Karen K. i de danske hjem

Efter at jeg i mit seneste blogindlæg helt uventet lagde mærke til Karen K. julepynt på et af vores familiebilleder fra 1977, har jeg været hjemme hos min far og kigge en ekstra gang på de øvrige gamle lysbilleder fra julen 1977. For at se, om min mor mon havde hængt mere Karen K. julepynt på træet det år. Og minsandten. Her leger min bror og jeg forsat med biler på gulvtæppet, og i baggrunden ses et Karen K. kræmmerhus med en syngende engel:

IMG_7622

Her ses kræmmerhuset:

IMG_7744

Videre i kassetten med lysbilleder fandt jeg dette billede, hvor jeres blogger laver gymnastiske øvelser foran juletræet, og ser man godt efter, er der Karen K. pynt rundt omkring på træet, der hvor jeg har sat pile:

Juletræ 1977
Læg mærke til, at min elskede pottestol – med rat og båthorn – og har fået plads ved træet.

Der er i hvert fald to kræmmerhuse og en hjerteformet kurv på træet. Præcis hvilken hjertekurv det er, kan være svært at se, men det kunne være denne her:

IMG_7747

Kræmmerhusene og hjertet har siddet på en side i Familiejournalen i 1974, men jeg tror ikke, at min mor nogensinde har købt et nummer af Famliejournalen, så måske har hun købt Karen K.-arkene i fri handel i Brugsen eller Schou-Epa, eller hvor hun nu handlede i 1970’erne. Lige præcis de her kurve og kræmmerhuse kunne man nemlig også købe som løsark udgivet af forlaget JCO.

IMG_7745

Billederne fra min barndom, hvor der pludselig dukkede Karen K. julepynt op, fik mig til at tænke på, hvor mange danske hjem Karen Kjærsgaard var med til at skabe julestemning i. Hvis man bare som et tankeeksperiment regner på, at Familiejournalen udkom i et oplag på ca. 200.000 i de år, hvor Karen K. tegnede julepynt til læserne, og hvis blot 1% procent af læserne lavede og brugte julepynten, så svarer det til, at 2000 danske hjem havde Karen K.’s julepynt hængende hvert år. Og derudover kommer julepynten, som man kunne købe i boghandlere og supermarkeder: figurerne, uroerne, julekortene, gavepapiret og julekalenderne. Man kan vist roligt sige, at Karen K. i høj grad har været med til at skabe danskernes julestemning. Jeg fik lyst til at se, om jeg kunne finde spor af Karen K. i andre danske hjem, men da jeg kun har min egne families lysbilleder til rådighed, tænkte jeg, at et godt sted at lede var i de gamle Familiejournaler, som jeg har en god stak af.

47689272_2537424736274747_4207988736467664896_n

I Familiejournalens julenumre var der altid artikler, hvor journalisten tog på besøg hos kendte og ukendte danskere for at høre, hvordan netop den familie fejrede jul – ikke så overraskende blev julen fejret ret ens fra familie til familie, men det er jo netop en del af charmen ved julen! Og sørme om ikke også Karen K.’s julepynt var at finde i flere danske hjem gennem årene.

Første eksempel på Karen K.-julerier fandt jeg i blade fra 1967. Her var en af årets helt store stjerner i fokus, nemlig barnestjernen Pusle Helmuth, som var blevet danmarksberømt i de meget populære film “Min søsters børn”. De to første film kom i 1966 og 1967.

Under overskriften “Hvad pusler Pusle med” havde Familiejournalen fundet på at lave Pusles jul om til – ja et puslespil. Som man nok kan se på billedet, mangler der nogle brikker.

IMG_7731

Brikkerne kunne børnene i løbet af de næste uger klippe ud af bladet. Og når man var færdig, var der en overskydende brik, som skulle sendes ind, hvis man ville deltage i konkurrencen om – ja et puslespil! Men mere interessant end konkurrencen er det nu, at der gemmer sig lidt Karen K.-tegninger på det færdige billede.

Selv om musene har spist lidt af mine puslespilsbrikker, kan man godt få en ide af det færdige billede:

IMG_7734

Øverst på billedet lige over Pusle hænger der et Karen K. kræmmerhus.

