Karen K. nisser af plast – og engle…

En særlig gren af den retrobølge, der i disse år skyller over landet og gør møbler, keramik og andet inventar fra især 60’erne og 70’erne populært, er retrojulepynten. Mange husker nisser og andet julepynt fra deres barndom  og ønsker nu at kunne pynte op til jul i det nye årtusind med denne nostalgiske julepynt. Derfor kan priserne på det, som dengang var forholdsvist billigt julepynt, blive temmeligt høje!

Det kan ofte være svært at spore designeren bag 60’erne og 70’ernes julepynt, da det sjældent er signeret. Muligvis er det også ofte fremstillet i udlandet. Den kendte nissefamilie af træ fra Daells Varehus, som ses herunder, kender jeg f.eks. ikke designeren på. Jeg var dog overbevist, om nissefamilien måtte være pæredansk, indtil jeg fandt ud af, at de samme nisser også har været solgt i Sverige. Så hvad mon deres etniske ophav egentlig er?

img_8729
Dallevalle-nisser af ukendt ophav. Kunne bestilles i varehusets julekatalog i 1980.

Der kan dog ikke være tvivl om, at nogen af retrotidens små nisser af plast må være desginet af Karen K – eller i hvert fald er desginet så tyvstjålet fra hende. Flere af plastnisserne kan nemlig genfindes i Karen K.’s tegninger. “Karen K. nisser” er i salgsannoncer på nettet gået hen og blevet et “kvalitetsstempel”, som sættes på mange af retrotidens små plastnisser. Ofte er prædikatet helt uunderbygget, og det er mere end tvivlsomt, om Karen K. virkelig skulle have haft en finger med i desginet. Jeg har prøvet at rydde om i urskoven af plastiknisser fra især 70’erne for at finde frem til dem, som kan tilskrives Karen K.

De uden sammenligning mest kendte og udbredte Karen K. nisser er pigen med kurven og drengen med lygten. De er ca. 7,5 cm høje. Disse to nisser husker jeg fra min barndom, fordi mine storesøskende, som er tvillinger og født i 1970 havde hver sin lysestage med henholdsvis en dreng og en pige, som blev bl.a brugt til juleafslutning i skolen den sidste dag før jul, hvor hver elev måtte tage et lille stearinlys og f.eks. en mandarin med som bidrag til julehyggen i klasselokalet. De må altså være købt omkring 1976-77.

img_8703

img_8704

Både drengen med lygten og pigen med kurven kan man se andre steder i Karen K.’s værker. Bl.a. findes de på en gaveæske, som bærer Karen K.’s signatur.

img_8720
Yderst til højre er nissepigen med kurven lige akkurat komme med på denne gaveæske af pap, som Karen K. har sat signatur på. Hendes kjole har samme farver som på plastnissen, men forklædet er lidt anderledes.
img_8721
På den samme gaveæske ses nissedrengen med lygten (og en gris). Også hans tøj er næsten identisk med tøjet på plastnissen.

De to plastnisser er deignet så finurligt, at de kan gå hånd i hånd. (Måske derfor blev der ikke plads til grisen).

img_8719

Disse to meget udbredte nisser har nogle lidt mindre kendte – men på ingen måder sjældne  – “søskende” i samme størrelse. Det drejer sig om to små nisser, der rider på en gris, en nissedreng med risengrød og kat samt to versioner af en kravlende nissedreng. De to versioner af sidstnævnte adskiller sig kun ved at være spejlvendte udgaver af hinanden. Disse nissefigurer er mellem 6 og 7 cm høje.

img_8765

img_8707img_8706

img_8705

Nissedrengen, der deler sin skål risengrød med en kat, har Karen k. også brugt andre steder i sin kunst. En illustration med dette motiv var forside af Familiejournalen i december 1970. Samme billede har man også kunne købe indrammet og endelig har jeg set det som korsstingsbroderi (måske hjemmelavet mønster). Så der er ingen tvivl om dennes nisses tilhørsforhold til Karen Kjærsgaard.

img_8730

Alle de små plastnisser er lavet i meget hårdt plast og er håndmalede. De er derfor følsomme over for slid og vand, som kan ridse eller simpelthen fjerne malingen. I og med, at de er håndmalede, kan øjnenes udtryk være meget forskellige fra det søde og drillende til det rentudsagt psykotiske. Derimod har jeg ikke kunne konstatere variationer i valget af farverne på nissernes tøj. Her er farvevalget altid det samme.

Alle de ovennævnte nisser har jeg også set som lysestager. Nissefiguren er slet og ret sat på en lille plade med en lyseholder til et juletræslys. Jeg har altid synes, at pladen lignede en lille isflage.

 

 

 

Lysestagerne af drengen med katten og den med den kravlende nisse har jeg kun set med rød “isflage”. Muligvis har man kunne købe alle disse nissestager både med rød og hvid bund, men det vil kræve mere forskning, før jeg kan svare på dette.

lysestage-dreng-med-kat

236791606_420bc6f1-82b0-49fa-80ed-f95107b5661d

Endelig findes tre af disse små nisser på en adventstage, som man ikke ser så tit. Nisserne er sat på en rød bund mellem fire lyseholdere til almindelige kronelys. Lyseholderne er dekoreret med blade og bær (kristtjørn?) i blød plast. Resultatet er så smagløst, at det er ret fantastisk! Jeg føler mig overbevist om, at Karen K. ikke har noget med udformningen af denne adventsstage at gøre, og det bliver jeg yderligere bestyrket i, når jeg ser at samme stage findes udsmykket med andre plastnisser, som ikke har noget med Karen K. at gøre.

img_4027

De små nissemænd her er ikke af Karen K., men selv stagen, de sidder på, er den samme, som er brugt under Karen K.’s nisser på billedet oven for.

ikke-karen-k-nisser
En advenststage med nisser, som ikke er tegnet af Karen K. 

Yderligere plastnisser, som jeg tror, er af Karen K., er disse to store nisser, som er ca. 10 cm i højden. De er ligeledes i hård plast, men vistnok en anden slags plast end de små nisser. Ud fra størrelsen kunne man kalde dem nissemor og nissefar til de små nisser ovenfor. Men på en eller anden måde virker den bly nissedreng herunder ikke særlig faderlig. Jeg tror snarere, at disse to nisser er af et andet (og ældre?) design end de små nisser.

img_8714img_8717

237486547_0e74c9ab-2f33-44df-bbe4-38d49769a935
Her ses de samme nisser på et desværre usigneret juletræstæppe.

Endelig findes der endnu en nissedreng med et grantræ og en tilhørende nissepige med juleneg, som jeg tilskriver Karen K., men som jeg tror er lidt ældre end de øvrige. Malingen er anderledes og i lidt “støvede” farver. Disse nisser findes både i en version med hue af plast og i en version, hvor huen er af en slags fløjl. De finder også som lysestager på rød “isflage”. De er ca. 9 cm høj.

img_3544
Dette billede har jeg lånt fra nettet, er det dit, så hører jeg gerne fra dig.
237996231_a6ea536b-b6d0-4b5e-8c95-f1bf552e922a
Nisserne i original indpakning. Billedet har jeg lånt fra nettet. Er det dit, hører jeg gerne fra dig.

img_8716img_9603

Hvad karakteriserer en Karen K. nisse i plast?

