Lille, mindre, mindst

Jeg er ret vild Karen K.’s julekort, som var populære i 1970’erne.

IMG_9534 (1)

Du kan læse om Karen K.’s julekort ved at klikke her.

I Sverige blev der også udgivet små julekort på ca. 7×10 cm med de samme motiver. Og nu her jeg fundet en lille sjov ting. Julegavemærkater – til og fra-kort – med motiverne fra Karen K.’s julekort.

IMG_3147

Til og fra kortene er ikke meget større end en æske tændstikæsker og stadig med plastikfolien omkring efter mere end 40 år. Ligesom julekortene er de trykt i Danmark og udgivet af firmaet GeMo (Georg Moldow).

IMG_3152

Det føltes lidt forkert at åbne en pakke som havde ligget i oprindelig stand i så mange år. Nysgerrigheden vandt dog over mig, og jeg listede de små dobbelte kort ud af plastikken.

Der var fem kort med fire forskellige motiver.IMG_3159IMG_3161

De fine til-og-fra-kort måler kun 7×5 cm. Så man kan godt tale om lille, mindre, mindst:

IMG_3158

Og apropos lille fandt jeg også disse to små nissedamer:

IMG_2988

De er også kun lidt over en Tordenskjold høje. I næste blogindlæg skriver jeg om, hvad de mon har været brugt til.

header-jul-3

 

Inspireret af Karen K.

Her på bloggen skriver jeg en masse om, hvad der har inspireret Karen K. Naturen, litteraturen, steder hun har boet og folkekunst for at nævne nogle eksempler.

Men Karen K. har også selv inspireret andre. Det er i hvert fald det, som jeg tror, er tilfældet med de ting, jeg viser i dette blogindlæg. Her er nogle af Karen K.’s filtklip og akvareller blevet omsat til andre materialer. Jeg tror ikke, Karen K. har haft en finger med i spillet i de fleste tilfælde.

Det første eksempel har jeg vist før. Karen K.’s fine forside til Familiejournalen er blevet omsat i broderi.

Bedøm selv resultatet. Stregerne under nissen på broderiet giver næsten ikke mening, før man ser på Karen K.’s originale collage, at det skal forestille halm.

Nu er der gået sport i for mig at genfinde Karen K. motiver andre steder. Her er et eksempel fra en svensk julbonad af papir (til venstre), som er blevet forvandlet til et broderi. Og igen er motivet blevet spejlvendt!

Det er ikke præcis det samme billede, f.eks. er nissens støvler blevet til træsko, og trøjen og bukserne har skiftet farve. Men egernets og nissens positur, huens facon, opsmøgene på nissens ærmer og grenen på træstubben er så ens, at det ikke kan være tilfældigt.

Også en af Karen K.’s dekorationsnisser i karton er blevet transformeret til et julebroderi. Og igen er der ingen tvivl om, at der er en sammenhæng mellem de to billeder, selv om nissens tøj har ændret lidt farver, og fuglene er fløjet op i luften (og har forvandlet sig fra blåmejser til dompapper, som skaberen af broderiet sikkert syntes var mere julede).

broderi nisse med juletræ
Billedet af broderiet har jeg lånt fra nettet. Er det dit, hører jeg gerne fra dig.

Det sidste eksempel, som jeg ikke er så skråsikker på, som jeg er på de andre, er denne store plastiknisse til at hænge på væggen:

Ørjan plastnisse
Nissen og billedet tilhører Ørjan. Tak for lån.

Nissen er lidt i familie med to store plastiknisser af Karen K., som du kan læse om her.

img_9591
Plastiknisser, som jeg godt tør tilskrive Karen K.

Men alligevel er nissen på ski ikke helt i samme stil, som de to andre. Til gengæld minder dens lidt  cocktailpølseformede nissehue om nisserne på Karen K.’s julepanoramaer fra 80’erne.

Nissen til højre er klippet ud af Karen K.’s panorama fra 1982, og minder temmelig meget om plastiknissen til venstre. Måske endda så meget, at man godt kan kalde nissen til venstre for en Karen K. nisse.

Hvis du også genkender Karen K. tegninger, som er genbrugt andre steder, vil jeg meget gerne høre fra dig.

