Med sit julepynt, sine uroer og sine filtklip forstod Karen K. i 1970’erne at holde Familiejournalens fingernemme læsere i gang. Over tre uger i november 1978 bragte bladet mønster til et herligt juletræstæppe tegnet af Karen K. Det er jo ikke til at stå for, og jeg tænkte, hvor svært kan det være. Familiejournalen lovede også, at det var så let, at børn kunne lave det.

Lettere overmodig – og efter at have sikret mig ekspertassistance fra min søster – kastede jeg mig ud i projektet. Første chok var prisen på filt, men heldigvis havde min søster en del filt i gemmerne.
Hessian, kantebånd og supplerende filt måtte dog indkøbes i Stof2000. Her gættede den hjælpsomme mandlige ekspedient hurtigt, at det var et juletræstæppe, der skulle købes ind til. “Såden et projekt gik jeg også i gang med engang,” sagde han. “Man da jeg var kommet halvvejs med at klippe ca. 100 nisser, gik jeg i stå!”
Således opmuntret gik vi i gang med projektet og klippede og klippede – først skabeloner i karton og så de mange smådele i filt med flisofix strøget på bagsiden. Der var sørme godt nok mange smådele helt ned til det indvendige af katteører og striber på nissepigens kjole og prikker på nissehuerne. Der var arbejde til hele familien.





Status på juletræstæppet:
17. november 2015: Juletræstæppet er påbegyndt.
27. november 2016 (!): Juletræstæppet er ikke færdiggjort.
Man kunne også nedjustere ambitionerne og lave et lille juleophæng i stedet for. Det er da også meget sødt….
Man kunne også snyde og bruge et købt engangs Karen K. juletræstæppe af papir….
Nå, vi må se om tæppet bliver færdigt til juletræet i 2016!
Hvis du har fået mod på at lave dit eget juletræstæppe, kan du købe mønstret online her: Hoffmann Hobby. Karen K.’s navn bliver ikke nævnt nogen steder på siden, men mønstret er helt tydeligt hendes.
Rigtig god arbejdslyst!
P.S. Fra 1. december begynder den store julekalender her på bloggen med masser af Karen K. julestemning. Følg med fra på torsdag.
Kan man stadig købe mønsteret til det fine juletræstæppe, jeg lavede det i 77 erne, men det er gået til, nu vil min datter gerne have et. Alice alicec25@gmail.com
LikeLike
Hej Alice. Hyggeligt at høre, at du lavede tæppet i sin tid. Mønstret kan købes via dette link.
http://www.hoffmannhobby.dk/UdvEksempel.aspx?id=53
Det er ikke en butik, som jeg har noget med at gøre, men mønstret findes på deres hjemmeside.
God fornøjelse.
Venlig hilsen
Mikael
LikeLike