På baggrund af de nisser jeg har vist ovenfor, har jeg prøvet at samle, hvad der karakteriserer en Karen K. nisse. Nissehuen har en kvast, som er rød. Huens form en bred forneden, smal på midten og med en stor kvast for enden. Huen står som regel – men ikke altid – op i vejret. Nogen gange er huen dekoreret med prikker langs kanten. Et træk som går igen på Karen K.’s tegninger og filtklip.

thumb_img_6169_1024
Filtklippet her, som Karen K. har designet, viser nissedrengen med lygten, som også findes som en velkendt plastnisse. Karakteristisk for Karen K.’s nissehuer er den store røde kvast og prikkerne langs kanten.

Karen K.’s plastnisser har gult hår og ofte røde æblekinder. Til gengæld har de aldrig skæg. Karen K.’s nisser er næsten altid børn eller unge. Gamle nissemænd med rynker og stort skæg er næsten fraværende i alle hendes værker. Faktisk er det eneste sted jeg har set Karen K.’s nisser med skæg på et kræmmerhus fra 1995. Fra 1950’erne til og med 80’erne har jeg endnu ikke set nisser med skæg. Kun når det er selveste julemanden (eller Santa Claus) bliver han hos Karen K. udstyrret med et skæg, og han dukker også først op hos Karen K. i 1988, så vidt jeg ved. På Karen K.’s plastnisser kan man desuden tydeligt se de enkelte finger på hænderne.

img_8756
Den første Karen K. nisse med skæg, som jeg kender, er fra dette kræmmerhus fra Familiejournalen i 1995. 

Derfor er denne hyggelige gamle julenisse, der rider på en julebuk, næppe heller tegnet af Karen K., selv om ham er nok så sød.

img_8710

Her er et par andre eksempler på nisser, som ikke er af Karen K. Billedet har jeg lånt på nettet.

ikke-karen-k-nisser-1
I denne samling er det kun pigen i midten som er af Karen K. Selv om lysestagernes isflager, er de samme, som ved Karen K. nissestagerne er de skæggede nissemænd ikke hendes design.

Plastnisserne herunder bliver også nogen gange solgt på nettet som Karen K.-nisser. Jeg synes, det er tydeligt, at der ikke er tale om en Karen K.-nisser, når man kender lidt til Karen Kjærsgaards “streg” og nissetyper. Derimod er den gamle nissefar i plast lavet efter en tegning af den svenske tegner Lars Carlson. (Se selv efter herunder).

 

 Hvem der har tegnet den anden plastnisse herunder, ved jeg ikke, men det er i hvert fald ikke Karen K.

 

Og englene…

Vi må ikke glemme englene. Karen K. står nemlig også bag nogle små engle af plast, som måler 6 cm i højden. Der findes i hvert fald tre forskellige, som dog kun er forskellige i farven på kjolen. Indtil videre er jeg stødt på engle med sort, lyserød og grøn kjole.

img_8715img_8709

Englene findes også som lysestager med “isflage”, og lige som med nisserne findes der en adventsstage med tre engle.

englestage-2
Billedet har jeg lånt af Anita med tilladelse 🙂

Hvor købte man Karen K.’s nisser i 1970’erne? (NB: Se UPDATE nedenfor)

Jeg er selv for ung til at huske at have købt Karen K. nisser, så jeg har tænkt lidt på, hvor de mon blev solgt. Nogen siger, at de er fra Daells Varehus. Daells Varehus’ gamle julekataloger kan man finde online på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside. Jeg har læst mig igennem en bunke af katalogerne fra 1965-1983 (1973 og 1978-79 mangler) uden at finde en eneste Karen K. nisse, så de har i hvert fald ikke kunnet købes som postordre. De nisser, som min mor i sin tid købte til mine søskende, er bestemt heller ikke købt i Daells Varehus i Nørregade i København, så de må (også?) have været til salg i mere landsdækkende butikker. På to af mine egne stager sidder der endnu prismærker fra de butikker, de er købt i de. De orange firkanter på prismærkerne vækker en svag erindring i min hjerne. Er det fra Brugsen – eller en anden af FDB’s butikker? Eller det hedengange Schou-Epa måske? Er der nogen blandt læserne, der kan hjælpe?

img_8731
Bunden af et par Karen K. nissestager fra min samling, som endnu har deres prismærke på. Hvilken butik er de fra?

Nu har jeg præsenteret alle de plastnisser og englefigurer af Karen K., som jeg kender. Der findes også forskellige plastnisser til at hænge på væggen, men dem må jeg præsentere en anden gang. Jeg håber, I læsere finder denne guide nyttig, når I skal på jagt efter Karen K. nisser, og måske kan I nu skelne en Karen K. nisse fra alle de andre retroplastiknisser. Hvis nogen har kommentarer eller supplerende oplysninger, hører jeg meget gerne fra jer.

 

 

 

← Back

Your message has been sent

UPDATE: Nogle læsere af bloggen har hjulpet mig med spørgsmålet om, hvor man købte nisserne i sin tid. Tusind tak for det, det er skønt at høre fra jer!

Jette skriver: “Jeg mener, prismærkerne er fra FDB Brugsen. Med hensyn til Daells Varehus trænisser: Jeg var i huset i Nivå i 1979 – i den forbindelse fik jeg en gavekalender af min værtsfamilie. Deri var mange trænisser, og jeg er sikker på, de blev købt i Daells Varehus. Måske Illum – da det var en advokatfamilie jeg var hos.”

Ulla skriver, at prismærkerne er fra Brugsen, og har sendt et billede, der viser det:

dsc_1448

Karoline har fortalt mig, at to af nissestagerne i hendes samling (drengen med juletræet og pigen med juleneget) oprindeligt er købt i Bilka. Den første Bilkaforretning kom i 1970, så man må tro, at nisserne er blevet købt engang i 1970’erne.

Jette har skrevet om sine engle: “Jeg har lige købt to engle af en på facebook-siden. Hun fortæller, at hendes far havde en kiosk: “Da jeg var barn havde vi en butik i Struer – Søndergade kiosk – Ja med blade bøger og alt mulig andet – vi solgte dem (Karen K. englene), og da min far lukkede butikken fik jeg dem som var tilbage.” Hendes far lukkede forrretningen i 1979.
Desuden havde disse engle ret gule vinger – og sælger mindes at det havde de altid haft-mens hun har haft dem.
Desuden har nogle af mine figurer-på plade-også et gammelt brugs-prismærke på. Venligst Jette”

Nina fra Norge skriver, at hun fik et Karen K. nissepar i julegave af sin onkel ca. 1975, og at de er købt i en butik i Nordnorge.

Efter jeg skrev dette blogindlæg har jeg selv udvidet min nissesamling og et par af dem havde prismærker under bunden fra Bilka og Føtex. Hvis nissestagerne, som jeg tror. har været solgt i anden halvdel af 70’erne svarer priserne mellem 6,50 – 7,75 kr til 25-30 kr her i 2016.

Det lyder jo til at nisserne og englene er blevet solgt mange steder i 1970’erne. Ja faktisk i hele Skandinavien. I Danmark f.eks. i Brugsen, Bilka, Føtex og kiosker. Hyggeligt at tænke på, at de er blevet købt sammen med mælk, rugbrød og ugeblade på svundne hverdage i decembre.

