De fleste læsere af bloggen har nok pyntet op til jul for længst. Her er lidt inspiration til pyntning med Karen K.s nisser. De pusler allevegne.
De små nisser er flyttet ind en porcelænslysestage formet som et stråtækt hus.
De store nisser er flytte fra skoven og ind til byen
Her er der også lys om natten.
Man kan også bruge nisserne i sin juledekorationen. Min juledekoration er lavet i en tysk juletræsfod fra 1960’erne, hvor indsatsen er taget ud. Skålen er fyldt op med kogler, tørre frøstande og røde bær. Nisserne gemmer sig rundt omkring i fylden, men de karakteristiske røde huer stikker op.
Man kan godt forstå, at stjärngossen ser forundret nu, når nisserne pludselig dukker op.
Ved hjælp af lidt ståltråd og lidt forsigtighed kan man også hænge nisserne på juletræet. Det ser rigtig hyggeligt ud.
Den frygteligt fantastiske adventsstage skal selvfølgelig også frem.
Eller hvis der kommer sne, hvorfor så ikke give nisserne fri lidt til en tur i sneen…?
Hvis du har fået lyst til at vise bloggens øvrige læsere, hvordan du pynter med dine Karen K. nisser, så vil jeg meget gerne høre fra dig.
Man kan godt få lidt stress her op til jul. Der er mange ting, der skal nås inden den store dag. Ugebladene har til alle tider været gode til at stikke til den dårlige samvittighed, for kunne man ikke hele tiden gøre lidt mere eller gøre det lidt mere perfekt?
Som nu denne lille artikel (læs skjulte reklame) fra Familiejournalen i 1969. Her fremgår det, at selve indholdet i julegaverne ikke længere er nok – nu skal de også pakkes ind i fikst gavepapir. Førhen havde man måske ladet sig nøje med det brune indpakningspapir, som butikkerne slog omkring gaverne, men nu skulle der fine mønstre og farver til.
Karen Kjærsgaard, der begyndte sin karriere i den grafiske branche i 1950’erne kom også til at designe gavepapir – først hos firmaet L. Levison Junr. På billedet her i annoncen ses direktøren for L. Levison Junr., Svend Levison sammen med en desginer, som dog ikke er Karen K., men måske en af hendes kolleger. I hvert fald var det Svend Levison, som var direktør, mens Karen Kjærsgaard var ansat hos Levison junr. Han var oldebarn af firmaets grundlægger. Levison var grundlagt i 1850 som en lille papirbod i Pilestræde i København, men kom siden til at bestå bl.a. af en papirvarefabrik og et bogbinderi, og da Karen Kjærsgaard begyndte dér i et sommerferiejob i 1953, havde virksomheden store ejendomme i Købmagergade og ca. 300 ansatte. (kilder: Krak “Danmarks ældste Forretninger (1950), http://www.piaper.dk, Henry Hellssen: Kapitler af Købmagergadeshistorie )
Karen Kjærsgaard tegner gavepapir 1970. Foto fra Hendes Verden.
I 1970 blev Karen Kjærsgaard interviewet til Hendes Verden bl.a. omkring sin produktion af af gavepapir.
– Hvordan bliver et ark julepapir til?
– Der bliver ringet, at nu skal jeg til det igen. Så går jeg i gang med at lave så mange udkast, som jeg kan overkomme. Jo flere, des bedre. Der er i hvert fald som regel brug for fem-seks forskellige ark. Udkastene sender jeg til forlaget, der heldigvis næsten altid godkender dem. Jeg er nemlig i den heldige situation, at jeg har ret frie hænder. Så begynder jeg på selve rentegningen i samråd med trykkeriet. Og så kører maskinerne med det oplag, som repræsentanterne har fået ordre på i december og januar, og det hele skal være distribueret i oktober-november.
Levison eksporterede gavepapir til udlandet. Bl.a. til USA, hvor også Karen K.’s gavepapir (samt postkort og andre designs) blev forhandlet af firmaet Caspari.
Karen K. gavepapir eksporteret til USA.
