Julehæfter

IMG_3664

Julen er slet ikke så uforanderlig, som vi nogen gange fristes til at tro. Nye juletraditioner kommer til, og andre traditioner glider ud i glemslen. I dette blogindlæg skal det handle om en (næsten) forsvundet juletradition, som havde sin storhedstid i 1900-tallet, nemlig julehæfter. Og der er selvfølgelig en forbindelse til Karen K. nederst i indlægget!

Hvad er julehæfter?

Med julehæfter mener jeg ikke særlige julenumre af kendte ugeblade som Familiejournalen og Hjemmet, der stadig i vores tid udsender et særligt julenummer i slutningen af november. Derimod tænker jeg på særlige hæfter – ofte i rigtigt flot udstyr med stort format, kraftigt papir, farvebilleder osv. som udkom én gang om året, nemlig op til jul. Indholdet var små noveller, digte, kulturhistoriske artikler, og ofte også opgavesider, ideer til julepynt, spil o.l.

Julehæfter i massevis

Fra min egen barndom husker jeg kun svagt min mormors “Ved julelampens skær” og en bunke med nogle meget gamle hæfter ved navn “Jul i Randers”, som blev lagt frem hos min morbror og tante i juletiden. Men på det seneste har jeg fundet ud af, at der i løbet af 1900-tallet blev udgivet et utal af sådanne julehæfter – nogle med større og nogle med mindre succes, nogle i få år og andre over en lang årrække.

Et af de ælste julehæfter var “Juleroser”, som udkom første gang i 1880’erne. Parallelt udkom “Børnene juleroser” (1884-1930), som selvfølgelig var henvendt til et yngre publikum. Prøv engang at se, hvor flot sådan et børneblad var i 1902 – helt i tidens skønvirkestil. Det har næppe været billigt, og jeg gætter på, at det hovedsageligt var det bedre borgerskabs børn i de større byer, som fik sådan et hæfte.

Samtidens berømte børnebogsillustrator Louis Moe havde tegnet:

IMG_3487IMG_3489

Og samtidig var der helt anonyme tegninger fra en meget ung Robert Storm Pedersen, på to sider i bladet under titlen “Olgas Stil, illustreret af hendes Broder “:

Der er ingen tvivl, om at det er Storm P., der er på spil her. Så bare denne betuttede ko:

IMG_3493

Blandt meget andet indeholdt bladet et automobilspil, et skyggeteater og reklamer rettet mod børn – det sidstnævnte er altså ikke en ny ting!

IMG_3494IMG_3495IMG_3496

I de følgende årtier skyllede det frem med julehæfter i Danmark. Forlag, handelstandsforeninger, organisationer, politiske partier og religiøse trossamfund var blandt udgiverne. Titler som Jul på Mors, Næstved jul, Jul i Kalundborg og Fynsk jul fandt sit publikum lokalt.

IMG_3705

Men andre julehæfter var landsdækkende. Titler var bl.a. Julestjernen (udgivet af Lohses forlag), Julesne (udgivet af A/S Danske hjem), Jul for alle (udgivet som suplement til ugebladet Hjemmet), Hjemstavnsjul (udgivet af hjemstavnsforeningerne), Folkets jul (udgivet af arbejderforlaget Tiden), Børnehavejul (udgivet af Landsforeningen Forebyggende Børneværn), Tyst jul  (Danske Døves Landsforbund) og Spejderjul (udgivet af de forskellige danske spejderkorps i fællesskab). Nogle gange var det kendte forfattere som Jeppe Aakjær, Thit Jensen, Selma Lagerlöf og Tove Ditlevsen, der leverede tekster. Andre gange kom teksterne fra de mere ukendte – men ikke mindre produktive – ugebladsnovelleforfattere. Kryds og tværser og vittighedsegninger føjedes til indholdet. Men grundstammen var stadig små noveller, som regel med lykkelig udgang. Fra år til år var julehæfterne i bund og grund meget ens, men når man kigger nærmere efter, er det helt tydeligt, at hæfterne afspejler præcis den tid, de udkom i, og ikke mindst hvem der var hæftets afsender.

Som f.eks. dette nummer af Hjemstavns jul fra 1943. Allerede forsiden signalerer dansk kultur og samhørighed, noget som fik forøget fokus under besættelsen.

IMG_3672

Bladet er fyldt med historier og billeder fra forskellige egne af landet, og på første opslag ses et for tiden velkendt symbol: Kong Christian X til hest i Københavns gader.

IMG_3687

Et af tidens berømte sangskriver-makkerpar, nemlig Sigfred Pedersen og Niels Clemmensen, leverede en ny fædrelandsang:

IMG_3674

(Fun fact: Faktisk var det sidste arbejde, som komponisten Niels Clemmensen lavede, melodien til en julesang, som blev bragt i hæftet Julesne i 1950)

Og selv reklamen med det hyggelige juletræ på hæftets bagside er faktisk også en påmindelse om besættelsestiden.

IMG_3673

Reklameteksten lyder nemlig:

Nu tændes Lys paa Julens Bud
til Fest for store og for smaa
men Straaaler maa ej slippe ud
og lyset holder PERGO paa
og pynter op i Stuen. 

