Her i 2021 har jeg for første gang i årevis modtaget et personligt julekort med hilsen og det hele. Oven i købet både håndskrevet og håndtegnet med flotte juleskovsnegle. Det kort er jeg glad for.
Hvad angår tilgangen af nye, gamle Karen K. julekort til samlingen er der ikke sket så meget. Faktisk er det ved årsopgørelsen kun blevet til fire nye kort:
De tre kort i samme stil er fra omkring 1957. De har aldrig været sendt, men er blot blevet gemt i alle de år. Som man kan se, har de to øverste kort helt samme motiv – bare i to forskellige farver.
Kortene er nogle af de tidligste, Karen K. har lagt navn til. Hun hae været omkring 25 år da disse kort udkom på forlaget L. Levison junr. Kortene er fra to forskellige serier (varenumre 5337 og 5338) med stregtegninger af motiver fra julenat i Betlehem og mere moderne og hjemlige motiver med julepynt.
Så vidt jeg ved kom alle motiverne i tre farver: rød, grøn og blå. De røde har dog nok solgt bedst, i hvert fald er det dem, man oftest finder i dag.
Det sidste nye gamle kort for i år er kommet helt fra USA, hvor det er udgivet i 1977 – efter en original af Karen Kjærsgaard, som der står trykt på bagsiden. Den omtalte original må være det ark med julepynt i almuestil, som Karen K. tegnede til Familiejournalen i 1967. Her ses stjernen med det glade par i folkedragt som centre-piece.
I det julehæfte, hvor arket med julepynt blev bragt, kommer Karen K. selv med forslag til, hvordan julepynten kan bruges: bl.a. til en juleuro. Og at bladets læsere har taget ideen til sig, ved jeg, fordi jeg har fundet en gammel uro netop med stjernen fra det amerikanske julekort som bærende element. Alle delene er blevet forstærket med karton og har overlevet fint til i dag.
Det var et kort overblik over julekortene fra 2021. Det bliver spændende, hvad gammelt 2022 bringer.
Her på Karen K. bloggen kan vi godt lide – i al kærlighed – at omtale os selv som Karen K. forskningscentret. Vi er en forskningscenterleder og en forskningsassistent, der altid søger nye og glemte værker af Karen K. Vi indsamler, kategoriserer, katalogiserer, daterer dem og sætter dem ind i en kulturhistorisk ramme og formidler dem til her på bloggen.
Det gør det endnu sjovere, når læserne leger med på idéen om Karen K. forskningscentret. Derfor var jublen stor, da vi forleden modtog en donation til videnskaben fra en læser: et hidtil ukendt juleværk af Karen K. Stor tak til Lis, som driver retrosiden jakmussen.dk for gaven!
Tid, sted og anvendelse?
Lad os gå til værks som Piet van Deurs ville have gjort det og fastslå tid, sted og anvendelse. Der er tale om en aflang papirgenstand med målene 57×20 cm. Der er tryk på den ene side med flyvende engle på en mørkeblå baggrund omgivet af stjerner. Genstanden afslutter i en halvbue i den ene ende og det ses af kantudsmykningen, at denne afslutning er original. Derimod slutter den med en ret kant i den anden ende, som ikke er original, her ses værktøjsspor i form af lidt skæve klip med en saks. Det er derfor ret sikkert, at genstanden oprindeligt har været længere – formentlig præcis dobbelt så lang. Nogle svage brune pletter på papirets bagside (kaffe) antyder, at den har været i anvendelse på et bord, og der må være tale om en såkaldt juleløber. Måske skal man forestille sig, at dugen har været brugt til et juleselskab, hvor den er blevet beundret af gæsterne, for så at blive delt i to og givet hjem med to af gæsterne, som en form for gavegivning eller afdeling, en praksis der kendes i de fleste kulturer.