Det lykkedes mig at lokalisere et af disse amerikanske eksportstykker, nemlig en lille pakke med ubrugt, uudpakket Karen K. gavepapir, som nok er fra engang i 1960’erne. Det må have været ret eksklusivt gavepapir. Pakken rummer to ark på hver 50 x 70 cm, så det er ikke nogen særlig stor pakke lego, man har kunnet pakke ind med det. Papiret har kostet 1 dollar, hvilket sikkert var mange penge den gang… Af den lille label fremgår det tydeligt, at gavepapiret er importeret (må være fra Levison i Danmark), og at designet kaldes “Christmas in Denmark”. Karen Kjærsgaards navn er dog ikke nævnt nogen steder.
At hun i midlertid er kunstneren bag er klart dels ud fra tegnestilen, dels ud fra dette lille julekort, som bærer et af de små vignetbilleder fra gavepapir, og som tydeligt er signeret Karen K.
Julekort med et af motiverne fra gavepapiret. Udgivet af Axel Eliassons konstförlag i Sverige.
Der er ingen nisser på Karen K.’s gavepapir til det amerikanske marked. Uden for Skandinavien er nisser så godt som ukendte og signalerer ikke julehygge, som de gør for os. Derfor handler Karen K.’s “Christmas in Denmark” hovedsageligt om den religiøse side af julen. Man kan så spørge, hvad der er specielt “Danish” ved det, uover tegneren nationalitet, men jeg tror faktisk, at Karen Kjærsgaard har hentet inspiration til sine små billederne fra noget meget dansk, nemlig de danske julesalmer og sange.
Det var det her lille billede, som ledte mig på sporet af Karen Kjærsgaards mulige inspirationskilde.
Dans lille barn på moders skød…
Tegningen er nemlig en meget præcis gengivelse af en helt specifik linie fra julesalmen “Julen har bragt velsignet bud” af B.S. Ingemann, nemlig “Dans lille barn på moders skød, en dejlig dag er oprunden…“. Det gjorde mig nysgerrig på, om de andre tegninger også var inspireret af julesange.
Mange af billederne er så almene i deres motiv, at de kan være inspireret af flere forskellige julesange eller salmer. Jesus i krybben bliver jo nævnt i næsten alle julesange. Kigger man imidlertid i de små hæfter med julesange og salmer, fra gavepapirets samtid snævrer det feltet af muligheder lidt ind. Det er et meget standardiseret udvalg af sange, der findes i disse hæfter. Før sange som “Søren Banjomus” og “På loftet sidder nissen”og “Nu har vi altså jul igen” kom med i hæfterne bestod det klassiske udvalg disse salmer og sange:
Indholdsfortegnelse fra julesangshæfte fra Familiejournalen 1968
Billedet herunder kunne meget godt være en illustration af endnu en linje fra “Julen har bragt velsignet bud” nemlig “Du fattige spurv flyv ned fra tag med duen til julegilde.”
Du fattige spurv flyv ned fra tag med duen til julegilde…
Et par af billederne, tror jeg, kan være inspireret af Grundtvigs “Velkommen igen, Guds engle små“. Nemlig de linjer hvor Grundtvig hilser juleenglene velkommen til jorden og siger “Vel mødt under sky på kirkesti, på sne ved midnaststide!“og inviterer engle med hjem til menneskenes fattige huse med ordene “O, ganger dog ej vor dør forbi, os volder ej den kvide.”
Vel mødt under sky på kirkesti, på sne ved midnatstide…O ganger dog ej vor dør forbi…
Det her billede må næsten være Grundtvigs “stjernesol” fra “Dejlig er den himmel blå“: “Det var midt i julenat, hver en stjerne glimted mat, men med ét der blev at skue en så klar på himlens bue, som en lille stjernesol.”
Men med ét der blev at skue en så klar på himlens bue, som en lille stjernesol.