IMG_7735

Og man ser det endnu tydeligere på et andet foto i bladet:

IMG_7737

Kræmmerhuset var et af dem, som Karen K. tegnede i folkloristisk stil til Familiejournalen i 1966 forestillende en bondepige med smal talje og brede skørter:

IMG_3367

IMG_7836

Nede i højre hjørne på Pusle-puslespillet ligger hunden Bjørn sammen med gavepapiret fra den dukke med vugge, som Pusle netop har pakket ud. Og gavepapiret – det er selvfølgelig kreeret af Karen K.

IMG_7736

I julehæftet fra 1967 var Familiejournalen på besøg hos Hans Hansen. Og hvem er så det? tænker de fleste nok, men hvis du nogensinde har set en af de klassiske forsider fra Familiejournalens julenumre i 60’erne, 70’erne og 80’erne, så er de malet af Hans Hansen. Som f.eks. denne fra 1974:

IMG_7746

I vores søgning efter spor af Karen K. i de danske hjem er det dog først og fremmest dette billede af Hans Hansens datter, Ina, som er interessant. Hun er nemlig i færd med at pakke en legetøjstraktor ind i Karen K. julepapir.

IMG_7742

I 1970 besøgte Familiejournalen en usædvanlig husholdning, nemlig Evas pensionat i Skovlunde. Det var skrappe sager af drive pensionat, kan man forstå. Eva har været udsat for vold, tyveri, knivkast og bedrageri af sine pensionærer. Alligevel – og det er artiklens pointe – sætter Eva alt ind på at hjælpe, dem som har det svært i samfundet. Omkring 1970 var det bl.a. gæstearbejderne, som kom til Danmark i stort tal fra lande som Tyrkiet, Jugoslavien og Pakistan.

Her er pensionærer fra Grønland, Pakistan og Ægypten i gang med at klippe julepynt med Eva i midten.

IMG_7748
Angiveligt hedder pensionærerne Susanne, Kelim, Alibaba og Mosadek…hmmm…

I kassen under sofabordet ser man nogle store dekorationsnisser af Karen K.

 

I 1971 havde Familiejournalen en lille notits under rubrikken Fra Thule til Gedser om fru Dehn i Vrold, som havde tapetseret sin entre med forsider fra Familiejournalen.

IMG_7749

De fleste forsider er tegnet af Kurt Ard, men to collager af Karen K. er også kommet med.

 

Ideen til en ny dekorering af entréen er hermed givet videre.

I 1974 besøgte bladet Rødbygård – en institution for mentalt handicappede børn, og her var der også Karen K.-nisser på væggen:

IMG_7750

Selv om det ser hyggeligt ud på billedet, hvor venneforeningen kommer med julegaver til børnene, er det faktisk på en ret barsk baggrund. Disse “glemte børn” lever nemlig på institution uden nogen kontakt til deres forældre. Sådan gjorde man i Danmark til langt op i 1970’erne.

Lidt mere hyggeligt var det i 1976, hvor Familiejournalen under mottoet “Al ære og respekt for det gamle julestads – lav noget nyt!” reklamerede for en juepose fyldt med klippe-klistre-juepynt i gør det selv form for børn og voksne. Juleposen var produceret af firmaet G. Moldow (eller GeMo), som Karen Kjærsgaard i 1960’erne og 70’erne tegnede bl.a. julekort for.

IMG_7751

Jeg tror, at det meget vel kan være Karen K., der står bag den julekrybbe, der var i juleposen i 1976, og som ses på billedet her. I hvert fald ligner stalden, æslet, den væghængte krybbe og de kegleformede figurer andre julekrybber af Karen K. rigtig meget:

 

Hvis du kender mere til ulekrybben fra G. Moldows julepose vil jeg gerne høre fra dig.

Og apropos julekrybbe så er 3. klasse fra Holberg-skolen i København i 1976 ved at øve sig til årets krybbespil. Men kig på opslagstavlen bag ved englene, der hænger Karen K. julekort med piger i folkedragter.

IMG_7831.jpg

Helt præcist er det disse to julekort:

Denne lille og helt uvidenskabelige undersøgelse af Karen K. julepynt i danske hjem, har vist, at Karen K.’s nisser, gavepapir m.m. har været at se i mange danske hjem. Det passer godt med, at jeg her på bloggen hører fra mange læsere, som husker Karen K. julepynt fra deres barndom. Meeeeen alligevel kan jeg ikke lade være med at tænke om, der måske er lidt snyd i billederne, som jeg viste ovenfor….