Selv om der ikke er Karen K. signatur på dugen, kan der ikke være tvivl om, at hun står bag. Alle træk ved englene fra de bare tæer og de spraglede kjoler til de syngende munde med det lidt forbavsede udtryk og de mørke prikøjne er sikre Karen K. indikatorer. Værket har formentlig været signerer på den halvdel, der nu mangler. Og den anden halvdel har formentlig været spejlvendt identisk med den bevarede del. Sådan ses det på andre juleløber fra samtiden. Bl.a. på den nissejuleløber, som jeg skrev om på bloggen sidste år. Her ses de to løbere side om side:
Det ses at der på trods af variationer næsten er tale om søsterværker: Figurernes slyngede forløb og udfyldelsen af de tomme mellemrum med små stjerner – og nissepigers og engles mønstrede kjoler er lighedstræk.
Begge juleløbere skal formentlig dateres til 1960’erne. Nissedugen er fremstillet hos det svenske firma Axel Eliasson og har et tidligt produktionsnummer, der netop daterer den til 60’erne. Muligvis er engleløberen også fremstillet i Sverige – som de fleste andre af Karen K. juleduge og julebilleder i papir – selv om den senest kendte proveniens er Danmark – hos Lis.
Den halverede juleløber komplementeres for øvrigt smukt af dette Marianne Starck fad fra Michael Andersen på Bornholm. Englene synger om barnet og dets mor. Ligesom i den gamle historie.
Engledug…. prøv at sige ordet. Hvordan skal det udtales? Med blødt eller hårdt g? Er det nattedug, som englene lader falde ned på græsset en lys sommeraften, er det engletårer der falder som dug på havens blomster, eller er det en dug til julebordet med smukke engle på. Jeg elsker sådan nogle dobbelttydige ord….
I den følgende skal det dog dreje sig om en borddug med engle på. For få dagen siden skrev jeg her på bloggen og en juledug med applikerede Karen K. nisser på:
Få dage efter fundet af nissedugen, var jeg igen i en genbrugsbutik og fik øje på en sammenfoldet blå dug på en hylde. Normalt var det ikke noget, jeg ville have kigget nærmere på, men den blå farve virkede bekendt, og den løjerlige kantning af dugen også. Begge dele mindede mistænkeligt om den nyerhvervede blå nissedug. Jeg foldede derfor dugen ud og længst inde i folderne gemte sig de fineste engle.
Det var den blå farve og kantsyningen, der ledte mig på sporet. Jeg har fået hjælp af en professionel skrædder til at kunne sige, at det kaldes en tittekant, og at hjørnet er syet i smig.
Og her har vi englene, som gemte sig inderste i dugen – flyvende mellem dalende snefnug.
Dugen må også have været et hjemmegjort arbejde købt som et sæt gennem broderifirmaet Eva Rosenstand, som Karen K. leverede mønstre til. De små spidse sko er typiske for hendes tegnestil, og englenes kyser ser man også i lignende stil bl.a. på dette julekort:
Jeg har lånt billedet fra piaper.dk
På et kræmmerhusene fra Familiejournalen i 1976 er der både englehuer og snefnug som på dugen.
Vel hjemme med dugen var det tid til at dække op til frokost med et stel, der marchede dugen både i farve og alder.
Stellet med de blå blade hedder Blå Linnea og er designet af Nils Thorsson for Aluminia sidst i 1950’erne. Det var udelukkende et frokoststel, så der finder ikke kaffekopper, middagstallerkner og sovseskåle. Men jeg synes, de blå og hvide farver passer godt med englene – som i det her tilfælde altså ikke flyver med paradisgrønt men med paradisblåt.
De små lysestager på bordet er fremstillet af Asp Holmblad ca. samtidig med Blå Linnea stellet og passer til deres egne julelys.
Jeg håber, I også får lyst til at dække fint julebord, og at engledug og engleduge falder på jeres vej .
Det er de mest overraskende steder, man kan finde det, man leder efter – nogle gange endda uden at vide at man leder!
I dag købte jeg dette gamle brætspil i en lidt rodet genbrugsbutik, bare fordi jeg syntes, det så lidt sjovt ud, og fordi jeg godt kan lide de gamle spil. Det her så ud til at være fra 1960’erne, men var i pæn stand.