Måske er billedet herunder en illustration inspireret af linien “Stjernen ledte vise mænd….” fra samme julesalme (selv om det faktisk er konger Karen K. har tegnet). Der er ikke så mange af de gamle danske julesalmer, der nævner vismændene/kongerne. Prøv selv at tænke på, hvilke andre du kan komme i tanke om…
Stjernen ledte vise mænd…
Det her billede kunne være “Det kimer nu til julefest“, eller “Kimer, I klokker“. Uanset hvilken er teksten af Grundtvig.
Det kimer nu / Kimer, I klokker…
Ideen med at lade engle trække i kirkeklokkernes reb og sætte det i forbindelse med salmen “Kimer, I klokker” bruger Karen K. i hvert fald nogle år senere i mønstret til en pakkekalender.
Pakkekalender fra 1982.
I de gamle julesangshæfter er der som regel kun to julesange med, som ikke er deciderede salmer, og det er “Højt fra træets grønne top” og “Sikken voldsom trængsel og alarm” (begge med tekst af Peter Faber). Præcis de to sangtitler passer rigtig godt med de to sidste ikke-religiøse tegninger på Karen K.’s gavepapir.
Højt fra træets grønne top stråler juleglansen…Sikken voldsom trængsel og alarm, det er koldt og man må gå sig varm…
Her er et dansk stykke gavepapir tegnet af Karen K., sikkert fra ca. samme periode som det amerikanske.
Denne gang er papir endda signeret af Karen K. Det er ikke tit, man ser kunstnersignatur på gavepapir. Dette stykke papir har været brugt, og man kan forestille sig, hvordan nogen har taget papiret efter en juleaften i 60’erne, glattet det pænt ud og gemt det, fordi hun syntes, det var flot. Måske har papiret endda været brugt flere gange. Det var en mere sparsommelig tid.
I interviewet fra Hendes Verden i 1970 spørger journalisten indgående til Karen K.’s julepapir til 1971, som hun er i færd med designe:
– Kan jeg næste år også få nisser og engle og stjerner og alt det der på mit julepapir?
– Det kan De tro. Det bliver så forskelligt, at det helst skulle opfylde enhver kundes krav. De skal nok få både Deres engle og Deres nisser. Der kommer også ark med glaskugler, og der kommer noget meget neutralt papir.
Det kunne være spændende at se, hvordan gavepapiret anno 1971 kom til at se ud. Men faktisk kan man også købe Karen K. gavepapir i dag, hvis man virkelig leder efter det.
Christmas wrapping fra ScandinvianShoppe.com
Det blå gavepapir herover kan man købe fra www.ScandinavianShoppe.com. Karen Kjærsgaard er ikke nævnt nogen steder, men motiverne på julekuglerne er taget fra et julepanorama fra 1976.
På panoramaet fra 1976 kan man genfinde de små motiver fra det moderne gavepapir.
Når man nu har pakket sine julegaver ind i fikst gavepapir, skal der naturligvis også et flot til og fra kort på. Sådan nogen har Karen K. også leveret. Her ser du et rigtigt fint udvalg af sådan nogen. Læg mærke til nissedrengenes snabelsko.
Billederne tilhører Ørjan fra Norge og anvendes med tilladelse og tak.
Hvis du har fået lyst til at høre lidt julemusik efter at læse dette blogindlæg, så er her en rigtig fin version af “Julen har bragt velsignet bud” med charmerende norsk udtale.
For et par uger siden var jeg på en juletur til Den Gamle By i Århus. I museets juleudstilling kunne man se noget af det som står mit hjerte nært, nemlig de skrøbelige engangsting, som ikke koster ret meget og som bliver smidt ud, når man har brugt det. Jeg tænker på gavepapir, engangstallerkner, servietter og pynt til at hænge på ølflasken. De kan ofte være flot dekoreret, især dem som sælges til jul, men efter brug ender de i skraldespanden – næsten altid i hvert fald.
Kravlenisser er billige og skrøbelige, men man passer som regel lidt bedre på dem end julensgavepapir og paptallerkner. Montre fra juleudstilling i Den Gamle By.