IMG_9057.JPG

KarenKblogheader

Skorpionen

I dag d. 24. oktober går vi ind i stjernetegnet Skorpionen, og i serien om Karen K.’s stjernetegnstegninger, er det på tide at vise Skorpionen frem.

img_8820

Tegningen blev bragt i Familiejournalens små hæfter med årshoroskoper, som kom hvert år ved nytårstid igennem mange år. Skorpionen er et dyr, som må siges at have et ret dårligt ry. Derfor er måske heller ikke altid sjovt at indrømme, at man er skorpion af stjernetegn. Benny Andersen har skrevet et vers om dette i sin sang “Novemberblues”:

november

Men uanset hvad stjernerne måtte sige, vil jeg ønske alle skorpioner til lykke med fødselsdagen!

img_8788
Stjerner på en juledug designet af Karen K.

KarenKblogheader

En signatur – og en ægte Karen K.

Tegneren bag signaturen “Karen K.” blev døbt Karen Fjord Aschengreen, da hun blev født i 1932. Efternavnet Kjærsgaard fik hun, da hun blev gift med styrmandselev og senere civilingeniør Erik Kjærsgaard i 1951. Hendes navn var derefter Karen Fjord Kjærsgaard, og som kunstner signerede hun oftest sine værker med “Karen K.”.

img_8808
Signatur fra senest 1962, hvor dette julekort er sendt. 

I mere officielle og seriøse kunstneriske sammenhænge omtales hun dog som “Karen Kjærsgaard”. Bl.a. i Familiejournalens omtaler af hendes tegninger til bladet gennem alle årtierne, hos Skars Forlag, hvortil hun tegnede grafiske forsider midt i 1960’erne og hos medicinalfirmaet MECCO-DUMEX, for hvem hun i 1962 illustrerede en H.C. Andersen kalender.

img_8815
Kolofon fra roman fra Skars Forlag, som Karen K. har desginet omslaget til. 

Langt hovedeparten af Karen K.’s produktion er nået ud til folket som masseproducerede produkter. Plastnisser og julekort blev lavet i store oplag og julepynten, som man fandt på Familiejournalens sider, kom ud i lige så store oplag som bladet – altså langt over 100.000 eksemplarer. I min samling har jeg dog én ægte Karen K. – nemlig en lille akvarel, som forestiller rådyr på en snedækket mark. Billedet har jeg købt hos en læser af bloggen, som havde haft billedet i længere tid, men som ikke kunne fortælle nærmere om, hvor det i sin tid var erhvervet fra.

img_8804
En ægte Karen K. akvarel fra 1985

Billedet er signeret “Karen K. 85.” Alligevel var jeg i starten en lille smule skeptisk over for, om det nu også var Karen Kjærsgaard, der havde malet akvarellen. Jeg syntes ikke helt, at stilen var entydig Karen Kjærsgaard, og ret beset kunne der jo sagtens være en anden kunstner, som kaldte sig Karen K. Desuden synes jeg ikke, at signaturen ligende Karen K.’s almindelige signatur.

img_8805
Akvarellens signatur
karen-k-1979
Til sammenligning ses her Karen K. almindelige signatur

Det er en meget fordelagtig egenskab for samlere, at Karen Kjærsgaard gennem det meste af sin karriere signerede sine ting. På postkort, julepanoramaer, billedlotteri, børnebilleder og ark med julepynt findes det karakteristiske “Karen K.”, som var hendes kunstnernavn. Signaturen er meget ens gennem årene – og forskellene i den, er nok mest et udtryk for, at den blev håndskrevet hver gang.

Her er en lille kavalkade over signaturer fra mange af årene i kronologisk rækkefølge.

img_8817
Signatur ca. 1958
img_8813
Signatur 1962
img_8809
Signatur ca. 1965
img_8810
Signatur 1966
img_8811
Signatur 1967
img_8812
Signatur 1972
karen-k-1975
Signatur 1975
karen-k-1979
Signatur 1979
karen-k-1981
Signatur 1981
karen-k-1984
Signatur 1984

Som man kan se, er der ikke den store udvikling i signaturen. Fra den ældste signatur fra sidst i 1950’erne og frem er der en tendens til, at “r’et” i Karen bliver lidt bredere, og at de enkelte bogstaver i navnet bliver lidt mere tydeligt definerede. Men dybest set er det den samme letgenkendelige signatur. Og som det ses, er signaturen på min akvarel fra 1985 temmelig anderledes.

karen-k-1985
Signatur på original akvarel

For at få opklaret om min akvarel er “en ægte Karen K.” og ikke “kunstsvindel” 😉 kiggede jeg nærmere på Karen K. signaturer i Familiejournalen, fra omkring 1985. I Familiejournalen, er det let at følge signaturens udvikling år for år – forudsat at Karen Kjærsgaard faktisk har tegnet og signeret julepynten i den rækkefølge, det er udgivet, og ikke fundet noget gammelt “i skuffen” af og til! Og her sker der noget omkring midten af 1980’erne. Signaturen forsvinder nemlig næsten! Siden det første ark med Karen K. julepynt var blevet bragt i Familiejournalen i 1966 havde der næsten hvert år til jul været både et stort ark – et julepanorama – samt forskellig pynt (hjerter, kræmmerhuse, uroer, dukketeatre) som kunne klippes ud og samles. I 1984 var julepanoramaet erstattet af et ark, der kun havde seperate postkort med vinterfugle. Som barn, kan jeg huske, at det var meget skuffende, at der ikke var noget panorama med nisser det år. Og ydermere var Karen K. signaturen væk. Der var blot med almindelig trykt tekst skrevet “TEGN. KAREN K.” på postkortenes bagside.

img_8818
I Familiejournalens julehæfte i 1984 var der for første gang i mange år ikke noget julepanorama tegnet af Karen K. I stedet fik læserne dette ark med fuglejulekort – og helt uden den karakteristiske Karen K. signatur.

I 1985 var panoramaet erstattet af et ark med nissejulekort (genbrugte billeder fra tidligere julehjerter) –  igen uden den velkendte signatur. Der var ingen yderligere Karen K. julepynt i 1985, og heller ikke i 1986 og 1987. I 1986 var der dog atter et panorama med nisser med den velkendte signatur (Du kan læse om det panorama ved at klikke her). I 1987 var det et nissepanorama, men nu uden signatur (Du kan læse om det panorama ved at klikke her).

14642566_1010065995769197_929386660_n
Signatur 1988

I 1988 var der heldigvis igen Karen K. julepynt i Familiejournalen. Personligt havde jeg dog imellemtiden nået en alder, hvor jeg ikke længere interesserede mig for den slags, så den julepynt har jeg først opdaget som voksen. Nu var der igen signatur, men den var anderledes end før. K.’et, der stod for Kjærsgaard, var nu væk, så signaturen blot var “Karen.”. Det store K i Karen var anderledes end før, idet de skrå streger slyngede sig i en bue om den lodrette streg. Det samme ses på signaturen på min akvarel fra 1985, og det overbeviste mig om, at den vitterlig er malet af Karen Kjærsgaard.

Igen i 1989 var det julepynt med signaturen “Karen.” i Familijournalen, selv om den var næsten usynlig.

karen-k-1989
Signatur 1989

Det blev faktisk den sidste signatur på Karen K.’s julepynt i Familiejournalen. Selv om der blev bragt julepanoramer, kalendre og lidt julepynt igennem 1990’erne var det nu uden signatur – hvis ikke bladet selv skrevet Karen K. med trykte bogstaver. Dermed var den velkendte Karen K. signatur helt forsvundet, og da hendes tegnestil i 1990’erne også blev noget anderledes, kan hendes tegninger fra den periode være svære at kende.

img_8819
Amerikanske engangstallerkner med Karen K.’s design “Winter Birds” og designerens fulde navn trykt på indpakningen. 