Det er simpelthen en reklame for mørklægningsgardiner!

I 1945 kan julehæftet Jul for alle derimod indledes med digtet “Fredsjul” – besættelsestiden er forbi! Og inde i bladet fortæller fire deltagere i den danske frihedskæmpe dramatiske og gribende historier om julen 1944.

IMG_3688

(Fun facts: Digteren Poul Sørensen var forøvrigt ham, der også skrev bl.a. teksten til Solitudevej og Skibet skal sejle i nat. Og se lige på forsiden af hæftet hernedenunder. Det ser ud som om, nogen har fået denne lille figur formgivet af Ada Bonfils for keramikfabrikken P. Ipsens Enke i julegave):

Alt i alt var hæfter som Julesne og Jul for alle ret ufarlige og fokuserede mere på hygge og nisser end på noget videre religiøs eller politisk. Den del var der andre julehæfter, som tog sig grundigt af.

Hæftet Julestjernen, som udkom fra 1899-1988 blev udgivet af det indre missionske forlag Lohse, og her var det ikke overraskende den religiøse og åndelige side af julen, som fyldte mest i hæftet historier og artikler.

IMG_3779

(Se godt på dette nummer af Julestjernen fra 1959. Nogen har ganske uandægtigt udstyret Jomfru Maria med en tynd kuglepensmoustache!)

Ved siden af Indre Mission fandtes Luthersk Missionsselskab, som selvfølgelig også havde sit eget julehæfte, nemlig Juleneget som udkom fra 1923 til 2007. Fra 1939-1999 blev der parallelt hermed udgivet Børnenes juleneg, altså et børnejulehæfte. Her ses julehæftet fra 1979:

IMG_3668

Indeholdet i Børnenes juleneg 1979 er hovedsageligt noveller med børn, som diskuterer religiøse spørgsmål med sine forældre – og der er næsten udelukkende tale om tekster, som er oversat fra norsk. Der er også en opgaveside:

IMG_3678

Jule-rebusen med hilsen fra B.S. Ingemann kan jeg klare. Men den nederste opgave på siden kræver det en mere bibelstærk person end mig at løse. Faktisk har jeg stadig ikke forstået, hvad opgaven går ud på.

Helt og aldeles fri for religiøst indhold var til gengæld julehæftet Folkets jul, som blev udgivet af Arbejderfolaget og senere forlaget Tiden. Der er med andre ord tale om et kommunistisk skrift. Så det kan ikke undre ,at hverken Jesus eller Chr. X fik plads i hæftet. Det udkom fra 1936-1989, med enkelt ophold bl.a. under besættelsen. For at sige det mildt ,så er det ikke søde nisser og hyggelig julestemning, der præger hæftets indhold. Se bare forsiden fra 1946: Koldt og ækelt snesjap og grå ansigter.

IMG_3680

Inde i bladet kan man læse om bl.a. den bulgarske kommunist Georgi Dimitroff, Raketbomber og raketaffyringer samt om Ejendomsretten i Sovjetunionen.

Novellerne handler især om mennesker, som på forskellig vis undertrykkes eller ødelægges af det kapitalistiske samfund.

Hele bladets politiske holdning opsummeres i denne lille tegneserie:

IMG_3683

I 1962 er bladets forside blevet mere julehyggelig, men indeholdet er stadig dystert grænsende til det dystopiske. Glædelig jul:

IMG_3684IMG_3685IMG_3686

Så er der altså mere ægte julehygge i julehæftet Børnehavejul, som blev solgt i børneinstitutioner – udbyttet gik til køb af “legerigtigt legetøj”. Her er der er ægte nissejul, og hverken Jesus eller Stalin fylder ret meget. Det gør derimod tegninger af skønne kvinder som Thora Lund, Dorte, Eva-Marie og Anna-Maija Usma.

IMG_3669

Nogle af de samme tegnere lagde også pen til julehæftet Spejderjul, som f.eks. denne forside af Thora Lund:

Skærmbillede 2019-11-29 kl. 22.13.49.png

Og hvorfor nu denne lange historie om julehæfter her på Karen K. bloggen? Fordi Karen K. selvfølgelig også har leveret tegninger til julehæfter. Jeg kender i hvert fald til to eksempler, som sjovt nok begge er fra 1979.

IMG_3667

Det luthersk missonske julehæfte Børnenes Juleneg har et omslag tegnet af Karen K. Motivet er englenes forkyndelse af julebudskabet til hyrderne på marken.

Billedet er et udsnit af Karen Kjærsgaards større maleri, som året før, altså i 1978, var blevet bragt som julepanorama i Familiejournalen. 1978

Som man kan se, er det oprindelige billede blevet udvidet med et øde landskab omkring Betlehem, for også at kunne dække bagsiden af “Børnenes juleneg”.

Skærmbillede 2019-11-29 kl. 22.26.02.png

Til Spejderjul 1979, leverede Karen K. ikke forsideillustrationen, den stod Sigrun Kapsberger for. Men inde i bladet har Karen Kjærsgaard illustreret Gurli Vibe Jensens tekst “Overraskelser”, med en sommerlig tegning af to snegle:

Skærmbillede 2019-11-29 kl. 22.26.25.png

Du kan selv læse historien online ved at klikke her. Den står på side 4-5 i bladet.