 

karenkblogheader

 

GemGem

På tur på Fur

Karen K.’s tegninger har endnu engang lokket den faste stab bag Karen K.-bloggen ud på tur. Denne gang gik turen til den skønne Limfjordsø Fur.

img042-1

Det hele begyndte med dette sensommerbillede fra en kalender med tegninger af Karen Kjærsgaard, der blev udgivet med Familiejournalen i 1995. Tegningen forestiller Livø set fra Fur, og enhver seriøs blogger må selvfølgelig hen og se lokaliteten med egne øjne.

Skærmbillede 2017-07-27 kl. 09.13.32

Som sagt så gjort, så I denne uge gik turen til Fur. En færgetur på bare tre minutter fører fra fastlandet til øen, som er på 22 km2. I starten af 1990’erne, da Karen Kjærsgaard malede sin akvarel, boede der lige omkring 1000 mennesker på Fur. I 2017 er tallet nede på 771. (Du kan læse mere om befolkningstallet på Danmarks småøer i det seneste nummer af bladet Ø-posten her). Til gengæld er der siden kommet et berømt bryghus til. Og naturen er stadig noget helt særligt på Fur.

IMG_1738
Store Knudshoved ved Knudeklinterne på den nordvestlige del af Fur. I det fjerne ser man Livø.

Den sydlige del af øen er lav og har marker, og her bor de fleste mennesker. På tværs af øen løber et langt bakkedrag, som isen har skubbet op under sidste istid, og nordsiden af øen er fyldt med bakker og flotte dramatiske landskaber. Helt særlige er de høje molersklinter på øens nordside. Moler har været en stor industri for øen i hele 1900-tallet, og der er stadig to fungerende molersværker på øen. Moleret bliver brugt både til kattegrus, mursten og dynamit!

IMG_1817
Udsigten ved Bette Jenses Hyw

Rundt omkring på øen kan man se sporene af molersværkerne, hvor der er blevet gravet kæmpe huller.

IMG_1816.JPG

IMG_1734.JPG

Der kan man rigtig se de mange lag, som er afsat gennem millioner af år. De mørke lag er er aske fra vulkaner. De hvide lag er dannet af små skaldyr, som døde og faldt ned på bunden af urhavet, hvor der lå ca. 300 meter vand over det, som i dag er Fur.

I de lag, som blevet aflejret på bunden af havet for 55 milioner år siden, er der gode muligheder for at finde fossiler.

IMG_1827.JPG
Denne fossile fiskehale blev fundet af Karen K. bloggens videnskabelige assistent. 
IMG_1750.JPG
Bispehuen

I en af molersgravene står bispehuen. Det er en formation af moler, som ikke kunne bruges til udvinding, og som derfor fik lov til at blive stående, mens man gravede hele landskabet rundt omkring den væk. Toppen af bispehuen var engang jordoverfladen i hele det omgivende område.

IMG_1758
Den er ret høj, den bispehue. 

Nå, men vi var jo taget af sted for at finde det sted, hvor Karen Kjærsgaard havde malet sin akvarel af Livø set fra Fur. Livø er synlig fra det meste af Furs nordkyst.

Først tænkte vi, at billedet nok var malet fra toppen af klinterne ved “Den røde sten”, som er et af de mest besøgte steder på øen. Men det var, som om Livø lå for langt væk i forhold til tegningen, og der var heller ikke noget af den lyng, som Karen K. havde tegnet i forgrunden.

IMG_1766.JPG
Livø set fra toppen af skrænterne ved “Den røde sten”

Men smukt var der, så I får lige nogle billeder derfra:

For at finde det helt rigtige sted måtte vi cykle ud til Furs østligste punkt, som hedder Færkerodde.

IMG_1773
Livø set fra Færkerodde.

Der er ingen tvivl om, at det er her, Karen K. må have fundet inspirationen til sit billede. Afstanden fra Fur til Livø er kortest her, og vegetationen med lyng og græs er helt rigtig.

img042

Jeg beklager det lidt grynede foto. Små Iphone-kameraer er ikke ideelle til at fotografere øer, som ligger fire kilometer væk. Men den grynede effekt på fotoet ligner jo næsten akvarelmaleri 😉 Når man står på stedet, forstår man også, hvorfor det ser ud som om det gule græs på akvarellen står i en række lidt foran den rødbrune lyng. Der løber nemlig en lille sti imellem græsset og lyngen.

