

Her er to svenske julebilleder i deres originale indpakning. (Disse er lavet i tyndt plastik, så de kan sættes på vinduet, køleskabet eller andre glatte flader). Det ene kaldes en julbonad og det anden en julvepa. Har det mon noget med formatet at gøre? Sådan at forstå at julvepa måske bruges om et billede, som er på højkant, mens julbonad bruges om et billede, som ligger ned. En hurtigt google billedesøgning kunne antyde, at der er noget om snakken. Julvepa bruges også om de smalle billeder eller broderier, som man på dansk ville kaldes klokkestrenge – selv om det ord også findes på svensk (klocksträng). Som man kan se er det lidt sprogforvirring også i det svenske, hvor man også nogen gange bruger ordet julfris, og den almindelig hr. Svensson vil nok ikke kunne forklare forskellen. Kært barn har åbenbart mange navne. Men jeg vil gerne høre fra svenskkyndige læsere, som har et bud på terminologien.

Nissen, der kommer med gaver på dette billede, er ikke en gammel skægget julemand, sådan som man ellers ofte ser. Karen Kjærsgaars tegnede meget sjældent gamle nisser, i hvert fald ikke så tidligt i sin karriere som denne bonad, som jeg gætter på kan være fra 60’erne. Det er en slags kollage, hvori der indgår rigtig legetøj, som måske kan hjælpe til at datere billedet.

Zebraen er en Kai Bøjesen zebra, men det gør os ikke klogere på billedets alder, for disse zebraer er produceret siden 1935, og så gammelt er nissebilledet i hvert fald ikke. Da var Karen Kjærsgaard kun 3 år. I dag er det nok de færreste, der ville give deres børn Kai Bøjesen dyr som legetøj, når man tager priserne på dem i betragtning. Racerbilen og stabeltårnet i gavesækken kunne ligne Brio, men jeg har ikke kunnet finde nogen direkte parralleller. Jeg tænker, at legetøjet samlet set kan være fra omkring 1960 ,og at billedet kan have samme alder. Men Karen Kjærsgaard kan selvfølgelig også have lavet sit billede senere og brugt “gammeldags” legetøj i kollagen.

Her er en fin julbonad af papir, hvor nisserne spiser grød, mens musene piler omkring fødderne på dem. Bemærk, at nisserne spiser med plastikteskeer!

Den lange smalle tegning her, burde man nok kalde en julefrise. Udfra tegnestilen, tror jeg, Karen K. har lavet den i 1960’erne:

Engle danser også om juletræ:

Ligesom nisserne. Denne bonad har varenummer 7065:

Nisserne fodrer dyr i skoven. Denne bonad har varenummer 7190:

Og nu er musene også kommer i stadstøjet og er med i pardansen ved juletræet. Denne bonad har varenummer 7552:

Engang i fortiden har bonaden kostet 7,50 svenske kroner.

Mange svenske papirting fra Karen K. har fircifrede varenumre, som begynder med 70, 71, 72 osv. Jeg har tænkt på om de to første cifre, men kan betegne det årstal, hvor et produkt er udgivet, og at de to sidste cifre, så er produktnumre. I så fald er de tre bonader herover fra første halvdel af 1970’erne. Det skal der forskes mere i.

Hvis bonaden med nr. 7552 kostede 7,50 kr ved juletid i 1975 ville det svare til ca. 40 svenske kroner i dag. Det synes jeg dog umiddelbart lyder lidt dyrt, papirvarer var billig julepynt. Og derfor skal vi være endnu gladere for, at nogen har passet godt på disse gamle billeder, så de stadig findes i dag.