Sideløbende med sin danske produktion lavede Karen Kjærsgaard også designs til servietter, paptallerkner og meget andet til det amerikanske firma Caspari indtil kort før sin død i 2014. Derovre var hun ikke kendt som Karen K., men fik – i hvert fald i de senere år – sit fulde navn “Karen Fjord Kjaersgaard” trykt på de varer, som var dekoreret med hendes tegninger. Det er faktisk flot, at firmaet har valgt at hædre de designere, som står bag produkterne, frem for at deres navne blot glider over i anonym glemsel.

KarenKblogheader

 

 

 

 

 

 

Karen K.’s huse 5

Omkring 1990 flyttede Karen Kjærsgaard fra Jylland til Sjælland – sikkert for at bo tættere på sine børn og børnebørn. Lige  som det var tilfældet med Karen Kjærsgaards hus ved landsbyen Tåning i nærheden af Skanderborg, hvor hun boede i 1980’erne, kom hendes nye bolig til at figurere på to af Familiejournalens julepanoramaer i de år, hvor hun boede i huset, nemlig i 1991 og 1994.

Her ses det udsnit af panoramaet fra 1991, som viser Karen K.’s eget hus. Igen er der tale om et idylisk gammelt hus i landlige omgivelser. Siden starten af 1960’erne boede Karen Kjærsgaard altid på landet, og naturen omkring hende inspirerede hendes tegninger.

1991-pan-c-3

I Familiejournalens omtale af panoramaet, som kunne læses inde i bladet, står der: “Karen Kjærsgaard bor på Midtsjælland, og hun har fundet motiver til julepanoramaet på den meget smukke egn. På den øverste del af panoramaet  ses det hus, hun selv bor i, en tidligere skovfogedbolig, og der et tændt lys i grantræet på gårdspladsen.”

I et interview på en hjemmeside om danske postkortkunstnere, omtaler Karen Kjærsgaard stedet som “det flade, frugtbare Sjælland“. Jeg har foretaget lidt research og har fundet ud af, at huset oprindeligt var skovfogedbolig under godset Giesegård, som ligger ved Ringsted. I dag er boligen stadig ejet af Giesegård, som lejer den ud. Den trelængede bygning i bindingsværk og med stråtag er opført i 1875 og ligger lige i skovkanten tæt på hovedgården.

skovfogedbolig-5
Foto fra udlejningsannonce fra Giesegård

På et foto fra en tidligere udlejningsannonce kan man se den gamle skovfogedbolig i omtrent samme perspektiv, som på Karen Kjærsgaards tegning. Der er dog ikke tale om et vinterfoto, så træerne skjuler en del af husene.

Fra vejen ser stuehuset sådan ud:

skovfogedbolig-4

I 1994 var skovfogedhuset påny inspirationskilde til Karen Kjærsgaards julepanorama i Familiejournalen.

karen-k-julepanorama-1994
Julepanorama 1994

Motivet er denne gang fra husets gårdsplads, hvor der under vinterfuldmånen er et myldrende liv. Katte og nisser leger omkring husets udlænger, og vinterfuglene finder føde på foderbrættet, mens også harer, fasaner og et rådyr kommer på besøg. Uden tvivl har de store skovarealer omkring Karen Kjærsgaards bolig betydet et rigt dyre- og fugleliv, så hun har sikkert set alle disse dyr omkring sit hus. Midt på gårdpladsen står to børn – Karen Kjærsgaards børnebørn – omgivet af kælke med tøjdyr. Henover himlen flyver julemanden i sin kane.

Gårdspladsen, der danner scene for tegningen, ses i efterårsfarver på dette foto fra udlejningsannoncen – ganske vist fra en anden vinkel end Karen Kjærsgaards tegning.

skovfogedbolig-2

Her ses fra gårdspladsen ud over haven og den bagvedliggende skov. Det store birketræ forrest i haven er vist det samme træ, som Karen Kjærsgaard har tegnet fyldt med vinterfugle på sit panorama.

skovfogedbolig1

Giesegårds historie går tilbage 1668, da skatkammersekretær Frederik Giese af kong Frederik d. 3 fik tildelt gården Skivede, som tidligere tilhørte kongen.  I 1705 oprettedes så godset Giesegaard, opkaldt efter Frederik Giese. Siden 1736 har godset været i familien Schacks eje. Den nuværende hovedbygning er opført i 1750 af enkengrevinde Anna Sophie Schack.

giesgaard-postkort
Postkort af Giesegaards hovedbygning, starten af 1900-tallet.

Da skovfogedhuset ved Giesegård blev opført i 1875 var der i høj grad brug for arbejdskraft i skovbruget. Al skovdriften foregik dengang ved håndkraft, og som man kan se på målebordsbladet fra 1892, var der også dengang vidstrakte skovarealer omkring herregården. Tidligere lå af en landets tre skovfogedskoler ved Giesegård – i dag har Danmarks kun én skovskole i Nordsjælland. Giesegård driver stadig i dag landbrug, skovdrift og jagt.

kort-giesegard
Kort fra Historiske Kort på Nettet

panorama-1991

 

Karen Kjærsgaards julepanorama fra 1991 skiller sig ud fra de øvrige ved at være “på den høje led”. Hvor de ældre panoramaer kunne klippes ud til 12 små kort, kan dette panorama klippes til seks – eller tre meget store – julekort.

Det røde træhus midt på billedet, ser ikke særlig dansk ud, og man kunne tro, at Karen K. var inspireret af udenlandsk byggeri. Igen er der dog tale om et konkret hus, som ligger på Sjælland. I bladet kan man læse, at der er tale om et “schweizerhus”, som ligger i nærheden af Karen Kjærsgaards eget hus. Videre står der: “Det har tidligere været funktionærbolig under en stor gård, og her bor Karen Kjærsgaards ældste søn. Motivet på panoramaets nederste tredjedel stammer fra schweizerhusets have, og det er Karen Kjærsgaards barnebarn, det står på bredden af den lille sø med sin bamse i selskab med glade nisser.” 

Schweizerhuset er også en udlejningsbolig ejet af Giesegård.

1991.pan.a (1).jpg

På et par fotos fra en tidligere udlejningsannonce kan man se både huset og søen fra næsten samme perspektiv som Karen Kjærsgaards tegning, og det er tydeligt at se, hvor hun har hentet sin inspiration.

schweizrehusetschweizerhuset-2

Det er for øvrigt sjovt at se, hvordan nisserne, der før var hovedpersoner på julepanoramaerne, er trådt i baggrunden her i 1900’erne, hvor Karen Kjærsgaard havde fået børnebørn og lod dem blive en en central del af motivet i stedet for et mylder af nisser. Julemanden, der kommer flyvende på tegningen fra 1994, er en ret sjældent gæst på de store julepanoramaer, der kom hvert år med enkelte afbrydelser fra 1976-1998. Først i 1988 dukker julemanden op som supplement til de mange små nisser – og så igen i 1993, 1994 og 1996. Måske er hans indtræden på scenen betinget af, at Karen Kjærsgaard havde fået børnebørn, som troede på julemanden?

