Omkring 1990 flyttede Karen Kjærsgaard fra Jylland til Sjælland – sikkert for at bo tættere på sine børn og børnebørn. Lige  som det var tilfældet med Karen Kjærsgaards hus ved landsbyen Tåning i nærheden af Skanderborg, hvor hun boede i 1980’erne, kom hendes nye bolig til at figurere på to af Familiejournalens julepanoramaer i de år, hvor hun boede i huset, nemlig i 1991 og 1994.

Her ses det udsnit af panoramaet fra 1991, som viser Karen K.’s eget hus. Igen er der tale om et idylisk gammelt hus i landlige omgivelser. Siden starten af 1960’erne boede Karen Kjærsgaard altid på landet, og naturen omkring hende inspirerede hendes tegninger.

I Familiejournalens omtale af panoramaet, som kunne læses inde i bladet, står der: “Karen Kjærsgaard bor på Midtsjælland, og hun har fundet motiver til julepanoramaet på den meget smukke egn. På den øverste del af panoramaet  ses det hus, hun selv bor i, en tidligere skovfogedbolig, og der et tændt lys i grantræet på gårdspladsen.”

I et interview på en hjemmeside om danske postkortkunstnere, omtaler Karen Kjærsgaard stedet som “det flade, frugtbare Sjælland“. Jeg har foretaget lidt research og har fundet ud af, at huset oprindeligt var skovfogedbolig under godset Giesegård, som ligger ved Ringsted. I dag er boligen stadig ejet af Giesegård, som lejer den ud. Den trelængede bygning i bindingsværk og med stråtag er opført i 1875 og ligger lige i skovkanten tæt på hovedgården.

På et foto fra en tidligere udlejningsannonce kan man se den gamle skovfogedbolig i omtrent samme perspektiv, som på Karen Kjærsgaards tegning. Der er dog ikke tale om et vinterfoto, så træerne skjuler en del af husene.

Fra vejen ser stuehuset sådan ud:

I 1994 var skovfogedhuset påny inspirationskilde til Karen Kjærsgaards julepanorama i Familiejournalen.

Motivet er denne gang fra husets gårdsplads, hvor der under vinterfuldmånen er et myldrende liv. Katte og nisser leger omkring husets udlænger, og vinterfuglene finder føde på foderbrættet, mens også harer, fasaner og et rådyr kommer på besøg. Uden tvivl har de store skovarealer omkring Karen Kjærsgaards bolig betydet et rigt dyre- og fugleliv, så hun har sikkert set alle disse dyr omkring sit hus. Midt på gårdpladsen står to børn – Karen Kjærsgaards børnebørn – omgivet af kælke med tøjdyr. Henover himlen flyver julemanden i sin kane.

Gårdspladsen, der danner scene for tegningen, ses i efterårsfarver på dette foto fra udlejningsannoncen – ganske vist fra en anden vinkel end Karen Kjærsgaards tegning.

Her ses fra gårdspladsen ud over haven og den bagvedliggende skov. Det store birketræ forrest i haven er vist det samme træ, som Karen Kjærsgaard har tegnet fyldt med vinterfugle på sit panorama.

Giesegårds historie går tilbage 1668, da skatkammersekretær Frederik Giese af kong Frederik d. 3 fik tildelt gården Skivede, som tidligere tilhørte kongen.  I 1705 oprettedes så godset Giesegaard, opkaldt efter Frederik Giese. Siden 1736 har godset været i familien Schacks eje. Den nuværende hovedbygning er opført i 1750 af enkengrevinde Anna Sophie Schack.

Da skovfogedhuset ved Giesegård blev opført i 1875 var der i høj grad brug for arbejdskraft i skovbruget. Al skovdriften foregik dengang ved håndkraft, og som man kan se på målebordsbladet fra 1892, var der også dengang vidstrakte skovarealer omkring herregården. Tidligere lå af en landets tre skovfogedskoler ved Giesegård – i dag har Danmarks kun én skovskole i Nordsjælland. Giesegård driver stadig i dag landbrug, skovdrift og jagt.

 

Karen Kjærsgaards julepanorama fra 1991 skiller sig ud fra de øvrige ved at være “på den høje led”. Hvor de ældre panoramaer kunne klippes ud til 12 små kort, kan dette panorama klippes til seks – eller tre meget store – julekort.

Det røde træhus midt på billedet, ser ikke særlig dansk ud, og man kunne tro, at Karen K. var inspireret af udenlandsk byggeri. Igen er der dog tale om et konkret hus, som ligger på Sjælland. I bladet kan man læse, at der er tale om et “schweizerhus”, som ligger i nærheden af Karen Kjærsgaards eget hus. Videre står der: “Det har tidligere været funktionærbolig under en stor gård, og her bor Karen Kjærsgaards ældste søn. Motivet på panoramaets nederste tredjedel stammer fra schweizerhusets have, og det er Karen Kjærsgaards barnebarn, det står på bredden af den lille sø med sin bamse i selskab med glade nisser.” 

Schweizerhuset er også en udlejningsbolig ejet af Giesegård.

På et par fotos fra en tidligere udlejningsannonce kan man se både huset og søen fra næsten samme perspektiv som Karen Kjærsgaards tegning, og det er tydeligt at se, hvor hun har hentet sin inspiration.

Det er for øvrigt sjovt at se, hvordan nisserne, der før var hovedpersoner på julepanoramaerne, er trådt i baggrunden her i 1900’erne, hvor Karen Kjærsgaard havde fået børnebørn og lod dem blive en en central del af motivet i stedet for et mylder af nisser. Julemanden, der kommer flyvende på tegningen fra 1994, er en ret sjældent gæst på de store julepanoramaer, der kom hvert år med enkelte afbrydelser fra 1976-1998. Først i 1988 dukker julemanden op som supplement til de mange små nisser – og så igen i 1993, 1994 og 1996. Måske er hans indtræden på scenen betinget af, at Karen Kjærsgaard havde fået børnebørn, som troede på julemanden?