Nu er spørgmålet om Karen Kjærsgaard mon har leveret illustrationer til andre julehæfter i tidens løb? Der er i hvert fald nok af julehæfter at lede i! Skikken med at udgive julehæfter døde langsomt ud fra 1980’erne. Kun få julehæfter overlevede årtusindskiftet. Jeg ved at Ved julelampens skær stadig udkommer her i 2019, og der er sikkert flere, men ikke mange.

Sådan kommer og går traditioner, selv i vores kære, gamle, evigt uforanderlige jul.

header-jul-3.png

Julekalender på 45 omdrejninger

Karen Kjærsgaard har gennem tiden tegnet flere julekalendere. Som f.eks. dette fine 3D juletræ med kalenderlåge udgivet af forlaget L. Levison Junr.

Julekalender træ

Eller denne lågekalender, som er trykt i Danmark, men udgivet af det amerikanske firma Caspari med henblik på salg på det amerikanske marked:

Caspari julekalender

Julekalenderen, eller adventskalenderen, som den kaldes på engelsk har titlen “Holy Night” (Hellige nat / Julenat), men kendere af Karen Kjærsgaards værk ville også kunne genkende julekalenderen som et udsnit af det maleri, som udgjorde Familiejournalens julepanorama i 1978.

1978

Du kan læse mere om fine kalendere af Karen K. på tidligere blogindlæg. Nemlig her: Julekalender og her: En engels julekalender.

 

EN HELT SÆRLIG JULEKALENDER

Men nu skal det handle om en helt særlig julekalender. I anledning af den tilstundende højtid, har Karen K.-bloggens stab ophøjet sig selv til et Karen K.-forskningscenter med en (ulønnet) forskningsleder og hele to (ufrivilligt ulønnede) assistenter, for at kunne dykke dybere ned i historien bag en julekalender, som Karen K.-forskningscentret i det seneste stykke tid har arbejdet med at udrede. Kalenderen er ikke signeret, men efter en grundig undersøgelse, mener vi at kunne fastslå, at Karen K. er kunstneren bag denne usædvanlige julekalender:

IMG_3296IMG_3297

Som man kan se på billederne, er julekalenderen udformet som en flexi vinyl singleplade, der skal afspilles på 45 omdrejninger. Omkring selve pladen med den indspillede musik, sidder en papring, hvor julekalenderens låger er placeret. I uåbnet tilstand viser kalenderen 24 børn, som med  hinanden i hænderne danser om det juletræ, som er trykt på selve vinylpladen. Juletræet er tegnet i et usædvanligt fugleperspektiv, så topstjernen midt på pladen og julelysene for enden af træets grene ses oppe fra. Pladen måler 25 cm i diameter. Fra bagsiden ligner den blot en skive karton med hul i midten.

IMG_3309

Som det også ses på billedet her ovenover har forskningscentrets eksemplar af kalenderen fået åbnet næsten alle lågerne, men det er lykkedes at finde et billede af kalenderen i (næsten) uåbnet tilstand.

Plade julekalender
Billedet er lånt fra DJFOOD.ORG

ER DET EN KAREN K.?

At kunne se kalenderen, som den oprindeligt har set ud, er en god hjælp, når man skal prøve at finde ud af, hvem der er kunstneren bag den usignerede julekalender. Jeg synes børnenes frisurer, ansigter, prikkede kjoler, knæbukser og seler, hvide strømper og små spidse sko har store ligheder med børnenes på denne zoo-plakat, som er signeret Karen K.

img_8548

Skærmbillede 2019-11-17 kl. 20.24.59.png

Kigger man på billederne, som gemmer sig bag kalenderens låger, er der også små hints, der tyder på, at Karen K. er kunstneren. Bag 1. decembers låge, gemmer sig et lille hus i sneeen med et grantræ foran. Sneen på grantræet ligger i nogle store karakteritiske (og egentlig ikke særligt elegante) puder, som man set det på flere af Karen K. tidlige julekort.

IMG_3303

Karen K. julekort
Julekort, som tilhører Karen Kjærsgaards familie. Billedet er lånt fra Per Sørensens hjemmeside http://www.piaper.dk

 

Bag låge nummer 7 og 19 gemmer der sig nogle små mus, som også har meget lighed med musene på nogle af Karen K.’s ældre tegninger. F.eks. musene på dette julekort:

Karen K. julekort med mus

Når man desuden kan konstatere, at julekalenderpladen er “Made in Denmark” og udgivet af L. Levison Jr., det københavnske firma, som Karen K. i 50’erne og 60’erne blandt andet tegnede adskillige serier af julekort for, mener forskningschefen på Karen K.-forskningscentret med stor sikkerhed at kunne fastslå, at den finurlige julekalender er en ægte Karen K. på trods af manglende signatur.

