Karen Kjærsgaard har gennem tiden tegnet flere julekalendere. Som f.eks. dette fine 3D juletræ med kalenderlåge udgivet af forlaget L. Levison Junr.

Eller denne lågekalender, som er trykt i Danmark, men udgivet af det amerikanske firma Caspari med henblik på salg på det amerikanske marked:

Julekalenderen, eller adventskalenderen, som den kaldes på engelsk har titlen “Holy Night” (Hellige nat / Julenat), men kendere af Karen Kjærsgaards værk ville også kunne genkende julekalenderen som et udsnit af det maleri, som udgjorde Familiejournalens julepanorama i 1978.

Du kan læse mere om fine kalendere af Karen K. på tidligere blogindlæg. Nemlig her: Julekalender og her: En engels julekalender.

 

EN HELT SÆRLIG JULEKALENDER

Men nu skal det handle om en helt særlig julekalender. I anledning af den tilstundende højtid, har Karen K.-bloggens stab ophøjet sig selv til et Karen K.-forskningscenter med en (ulønnet) forskningsleder og hele to (ufrivilligt ulønnede) assistenter, for at kunne dykke dybere ned i historien bag en julekalender, som Karen K.-forskningscentret i det seneste stykke tid har arbejdet med at udrede. Kalenderen er ikke signeret, men efter en grundig undersøgelse, mener vi at kunne fastslå, at Karen K. er kunstneren bag denne usædvanlige julekalender:

Som man kan se på billederne, er julekalenderen udformet som en flexi vinyl singleplade, der skal afspilles på 45 omdrejninger. Omkring selve pladen med den indspillede musik, sidder en papring, hvor julekalenderens låger er placeret. I uåbnet tilstand viser kalenderen 24 børn, som med  hinanden i hænderne danser om det juletræ, som er trykt på selve vinylpladen. Juletræet er tegnet i et usædvanligt fugleperspektiv, så topstjernen midt på pladen og julelysene for enden af træets grene ses oppe fra. Pladen måler 25 cm i diameter. Fra bagsiden ligner den blot en skive karton med hul i midten.

Som det også ses på billedet her ovenover har forskningscentrets eksemplar af kalenderen fået åbnet næsten alle lågerne, men det er lykkedes at finde et billede af kalenderen i (næsten) uåbnet tilstand.

ER DET EN KAREN K.?

At kunne se kalenderen, som den oprindeligt har set ud, er en god hjælp, når man skal prøve at finde ud af, hvem der er kunstneren bag den usignerede julekalender. Jeg synes børnenes frisurer, ansigter, prikkede kjoler, knæbukser og seler, hvide strømper og små spidse sko har store ligheder med børnenes på denne zoo-plakat, som er signeret Karen K.

Kigger man på billederne, som gemmer sig bag kalenderens låger, er der også små hints, der tyder på, at Karen K. er kunstneren. Bag 1. decembers låge, gemmer sig et lille hus i sneeen med et grantræ foran. Sneen på grantræet ligger i nogle store karakteritiske (og egentlig ikke særligt elegante) puder, som man set det på flere af Karen K. tidlige julekort.

 

Bag låge nummer 7 og 19 gemmer der sig nogle små mus, som også har meget lighed med musene på nogle af Karen K.’s ældre tegninger. F.eks. musene på dette julekort:

Når man desuden kan konstatere, at julekalenderpladen er “Made in Denmark” og udgivet af L. Levison Jr., det københavnske firma, som Karen K. i 50’erne og 60’erne blandt andet tegnede adskillige serier af julekort for, mener forskningschefen på Karen K.-forskningscentret med stor sikkerhed at kunne fastslå, at den finurlige julekalender er en ægte Karen K. på trods af manglende signatur.

 

PÅ MUSEUM

Efter således at have konstateret julekalenderens kunstneriske ophav, er det oplagt at undersøge, hvad der ellers kan findes ud af om julekalenderens historie. Og et godt sted at søge viden om historie er landets museer. Derfor tog forskningscentret samlede stab på field trip til museet Tidens Samling i Odense, da vi havde hørt troværdige rygter om, at der på museet befandt sig netop sådan en julekalender. (Tak til kusine Mette for tip!). På Tidens Samling kan man få indblik i tøj, møbler og nips og dims fra hele det 20. århundrede. Og man må røre ved det hele! I november/december er der pyntet op til jul i de ti stuer på museet, som repræsenterer hvert et årti.

I jagten på Karen K.-julekalenderen fik forskningscentrets første og anden forskningsassistent øje på flere Karen K. designs, som gemte sig rundt omkring i museet. Bl.a. et julekort og en broderet klokkestreng:

Og til sidst fandt vi, hvad vi ledte efter. I interiøret fra et trendy pigeværelse fra 1960’erne lå julekalenderen på en stol.

Museets eksemplar af julekalenderen havde fået åbnet 14 låger.

HVOR GAMMEL ER DEN?