Da jeg kom hjem, måtte jeg tjekke, om spillet var intakt. Og det var det heldigvis: alle de små flyvemaskiner, spillebrikker, lykkekort og pengesedler i møntfoden Inters var der. Og så var der en anden lille overraskelse i spillet. Nemlig et til og fra-kort, der afslørede, at spillet var en julegave til Bo fra Farmor og Farfar.
Men da jeg vendte til og fra-kortet, blev jeg overrasket. Det var nemlig tegnet af Karen K. Jeg har aldrig set til og fra-kort af den her type før, så det var en sjov opdagelse.
Da jeg kiggede nærmere på spilleæsken, fik jeg lidt mere hints om spillets historie. På låget var der med kuglepen skrevet 24/12-1971. Det må betyde, at det var juleaften for præcis 50 år siden, at Bo fik dette spil af sine bedsteforældre.
Spillet er udgivet af det danske spilfirma Drechsler, som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen, fordi Karen K. også har tegnet et billedlotteri til Drechsler. Tegningerne til billedlotteriet blev senere også brugt til at stavelotteri. Jeg er ad forskellige omveje nået frem til, at Karen K.’s billedlotteri er fra starten af 1960’erne og i hvert fald ikke efter 1967. Det år skiftede Drechsler nemlig logo, og billedlotteriet har det gamle logo på æsken. Drecshler nummererede deres spil løbende: Karen K. billedlotteri fik nr. 235 og stavelotteriet blev nr. 241.
Det spil, som Bo fik i 1971, har nummer 252, så det må være lidt yngre end Karen K.-spillene. Det har dog stadigvæk firmaets gamle logo med de slyngede bogstaver, så det kan ikke være yngre end 1967. Spillet havde altså været i produktion i nogle år, da Bo fik det.
Karen K.’s tegning fra det lille til og fra-kort har jeg set før. Den er nemlig også at se på et lille julehjerte eller julekurv i papir, som jeg var heldig at finde her tidligere i november måned. Ja og også på et gammel julekort fra 1960’erne er det samme motiv blevet brugt. Det er en god måde at “genbruge” tegningerne på:
Det er lidt pudsigt, at det lille til og fra-kort har overlevet inde i spilæsken i et halvt århundrede, men jeg er glad for, at det gjorde.
PS. Her kan du vil læse mere om Karen K.’s Billedlotteri for Drechsler.
Nu hvor novembermørket sænker sig, har vi ekstra brug for hygge. Her på Karen K. “forskningscentret” har aktiviteterne stået lidt stille i 2021 – til dels pga. manglende økonomiske bevillinger.
Imidlertid var et genbrugsfund i den forgangne uge i form af en blå juledug med dansende nisser en oplagt lejlighed for forskningslederen og forskningsassistenten til at mødes til hygge og planlægning af eventuelle fremtidige forskningsemner. Det blev dog mest til hygge med juleboller og te.
Den fine blå juledug er et hjemmelavet håndarbejde ud fra et mønster tegnet af Karen Kjærsgaard. Nisserne er applikeret på, og se er granrankerne broderet på. Hele sysættet er i sin tid køb gennem broderi-giganten Eva Rosenstand for 39 kr. engang i 60’er-70’erne. Det ved vi her på forskningscentret fra ekspedition til Den Gamle Bys brodeributik for seks år siden. Den begivenhedsrige udflugt kan du læse om ved at klikke på linket nederst på siden her.
Her så vi nemlig et billede af selvsamme blå nissedug i et bestillingdkatalog fra Eva Rosenstand. Som man kan se følger farvevalget i den nyindkøbte genbrugsdug ret nøje farverne fra kataloget. Det mønstrede stof på nogle nissekjoler er dog skiftet ud med lyserødt.
Det må have været en stor opgave at lave duggen, så det er fint at den nu kommer til ære og værdighed igen.
Forskningsassisten stod for bordopdækningen med tidstypisk service – nemlig stentøjsstellet Relief. Det er fra samme tid som juledugen og passer perfekt til.