 

PÅ MUSEUM

Efter således at have konstateret julekalenderens kunstneriske ophav, er det oplagt at undersøge, hvad der ellers kan findes ud af om julekalenderens historie. Og et godt sted at søge viden om historie er landets museer. Derfor tog forskningscentret samlede stab på field trip til museet Tidens Samling i Odense, da vi havde hørt troværdige rygter om, at der på museet befandt sig netop sådan en julekalender. (Tak til kusine Mette for tip!). På Tidens Samling kan man få indblik i tøj, møbler og nips og dims fra hele det 20. århundrede. Og man må røre ved det hele! I november/december er der pyntet op til jul i de ti stuer på museet, som repræsenterer hvert et årti.

IMG_3282
Den julepyntede 1950’er-stue på Tidens Samling.
IMG_3277
Forskningscentrets to dedikerede forskningsassistenter er ved at undersøge indholdet af en teaktræsskænk i 1960’er-stuen.

I jagten på Karen K.-julekalenderen fik forskningscentrets første og anden forskningsassistent øje på flere Karen K. designs, som gemte sig rundt omkring i museet. Bl.a. et julekort og en broderet klokkestreng:

IMG_3273IMG_3275

Og til sidst fandt vi, hvad vi ledte efter. I interiøret fra et trendy pigeværelse fra 1960’erne lå julekalenderen på en stol.

IMG_3280

Museets eksemplar af julekalenderen havde fået åbnet 14 låger.

IMG_3279

HVOR GAMMEL ER DEN?

Det ser ud til, at Tidens Samling mener, at julekalenderen er fra 1960’erne. Og det er nok heller ikke helt galt. Men at dømme ud fra tegnestilen sammenlignet med andre tegninger af Karen K., er vi nok helt i starten af 1960’erne eller endda i slutningen af 1950’erne.

Kan vi komme det nærmere? Karen Kjærsgaard begyndte at tegne for firmaet Levison i 1953, hvor hun fik et sommerferiejob, og fra 1957 var hun tilknyttet Levison som freelancer. Pladen, som udgør midten af julekalenderen, skal afspilles på 45 omdrejninger i minuttet. Den allerførste vinylplade på 45 omdrejninger blev udgivet i USA i 1949, og det gik et stykke tid inden de blev almindelige i Danmark. Først i 1958 blev den sidste lakplade, som skulle afspilles på 78 omdrejninger udgivet herhjemme.

Den videre forskning i databasen Museernes Samlinger har afsløret, at museet Den Gamle By også ejer et eksemplar af julekalenderpladen,  som er indsamlet i forbindelse med en undersøgelse af danske julekalendere fra ca. 1930 og frem. Museet daterer julekalenderen til at være fremstillet ca. 1958-59, og kan desuden fortælle lidt om tilvirkningsprocessen. Sangen på pladen blev sunget af et unavngivet københavnsk børnekor og indspillet i København. Råbåndet blev derefter bragt til Holland, hvor musikselskabet Philips foretog selve indspilningen til pladen.

Karen K Højt fra træets grønne top
Den Gamle Bys eksemplar af julekalenderen.

MUSIKKEN

Men hov, der er da en lille forskel på julekalenderen i Den Gamle By og julekalenderen i Karen K.-forskningscentrets samling. Har du opdaget den?

Forskningscentrets eksemplar af julepladekalenderen indeholder julesangen “Glade jul, dejlige jul”. Den Gamle Bys eksemplar har derimod julesangen “Højt fra træets grønne top” – selv om de har samme serienummer (No. 3242).

Hør pladen her:

Måske kunne børnekoret være Gunnar Nyborg-Jensens syngende drenge og piger, som var et populært børnekor i 1950’erne, men det er bare et gæt.

EN LILLE JULEKALENDER I DEN STORE VERDEN

Som man kan høre på indspilningen er der først et instrumentalt vers og derefter et vers, som nynnes uden ord af et børnekor. På selve vinylpladen er titlen på sangen “Glade jul” desuden gengivet på fem sprog (engelsk, tysk, dansk, italiensk og fransk). Den oprindeligt østrigske julesang “Stille Nacht” er jo oversat til stort set alle sprog og er kendt hele verden over. Den ordløse indspilning af sangen og de mange titler, som er trykt på pladen, tyder på, at julekalenderen har været tænkt til eksport. Melodien kunne genkendes overalt i den vestlige verden og signalere jul for alle som hørte pladen. Og en masse søgninger på internettet viser da også, at julekalenderen er nået vidt omkring og har fascineret flere moderne bloggere.

DJFOOD

På den britiske musikblog djfood.org kan man f.eks. læse, at et eksemplar af julekalenderen i 2016 blev fundet i en genbrugsbutik i Sydlondon for 50 pences.

Skærmbillede 2019-11-18 kl. 18.02.10.png

I Belgien har Thelma på hjemmesiden Merry The Christmas Collection lavet en overfantastisk illustreret gennemgang af antikke, vintage og retro julekalender fra mange lande, som det er helt overvældende at dykke ned i. Og der er også blevet plads til Karen K. særprægede julekalender! Find den som nr. A221 på hjemmesiden.