Det var netop, da Karen K. bloggens fotograf stod i det gule græs for at tage fotos af Livø, at vi traf en snog eller hugorm! Den smuttede ind mellem lyngen, inden der blev lejlighed til at stiftede nærmere bekendtskab – mens fotografen spænede i den anden retning. Så I får ikke noget billede af slangen.

Til gengæld mødte vi denne lille fætter på stranden ved Færkerodde:

IMG_1778
Sælunge på stranden ved Færkerodde.

Det var en stor sælunge, som lå i vandkanten og kiggede på os. Vi skyndte os videre, for den var ikke ret vild med, at vi gik forbi. Men vi nåede lige at tage en sælfie. Mødet med sælen var nok belønningen for at have fundet det rigtige sted, hvor Karen K.-tegningen var blevet til!

Nu var det en lidt grå sommeraften, vi var på Færkerodde, men farverne fra Karen K.’s akvarel genfandt vi i udsigten fra det værelse, vi havde lejet:

IMG_1786

Vi så også den giftige brandbæger, som Karen K. har tegnet.

Her er lidt flere stemningsbilleder fra Fur:

 

Det var en fanstastisk tur på Fur, vi vil gerne tilbage en anden gang, og kan kun anbefale bloggens læsere at gøre det samme. Og tænk, det hele startede med en mere end tyve år gammel tegning af Karen K.!

Det er ikke første gang Karen K. har lokket bloggens stab ud på tur. Du kan læse om vores ture til Syvårssøerne, Den Gamle By, Karen K.’s hus og Ejer Bavnehøj, Karen K.’s hus og Bindeballe Købmandsgård.

Karen K.’s tegninger af giftige planter, kan du læse om her.

Og hvis du har fået lyst til at besøge Fur, kan du læse mere om naturen her. Fin overnatning fik vi på Skovgården.

Fortsat god sommer til jer alle. Og huske at kigge op fra jeres iPhones og kameraer, når I er på fotosafari og står midt i noget af Danmarks smukkeste natur!

IMG_1825

karenkblogheader

 

GemGemGemGem

GemGem

Børn af sol og sommer

Ah sommer! Lykke og lyse nætter. Og nogen gange skinner solen oven i købet! Jeg håber, sommeren bliver lang og god.

thumb_IMG_1507_1024

Man skal lede længe efter sommerbilleder i Karen K’s produktion –  vinter og forår fylder mest.

Men en hyggeligt svensk børnesommerplakat fra 1960’erne er det blevet til. Med en smilende sol, ægte margueritter og – bogstavelig talt – vatskyer.

thumb_IMG_1504_1024

thumb_IMG_1506_1024

I 1978 kunne man efter skabelon i Familiejournalen lave filtklip med “Sommerens pige” tegnet af Karen K. Sommerens pige har mærkeligt nok vinger, men ligner ellers de fleste små, søde piger fra Karen K.

thumb_IMG_1501_1024

thumb_IMG_1502_1024

Her er Karen Kjærsgaard selv i gang med sy sommerpigen dengang for næsten 40 år siden. Måske var verden mere naiv og uskyldig dengang. Eller bare simplere. Ellers er det nostalgiens slørede lys, der får det til at se sådan ud?

Mange somre er gået, siden Karen K. skabte disse billeder. Nu er det sommer igen, og stokroserne blomstrer både på Karen K.s tegning og ved bloggerens lille skipperhus.

thumb_1971.48.ark1_1024

IMG_1508

Hvis sommervejret svigter herhjemme, er du måske så heldig at opleve sommeren under sydligere himmelstrøg, som på denne tegning fra et eventyrtableau fra 1970. Harzen måske?

thumb_1971.48.ark2_1024 kopi

Karen K. bloggen ønsker alle en god sommer!

karenkblogheader

 

 

 

Sommerens fugle og sommerfugle

Nu har vi endelig fået noget, der ligner sommervejr. Jeg har lige været en tur i Ejby Mose, som ligger tæt på Middelfart. Her han man lavet en fin vandrerute gennem naturen.