Jeg håber, I også er ved at finde julepynten og julehyggen frem, her hvor november er allermest mørk. Så er der alligevel lys i mørket.
Sommeren er højsæson for mange ting, men ikke for Karen K. bloggen. Det hænger sammen med, at en stor del af Karen Kjærsgaards kunstneriske produktion var knyttet til jul og påske. Og selv om Karen K. tegnede nisser hele året for at følge med efterspørgslen, så er det måske de færreste bloglæsere, der er klar til nissehuer og risengrød her i 25 graders varme. Man skal derfor lede længere efter sommermotiver hos Karen K. – i hvert fald i blandt de ting, som er kommet ud til offentligheden. Der var uden tvivl mere salg i påske- og julepynt end i sommermotiver.
Men her skal I se et par sommermotiver fra landet. Børn og dyr midt i alt det grønne. Alle tre motiver er såkaldte “bonader”, som har været til salg i Sverige. Herhjemme ville vi nok kalde dem plakater.
Skal man være helt ærligt, er billedet her måske tænkt som et påskebillede med alle de små gule kyllinger, men træerne er alligevel så grønne, at det leder tankerne hen på maj og juni mere end på en kold påskedag i marts eller april.
Billedet er en kollage, som er udført i stof, filt og karton på en blå hessian baggrund. Børnene med det bogstaverligt filtede hår sidder på gærdet og kigger på hønsefamilien. Der er så mange karakteristiske Karen K. elementer i billedet: børnenes ansigter med de runde sorte øjne og røde kinder, græstuerne, gran(?)grenene langs kanten og de små fugle, der flyver i luften – læg for øvrigt mærke til, at en af de små fugle har tabt sit øje inden, der er blevet taget foto af den originale kollage til videre tryk, der er kun en lille limklat synlig, der hvor øjet har siddet.
På trods af alle de “karenteristiske” elementer, vil den opmærksomme læser dog opdage, at billedet er signeret “Bolette”. Men Bolette er faktisk Karen, og Karen er Bolette. I en kort periode anvendte Karen K. signaturen Bolette på opfordring fra sit svenske forlag. Det kan du læse mere om her.
Plakaten er stadig i sin oprindelige indpakning, og man kan se, at den er solgt som en bonad. Prisen mangler, men har i starten af 1970’erne har den formentlig kostet omkring 1,5 svenske kroner.
Det næste billede er mere sommerligt. Svanerne har fået unger, og børnene er gået ned til søen under birketræerne for at fodre dem. Birketræerne omkring en stor sø og de blå silhuetter af bakker og skov i baggrunden giver billedet er meget skandinavisk præg.
Stilen er en helt andet her. Billedet er ingen kollage men en tegning/maleri – og det er ikke signeret. Alligevel er der ingen tvivl om, at kunstneren er Karen K. De røde sko med spænder er næsten en signatur for Karen K. på denne tid.
På det sidste sommerbillede er vi kommet længere hen på sommeren. Æblerne er røde på træerne, og der er modne bær på buskene. Børnene har fået fornuftige træsko og gummistøvler på i stedet for de sarte røde sko.
Plakaten er godt slidt, selv om det ikke ser ud til, at den har været oppe at hænge, men den må være blevet rullet ud mange gange for at blive kigget på.
Karen Kjærsgaard blander flere materialer ind i denne kollage. Huset er bogstavelig talt stråtækt, og brændestakken er lavet af savssmuld. Selve den fotografiske gengivelse af den oprindelige kollage, som ligger til grund for de videre eftertryk, som blev solgt i Sverige i 1970’erne, er faktisk lidt uskarpt. Måske gik det nogen gange lige lovligt hurtigt i udgivelsen, af disse meget prisbillige produkter. Men den gode sommerstemning har billedet nu alligevel beholdt.
En god sommer til jer alle, jeg håber, I kommer ud og ser den smukke grønne natur.
Karen K. var meget produktiv i de mere end 50 år, hun virkede som tegner. Og jeg bliver stadig overrasket over at se, hvor hendes tegninger og designs er blevet anvendt. Som nu f.eks. de borddækningsremedier fra tre årtier, som det skal handle om i denne blog.
