Glædelig jul – med en ny julesalme

Så blev det jul også på Karen K. bloggen. Mellem alle de hundredevis af nisser, som Karen K. har tegnet, kan man næsten glemme, at hun også havde andre motiver på repetoiret. Men det havde hun, og blandt dem er scenen med Jesu fødsel i stalden i Betlehem. Det motiv har hun illustreret mange gange, som man kan læse om her på bloggen. Bl.a. på dettte tidligere blogindlæg om julekrybber.

Herfra vil jeg gerne ønske en glædelig jul til bloggens læsere med en nyskrevet julesalme, som handler om det barn, som kom til jorden dengang for længe siden. Men også om en historie som stadig er aktuel. Jeg har selv skrevet salmen og håber, at I vil synes om den. I kan høre den her:

Og herunder kan I læse teksten og måske synge med eller bare nyde Karen Kjærsgaard illustrationer.

Nu kom det barn med Kristusnavn
Tekst og melodi: Mikael Manøe Bjerregaard, 2019

IMG_4290

Nu kom det barn med Kristusnavn
i vinternattens mørke
som regn af profeti og sagn
i verdens golde tørke.

IMG_4289

En vinterventen, længslens tid,
naturen stod i dvale:
Han kommer stille, barneblid,
af tavshed bliver tale.

IMG_4288

Det barn, som lå i usselhed,
men i sin moders arme,
vil svøbe os i kærlighed
som forårssolens varme.

IMG_4291

Som regn og sol er kærlighed,
og livet, som lå øde,
skal spire frem og vare ved
i kærlighedens grøde.

IMG_4292

Så vil det barn med Kristusnavn
i os en glæde tænde,
det lyser ud af mørkets favn:
en sommer uden ende.

– – – – – – – – – –

Rigtig glædelig jul og tak til Karen Kjærsgaard for alle billederne!

header-jul-3

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s