Er det ikke lidt mærkeligt, at de samme Karen K.-nisser findes både hos Eva i Skovlunde, på Rødbygård – og for øvrigt også på julemærkehjemmet i Skelskør, som jeg skrev om på mit forrige blogindlæg? Og at henholdvis Pusle og Hans Hansens datter i 1967 bruger det samme gavepapir? Hvis man tænker efter, er der måske en forklaring. Julebesøgs-artiklerne, som bliver bragt i bladene sidst i november eller i ugerne op til jul er jo formentlig blevet skrevet i oktober eller starten af november. Det er trods alt de færreste, der har pyntet op til jul på dette tidspunkt af året. Kan man forestille sig, at Familiejournalen har medbragt en kasse julepynt, og at der er blevet pynt lidt op til ære for fotografen…?

Og hvis vi vender os bort fra Karen K. et øjeblik, er det så ikke også påfaldende, at den her meget karakteristiske og meterhøje nisse ses både hos kunstneren Hans Hansen i 1967, hos cirkusartisterne Britt-Marie og Lillian i 1969 (de bor sammen med tre isbjørne, en flodhest, nubiske hænge-øre geder, et par hunde og en mus) samt hos familien Benneweis i 1969?

 

Jeg mistænker, at Familiejournalens fotograf har haft nissen med under armen på alle tre julebesøg, og måske er det samme tilfældet med Karen K. nisserne og gavepapiret, som jeg har fundet….

Men selv om Familiejournalen har snydt os alle sammen lidt, så er jeg sikker på, at Karen Kjærsgaard julepynt har været at se i tusindvis af danske hjem igennem mange årtier. Og det er den også her i bloggerens nye hjem i 2018.

47681692_355218515034817_4523792467652247552_n

Skærmbillede 2018-11-11 kl. 16.01.50

 

 

Julemærkemarch – og Karen K. allevegne

Det er igen blevet julemåneden, og når det i morgen er den første søndag i december, betyder det, at det er tid til en årlig juletradition for min familie: nemlig at gå julemærkemarch.

Ved at gå en lille tur på 5 eller 10 km støtter man julemærkehjemmene, og så får man oven i købet en lille medalje, som forestiller et af årets julemærker. Julemærkemarchen har eksisteret siden 1977, og min familie har været med hvert år lige fra starten, hvor min mormor samlede os om den gode sag.

Foto med Karen K kræmmerhus 2
Til venstre ses bloggeren anno 1977, året hvor han deltog i sin første julemærkemarch – formentlig i barnevogn.
IMG_7545
Nogle af de seneste års medaljer fra julemærkemarchen.

Ideen med julemærket, som sælges for at samle penge ind til værdigt trængende børn, er dog langt ældre end 1977. Allerede i 1904 udkom det første julemærke i Danmark – ja i hele verden. Dengang samlede man penge ind til fordel for børn med tuberkulose. I dag samler man penge ind til julemærkehjemmene, hvor blandt overvægtige børn eller børn, som har det vanskeligt socialt, kan få et ophold og blive aflastet fra deres problemer.

Siden 1904 er der hvert år kommet et nyt ark med julemærker tegnet af forskellige kunstnere. I en artikel om Karen Kjærsgaard, som kunne læses i Familiejournalen nr. 51 i 1966, kaldte journalisten Jan Thrudvang (pseudonym for den excentriske Henri T. Meyer) hende for “Danmarks mest juleglade kunstner” og nævner alle de mange forskellige juleting hun står bag. Videre skriver han: “At hun ikke har tegnet noget julemærke endnu, er et rent tilfælde – det kommer vær vis på det.” Den forudseelse kom dog ikke til at holde stik. Karen K. kom – desværre – ikke til at lægge navn til et dansk julemærke.

IMG_7550
Et Karen K. postkort – sendt med julemærke på forsiden i 1958.

En lille bitte forbindelse mellem Karen Kjærsgaard og julemærkerne er det dog lykkedes mig at finde. Se engang på dette billede fra 1972 af børn på julemærkehjemmet i Skælskør i fuld gang med at klippe julestads:

IMG_7538
Billede fra Familiejournalen nr. 49 1972. Fotograf: Mogens Lange.