18741710_10213272286511830_1530449033_n

På turen hørte vi et væld af fuglesang, og det gav mig lyst til at lave et blogindlæg om nogle af alle Karen K.’s fugle. Jeg har tidligere lavet et indlæg om de fugle, som tilbringer vinteren på danske breddegrader, og som man typisk kan se ved foderbrættet, men her skal det handle lidt om sommerens fugle og mere eksotiske fugle – og også lidt om sommerfugle.

Jeg faldt over denne fine frise med fugle, som er tegnet og signeret af Karen K. Til venstre ser du hele den lange, smalle tegning og til højre et udsnit med blåmejseparret, der har unger i reden.

Blåmejserne er hyppige gæster på mange af Karen K.’s vintertegninger, men på denne sommertegning er der også trækfugle, nemlig svaler og en vipstjert.

244427485_5a30ff41-c247-43ef-8d28-f6109e60d5b6 (1)
Udsnit af sommerfrisen med Karen K. signatur.

Er der nogen blandt bloggens læsere, der kan identificere fuglen, der flyver på tegningen herover, så vil jeg gerne høre fra jer.

Karen K. har også tegnet en svale til sit billedlotteri fra 1960’erne, og den er altså ikke længere enlig i hendes produktion.

IMG_1225

IMG_1227En anden sommergæst, som man efterhånden skal være heldig for at se her i Danmark er storken. I Ejby Mose var der for 100 år siden en stor bestand – faktisk kunne de næsten være en plage, f.eks. når de tog kyllinger i hønsegårdene. I dag har vi et mere nostalgisk forhold til storken, sådan som det tit er med det, som er forsvundet. I højskolesangbogen kalder Ingemann storken for “sommerens gæst” og Jeppe Aakjær skriver, at storken kommer med sommer og sol. På Ingemanns tid var storkene almindelige i Danmark, men allerede i Jeppe Aakjærs tid fra slutningen af 1800-tallet begyndte bestanden at falde, pga. effektiv udnyttelse af vådområderne til landbrugsjord. I 1952 var der kun ca. 200 ynglende par i landet. I de seneste år kun et eller to par. Derfor virker det næsten profetisk, når Karen K. i midten af 1960’erne placerede storken sammen med eksotiske fugle fra fjerne egne på en af de tematisk inddelte spilleplader i sit billedlotteri.

IMG_1228

Hvem ved hvilke fugle, der engang i fremtiden vil leve på danske breddegrader som følge af klimaforandringerne?

IMG_1232IMG_1230IMG_1231

Lagde du forresten mærke til tegningen af strudsen på spillepladen ovenfor? Mon Karen K. var inspireret af Jørgen Clevins bog om strudsen Rasmus fra 1945, da hun tegnede sit billedlotteri i 1960’erne?

(Billedet af Rasmus er lånt fra http://www.bogparadiset.dk)

I min evige søgen på nye ting tegnet af Karen K. fandt jeg for nyligt denne svensk producerede papirfrise med sommerfugle. Der er ikke nogen signatur på den, så man kan ikke være sikker, men jeg tror, at det er en Karen K. tegning.

IMG_1220

I hvert fald ligner blomsterne (fra et frugttræ eller en bærbusk) til forveksling dem fra fuglefrisen øverst i dette blogindlæg.

Her er et udsnit fra hver af de to friser sat side om side til sammenligning.

IMG_1226

Hvis du selv har fået lyst til at tage en tur i Ejby Mose, kan du læse mere om vandreruten her: Sporet ved Ejby Mose  Stedet er virkelig et besøg værd. Eller hvis du bor et andet sted i landet, tag ud i sommeren og nyd naturens vidunder – måske genopdager du noget, du havde glemt eller ser en blomst, du ikke anede fandtes. Og vær med til at passe godt på naturen, det har den fortjent.

18716802_10213272287031843_186726567_n

karenkblogheader

 

Karen K. og H.C. Andersen

Den 2. april 2017 ville den måske allermest kendte dansker, H.C. Andersen være fyldt 212 år. (Nå ja, og Fernando Møghe og fru Fernando Møghe ville have haft ??-års bryllupsdag). Men pga. det førstnævnte er det i dag værd at se lidt på de illustrationer, som Karen K. har lavet til H.C. Andersens eventyr. Hun har nemlig i flere sammenhænge illustreret hans historier på forskellig vis.