Fra 1960’erne stammer denne bordløber i papir, som er fremstillet i Sverige.
Funktionen er den samme, som de bordløbere (eller remser), som man broderede eller købte med færdigtrykte julemotiver på hessian, jute eller bomuld, nemlig at pynte fint midt på julebordet. Jeg kan rigtig godt lide motivet med nisserne, der danser kædedans, og det er fint dubleret og spejlvendt, så motivet ser ens ud uanset, hvilken side af bordet man sidder på.
Og så kan jeg godt lide den detalje, at to nisser af samme køn godt kan holde hinanden i hånden. Selv om motivet uden tvivl er tegnet i al uskyldighed, er det rart at tænke på her i vores nypuritanske tidsalder, at der måske et sted findes to nissedrenge eller to nissepiger, som er kærester.
Bordløberen er tegnet i en helt anden tid end vores, hvor man i hvert fald i nogle dele af samfundet var mere frisindede end i dag. Stilen er den samme som på disse Karen K. julekort, som i hvert fald kan dateres til senest 1969. Ungdomsoprørets frisind skinner jo ikke igennem i motiverne – men måske flowerpowertøjets farver?
Formentlig fra 1970’erne stammer næste element til julebordet. Nemlig praktiske afvaskelige plastikcoatede dækkeservietter med Karen K. motiver i herlig retro fototeknik, som jeg elsker.
Motiverne er simpelthen klippet ud i karton og lagt oven på det, som Karen Kjærsgaard selv kalder en kinesisk dækkeserviet, sammen med tujakviste og kunstige røde bær og derefter fotograferet. Billedet er lagt på en rød plastik bund og det hele dækket i klar plast, så dækkeservietten let kunne tørres af, hvis man var så uheldig at spilde gløgg. Hele resultatet er så retroskørt, at det er ret skønt.
Selv om dækkeservietterne ikke er signeret, er der ikke tvivl om, at engle, fugle og nisser stammer fra Karen K.’s saks.
Og så er det godt tænkt, at motivet begrænset sig til dækkeserviettens kant, så det stadigt er synligt, når man har sat service på dækkeservietten.
Det sidste – og mest tossede stop – på denne lille rejse i Karen K. borddækning tager os til 1980 og rent plast.
Tidligere på året fandt jeg denne dug, som måske nok er mere sjælden end køn, men som tilgengæld vækker minder om 1980’erne. Materialet er tyndt tyndt plastik nærmest som bløde plastikposer og bestemt ikke videre slidstærkt. Nederst på dugen står en række af Karen K. engle, som synger og ringer med juleklokker. Værket er signeret med den klassiske “‘Karen K.” signatur. Jeg tror egentlig ikke, at designersignaturer på forsiden af plastikduge er særlig udbredt.
Selv uden signatur er der dog ikke tvivl om, at det er Karen K. engle. De ligner til forveksling de engle, som Karen Kjærsgaard tegnede som julepynt til Familiejournalen i starten af 1980’erne. Som f.eks. de, her klip selv engle fra 1982:
Til gengæld tror jeg ikke, at juleklokkerne og grangrenene midt på dugen er tegnet af Karen K. De har i hvert fald et helt andet udtryk end englene og Karen K’s julepynt fra denne tid i øvrigt.
Måske er det bare standart juledeko fra et bagkatalog, som producenten af dugen har smækket sammen med Karen K.’s engle? Hvorom alting er, brugte Karen K. ideen med engle, der trækker i klokkereb, til en juleuro i Familiejournalen i 1984, og der så juleklokken mere Karen K.’sk ud. Klippearkene til juleuroen kan du selv herunder.
Der var en lille hurtig tur gennem tre årtiers brug af Karen K. julebordsdesigns. Jeg vil lade det være op til læseren at forestille sig, om det ville være pænt at dække et julebord med både bordløberen, dækkeservietterne og juledugen fra dette opslag. Jeg tror nu nok, jeg mener, at de tre årtiers designs ville clashe ret så voldsomt.