På opslagstavlen hænger der store Karen K. nisse i karton. Kan du finde de tre?

IMG_7539

Nisserne af Karen K. Kan du læse om her. De øvrige nisserne på opslagstavlen er tegnet af  bla. Iben Clante og Ely Gross.

Så nu er det bare om at få overtøjet på og trave en tur. Vi håber på sol og sne – og regner med regn.

IMG_7547
Udsnit af gammel svensk julefrise tegnet af Karen K.

Men hov! Stop lige en halv og kig lidt nærmere på fotografiet fra 1977 som var lidt højere oppe på siden. Jeg lagde pludselig mærke til noget, jeg ikke havde set før.

Foto med Karen K kræmmehus

Er det da ikke ét af Karen K. kræmmerhuse på fra 1974, der hænger på træet?

thumb_1974.51.ark5_1024

Selv om jeg slet ikke kan huske netop det her kræmmerhus fra mit barndomshjem, så er jeg ikke i tvivl om, at det er præcis det kræmmerhus med englen, som spiller på tværfløjte, som hænger på vores juletræ i 1977. Måske var det lige her min interesse for Karen K. startede…?

Skærmbillede 2018-11-11 kl. 16.01.50

 

 

 

 

 

 

Julehilsen til Grønland

1976.49.ark1b.jpg
Julehjerte fra 1976

Mon julemanden også læser med her på bloggen for at komme i julestemning? I hvert fald har der i timerne omkring midnat mellem d. 23. og 24. december været sytten besøg fra Grønland på bloggen. Juullimi Pilluarit!

IMG_4067
Sytten besøg fra Grønland

Her ses en fin gammel juletrækurv af Karen K. med Grønlandsmotiver. Billederne tilhører instagramprofilen kirstinejensendk, og er brugt med tilladelse.

Sad du også og så “Den store jule- og nytårsbagedyst” på DR1 lillejuleaften? Nåede du så også at opdage, at noget af Karen K.’s julepynt fik et lille øjebliks TV-tid i programmet?

Skærmbillede 2017-12-24 kl. 09.40.19.png

Her roder to af deltagerne, søskendeparret Jesper og Susanne, i kassen med gammel julepynt og finder en juleuro, som de begge to husker.

Nisserne er tegnet af Karen K. og blev bragt i Familiejournalen i 1991. I alt var der otte småtykke nissebørn, som du kan se her.

1991.ark1.ark2.forside1991.ark3.ark4.forside

I 90’erne blev Karen K.’s julepynt i Familiejournalen ikke længere trykt på bladets lidt tynde sider, men på selvstændige ark af kraftigt, blankt papir. Og så var der tryk på begge sider! Man skulle altså ikke som i 80’erne klippe både en forside og en bagside til hver nisse ud og lime dem sammen. Stort teknologisk fremskridt!

 

Familiejournalen forslog, at man kunne lave en uro at nisserne, uden dog at vise et inspirerende billede af det færdige resultat. Og sådan en uro har man altså lavet hjemme hos Bagedystdeltagerne, Jesper og Susanne.

IMG_4066.jpg

Og nå ja, mesterværkskagen fra de to Karen K.-glade bagedystdeltagere var jo netop en julehilsen til… Grønland. Sådan hænger tingene nogen gange så smukt sammen.

Skærmbillede 2017-12-24 kl. 10.19.11.png

header-jul-3

 

Juletræet med sit tæppe

Nu er der kun få dage til juleaften, og det er blevet tid til at tage juletræet ind i stuen og pynte det. Et fint juletræ skal også have et fint juletræstæppe, og her har Karen K. også været behjælpelig.

IMG_3883

Dette fine juletræstæppe med applikationer lavet efter mønster af Karen Kjærsgaard fandt jeg i en genbrugsbutik i december i år. På dette blogindlæg fra sidste år kan du læse om, hvordan et par af bloggens læsere og jeg nåede frem til, at nisserne er af Karen K. ved hjælp af et besøg i Den Gamles Bys broderi butik og gamle broderi kataloger.

Her er at par fotos af et Eva Rosenstand varekatalog fra 1970’erne, hvor man ser juletræstæppet.