KarenKblogheader

 

Vægten

13082072_10209412394416940_670273684_n (1)

FullSizeRender-37.jpg

 

I dag, d. 24. september går vi ind i Vægtens tegn. Her ses Karen K.’s vignet til stjernetegnet Vægten, hvor vægtskålene i ægte Karen Kjærsgaard stil er fyldt op med farverige blomster.

Karen K.’s stjernetegnsvignetter blev brugt i Familiejournalens årshoroskoper fra 1973 og mere end 15 år frem. Her ses bladets egen reklame for den allerførste gang, hvor Karen K.’s tegninger blev brugt til horoskopet, der udkom som et lille hæfte som tillæg til nr. 1 1973.

 

På forsiden af de små hæfter med horoskoper så man Karen K.’s farverige illustration, der bl.a. har hentet sin inspiration fra folkloristiske mønstre og blomstermotiver, som det i Skandinavien bl.a. blev anvendt på møbler og kister i 1800-tallets bondekultur. Men mest af alt minder det farvestrålende, geometriske og koncentriske mønster om en indisk mandala. Måske har Karen Kjærsgaard fået kendskab til disse gennem sine forældre, som tilbragte de første fire år af Karens liv i Indien, hvorfra Karen Kjærsgaard altså har sine allertidligste barndomsminder.

Horoskop
Karen K.’s illustration fra forsiden af Familiejournalens årshoroskoper.

 

ornaments_04-01
Farvestrålende mandalaer. Flower vector designed by Freepik

KarenKblogheader

Høstfest og Mikkelsdag

Før landbruget blev industrialiseret i løbet af 1900-tallet, var der tradition for at man i landbosamfundet hjalp hinanden med høsten. Og når høsten var i hus i september, holdt man også i fællesskab et stort høstgilde.

img_8642

Her ses Karen K.’s kollage af stofrester, uldgarn, karton, bygaks, græs og blomster, som kom til at pryde forsiden af Familiejournalen i august 1969.

thumb_img_7104_1024

Den søde lille høstpige kom til at stå lidt i kontrast til de overskrifter, som fandt vej til den endelige forside. Fx.: LIGE PÅ OG HÅRDT MED TOM BOGS. (Tom Bogs var professionel bokser).

Fejringen af høsten skulle i gamle dage foregå inden Mikkelsdag, dvs. den 29. september. Stemningen af sådan en høstfest er bevaret som et minde i sangen “Marken er mejet, og høet er høstet“, som man måske stadig synger rundt omkring.

img_8840
Postkort af Karen K. Formentlig fra sidst i 1950’erne. 

Teksten siger bl.a.:

marken-er-meget

Dette er andet vers af Højskolesangbogens version af “Marken er mejet“. Teksten er af den sydfynske bondedigter Mads Hansen og fra 1868, men den bygger faktisk på en ældre høstvise med titlen “I Høsten” af Adolph Recke (1820-67). I det originale vers er der blevet lidt mere plads til flirteriet mellem karle og piger, som uden tvivl har været en væsentlig del af høstfesten:

marken-er-mejet-recke

Teksten passer fint til Karen K.’s postkort af et høstgilde, som ses her ovenover. Et dansende par under en udsmykning af korn, græs og blomster blev sidenhen en af Karen K.’s sødmefyldte kollager.

karen-k-hostfest
Forsideillustration Familiejournalen september 1972

Karen K. brugte mange motiver med folkedragter i sine arbejder sidst i 1960’erne og 1970’erne.

folkedragter-karen-k
“Høstgilde” sammenstillet af udsnit af Karen K. julekort fra 1973-75. Folkedragter fra forskellige egne af Danmark.

Det sidste kornneg, som blev bundet på marken, blev brugt til pynt i gildesalen til høstfesten. Ja, nogle gange sad neget endda med til bords. Og den pige, der havde bundet det sidste neg, skulle tage den første dans, når musikanterne spillede op.

hostdans
En mand fra Vejleegnen byder en kvinde fra Præstø op til dans.

Omkring reformationen havde man fra kirkens side prøvet at indføre, at høstfesten skulle holdes præcis på Mikkeldag, som også kaldtes Alle Engles Dag. Her skulle man takke for årets afgrøde og samtidig skulle der “den hele dag både om morgenen, formiddag og efter måltid prædikes om englene, og hvad gavn vi have af deres tjeneste…” Men Mikkelsdag som høstfestdag vandt aldrig rigtig indpas i befolkningen. Høstfester var populære, men datoen ikke vigtig. (kilde: Troels-Lund: Dagligt liv i Norden i det sekstende Århundrede, bd. IV).

Derimod blev Mikkelsdag  – sammen med påsken – i de gamle landbosamfund ofte anvendt som skiftedag – dvs. den dag hvor tyende på landet kunne skifte tjenestested – nu var høsten jo vel overstået. Dette var på trods af, at Chr. V’s danske lov fra 1683 faktisk slog fast, at skiftedag var 1. juni og 1. december.

Mikkelsdag er opkaldt efter ærkeenglen Mikael. Måske var en af grundene til, at den kirkelige Mikkelsmesse aldrig blev så populær på disse breddegrader, at navnet “Mikkel” havde en lidt negativ klang og blev associeret med noget lumsk. Tænk bare på “Mikkel Ræv”. Derfor slutter jeg af på dette blogindlæg ved at se frem mod Mikkelsdag med et par frække og søde ræve tegnet af Karen K. gennem årtierne.

karen-k-raev-billedlotteri
Ræv fra billedlotteri ca. 1965.
karen-k-raev-fyrtojet
En listig ræv kigger frem fra kulissen af et dukketeater, 1973.
karen-k-raev-1974
Nissepige fodrer ræv, julehjerte 1974.
karen-k-raev-1976
Udsnit af panorama, 1976.
1976-51-ark6
Polarræv, fra julehjerte 1976.
thumb_scan_20151017-9_1024
Udsnit af panorama 1977.
thumb_1983-47-pan-b_1024
Udsnit af panorama 1983
karen-k-raeve-kalender
Ræveunger fra 1999-kalender. En lignede gruppe af ræveunger kan dog ses allerede på Familiejournalens julepanorama fra 1992.

karenkblogheader

 

 

 

 

 

Æbletid

ENGLISH SUMMARY BELOW

I dag, d. 13. september, fylder bloggeren 40 år, og på sådanne dage kan man godt blive lidt nostalgisk.

Da jeg for et års tid siden for første gang så dette billede af Karen K, som prydede forsiden af Familiejournalen i september 1972, undrede jeg mig over, at billedet kunne vække barndomsminder hos mig, når jeg aldrig havde set det før.

IMG_6874

Forklaringen er nok den, at Karen K.’s naive og varme illustrationer vækker generelle gode barndomsminder hos os, som har set hendes tegninger i barndommen – uden at kende kunstnerens navn. Men en anden forklaring på, at tegningen af drengen med æblerne vækker barndomsminder hos mig, er dette fotografi af mig fra ca. 1982, som næsten kunne have været inspiration for Karen K.’s tegning:

Mikael

Det er i hvert fald sjovt for mig, at sætte to de billeder side om side:

IMG_8605

Mikael

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Billedet er taget i min mormors have, som var resterne af mine oldeforældres æbleplantage på Djursland. Æblehaven blev anlagt engang i starten af 1900-tallet. Selv om træerne var gamle i min barndom, blev der hvert år stadig plukket massevis af æbler, som blev lagt i trækasser med min oldefars navn H.H. Hansen, Ørum. Egentlig var han først og fremmest malermester.

thumb_IMG_8607_1024
Mine oldeforældre med deres seks sønner, ca. 1924.