Nogle få af disse genstande, som kun et tænkt til engangsbrug overlever dog tidens tand og når tiden har gået længe nok kan de ende på museet. I udstillingen udtrykkedes dette på smukkeste vi.
“Nogle af genstandene når vi ikke at få brugt. Så gemmer vi dem til næsten år. Næste år kan vi dog have glemt alt om dem, hvorefter vi køber nye genstande. Men bagest i skabet ligger stadig paptallerkner og indpakningspapir og gavebånd fra sidste år eller forrige år.
Vi kan takke glemsomme eller betænksomme, økonomiske eller nostalgiske personer for, at mange af disse øjebliksgenstande, uundværlige i den danske jul, har overlevet til i dag.” (Tekst fra Den Gamle Bys juleudstilling 2016).
Jeg ved ikke, om jeg skal takke et økonomisk eller nostalgisk menneske for, at den her Karen K. bordløber af papir er bevaret til i dag, godt nok i lidt slidt tilstand. Men jeg lovet at passe godt på den.
Men for at den gamle bordløber, som er fra omkring 1970 ikke bare skal ligge i skabet til ingen nytte, besluttede jeg at tage nogle farvekopier af løberen og anvende til lidt juledecoupage. Måske bliver du selv inspireret til noget tilsvarende.
Den samlede produktion af decouperede glasting fra genbrugsbutikken.En vase til gran eller greneEn urtepotteskjuler til julestjernen.Så er juleøllet serveret.Også til en tørstig nisse…
I morgen i julekalenderen kan du læse om en anden forgængelig ting nemlig gavepapir.
Bag dagens låge i julekalenderen skal I se en lille fin engleuro, som Karen K. har lavet. Jeg gætter på, at denne lille sarte mobile i karton er fra en gang i 1960’erne. I midten ses jomfru Maria med Jesusbarnet, og udenom daler seks engle ned i skjul, som julesangen siger.
Uden på den simple grå og ret anonyme æske har Karen Kjærsgaard tegnet sin egen uro.
Det er dog først, når man åbnes æsken, at man ses de klare farver.
Uroen kaldes også mobiler, og de skal helst ses i bevægelse. Du kan se en lille video af engleuroen ved at klikke her. Jomfru Maria var ikke særlig interesseret i at vende ansigtet om mod kameraet!
Uroen har varenummer 543 og er udgivet af forlaget Lundgren & Andersen i København, som Karen Kjærsgaard bl.a. også leverede postkortdesigns til allerede i 1950’erne. Her ses en af stifterne af firmaet, nemlig Kjeld Lundgren, som und mand i 1932, hvor han netop er blevet uddannet som litograf.
Kjeld Lundgren ved festen for han udståede læretid. Billedet tilhører Glostrup Lokalhistoriske Arkiv og er brugt med tilladelse.
Du kan læse om nogle af Karen K.’s postkort for Lundgren & Andersen ved at klikke her.
OPDATERING: Jeg er sidenhen blev bestyrket i, at uroen nr. 543 nok er fra 1960’erne. Jeg fandt denne juleuro med nr. 544!, hvorpå nogen har skrevet årstallet 1966. Nr. 544 er ikke af papir, men af kunststrå, og er ikke udgivet af Lundgren & Andersen, så vidt jeg kan se, men det virker, som om de to uroer er nummeret efter samme (mystiske) uronummereringssystem.
I dag, d. 13 . december er det Luciadag. Traditionen med at fejre Lucia er først og fremmest stor i Sverige, men den har også en vis udbredelse i Danmark. I Danmark er det dog ikke nogen ur-gammel tradition, som man måske kunne få indtryk af.
Desværre har nogen dekoreret Karen K.’s luciabrud fra 1969 med lidt kuglepen.
Da Karen K. i 1969 lavede en forside til Familijournalen med billede af en Luciabrud, kunne man læse følgende rubrik inde i bladet:
Man kan læse, at traditionen med Luciaoptog fortsat opfattes som ny i Danmark. Det første Luciaoptog i Danmark fandt sted i 1944. Sekretæren i Foreningen Norden, Franz Wend havde importeret idéen fra Sverige som et tiltag til at bringe lys i en mørk tid, nemlig den tyske besættelse af Danmark. Siden bredte traditionen sig i Danmark, men mest på skoler og i institutioner, ikke så meget i hjemmene, som det oprindeligt var traditionen i Sverige.