15218442_10211457172935125_168053208_n15175392_10211457173015127_1827751100_n

Og her er lidt nærbilleder af mit nye, gamle juletræstæppe. Jeg kan godt lide, at den, som har lavet tæppet, har valgt et utraditionelt karrygult kantebånd!

Og nu er tæppet lagt ud og træet pyntet, så juleaften må gerne komme snart.

IMG_4040IMG_4039IMG_4038

Men man kunne jo også vælge et juletræstæppe af papir. Eller det kunne man i hvert fald i 1970’erne, hvor dette svenske juletræstæppe formentlig er fra.

IMG_3989

Tæppet er lavet i kollage- og fototeknik. Oven på en sivmåtte har Karen K. lagt udklippede nisser og en rød sol, som stråler ud fra midten. De to yderste ringe på sivmåtten er malet blå og så er der blevet lagt udklippede hjerter og cirkler løst oven på for at danne en bort. Derefter er det hele blevet fotograferet og trykt som et juletræstæppe. Man kan se, at nisser, solstråler og hjerter kaster skygger ned på sivmåtten. Metoden med sådanne fotokollager blev også brugt f.eks. til julegavepapir i 60’erne og 70’erne.

IMG_3991

 

Juletræstæppet er ikke signeret, men det er karakteristiske Karen K. nisser i en stil fra starten af 1970’erne, som f.eks. også ses på dette julekort.

IMG_3990

Juletræstæppet i papir er kun 48 cm i diameter og er altså kun til et lille juletræ – måske endda et bordjuletræ.

Prøv at se dette kunstige juletræ fra Sommers Magasiners julekatalog i 1959. Her forsøger man at sælge det lille bordtræ, som “de ensommes juletræ”! Det ville man nok ikke gøre i dag. Tankevækkende.

Skærmbillede 2017-12-21 kl. 11.16.32

Der er selvfølgelig – blandt andet – Karen K. julepynt på mit træ igen i år.

IMG_4041.JPG

Til gengæld er topdekorationen blevet lidt utraditionel. Den er dog tidssvarende med Karen K.’s julepynt.

IMG_4026

header-jul-3

 

 

 

 

Flere svenske julbonader

Sidste år ved juletid skrev jeg om de svenske julbonader her på bloggen. Disse julebilleder eller juleplakater har nok aldrig været så udbredte i Danmark som de er i Sverige, men helt ukendte kan de heller ikke have været. Jeg kan huske, at der hang et par stykker i min mormor og morfars hus.

Men hvad er det gode danske ord for sådanne billeder? Familiejournalen kaldte konsekvent Karen K.’s store juletegninger for julepanoramaer. I efterår/vinter katalogerne fra Sommers Magasiner omkring 1960 kan man se omtaler af sådanne billeder. Her kaldes de julefriser. Man kan fornemme, at varehuset har følt et behov for at forklare, hvad disse billeder skal bruges til. Og det er nok fordi brugen af dem ikke har været så udbredt i Danmark som i Sverige.

 

Se f.eks. annoncen her fra julen 1959:

Skærmbillede 2017-12-21 kl. 11.19.08Skærmbillede 2017-12-21 kl. 11.18.43

Også de følgende år solgte Sommers Magasiner julefriser til samme pris, så det må have været et stort parti, de havde købt. Måske havde de importeret dem fra Sverige.

Karen Kjærsgaard kreerede mange billeder i forskellige stil og teknik til svenske julbonader. Måske blev de også solgt i Danmark i et eller andet omfang, men alle dem, jeg har fundet, er i hvert fald trykt i Sverige.

Og hvad er så egentlig det rigtige svenske ord for disse billeder? Jeg bruger det mest udbredte: Julbonad. Men se på billedet her:

IMG_4002.jpg

Her er to svenske julebilleder i deres originale indpakning. (Disse er lavet i tyndt plastik, så de kan sættes på vinduet, køleskabet eller andre glatte flader). Det ene kaldes en julbonad og det anden en julvepa. Har det mon noget med formatet at gøre? Sådan at forstå at julvepa måske bruges om et billede, som er på højkant, mens julbonad bruges om et billede, som ligger ned. En hurtigt google billedesøgning kunne antyde, at der er noget om snakken. Julvepa bruges også om de smalle billeder eller broderier, som man på dansk ville kaldes klokkestrenge – selv om det ord også findes på svensk (klocksträng). Som man kan se er det lidt sprogforvirring også i det svenske, hvor man også nogen gange bruger ordet julfris, og den almindelig hr. Svensson vil nok ikke kunne forklare forskellen. Kært barn har åbenbart mange navne. Men jeg vil gerne høre fra svenskkyndige læsere, som har et bud på terminologien.