Faktisk er Karen K.’s tegninger til Andersens eventyr stort set de eneste illustrationer til llitteratur, som jeg har fundet fra Karen K.’s hånd. Hun kunne ellers have været en fantastisk børnebogsillustrator.

thumb_IMG_0461_1024

thumb_IMG_0476_1024I 1963 udgav medicinalfirmaet A/S Meco-Dumex en bog: Tolv udvalgte eventyr af H.C. Andersen,
illustreret af Karen Kjærsgaard. Året forinden havde tegningerne i bogen udgjort en kalender, som firmaet udsendte “i en del oversøsiske lande” – velsagtens som gave til udenlandske kunder og forretningsforbindelser. Men som der står i bogens forord, var Meco-Dumex så glade for Karen Kjærsgaards illustrationer, at man syntes, at materialet også burde anvendes i hjemlandet. I bogen findes Karen K.’s tegninger side om side med Andersens oprindelige tekster.

thumb_IMG_0462_1024
Prinsessen på ærten
thumb_IMG_0463_1024
Nattergalen
thumb_IMG_0472_1024
Blandt bogens illustrationer er også denne til det lidt mindre kendte, og ret drabelige eventyr “De røde sko”.
thumb_IMG_0475_1024.jpg
Snedronningen

Det var ikke første gang, Karen K. havde tegnet til H.C. Andersen. Sidst i 1950’erne tegnede hun en serie postkort baseret på Andersens historier. Kortene kom i tre forskellige farver: rød, grøn og blå, og i forskellige oplæg. Nogle af kortene havde et lille citat fra eventyret under billedet. Andre havde titlen på eventyret på dansk, engelsk, tysk og fransk. Det kunne tyde på, at kortene var tiltænkt eksport eller salg til udenlandske turister i Danmark, hvor H.C. Andersen allerede dengang var en stor turistmagnet – ikke mindst efter den amerikanske musicalfilm om Hans Christian Andersen fra 1952 med Danny Kaye i hovedrollen.

thumb_IMG_0485_1024

Her ses et par postkort fra serien, til venstre med citat, til højre med evntyrerts titel på flere sprog. Kortet med Svinedrengen er sendt som fødselsdagshilsen i 1963. Kortet med Kejserens nye klæder må have ligget længe i en skuffe, inden det i 1992 blev sendt med posten, for at afsenderen kunne deltage i en konkurrence i Ude og Hjemme om en nederdel i størrelse large og en trøje i størrelse medium.

Mange af de eventyr, som findes på postkortene går igen i bogen fra Meco-Dumex, der udkom nogle år senere. Det er interessant at sammenligne Karen K.’s illustrationer til samme eventyr. Stilen på postkortene og i bogen er ret forskellig.

IMG_0480

IMG_0512Klodshans grønthumb_IMG_0466_1024Den grimme ælling rød (1)thumb_IMG_0465_1024Tommelise blå (1)thumb_IMG_0467_1024

De vilde svaner rød (1)

IMG_0511

I 1970’erne vendte Karen K. tilbage til H.C. Andersens eventyr. Til Familiejournalen tegnede hun i 1970 et dukketeater over eventyret om Den lille pige med svovlstikkerne, som læserne kunne samle i løbet af julemåneden. Sammen med samlearkene fulgte et manuskript med replikker, så man kunne opføre et teaterstykke. Det var ikke H.C. Andersens originale tekst – hvor den lille pige med svovlstikkerne kun taler med sig selv – men en omskrevet udgave af eventyret, hvor der optrådte flere personer. Den tragiske slutning var der dog ikke ændret på.

IMG_0515

IMG_0516 (1)

IMG_0518 (1).jpg

I 1973 tegnede Karen K. et dukketeater – eller det er måske mere korrekt at kalde det et tableau – over eventyret Fyrtøjet til ugebladet. Dermed blev Fyrtøjet det eventyr, som Karen K. har illustreret flest gange – nemlig som postkort, bog/kalenderillustration og som saml-selv tableau. Bloggeren blev kreativ og har samlet hele tableauet, som faktisk er temmelig stort at have stående. Herunder ser du Karen K.’s forskellige udgaver af Fyrtøjet – bemærk de skiftende årstider.