Også i gammel tid i Sverige markerede Luciadagen, at julen var nær.Luciadagen blev opfattet som optakt til julen, men i rigtig gammel tid var traditionen omkring natten før Luciadag – den blev Lussenatten – ikke så hyggeligt. Indtil år 1700 havde man i Danmark og Norge den julianske kalender, og i følge den var d. 13. december årets korteste dag. I den lange decembernat var der troldtøj på spil, og dyrene kunne tale, og det kvindelige væsen “Lusse” blev opfattet som en del af dette onde pak. Man beskyttede sig mod de onde kræfter med lys og bønner. F.eks. som denne norske tekst (i fordansket form): “Lussenatten lange, ikke være bange. Gud beskytte gård og grund, fisk i vand og fugl i lund. Ko og hest og får og ged blive karske, trind og fed. Hellige moder, gode Krist, fri fra Djævels død og list. Ikke være bange, Lussenatten lange.” (Fra Reidun Horvei: Folkesongar i Hordaland, 1998). Efter indførelsen af den gregorianske kalender i 1700 fik man justeret op på tingene ved i år 1700 simpelthen at springe dagene mellem d. 18. februar og d. 1. marts over. Derved kom årets korteste dag til at være omkring d. 21. december, som vi kender det i dag.
Først et stykke oppe i 1700-tallet begynder den Luciatradition, som vi kender bedre i dag, at vinde frem i Sverige. Skikken breder sig vist nok fra Värmland. I 1764 besøgte en provst ved navn Nyman Västergötland og stiftede her bekendtskab med en for ham ukendt tradition: “Ret som jeg lå i min bedste søvn, hørtes en vokalmusik uden for min dør, som vækkede mig. Straks derefter trådte et hvidklædt fruentimmer ind på mit værelse. Hun havde et bælte om livet og ligesom en vinge på hver skulder og bar store tændte lys i hver sin store sølvlysestage, de blev sat på bordet, og straks der efter kom der en med et lille dækket bord med alt slags spiseligt og drikkevarer, som blev stillet ved siden af min senge….det kaldes “Lussebete”. (Svenska kulturbilder Ny följd, häfte 5, 1936)
Postkort udgivet i Finland. Formentlig fra 1960’erne.
Den første omtale af en Luciabrud med lys i håret kendes i Sverige i 1820. Og her er det faktisk en mandlig Lucia, som kommer ind med hvid kjortel, lys i håret og en bowle med glögg! Det burde egentlig have været en tjenestepige, for hun skulle symbolisere Sankta Lucia, men da hun ikke kunne bære den tunge bowle, sendte man i stedet gårdskarlen! Efter denne tiden breder skikken sig i hele Sverige.
Samme motiv som ovenfor, men et lidt længere Luciaoptog. Dette kæmpepostkort tilhører Per Sørensen. Besøg hans hjemmeside her: www.piaper.dk
Karen K. tegnede også senere en Luciabrud. Efter nogle magre år uden Karen K. julepynt i Familiejournalen i 1985-1987, vendte hendes pynt tilbage i 1988. I 1990 tegnede hun bl.a disse ark med engle, som var trykt på begge sider, så de kunne klippes ud og hænges op.
Englene blev anført af en Luciabrud med lyskrans i håret. Jeg har moret mig lidt med at lave et lille visuelt Luciaoptog ud fra Karen K.’s originale tegninger. For et bringe det lidt ned på jorden, har jeg udeladt englevingerne og glorierne. Luciaoptog er jo som regel helt almindelig jordiske piger i hvide kjoler og ikke engle. Jeg synes selv, at resultatet er blevet ret fint.
Photoshoppet Luciaoptag baseret på Karen K.’s engle fra 1990.