Livet bragte mine oldeforældre fra Fyn til Minnesota i USA. Her mødte de hinanden og blev gift. Derefter tilbage til Fyn og endelig til Djursland, hvor de byggede hus anlagde æbleplantage.

thumb_IMG_8610_1024
Huset ved malerværkstedet og æbleplantagen udenom. 

Og fordi min mormor, da jeg var barn, stadig boede i huset med resterne af æblehaven rundt om, voksede jeg op med navne som Fillippa, Ingrid Marie, James Grieve (udtalt James Greve), Cox Orange, Belle de Boskoop (udtalt bellebåskåp), Venus, Guldborg og Bananæble. Og Reineclaude (utalte René Klode) – men det var nu blommer. Navnene blev brugt, næsten som om det var velkendte personer, som de voksne havde mødt.

Æbleplukkere
Postkort af Karen K. Formentlig fra sidst i 1950’erne. Tilhører Per Sørensen www.piaper.dk 

Det var en stor begivenhed, når der skulle plukkes æbler. Vi lærte at plukke æblerne forsigtigt af, så man ikke brækkede de kviste af træet, hvor der skulle vokse æbler næste år.

I min egen have er der ikke plads til et æbletræ, men heldigvis har naboens Discovery- æbletræ forvildet sig ind over hegnet til mig, så jeg også kan få lidt friske æbler. I år er de ekseptionelt røde!

thumb_IMG_8402_1024thumb_IMG_8403_1024

Alle disse æbleminder, får mig til at tænke på Ludvig Holsteins digte. (Han er i dag bedst kendt for sagene Det er i dag et vejr og Det lysner over agres felt). Han levede fra 1864-1943, så mine oldeforældre kunne i teorien godt have læst hans digtsamlinger Mos og Muld (1917) og Æbletid (1920). Holsteins lyriske naturreligiøse digte og panteistiske tankegang ville dog nok have været lige lovligt løssluppent for mine oldeforældre.

Her 100 år senere er Holsteins lyrik temmelig gammeldags i udtrykket, men det er stadig flot lyrik. I nedenstående lille digt, der dufter af efterår, æbler og regn fanger han store stemninger ind i små ord: det er vende tilbage til gamle steder og stemninger, forfald, høst, genfødsel og i det hele taget livets cyklus. Det passer fint ind en dag som i dag:

Ludvig Holstein September

Ok, indrømmet. Digtet her ovenover er faktisk en collage, som jeg har lavet af Ludvig Holsteins digte “Gravenstener” fra digtsamlingen Mos og muld og “September” fra digtsamlingen Æbletid, men jeg synes Holsteins budskab kommer smukt frem i destileret form. De originale digte har tilsammen 86 vers.

I dag er mine oldeforældre (som jeg aldrig har mødt), deres hus og have, min mormor og min barndom historie, men et lille billede, som Karen K.’s dreng med æblerne, kan vække minderne til live igen.

IMG_6876
Dengang – i 1972 – reklamerede man endda med, hvad der ville være på forsiden af næste nummer af Famliejournalen.

Til sidst lige en anden af septembers herligheder: brombærrene.

thumb_IMG_8509_1024
Kræmmerhus tegnet af Karen K. Brombær, rønnebær og efeu. Familiejournalen 1994.

thumb_IMG_8481_1024

Og brombærrene smager fortrinligt sammen med æbler i en tærte. Jeg ønsker jer alle en fortsat god september måned.

ENGLISH SUMMARY: APPLES! Last year I saw Karen K.’s front page illustration for a 1972 magazine for the first time. The collage showing a boy in front of an apple tree with an apple in his hands immediate reminded me of a photo of myself from my own childhood. The photo was taken in the orchard at my grandmother’s house. The orchard was planted in the beginning of the 2oth century by my great-grandparents whom I have never met. They were both born on the Island on Funen in Danmark, but emigrated – individually – to America and got married in Minneapolis, Minnesota. Some years later they returned to Denmark. I think it is amazing how art can awaken memories even though that specific piece of art is not a part of that memory. I turned 40 today, so this blog post might be slightly nostalgic…

KarenKblogheader

Hvis du har kommentarer til min blog eller spørgsmål om Karen K.’s kunst, er du meget velkomment til at skrive til mig.

← Back

Your message has been sent

 

 

 

 

 

 

Heste og giftige planter

ENGLISH SUMMARY BELOW

Her i det tidlige efterår er det oplagt at tage en ridetur på sin hest ud i naturen. Hyggeligt, men ikke helt ufarligt, hvis hesten prøver sig frem med at spise ukendte vækster, som viser sig at være giftige. Dagens blogindlæg handler om heste og giftige planter, og hvordan man genkender planterne og passer på sin hest. Begge dele set gennem Karen Kjærsgaards tegninger og tekster.

Karen Kjærsgaard heste
Foto: Mogens Lange. Familiejournalen 1966, nr. 51.

Jeg tror, Karen Kjærsgaard godt kunne lide heste. I hvert fald kan man i en artikel fra 1966 se hende sammen med familiens to heste. Hestene omtales som en del af familien.

Bygningen, hvor Karen Kjærsgaard står med de to heste – som vistnok er ponyer – står endnu ved den ejendom, som familien Kjærsgaard ejede lidt vest for Vejle i 1960’erne. De nuværende ejere på stedet har fortalt mig, at det var familien Kjærsgaard, der byggede den lille stråtækte hestestald.

 

 

 

IMGP2857
Den lille hestestald er det første, man møder på vej ned til huset, hvor Karen Kjærsgaard boede i 1960’erne.

I 1982, hvor Karen Kjærsgaard boede tæt på landsbyen Tåning i et lidt mindre hus uden plads til en hest, skriver hun, at hun havde sin hest i stald på nabogården. Så selvfølgelig er der også heste i Karen K.’s tegninger. Måske ikke nær så mange, som der er fugle, katte, får og andre dyr, men rundt omkring dukker hestene op både i naive gengivelser og i mere naturalistiske.

Nogle af de ældste gengivelser af heste fra Karen K.’s hånd, som jeg kender til, ses på nogle af postkortene i en romantiske serie, der viser årets gang i “de gode gamle dage”, som vistnok er en gang i 1800-tallet at dømme ud fra tøjet på tegningerne. Her ses både bøndernes arbejdsheste og de riges rideheste. Postkortene, tror jeg, er tegnet omkring 1960 eller lidt før.

Karen K. postkort høst
Hestene hjælper med at bringe høsten i hus.
Hubertusjagt
Ryttere i vild fart over Erimetagesletten.