Skærmbillede 2019-11-18 kl. 18.00.09.png

Og endelig er julekalenderen også nået helt til USA, nærmere bestemt New Jersey, hvor den har fundet plads i samlingen på Cotsen Children’s Library på Princeton University. Cotsen Children’s Library er en videnskabelig samling af børnelitteratur, børnekunst og pædagogisk legetøj helt tilbage fra middelalderen. Den lille danske julekalender har nr. 6488 i samlingen og er omtalt nærmere på et indlæg fra 2017 på samlingens blog. Blogindlægget handler om interaktive julekalendere, og den finurlige julekalenderplade sammenlignes både med 1800-tallets phenakistoskoper (drejelige papirskiver med billeder, som synes at bevæge sig, når skiven drejer rundt) og det 21. århundredes GIFs (små videosekvenser, som kører i loop).

Jeg er også ret sikker på, at det netop har været tanken med julekalenderen, at de 24 børn dansede rundt om juletræet, når man afspillede pladen på sin pladespiller. Men 45 omdrejninger i minuttet er alligevel en hel del, så børnene danser altså umådelig stærkt!

Hvis du ikke har tendens til svimmelhed kan du se her, hvordan det ser ud når pladen kører rundt i en lille video, som jeg har lagt på youtube.

Skærmbillede 2019-11-18 kl. 18.07.45.png

HØJT FRA TRÆETS GRØNNE TOP?

Og hvad så med den udgave af julekalenderen, som har Højt fra træets grønne top som sit lydspor? Ja, den må jo være tænkt udelukkende til det danske marked. For det er kun i Danmark, at den gamle juleklassiker med Emil Hornemans melodi til Peter Fabers tekst fra 1848 vækker julestemning, som indbegrebet af den gode gamle jul.

Skærmbillede 2018-11-11 kl. 16.01.50

 

 

 

 

 

 

Gør det selv: Karen K. julelamper

I perioden fra 1976-1998 fulgte der næsten hvert år et stort julepanorama tegnet af Karen K. med Familiejournalens julehæfte., som udkom sidst i november. Du kan se en kavalkade over alle panoramerne her.

De flotte panorama-billeder, som var fulde af nisser og julestemning kunne klippes ud til julekort og kunne også – foreslog Familiejournalen – anvendes som baggrund for en pakkekalender.

IMG_8971

Skærmbillede 2019-10-31 kl. 19.35.33
Retrolampe med motiv og roterende lys.

Ugebladet opfordrede læserne til at skrive ind, hvis man fandt andre anvendelsesmuligheder for julepanoramaerne. Og her kommer så Karen K.-bloggen forslag med minimum 21 års forsinkelse. Læs videre og find en enkelt og gennemillustreret gør-det-selv guide til en fin Karen K. julelampe.

Det er Karens K-bloggens forskningassistent, der har udtænkt designet af denne Karen K. julelampe. Inspirationen er bl.a. hentet fra 60’er-70’erne roterende cylindriske lamper.

 

 

Det skal du bruge:

IMG_2650

  • Et Karen K. julepanorama
  • En glat cylindrisk glasvase af en vis størrelse, omkreds 25 cm eller mere og højde 20 cm eller mere. Findes billigt i genbrugsbutikker.
  • Målebånd
  • Lineal
  • Blyant
  • Hvidt papir
  • Saks
  • Tape (og evt limstift)IMG_2647

Start med at måle vasen omkreds og læg omtrent 1 cm til.

IMG_2648

Udvælg det bedste motiv på julepanoramaet med samme længde som vasens omkreds.

IMG_2651

Afmærk motivet i den valgt bredde med blyant og lineal.

IMG_2652

Klip motivet ud efter dine tegnede streger. (NB: Det er ikke for sarte sjæle at klippe i sådan et flot gammelt motiv!)

IMG_2653

Sæt et stykke hvidt papir på bagsiden af dit udklippede motiv med tape eller limstift, så man ikke kan se postkortprintet på bagsiden, når man ser ned i den færdige lampe.

IMG_2655

Rul motivet stramt om vasen og fastgør det på bagsiden med tape. Som det ses på billedet, kan man godt ryste lidt på hånden her! Det gør ikke noget, at motivet er højere end glasvasen.

IMG_2656

Den færdige lampe!

IMG_2658

To lamper i forskellig størrelse.

IMG_2674

De færdige lamper med lys i. Her er brugt stearinlys, men man kan også lægge en elektrisk lyskæde ned i vaserne.

IMG_2677IMG_2676IMG_2675

Lamperne fungerer fint som hyggelamper i den mørke juletid.

IMG_2678

God fornøjelse med at lave dine egne lamper.

Skærmbillede 2018-11-11 kl. 16.01.50

 

Nissernes juletræsfest

 

En lille nisse kan hurtigt blive til to, og to kan hurtigt blive til tre. Jo, det kan godt tage overhånd med de nisser, når man ikke kan lade være med at købe alle dem, man ser.

IMG_7553

Men Karen K.’s nisser hygger sig bedst i store flokke, og som de siger: Hvad er en juletræsfest uden mange nissegæster.

Her er lidt billeder fra nissernes juletræsfest i år. Det er selvfølgelig Karen K., der har pyntet juletræet:

IMG_7775IMG_7773IMG_7777IMG_7789IMG_7776IMG_7790

Grisene var også med i dansen om juletræet. Det må være en ganske særlig oplevelse at ride på ryggen af en gris rundt om træet.