Snart skal der dækkes julebord rundt omkring i de danske hjem. Skal Karen K. være en del af dit julebords udsmykning?
Gå med på opdagelse i en gammel udklipsbog med Karen K.-billeder og find ud af sammen med mig, hvem der mon lavede bogen for næsten 50 år siden.
For nogle dage siden købte jeg denne sjove, gamle udklipsbog på nettet. Eller scrapbog, som vi kaldte dem hjemme hos os. I min barndom havde vi præcis sådan nogle scrapbøger med ring i ryggen og sider af kraftigt karton. I en af dem havde min far klæbet samlevejledningerne til vores legosæt.
Udklipsbøgerne kunne bruges til mange forskellige ting: idolbilleder, opskrifter fra ugeblade eller fra dagligvarebutikkerne, pressede blomster eller artikler om den lokale håndboldklubs landvindinger.
Indholdet i denne scrapbog er dog særlig interessant for mig, da det består af en masse af Karen K.’s gamle forsider fra Familiejournalen. I alt var der 14 flotte helsides kollager af Karen K., som ejeren af udklipsbogen har klippet ud af ugebladets forsider og sat fast i bogen med tape – eller klisterbånd, som vi kaldte det dengang – i hvert fald i Jylland. Familiejournalens navn og forsidens overskrifter er klippet af, så billederne står som selvstændige fine børnebilleder.
Dette Karen K. billede var forsiden på Familiejournalen i maj 1970 og er det ældste billede i bogen.
Karen K. billederne var anbragt på bogens højre sider og over for på bogens venstre sider var der samlet andre billeder – hvoraf de fleste formentlig også er klippet ud af Familiejournalens glittede farvesider.
De små billeder på bogens venstresider har næsten altid et tema. Her er det Legoland. Kattedronningen var på forsiden af Familiejournalen nr. 7 i 1971.
En nærmere undersøgelse af Karen K. billederne i bogen afslører, at alle Karen K.’s forsider fra årene 1970 og 1971 (pånær én!) samt den første Karen K. forside fra 1972 (uge 2) er sat ind i bogen. Det giver et fingerpeg om, at scrapbogen formentlig er lavet omkring starten af 1972. Altså for mere end 48 år siden.
Bogen virker til at være kreeret med omhu og præcision, så det er nok snarere en voksen end et barn, som står bag. Karen K. billederne er det centrale, men de små billeder på venstresiderne ser alligevel ud til at være valgt bevidst, så de spiller godt sammen med Karen K. billederne. F.eks. er der noget næsten poetisk over bogens første dobbeltopslag, der til højre viser Bibelens hellige tre konger på vej til at møde den nyfødte konge – det lille Jesusbarn – mens venstresiden viser Danmark lille ny kommende konge – den lille kronprins Frederik.
De Hellig Tre Konger fra forsidebillede på Familiejournalen nr. 1 i 1971.
Drengen på skøjter på bogens næste opslag slår ud med armene for at holde balancen, mens dukkerne på venstresiden har næsten sammen armstilling.
Den skøjtende dreng var forside på Familiejournalen nr. 2 i 1972.
På et andet opslag er Davy Crocket sidestillet med en reklame med en rosinspisende dreng med stort set samme ansigtstræk som Davy.
Davy Crocket var forsidebillede på Familiejournalen nr. 44 i 1971.
Og pigen herunder med stor hat og fin mønstret kjole i robåden er sidestillet med en dame i fin mønstret kjole foran spejlet.
De to børn i robåden var forsidebillede på Familiejournalen nr. 30 i 1970.
Herunder, tror jeg, det er den fine frisure på Karen K.-pigen, som har inspireret til sidestillingen med isreklamerne med de iøjnefaldende børnefrisurer:
Pigen, der plukker anemoner, var forside på Familiejournalen nr. 16 i 1971.