Det ser ud til, at Tidens Samling mener, at julekalenderen er fra 1960’erne. Og det er nok heller ikke helt galt. Men at dømme ud fra tegnestilen sammenlignet med andre tegninger af Karen K., er vi nok helt i starten af 1960’erne eller endda i slutningen af 1950’erne.

Kan vi komme det nærmere? Karen Kjærsgaard begyndte at tegne for firmaet Levison i 1953, hvor hun fik et sommerferiejob, og fra 1957 var hun tilknyttet Levison som freelancer. Pladen, som udgør midten af julekalenderen, skal afspilles på 45 omdrejninger i minuttet. Den allerførste vinylplade på 45 omdrejninger blev udgivet i USA i 1949, og det gik et stykke tid inden de blev almindelige i Danmark. Først i 1958 blev den sidste lakplade, som skulle afspilles på 78 omdrejninger udgivet herhjemme.

Den videre forskning i databasen Museernes Samlinger har afsløret, at museet Den Gamle By også ejer et eksemplar af julekalenderpladen,  som er indsamlet i forbindelse med en undersøgelse af danske julekalendere fra ca. 1930 og frem. Museet daterer julekalenderen til at være fremstillet ca. 1958-59, og kan desuden fortælle lidt om tilvirkningsprocessen. Sangen på pladen blev sunget af et unavngivet københavnsk børnekor og indspillet i København. Råbåndet blev derefter bragt til Holland, hvor musikselskabet Philips foretog selve indspilningen til pladen.

MUSIKKEN

Men hov, der er da en lille forskel på julekalenderen i Den Gamle By og julekalenderen i Karen K.-forskningscentrets samling. Har du opdaget den?

Forskningscentrets eksemplar af julepladekalenderen indeholder julesangen “Glade jul, dejlige jul”. Den Gamle Bys eksemplar har derimod julesangen “Højt fra træets grønne top” – selv om de har samme serienummer (No. 3242).

Hør pladen her:

Måske kunne børnekoret være Gunnar Nyborg-Jensens syngende drenge og piger, som var et populært børnekor i 1950’erne, men det er bare et gæt.

EN LILLE JULEKALENDER I DEN STORE VERDEN

Som man kan høre på indspilningen er der først et instrumentalt vers og derefter et vers, som nynnes uden ord af et børnekor. På selve vinylpladen er titlen på sangen “Glade jul” desuden gengivet på fem sprog (engelsk, tysk, dansk, italiensk og fransk). Den oprindeligt østrigske julesang “Stille Nacht” er jo oversat til stort set alle sprog og er kendt hele verden over. Den ordløse indspilning af sangen og de mange titler, som er trykt på pladen, tyder på, at julekalenderen har været tænkt til eksport. Melodien kunne genkendes overalt i den vestlige verden og signalere jul for alle som hørte pladen. Og en masse søgninger på internettet viser da også, at julekalenderen er nået vidt omkring og har fascineret flere moderne bloggere.

På den britiske musikblog djfood.org kan man f.eks. læse, at et eksemplar af julekalenderen i 2016 blev fundet i en genbrugsbutik i Sydlondon for 50 pences.

I Belgien har Thelma på hjemmesiden Merry The Christmas Collection lavet en overfantastisk illustreret gennemgang af antikke, vintage og retro julekalender fra mange lande, som det er helt overvældende at dykke ned i. Og der er også blevet plads til Karen K. særprægede julekalender! Find den som nr. A221 på hjemmesiden.

Og endelig er julekalenderen også nået helt til USA, nærmere bestemt New Jersey, hvor den har fundet plads i samlingen på Cotsen Children’s Library på Princeton University. Cotsen Children’s Library er en videnskabelig samling af børnelitteratur, børnekunst og pædagogisk legetøj helt tilbage fra middelalderen. Den lille danske julekalender har nr. 6488 i samlingen og er omtalt nærmere på et indlæg fra 2017 på samlingens blog. Blogindlægget handler om interaktive julekalendere, og den finurlige julekalenderplade sammenlignes både med 1800-tallets phenakistoskoper (drejelige papirskiver med billeder, som synes at bevæge sig, når skiven drejer rundt) og det 21. århundredes GIFs (små videosekvenser, som kører i loop).

Jeg er også ret sikker på, at det netop har været tanken med julekalenderen, at de 24 børn dansede rundt om juletræet, når man afspillede pladen på sin pladespiller. Men 45 omdrejninger i minuttet er alligevel en hel del, så børnene danser altså umådelig stærkt!

Hvis du ikke har tendens til svimmelhed kan du se her, hvordan det ser ud når pladen kører rundt i en lille video, som jeg har lagt på youtube.

HØJT FRA TRÆETS GRØNNE TOP?

Og hvad så med den udgave af julekalenderen, som har Højt fra træets grønne top som sit lydspor? Ja, den må jo være tænkt udelukkende til det danske marked. For det er kun i Danmark, at den gamle juleklassiker med Emil Hornemans melodi til Peter Fabers tekst fra 1848 vækker julestemning, som indbegrebet af den gode gamle jul.