Ja, måske er det fjollet med alle de nisser, vi sætter frem til julen. Måske er det i det hele taget fjollet at pynte huset op en måneds tid om året. Og at fælde et træ i skoven og sætte det ind i stuen og hænge alverdens mærkeligt glitterværk og stearinlys på det, er vel nok det mærkeligste af alt mærkeligt i julen.

Men jeg tror, der er en grund til det hele, og hvorfor Karen K. og alle hendes kolleger tegnede hundredevis af nisser og engle, som almindelige mennesker gjorde til en del af deres jul. Jeg har lige fundet de helt rigtige ord, der forklarer dette. Den danske gruppe Songs for Iris har skrevet en helt ny julesang, som er rigtig fin og klog. Du skulle tage og høre sangen “The Nook” lige her.

Skærmbillede 2018-12-21 kl. 14.42.04.png.

I teksten hedder det bl.a.

That´s the reason why we love
all those silly tunes and decorations
elves and angels everywhere, 
I know what it really means
serving as a sweet and kind reminder
why we are here. 
To love,
Love the tree the lights and tinsel
Love how everyone is cheerful
Love the hymnes we sing so playful
´bout the baby in a cradle
(Songs for Iris “The Nook”)

Nisserne, englene og alt det andet julestads og -halløj skal minde os om, hvorfor vi er her. Skal minde os om det gode, vi kan have sammen og bør stræbe efter. Det er altid vigtigt at blive mindet om.

Glædelig jul!

Skærmbillede 2018-11-11 kl. 16.01.50

 

 

Julekort fra fortiden

I år er der kommet en pæn bunke julekort. Nå ja, ikke et eneste af dem er adresseret til mig og kommet med posten. Derimod er det julekort tegnet af Karen K., som har jeg fundet på loppemarkeder og internetauktioner i årets løb. Derfor strækker årets høst af julekort sig også over fire årtier fra 1958 til 1981. Og ud over at nyde Karen K.’s flotte kort får man på den måde også lejlighed til at læse andres post. Julehilsner sendt fra og til mennesker, der formentlig for størstepartens vedkommende forlængst har forladt denne verden.

IMG_8006

Det ældste af årets julekort er sendt i 1958 og har motiv med Maria med det lille Jesusbarn, der får besøg af en engel. På kortet har postvæsnet stemplet: Skriv tydelig og fuldstændig adresse. En venlig henstilling til kunderne om at anvende hele adressen, hvilket i hvert fald i de små by var noget nyt på dette tidspunkt. Tidligere kunne man man skrive f.eks. “Til hr. Vestergård, Tommerup Mark pr. Tommerup” og overlade resten til det stedkendte postbud. Julekortet her er dog sendt til Victor Nordun i Hvidovre, og her har fulde adresser med gadenavnene og husnumre sikret været fuldt integreret på dette tidspunkt. (Jeg har dog sløret adressen på billedet)

IMG_8007.jpg

Med dette kort kommer vi i berøring med datidens kunstner- og musikermiljø i København. Afsenderne Annie og Ole sendte julekortet på bagkant til Viktor Nordun. Det vil sige, de havde modtaget et julekort fra Victor uden selv at have sendt et og har så i al hast sendt et kort med “tak for de smukke ord og dine gode ønsker” d. 25. december. Som et PS. står der: “Det var et interessant hovede, du har skåret. Kig op på Nitivej 9, III.” Hvad mon det handler om?

Viktor Nordun var møbelarkitekt og snedkermester, så han har formentlig skåret en træskulptur, som Annie og Ole har set. Men hvad mon der foregår på Nitivej 9, 3. sal? Det er ikke her Annie og Ole bor (og det ville jo i så fald heller ikke være nødvendigt at skrive adressen til Hr. Nordun – han må  jo kende deres adresse, eftersom han lige har sendt et julekort dertil). I følge den gamle telefonbog fra 1958 boede der to enlige damer i lejlighederne på Nitivej 9, 3. sal. Så det er vel næppe der , Ole vil sætte Viktor i stævne? Til gengæld bor der på 4. sal en musiker – en vis “Hr. J. Hansen” – og mon ikke det er hér, herrerne skal mødes? Noget kunne i hvert fald tyde på, at Viktor Nordun også er musikinteresseret. Hans snedkerværksted har nemlig i 1950’erne tilknytet et øvelokale for jazzmusikere. Det skriver jazz-trompetisten Jørgen Møller om i sine erinderinger fra 1950’erne københavnske Jazzmiljø: “Dusty Road Muggers og den traditionelle bølge, som jeg opfattede den“:

“Efter endt skolegang var vi nu mere frie mennesker end før, men stod desværre også uden øvelokale. Til al held kendte Knud (Rasmussen) den voksne søn af Snedkermester Victor Nordun i Hvidovregade. Olav Nordun (1929-2018) var ivrig jazzinteresseret og spillede selv trompet; i tilslutning til snedkeriet fandtes et anneks til kunstneriske udfoldelser, og der blev da også både spillet og festet dér.”  (Jørgen Møller)

Cap Horn Blowers_edited.jpg

Hele teksten kan du læse på Holden Foghs hjemmeside om københavnsk jazz, hvorfra jeg også har lånt dette billede. Sjovt hvordan sådan et gammelt julekort kan åbne et vindue til en svunden tid.