I dette tilfælde er det måske især de røde og gule farver både hos Karen K. og Radiserne, som har inspireret skaberen af scrapbogen til at sætte netop disse billeder sammen:
Hvem er det mon, som i 1972 har klistret billeder ind i denne udklipsbog? Da jeg ikke kender bogens proveniens eller ophav, måtte jeg lege detektiv og lede efter spor. Og to postkort bagest i bogen afslører det formentlig. På de sidste sider i bogen er vedkommende løbet tør for Karen K. billeder og har brugt andre nuttede billeder, bl.a. to postkort og den bedårende kattekilling (Miss Ege) fra den legendariske Egetæpper reklame, som denne blogger i hvert fald tydeligt husker selv her så mange år senere.
En af scrapbogens sidste sider, hvor der ikke var flere Karen K. billeder tilbage.
De to postkort har været sendt og modtageren af begge er Helga Pedersen, Isværket, 9370 Hals.
Det ene kort er sendt til Helgas fødselsdag den 20. februar 1971 fra Erna og Robert i Måholt, mens julekortet til Helga og ægtemanden Poul er sendt fra Ella og Oscar i julen 1971.
Og jeg tror, at det er Helga Pedersen, på Isværket i Hals, som har lavet scrapbogen i sin tid. At Helga samlede på billeder og var kreativ antydes i hvert fald på fødselsdagskortet med den langhårede kat, for Erna har skrevet (så vidt jeg kan læse): “Gem kortet, du kan klistre det på pap til børnenes værelse.”
Men hvem var Helga, og hvad er Isværket? Var at søge lidt i kirkebøger, folketællinger og på arkiv.dk kan man finde ud af lidt. Helga Nikolajsen blev født i Aalborg i 1904. Det var altså til sin 67 års fødselsdag, at hun fik postkortet med katten. Derfor er det næppe Helgas egne børn, der tænkes på, når Erna omtaler “børnenes værelse”, for Helgas børn var omkring 40 år på dette tidspunkt. Det er nok snarere børnebørnene, som har et værelse hos bedsteforældrene Helga og Poul.
Helga blev gift med Poul Pedersen i starten af 1930’erne. I 1938 byggede Poul, som var smed, et isværk på Havnegade 44 i den lille havne- og fiskeriby Hals, som ligger på Jylland østkyst, der hvor Limfjorden møder Kattegat. Isværket producerede pladeis til den lokale fiskeindustri.
Isværket i Hals ca. 1940. Poul står i midten med hat på.
Poul fik lokalt navnet Is-Poul, og det nye isværk er en klar forbedring fra tidligere, fordi det brugte vandværksvand, imodsætning til tidligere, hvor man lavede is af vandet fra en bæk, som ikke altid var lige rent.
Her er et billede af Poul fra 1950’erne, men desværre har jeg ikke fundet noget billede af Helga. Det er Poul i midten:
Isværket på Havngade engang i 1950’erne:
Og i 1970’erne, omkring på den tid, hvor Helga lavede sin scrapbog:
Isværket er det hvide hus til venstre i billedet.
Jeg tror Helga har lavet scrapbogen som en hjemmelavet billedbog til sine børnebørn. Bogens billeder kredser i hvert fald om emner, som små børn ville sætte pris på: dukker, legetøj, Legoland, Fastelavn, udklædning, kæledyr, bondegårdsdyr, kager, is og tegnefilm.
Det allerførste billede i bogen er også en stolt mor med sit barn, i skikkelse af Jomfru Maria og det lille Jesusbarn.
Det første billede i bogen sætter en stemning for hele bogen. En billedbog fra en voksen til et barn.
Personligt er jeg glad for, at mit eget yndlings Karen K.-billede også findes i scrapbogen. Hvorfor det er min favorit, kan du læse mere om på blogindlægget Æbletid, hvis du har lyst.
En glad æbledreng og glade Radiser.
På en af bogens sidste sider, har Helga fået sneget et billede ind, som nok har mindet hende om hverdagen i fiskerbyen Hals og på Isværket på Havnegade, nemlig en tegning af havets fisk: søtunge, rødspætte, makrel osv. Og en lille pudsig tegning med en kommentar om mærkning af havdyr – her i skikkelse af en havfrue – er også kommet med.