Postkortet med herrerne i de røde frakker, som rider af sted i så høj fart, at en af rytterne falder af hesten, er interessant. Slottet i baggrunden er Erimetageslottet i Jægerborg Dyrehave, så der må være tale om et motiv fra Erimetagesletten. I slutningen af 1950’erne boede Karen Kjærsgaard i Søllerød kun få km fra Dyrehaven, så det er sandsynligt, at hun har hentet inspiration til postkortet på en vandretur på Erimetagesletten. Måske har hun endda overværet Hurbertusjagten, som foregår her hvert år den første søndag i november. Det har den gjort næsten uden afbrydelser siden år 1900. Rytterne i Hubertusjagten er netop klædt i røde frakker og hvide bukser. Hubertusjagten er ikke nogen egentlig jagt på trods af navnet. Det er et hesteforhindringsløb, som har taget navn efter jagtens skytshelgen Hubertus. Lidt duft af jagt er der dog over begivenheden, idet der er tale om en symbolsk videreføring af den såkaldte par force jagt, som er hele baggrunden for, at dyrehaven blev anlagt af Christian d. 5 fra 1670 og frem. Her blev der anlagt veje i stjerneformation, hvor man kunne drive par force jagten, som var en udmattelsesjagt, der gik ud på med heste og hunde at jage en kronhjort i timevis til den segnede af udmattelse, hvorefter kongen kunne stige ned fra sin hest og dræbe hjorten med et sværd.

IMG_1522
Udsigten over Erimetagesletten

Det er lidt uklart, om Karen K.’s postkort forestiller en Hubertusjagt eller en par force jagt. Motivet på postkortet kan selvfølgelig ikke dateres, fordi det er en kunstnerisk gengivelse, hvor man ikke kan gøre krav på historisk korrekthed i detaljerne. Men alligevel kunne det være sjovt forsøge med en “historisk datering” af tegningen. Hvis det er en Hubertusjagt må motivet være fra 1900-tallet. Dette passer lidt dårligt med resten af postkortene i serien, hvor borgerskabets kvinder går i krinoliner, som hører til omkring 1850-1870. Træerne på postkortet ligner også mere forårstræer med lysegrønne blade og hvide blomster, end de ligner træer den første weekend i november, hvor Hubertusjagten finder sted. Hvis der er tale om par force jagt, må motivet været fra perioden 1736 (hvor Erimetageslottet blev bygget) og 1777 (hvor den sidste par force jagt blev afholdt i Dyrehaven). Dette passer igen lidt dårligt med de andre kort i serien, som peger mod 1800-tallets midte og anden halvdel – bl.a. viser et af kortene Tivoli, som åbnede i 1843. De høje hatte, som rytterne bærer, slår også først igennem som hovedbeklædning for herrer i starten af 1800-tallet. Man kan også sige, at et af de vigtigste elementer ved par force jagt – nemlig hundene – mangler på billedet, men de er måske halset i forvejen! Man må nok være tilfreds med at datere motivet til “de gode gamle dage” og nyde det hyggelige billede af de springende heste og de grønne og røde kontrastfarver. Man kan for øvrigt læse meget mere om Dyrehavens og par forcejagtens spændende historie på Kulturstyrelsens hjemmeside. Her kan du bl.a. læse om hvordan en af de kronhjorte, der blev nedlagt i par force jagt endte med at tage livet at kongen selv!

Karen K. hest
Hest fra Karen K.’s billedlotteri, ca. 1965.
Karen K almuekunst
Svensk julekort. Sendt til Frk. Kerstin Falk i 1968.

Et andet hestemotiv “fra de gode gamle dage” tegnet af Karen Kjærsgaard er denne trompeterende herre på et svensk julekort fra 60’erne.

 

Inspirationen fra 17-1800-tallets skandinaviske almuekunst er tydelig. Der er  f.eks. en del ligheder i kompositionen med det nedenstående maleri af en mand på en fjordhest. Billedet er et fyldningsmaleri fra 1700-tallet på et skab i Norsk Folkemuseum i Oslo.

 

Fyldningsmaleri almuekunst fjordhest
Fyldningsmaleri fra 1700-tallet.

Efter nogle eksempler på lidt naive tegninger af heste, hvor der ikke har været hensigten at gengive en bestemt race, kommer her en tegning fra 1998, hvor en hest er gengivet mere naturtro. Hesten kunne ligne en gotlandsruss pony, har min kærestes søster fortalt mig.

Karen K hest2

Ud over at Karen Kjærsgaards tegnestil gik fra den mere naive til det naturalistiske over årene, er hesten sikkert også gengivet naturtro, fordi det er en konkret hest. Karen Kjærsgaard har i hvert fald flere gange indarbejdet sit eget hus, sin egen hund og sine børnebørn i sine tegninger. Børnene på tegninger her, er faktisk netop Karen Kjærsgaards børnebørn.

karen-k-julepanorama-1998
Familiejournalens julepanorama fra 1998 med børnebørn og måske en helt bestemt hest.

Men ud over at bruge heste i sine tegninger, interesserede Karen Kjærsgaard sig også mere konkret for hestehold og ville gerne dele ud af en vigtig viden i den forbindelse. I februarnummeret af månedsmagasinet “Hippologisk tidsskrift” i 1989 begyndte således en ny serie om giftige planter med tegninger og tekst af Karen Fjord Kjærsgaard. Det var intet mindre end bladets 101. årgang, idet Hippologisk var blevet udgivet helt siden 1888 – næsten lige så længe som Familiejournalen, som udkom første gang i 1877. Måned for måned gennemgik Karen Kjærsgaard forskellige vilde planter, som er giftige for heste at æde. Nogle af planterne er endog så giftige, at heste kan dø inden for få timer efter at have indtaget planten. Den første plante i serien er også en af de farligste, nemlig taks. Karen Kjærsgaard nævner selv den indirekte motivation for sin oplysningskampagne, nemlig tidligere tragiske hestedødsfald:

Det skulle ikke være nødvendigt at gentage den demonstration, en københavnsk væddeløbsstald lavede nogle år tilbage. Ingen havde tænkt på, at der i årevis havde været takshæk rundt om løbefolden, før et par fuldblodsheste gjorde opmærksom på det. På den eneste måde de nu kunne: Ved at dø på stedet.” (Karen Fjord Kjærsgaard, Hippologisk Tidsskrift 1989, nr. 2, s. 36)

karen-kjaersgaard-taks
Seriestart i Hippologisk Tidsskrift 1989, nr. 2

At advarslen desværre fortsat er relevant ses af denne nyhedshistorie fra 2009, hvor flere heste døde af at spise taksgrene, som var smidt på et Sankt Hans bål under opbygning.

Formentlig fordi taksplanten er både meget udbredt og meget giftig, starter serien med en omtale af den. Faktisk skal der bare 150 gram taks for at en fuldvoksen hest får forgiftning, som fører til kredsløbsforstyrrelser og hjertestop. Derfor blev taks i gamle dage omtalt som mælkemandens skræk. Når mælkevognens heste ventede ved vejen, mens mælkemanden leverede de daglige mælkeflasker til døren, kunne hestene finde på at stå og nippe til de planter, som var inden for rækkevidde. Og var det taks, der voksede der, kunne det være fatalt.

karen-kjaersgaard-kvalked_1024

I løbet af femten måneder over 1989-90 når Karen K. at levere tegninger af 13 giftige planter til Hippologisk Tidsskrift. Det er: taks, buksbom, liljekonval, kærpadderokke, bidende ranunkel, skarntyde, fingerbøl, kvalkved, julerose, pebertræ, bingelurt samt hvid og gul anemone. Karen Kjærsgaard gengiver alle karakteristiske dele af planterne: blade, blomster og eventuelle bær. Tegningerne giver et godt indtryk af Karen Kjærsgaards evne til at gengive naturtro detaljer. Detaljer som jo er særligt vigtige, når formålet er at lære læseren at genkende de giftige planter i naturen.

karen-kjaersgaard-pebertrae

Mærkeligt nok er serien afbrudt i juli-, august- og septembernummeret i 1989 – som jo ellers netop er måneder, hvor det er oplagt at ride ud i naturen. Heller ikke i martsnummeret fra 1990 er der et indlæg i serien, men i juninummeret fra 1989 og aprilnummeret fra 1990 er der to!

thumb_karen-kjaersgaard-anemone_1024

Sammen med tegning og tekst om anemoner i aprilnummeret fra 1990, skriver Karen Kjærsgaard: “Her – godt i gang med serien om de giftige planter – vil jeg sige så mange tak til alle, som har hjulpet mig med materiale….” Og så følger en liste af folk, bl.a. Karen Kjærsgaards søn og svigerdatter, som begge er agronomer. Ordlyden “godt i gang” tyder jo på, at serien med de giftige planter skal fortsætte, men dette blev faktisk det sidste indlæg i serien, som blev bragt i Hippologisk Tidsskrift.