Det næste kort er sendt i 1959. Det er ikke signeret, men skulle efter sigende være tegnet af Karen K.

IMG_8003

Her ser man et eksempel på, hvordan man stadig skrev adresser på landet på den tid. Man gik ud fra, at postbudet vidste hvor i Ulkind Sven Vindbjerg boede.

IMG_8019

Selv om kortet blot er underskrevet Betty og Ras P. og navnet på deres gård, tog det ikke mange minutter på internettet at finde billeder af de to fra ca. den tid, hvor kortet blev sendt.

 

 

Det er tankevækkende her i vores egen tid, hvor mange bekymrer sig om, hvilke personlige data, der florerer rundt omkring i cyberspace. Noget som Betty og Ras P. ikke skænkede en tanke.

I 1963 modtog familien Jespersen i Hellerup dette kort med en engel på bare ben i sneen fra Elna og John.

IMG_7999

I 1963 var det de Københavnske postdistrikter K.V.N.Ø.F.S o.s.v., som etaten mindede borgerne om at huske i et håb om at få bedre styr på forsendelserne.

IMG_8021.jpg

De her to kort med motiv fra Grønland samt to dansenisser er aldrig blevet sendt, men de er formentlig også fra 1960’erne, og de er da rigtig fine:

IMG_8013

Musen på det nederste kort minder lidt om musen på dette gamle julehjerte.

IMG_8015

Alligevel er jeg ikke helt overbevist om, at det også er Karen K., der har tegnet julehjertet. Men måske er hun blevet inspireret af det?

Det var ikke kun i Danmark, at Karen K.’s julekort blev sendt. Over tre år (1969, 1971 og 1972) modtog familien Palmkvist i Garphyttan i Sverige disse tre kort fra den samme familie. Tændstikæsken er sat ind som målestok:

IMG_8016

Som man kan se, er kortene meget små, kun ca. 10×7 cm. Dengang kunne man i Sverige sende små kort for en billigere porto end kort i almindelig størrelse. Til gengæld måtte kortet heller ikke indeholde andet end den fortrykte hilsen og afsenderens navn – ellers kom der strafporto.

IMG_8017.jpg

Kortene er underskrevet Hardy (?), Katarina, Cecilie og Robert.

Sjovt nok modtog familien Palmkvist det Karen K.-kort, som de havde fået fra Hardy & co. i 1969, igen to år senere. Men denne gang i fuld postkortstørrelse og sendt fra Margareta. Mange år senere købte jeg alle kortene hos en svensk antikvar.

Selv om motiverne gik igen på de julekort af Karen K., som blev solgt i de forskellige nordiske lande, så havde de alligevel lidt variation. Her ses det samme kort, men fra henholdsvis Danmark og Sverige. Kortet til venstre,  som er udgivet af George Moldow i Danmark, har hvid ramme, mens det svenske kort til højre – udgivet  af Axel Eliasson – ikke har nogen ramme.

IMG_8008

Og så fandt jeg lige på nettet dette billede af det samme kort, men udgivet i Finland af Paperitaide. Finnerne foretrak bølgekant:

Finsk julekort med bølge kant (1).jpg

Et finsk julekort er der også mellem mine “egne” julekort i år. Selvfølgelig også med bølgekant. Her ses det sammen med sin danske pedant – selvfølgelig med hvid ramme.

IMG_8009

IMG_8012

De yngste julekort i årets julepost er fra 1980 og 1981. Kortet fra 1980 er et “rigtigt” julekort på karton, mens det andet er af tyndt blankt papir og klippet ud af Karen K.’s julepanorama (fra 1980!) fra Familiejournalen.

IMG_8004

Her ses det store panorama, som julekortet er klippet ud af:

Karen K julepanoram 1980.png

I 1980’erne er der fuld adresse med gadenavn og husnummer på julekortene, som der skal være.

IMG_8018

Sjovt nok er teksten på kortene næsten ens bygget op. Først den obligatoriske jule- og nytårhilsen, så en sygehistorie fra det forgangne år (henholdsvis en uspecificeret hospitalsindlæggelse, urinsyregigt og blindtarmsbetændelse). Til slut en overvejelse om, hvor bedstefar skal holde jul i år. Igen to gode eksempler på julekort som en litterær genrer, hvor man skal sige alting og ingen tid på én gang!

Lad os slutte af med – som Vita på kortet fra 1981 – at håbe, at vi alle vil forblive “raske og friske. Det er vi, bank tre gange.

P.S. Samtlige danske julekort i årets bunke fra 1958 til 1981 havde julemærker på.

Skærmbillede 2018-11-11 kl. 16.01.50

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jul på papiret

 

IMG_7967
To ruller gavepapir fra 2018 og én, som måske er fra 1970’erne.

Så er det blevet tid til at pakke julegaverne ind. Og er der noget bedre end flot gavepapir? Selv om det nu var som om, gavepapiret var flottere i gamle dage… Som barn var jeg fascineret af papirenes mønstre – eller endnu bedre: nisselandskaber – som gentog sig selv i en uendelig og sommetider uigennemskuelig takt, så man hverken kunne finde begyndelsen eller enden.