IMG_4004.jpg

Nissen, der kommer med gaver på dette billede, er ikke en gammel skægget julemand, sådan som man ellers ofte ser. Karen Kjærsgaars tegnede meget sjældent gamle nisser, i hvert fald ikke så tidligt i sin karriere som denne bonad, som jeg gætter på kan være fra 60’erne. Det er en slags kollage, hvori der indgår rigtig legetøj, som måske kan hjælpe til at datere billedet.

Zebraen er en Kai Bøjesen zebra, men det gør os ikke klogere på billedets alder, for disse zebraer er produceret siden 1935, og så gammelt er nissebilledet i hvert fald ikke. Da var Karen Kjærsgaard kun 3 år. I dag er det nok de færreste, der ville give deres børn Kai Bøjesen dyr som legetøj, når man tager priserne på dem i betragtning. Racerbilen og stabeltårnet i gavesækken kunne ligne Brio, men jeg har ikke kunnet finde nogen direkte parralleller. Jeg tænker, at legetøjet samlet set kan være fra omkring 1960 ,og at billedet kan have samme alder. Men Karen Kjærsgaard kan selvfølgelig også have lavet sit billede senere og brugt “gammeldags” legetøj i kollagen.

Her er en fin julbonad af papir, hvor nisserne spiser grød, mens musene piler omkring fødderne på dem. Bemærk, at nisserne spiser med plastikteskeer!

IMG_3997IMG_3998IMG_3999IMG_4001

Den lange smalle tegning her, burde man nok kalde en julefrise. Udfra tegnestilen, tror jeg, Karen K. har lavet den i 1960’erne:

IMG_4085

IMG_4090IMG_4089IMG_4087

Engle danser også om juletræ:

IMG_3992IMG_3993IMG_3994IMG_3995

Ligesom nisserne. Denne bonad har varenummer 7065:

IMG_4021IMG_4022

Nisserne fodrer dyr i skoven. Denne bonad har varenummer 7190:

IMG_4017IMG_4018IMG_4019IMG_4020

Og nu er musene også kommer i stadstøjet og er med i pardansen ved juletræet. Denne bonad har varenummer 7552:

IMG_4007

IMG_4008

Engang i fortiden har bonaden kostet 7,50 svenske kroner.

IMG_4006

Mange svenske papirting fra Karen K. har fircifrede varenumre, som begynder med 70, 71, 72 osv. Jeg har tænkt på om de to første cifre, men kan betegne det årstal, hvor et produkt er udgivet, og at de to sidste cifre, så er produktnumre. I så fald er de tre bonader herover fra første halvdel af 1970’erne. Det skal der forskes mere i.

Hvis bonaden med nr. 7552 kostede 7,50 kr ved juletid i 1975 ville det svare til ca. 40 svenske kroner i dag. Det synes jeg dog umiddelbart lyder lidt dyrt, papirvarer var billig julepynt. Og derfor skal vi være endnu gladere for, at nogen har passet godt på disse gamle billeder, så de stadig findes i dag.

header-jul-3

 

 

 

 

 

Juleremser

Juleremser, hvad er det? En remse er jo typisk sådan en lille række vrøvleord eller et rim, som man kan gå og sige for sig selv. Men det er ikke sådanne remser, jeg tænker på i dag.

Man kan selv lave sin egen jule- eller nisseremse ved at folde at stykke farvet papir på den rigtige måde, klippe en nisse i papiret, og når man så folder det ud har man en hel række af ens nisser, der måske holder hinanden i hænderne. Det kunne se sådan her ud.

IMG_3959.jpg

Billedet er dog lidt snyd, for nisseremsen her er ikke hjemmelavet. Den er industrielt fremstillet som reklame for en odenseansk butik for en del årtier siden og har trykte ansigter på den anden side.