Karen K. miniplakat giftige planter

Nogle år senere blev nogle af tegningerne fra serien – nu suppleret med guldregn og stormhat – trykt som en lille plakat med titlen “Giftige planter Have og hegn” i “Landsbladet hest“. Her til venstre er plakaten gengivet i sort-hvid, men den var selvfølgelig i farver.

Formentlig udgav bladet endnu en miniplakat under titlen “Giftige planter Mark og skov”, hvor gul iris, engbrandbæger og giftttyde er føjet til.

I hvert fald munder det hele ud i en “dobbelt plakat” på 70×50 cm med tegninger af seksten af planterne fra serien. Og denne plakat kan man faktisk stadigvæk købe! Den koster 90 kr. ,og så er man samtidig med til at støtte “Hestens værn”. Du kan købe plakaten ved at følge dette link.

Skærmbillede 2016-08-27 kl. 09.23.14

Man kan overveje, om Karen Kjærsgaard mon tegnede flere planter til serien om giftige planter. En hel farveflora over vilde planter i den danske natur ville have været rigtig flot.

ENGLISH SUMMARY: Horses and venomous plants. Karens Kjærsgaard, I think, liked horses and that is reflected in her designs where horses are seen every now and then, though perhaps not as often as birds, cats or sheep. In this blog post I present some of her drawings of horses from the the 1960s to the 1990s. One old postcard depicts a hunting scene from the so-called Deer Park north of Copenhagen, a par force hunting landscape designed for royal hunts in the 17th century, today a recreational park around the Hermitage, a small castle. The landscape is now a UNESCO World Heritage Site. Another of Karen Kjærsgaard’s horse drawing shows how she is influenced by Scandinavian folk art. In the years 1989-94 a series of Karen Kjærsgaard designs of venomous plants were printed in various Danish horse magazine. The aim of the series was to educate and warn riders about plants that might seriously injure or even kill their horses, if they allowed the horses to eat the plants. A poster with some of these very delicate plants design is still available to buy: click here.

KarenKblogheader

Hvis du har kommentarer eller spørgmål til bloggen, kan du skrive til mig privat her:

← Back

Your message has been sent

Året rundt med nisserne 4

Så er vi trådt ind i efteråret, siger kalenderen, og det er tid til et nyt afsnit i serien “Året rundt med nisserne”, som Karen Kjærsgaard selv beskrev det under overskriften “Liv og glade dage hos nisserne fra træet” i Familiejournalens julehæfte i 1983 og 1980. Du kan se de tidligere indlæg i serien ved at klikke på disse links: nr.1, nr. 2 og nr. 3.

Karen K Året rund med nisserne efterår
Miniaturetegning fra 1983.

Karen Kjærsgaard skriver: “Dagene glider af sted med arbejde og leg i en dejlig rolig rytme. Inden længe er det sensommer, og de marker, som for bare et halvt år siden var dækket af et tykt lag glitrende sne, står nu bugnende fulde af modne hvedeaks. Så slæber de små nisser deres sække ud i marken. De går derinde i en gylden skov, hvor solen sender et flimmer af lys ned mellem strå, der for nisserne er høje som træer. De fleste hvedekorn finder de på jorden, men ind imellem klatrer de op ad de glatte strå for at brække korn af aksene.” (Karen Kjærsgaard 1983)

Karen K nisser kornsække

 

“Alle kornene samles i sækkene, og sækkene bæres under stønnen og prusten hjem til træet.” (1983)

“Forråd til vinterens kolde dage gemmer de i store sække oppe på balkonen over deres stue”. (1980)

 

 

 

 

 

 

Karen K nisser kornsække på loftet
To udsnit fra Karen K. julepanorama i Familiejournalen 1980

Karen K. har også tegnet andre efterårbilleder med nisser, som du kan ser herunder.

Skærmbillede 2016-08-15 kl. 10.23.22

Skærmbillede 2016-08-15 kl. 10.24.13
To udsnit af Karen K. julepanorama i Familiejournalen 1986.

Efteråret er nemlig også tid for nisserne til at samle tyttebær og blåbær samt lyngris – måske til deres senge.

 

 

 

 

 

 

Sent på efteråret lægger tågen sig over landskabet, og inde i granskoven mødes nisser, katte og engle omkring den gamle gravhøj.

karen-k-julepanorama-1990

Karen K JULEPANORAMA 1990

Til december, når det bliver vinter igen, kommer sidste afsnit i serien “Året rundt med nisserne.”

KarenKblogheader

Hvis du har kommentarer eller spørgsmål til min blog, vil jeg meget gerne høre fra dig:

← Back

Your message has been sent

 

Jomfruen

I dag, d. 24. august, går vi ind i Jomfruens tegn – bloggerens eget stjernetegn. Her ses Karen K.’s vignet til stjernetegnet, som blev bragt i Familiejournalens små hæfter med årshoroskoper. Hvis du vil læse om andre af Karen K.’s illustrationer til stjernetegnene, skal du scrolle lidt ned ad denne side og klikke på linket “Stjernetegn” under “Kategorier” i højre side af skærmen. Her kan du også finde direkte links til mange andre tidligere blogindlæg, pt. er der 42 indlæg på bloggen.

karen K stjernetegn jomfruen

Denne egentlig ret tækkelige pige, er alligevel noget af det mest dristige Karen K. har offentliggjort. Jeg vil supplere med lidt flere jomfrutegninger fra Karen Kjærsgaards hånd – nemlig af jomfruen over dem alle: Jomfru Maria.

Det første billede er Maria i stråleglans bragt på forsiden af Familiejournalen tre dage før jul i 1971. Gad vide om man kunne finde på at pryde forsiden af et ugeblad med sådan et religiøst motiv her i 2016?

Karen K Jomfru Maria 1971
Bemærk de malende overskrifter uden på dette nummer af Familiejournalen.

Det næste billede af Jomfru Maria er en figur fra Familiejournalens julekrybbe i 1968. Maria var i tidstypisk flower power kjole!

Karen K Jomfru maria 1968

Nogle år senere, i 1980, tegnede Karen K. endnu en julekrybbe til Familiejournalen. Her var Maria kommet i en mere afdæmpet lyseblå kjole, hvilket er den typiske jomfru Maria farve. Her ses hun som samlesæt.

Karen K jomfru Maria 1980 2

P.S. I dag er der kun fire måneder til juleaften.

KarenKblogheader