Fyrtøjet grøn (1)IMG_0513IMG_0519

Måske har Karen K.’s tegninger givet dig lyst til at læse H.C. Andersens eventyr igen. Det kan de sagtens tåle, og der er garanteret et, du ikke har læst før.

Der kommer snart mere H.C. Andersen her på bloggen.

P.S. Et par af postkortene i dette blogindlæg har jeg lånt fra Per Sørensens side om danske postkortkunstnere.

karenkblogheader

 

 

Påklædningsdukker

Jeg havde nok aldrig forestillet mig, at jeg i en alder af 40 år ville købe min første påklædningsdukke. Men da en læser af bloggen gjorde mig opmærksom på, at Karen K. også havde tegnet påklædningsdukker, blev jeg selvfølgelig nødt til at undersøge sagen.

Det endte med, at jeg købte denne påklædingsdukke af en dame i Sverige.

img_0271

I Sverige var påklædningsdrengen blevet leget med under navnet “Åke”, som var skrevet bag på ham og alt hans tøj. Der ser ud til, at han er blevet brugt flittigt, for hovedet har været revet af.

I virkeligheden hedder drengen Rasmus, og han har haft en del mere tøj af vælge imellem. Jeg kom nemlig i kontakt med en samler af påklædningsdukker, som kunne vise mig det originale ark.

paklaedningsdukke-rasmus2
Det originale Rasmus-ark. Billedet er brugt med tilladelse fra Maja.

Selv om Karen K. ikke har signeret arket, er der ingen tvivl om, at hun står bag. Ansigtstrækkene, skoene og baggrunden af hessian er noget som kendes fra andre værker af Karen K. Det er pudsigt, at der ikke er tale om tegnede ark, men et fotografi af de udklippede dragtdele lagt på en hessianbaggrund. Både Rasmus, tøjet og de små blomster kaster skygge på baggrunden. Tøjet er klippet ud af rigtigt stof.

paklaedningsdukke-pernilla
Arket med Pernilla pålædningsdukken. Billedet er brugt med tilladelse fra Maja.

Rasmus viste sig også at have en søster. Nemlig Pernilla. Læg mærke til, at børnenes mor har syet en nederdel til Pernilla og en skjorte til Rasmus i det samme stof.

Navnene Rasmus og Pernilla tyder på, at arkene har været til salg i Sverige – men hvem ved, måske også i Danmark? Præcis, hvornår de er fra, er vanskeligt at sige. Børnenes tøj kunne ligne noget fra 1950’erne eller måske snarere 1960’erne, men en påklædningsdukkes tøjstil kan ikke i sig selv datere dukken. Umiddelbart tænker jeg, at teknikken med fotograferede klippeark peger mere mod 1960’erne.

Der er mange ligheder mellem Rasmus og Pernilla og de kollager, Karen K. lavede med titlen “Børns leg”, og som jeg tidligere har bedømt til at være fra anden halvdel af 1960’erne. Læs mere her.

img_0273
Rasmus vinker til dreng i sæbekassebil fra “Børns leg”.

Her ses påklædnignsdukken Rasmus sammen med et billede fra “Børns leg”. Drengen i sæbekassebilen har et halstørklæde i samme stof som Rasmus’ skjorte og Pernillas nederdel. Det ser også ud til, at han har Rasmus’ blå ruskindsjakke og røde vanter – samt Pernillas hue – på.

På billedet herunder bliver der brugt rigtige blomster ligesom på arkene med Rasmus og Pernilla, og børnenes røde sko er præcis de samme. Pigen til venstre ser ud til at have Pernillas blåblomstrede kjole på.

img_0274
Billede fra serien “Børns leg”.

Det er rimeligt at antage, at påklædningsdukkerne og kollagerne fra “Børns leg” er blevet til omtrent samtidigt. Karen K. har anvendt sig af samme stil, og det er de samme stofrester, som er blevet brugt i begge tilfælde.

Jeg bliver nok aldrig den store fan af at lege med påklædningsdukker, men Rasmus får lov til at bo her i min skuffe sammen med sin garderobe.

karenkblogheader