En af bogens sidste sider har bl.a. fiskebilleder.
Helga og Poul levede resten af deres liv i Hals, og døde begge i 1980’erne. Den lille fine scrapbog findes stadig – som et slags minde.
Foråret 2020 er blevet et meget underligt forår for de fleste af os. Jeg synes dog ikke, at I skal snydes for lidt forårsstemning fra Karen K. I år tror jeg, der skal pyntes lidt ekstra op til påske her i husstanden for at trodse den lidt triste stemning i samfundet. Så den må have fuld gas med æg, kyllinger og kaniner.
Her er to små gamle påskekort signeret K.K., som jeg har fundet for nyligt. Jeg synes det klædte dem godt at komme ud til krokusene i græsplænen.
Kortene blev solgt med små kuverter i passende størrelser og er så små, at man næsten synes, de skulle blive væk under forsendelsen.
Påskekyllingen og den lille påskeengel (eller er det en fe?) på kortene har Karen K. lånt fra andre af sine egne påskedesigns.
Den lille pige med vinger og snabelsko, kan man bl.a. se på den påskefrise – men kjolen har skriftet farve og kransen i håret er en anden:
Den lille kylling med krans om hovedet kan man også se på et lidt funky påskebillede af Karen K.:
Heller ikke her er de to kyllinger 100 % ens, men inspirationen er tydeligt.
Alle de ovennævnte påsketing har Karen Kjærsgaard tegnet for det svenske forlag Axel Elisasson, og de er allesammen signeret enten Karen K. eller bare K.K. Vi er formentligt tilbage i slutningen af 60’erne eller starten af 70’erne.
Den her påskefrise er udgivet af samme forlag, men den er uden kunstnersignatur:
Axel Eliassons logo er et AE i en cirkel og ordet “Svensk tillverkning” (Lavet i Sverige).
Frisen har også den klassiske nummerering, som man også ser på Karen K.’s produkter fra Axel Eliasson.
På trods af den manglende signatur er der så tale om et Karen K. værk? Jeg tror det.
Selv om jeg ikke kender nogle direkte paralleller til hønsene og slet ikke til træerne, synes jeg der er lidt Karen Kjærsgaard over stilen. Hønsene ligner lidt forsimplede udgaver af de flotte høns fra en anden Karen K. påskefrise fra samme forlag:
Hele opbygningen af de to friser med hessian-baggrund og mønstrede borter øverst og nederst går også igen. Derfor vover jeg at påstå, at frisen med varenummer 7133 er et usigneret Karen K. værk.
Hvis I vil se flere påske- og forårstegninger af Karen K., så spring over på tidligere blogindlæg:
Jeg vil gerne ønske alle læsere af bloggen en rigtig god påske med dette postkort af Karen K.
Ja, det er jo egentlig ikke et påskebillede. Det er Karen Kjærsgaards illustration til H.C. Andersens eventyr om den grimme ælling. Kortet stammer fra en serie på 12 eventyrkort, som hun tegnede sidst i 1950’erne. Du kan læse mere om Karen K.’s H.C. Andersen-illustrationer her.
Jeg synes alligevel ,at motivet fra den hønsegård, hvor den grimme ælling får en hårdhændet start på tilværelsen, udgør et fint påskemotiv. Så inspireret af kunstquizzen på DR2 besluttede jeg mig for at genskabe Karen K.s motiv – i påskestil. Uden Adrian Hughes, men med forhåndenværende påskepynt.
Hvis du har lyst til at se mange flere Karen K. påskebilleder, kan du kigge på påskeindlæggene fra min blog de seneste tre år. De bugner med kylling, æg, forårsblomster og kaniner, som man bliver i godt humør af. Jeg har samlet nogle af de mest populære herunder.
Her kan du læse om påsken 2018, hvor der lå sne langfredag.
Her kan du læse om en superflot påskegave jeg fik af en læser af bloggen.
Her er en påskehilsen med mange fine påskebilleder.
Mikaels Karen K. blog 