IMG_3960

Jeg ved ikke præcis, hvornår sådanne juleremser havde deres storhedstid, men jeg gætter på, at det var i begyndelsen af 1900-tallet og frem til 1960’erne. Til gengæld synes jeg, det er på tide, at juleremser får en revival. Og hvorfor ikke dem, som Karen K. har tegnet?

I papirvarehandler kunne man før i tiden købe billige færdiglavede nisseremser, som var lige til at sætte op på hylden, og som måske kun overlevede en enkelt jul. Engang i 1960’erne lavede Karen K. denne remse.

nisseremse lang
Billedet tilhører en svensk samlerven og er brugt med tilladelse.

Som på de fleste andre remser af denne type har nisserne ikke nogen bagsider, men er ens på begge sider – selvfølgelig blot spejlvendt.

Omkring 1960 lavede Karen K. dog disse fine juleremser, som var lidt avancerede ved at nisser og engle havde rygge.

IMG_3661

 

 

Jeg har undret mig lidt over, hvad det er for en gul firkant, som er på den hvide engels kjole. Det ligner næsten et stykke tape, som har sat sig fast. Er det mon noget, som er gået fejl i produktionen? Uanset er det nogle meget fine engle.

IMG_3656

Ca. 20 år senere i 1982-1983 kunne Familiejournalens læsere lave deres egne Karen K. remser med både nisser og engle. De blev godt nok ikke omtalt som remser i bladet, men som en “klip og klæb serie” af julepynt.

Fra 1974-81 havde Karen K. tegnet julekurve og kræmmerhuse til Familiejournalens december numre, men nu var det tid til noget nyt. Nisserne fra julekurvene og englene fra kræmmerhuse sprang ned fra juletræpynten og fik nyt liv med både for- og bagside.

Det hele startede med denne lille engel i Julehæftet 1982. Ikke med en tryllestav, men med en dirigentstok, og dermed var tonen slået an for det nye gør det selv julepynt.

IMG_3915

Jeg kan tydelig huske, at jeg samlede disse engle i min barndom, sikkert klippet ud af min mormors familiejournaler. De engle er dog for længst gået til, så nu har jeg været i gang med at lave nye.

IMG_3919

Og pludselig huskede jeg alt for tydeligt, hvor svært det var at klippe de de små spidse englevinger pænt ud. Det er det stadig! Familiejournalens trykketeknik var ikke præcis nok til, at figurerne kunne trykkes med for og bagsiden. Så læseren måtte selv klippe først forside og så bagside ud og klistre dem sammen.

IMG_3927IMG_3930

IMG_3916

Den første engel viste sig, at være dirigent for et lille englekor, som fulgte i de kommende uger. Det blev til seks ens af de syngende engle og én dirigent. Dermed fulgte Karen K. en af julepyntens udskrevne love. Nemlig at nisser helst skal være forskellige og sjove og beskæftiget med hver sin unikke opgave – ligesom smølfer. Engle derimod må gerne være ens og anonyme og i store klynger.

I 1983 fulgte dog flere engle, som kunne sluttes til skaren, hvis man havde gemt englene fra julen 1982. Og her blev variationen lidt større med harper, trompeter og fløjter.

IMG_3921

IMG_3928IMG_3929

Nu kunne man lave et helt lille englekor og orkester.

IMG_3926

Sammen med engleremserne fulgte nisseremser. Man kunne godt blive lidt overvældet af de lange beskrivelser af, hvordan nisserne skulle samles:

IMG_3961.JPG

og undervejs måtte man lære sig nye ord som “klæbeflap” og “ståstykke”.

IMG_3933

Men det gik alligvel til sidst. Også selv om nogen prøvede at sabortere alt det klip og klæb halløj:

IMG_3935

Nisserne fra 1982 havde travlt med at arrangere julefesten med juletræ, pakker, lys og masser af mad.

IMG_3953

IMG_3958

IMG_3956IMG_3957

Det blev en rigtig fin nisseskare til sidst

IMG_3955

I 1983 havde Karen K. tegnet nogle andre nisser til Familiejournalen. De havde travlt med udendørs juleforberedelser, men dem må I se en anden gang.

Som reklame for julepynten inde i bladet var der en stor nissepige på forsiden af et af bladene i 1982. Her er hun så kravlenisse på et billede af Ib Andersen.

IMG_3946

header-jul-3