Det er let at få “hjælp” til indpakningen, når der er gavebånd og snor på bordet:

IMG_7970

IMG_8063
Gavepapir desginet af Karen K. Billedet er gengivet med tilladelse fra instagramprofilen retrougglan

Karen K. har tegnet masser af julegavepapir, men det meste er for længst væk. Kun små stumper fra fortiden er bevaret af glemsomme, tossede eller sentimentale mennesker. Som nu denne rulle, som jeg fandt i maj måned!

IMG_7977

Her er det Karen K. nisser med de karaktertisiske “cocktailpølse”-huer, som adstadigt tøffer af sted i veteranbiler i et – sandt af sige temmelig overtrafikeret – vinterlandskab. Dette stykke ældgamle papir kan jeg selvfølgelig ikke nænne at bruge til årets julegaver, men et lille strejf af Karen K. skal gaverne alligevel have.

IMG_7985

Derfor er gavemærkaterne lavet af gamle Karen K.’s julehjerter fra Familiejournalen, som er limet på kraftigt papir. En glad lille piberensernisser holder mærkatet på plads, og sørger for, at julen også i 2018 er nostalgisk.

Og mangler du en gave i sidste øjeblik, er det på tide at være kreativ. Som nu denne hjemmelavede servietholder, jeg fandt i en genbrugsbutik tidligere på ugen:

IMG_7983

Den er lavet af tyndt træ pyntet med Karen K. kræmmerhuse fra et klippeark, som blev bragt i Familiejournalen i 1996. (Selve fuglemotiverne er dog endnu ældre. De fandtes som julekort allerede i 1984). Her ser du det oprindelige ark med kræmmerhusene:

IMG_7984

Jeg er sikker på, at Karen Kjærsgaard ville have syntes om idéen. Hun opfordrede altid folk til at være kreative med sit julepynt og at finde på egne anvendelses-muligheder. En fiks detalje ved denne servietholder er de små hjerter fra klippearket, som er blevet brugt til fødder.

IMG_7980

Så er det bare lige et finde ud af hvem, der skal have denne helt særlige gave til jul…

Og når du pakker gaver ind de næste par dage, så send en tanke til designeren, som har skabt motivet på papiret. Der står et levende menneske bag alt, hvad vi omgiver os med.

IMG_7987

Skærmbillede 2018-11-11 kl. 16.01.50

 

Forsidestof

På aviskioskens hylder kan man i denne uge (uge 51 2018) se et velkendt ansigt. På forsiden af Familiejournalens sidste nummer inden juleaften ses nemlig en næsten 50 år gammel Karen K. engel.

IMG_7944

Engelen – som faktisk er en luciabrud (læs mere om hende her) – var også forsidestof på Familiejournalen d. 9. december i 1969.

Nu er baggrunden på Karen K.’s kollage blevet fotoshoppet lidt større og en stjerne er tilføjet, så billedet passer til bladets nuværende format. Her ses bladet fra 1969 til venstre og denne uges blad til højre. Som man kan se, er bladet skrumpet en hel del i størrelse siden 1969! Til gengæld er det blevet tykkere.

IMG_7945

På bagsiden af denne uges blad er der tre fine nisser og en kat, som man kan klippe ud og samle til julepynt. Det samme klippeark sad inde i bladet i 1969.

IMG_7949
Øverst denne uges blad, og nederst bladet fra 1969 slået op på side 38-39.

Nisserne var oprindelig del af en større juleuro ved navn Nissernes julestue, som jeg lavede for nogle år siden. Over fire uger i november-december 1969 var der klippeark i bladet, og det færdige resultat var en meget stor uro. Her var både julemanden, rensdyret Rudolf, Bamse og Dukkelise, kat og en flok fugle på besøg hos nisserne Men de tre fine nisser her kan nu sagtens stå på egne ben – eller hænge i egen snor, kan man sige.

1969-50-ark3a-1
Karen K.’s samlevejledning til den næsten færdige uro – julemanden og juletræet mangler stadig.

Jeg har også uroen fra 1969 oppe at hænge i år, men den er blevet lidt skæv af en sommer i skunken, så jeg tror jeg vil skille den ad og bruge figurerne på juletræet næste år i stedet for.

IMG_7932 (1)
Nisserne drejer rundt i deres julestue.

Og hvad så med katten på klippearket? Oprindeligt var han tænkt til at sidde øverst på uroens store hjul. Men hvis du køber Familiejournalen i denne uge, kan han jo bruges som en lille kravlenissekat eller få en snor i og blive hængt op i selskab med nisserne. Fin er han i hvert fald.

IMG_7443
Den stribede kat hyggede sig for 49 år siden øverst på uroen.

Nu er det andet år i træk, at Familiejournalen har haft et Karen K. billede af ældre dato på forsiden op til jul – mon en ny juletradition er begyndt? Her er et par forslag til inspiration for chefredaktøren til næste år:

P.S. Tak til Peter og Lene for tippet om denne uges Familiejournal.

Skærmbillede 2018-11-11 kl. 16.01.50