Det er sjovt at blive ved med at opdage nye ting med Karen K. design på. Noget af det seneste, jeg selv har opdaget, er nogle ret spøjse plastikgenstande: juletræskugler, en lyskæde, juleklokker og så nogle fyrfadsstager (som dog er af glas).
Plastjulekugler med Karen K. nisser. Billedet har jeg lånt – med tilladelse af Johanna – som instagrammer om bl.a. retro under navnetretroofsweden.På juletræet. Billedet har jeg lånt – med tilladelse – af Johanna retroofsweden.
Jeg tror, de her genstande stammer fra starten af 80’erne, men jeg ved det ikke med sikkerhed, måske er de fra 70’erne. De er allesammen dekoreret med samme klistermærker med tre Karen K. nisser. Julekuglerne og klokkerne er til at hænge på juletræet. De er blevet solgt sammen med lignende klokker og kugler, som er dekoreret med andre kunstneres nisser. Nogle af dem er vist tegnet af svenske Lars Carlsson, tror jeg.
Kugler og klokker med Karen K. nisser blev solgt i ækser med andre, som var dekoreret af med andre tegneres nisser. Billedet har jeg lånt fra nettet. Er det dit, så giv mig besked.
Ærlig talt er hverken materiale eller finish på den her julepynt særlig imponerende. Men de er faktisk så frygtelige, at de bliverer lidt fantastiske.
Ikke mindst fantastisk er den lysekæde, der som lamper har juletræskuglerne af plast. Jeg har fundet lyskæden i en svensk udgave, og jeg ved ikke, om den også blev solgt i Danmark. Ud af kædens ti lyskugler er to tegnet af Karen K. Jeg må indrømme, at tegningerne på de andre otte kugler ikke siger mig så meget. Men Karen K.’s nisser kan næsten få mig til at glemme, hvor sjusket klistermærkerne er sat på.
Og når der kommer lys i, er det faktisk helt hyggeligt.
Det kan godt være lidt svært at have en kat til at hjælpe med at pynte op til jul.
“Hov, hvad er det du hænger op, menneske?”“Skal jeg ikke heller hjælpe dig med at pille den ned igen?”
Selv æsken, som lyskæden har ligget i, synes jeg er fantastisk. Designet på emballagen minder mig om min barndom.
Læg mærke til, hvordan der uden på æsken er tegninger af præcis de kugler, som er inde i æsken. Der er altså små tegninger af Karen K.’s nisser på emballagen.
Jeg er også ret vild, men de små piktogrammer på siden af æsken, der viser, hvordan lyskæden kan anvendes. Hvis man ser godt efter, er der igen Karen K. nisser på nogle af kuglerne.
Til sidst en lille fyrfadsstage med samme dekor som alle de ovnenævnte ting, men materiale skifter fra plast til glas.
Hvis du kender til andet mærkværdigt, sjældent eller rædsomt Karen K. julepynt, vil jeg meget gerne høre fra dig.
I går handlede blogindlægget om svenske julbonader, som Karen K. tegnede mange af. Så vidt jeg ved, blev disse julbonader – eller julefriser, som man måske kunne kalde dem – ikke solgt i Danmark, hvor der ikke er speciel tradition for at hænge sådan nogle julebilleder op.
Til gengæld skabte Karen K. en tradition, som mange måske kan huske fra deres barndom i 70’erne og 80’erne. Hun leverede næsten hvert år et såkaldt julepanorama til Familiejournalen, som kunne foldes ud og hænges op på væggen. Det er sandsynligt, at hun kan være inspireret til disse panoramaer efter at have tegnet julbonader til det svenske marked.
Men hvor nogle af Karen K.’s svenske julebonader udelukkende var parader af nisser på række, så var hendes danske julepanoramaer helstøbte billeder med et mylder af liv og detaljer ofte i et vinterligt landskab. Hovedparten af panoramaerne er befolket med nisser, men nogle enkelte har også rent religiøse motiver. Her lægger Karen K. sig tæt op af de rigtigt gamle svenske bonaders motivverden.
Karen K. tilføjer dog også et nyt element til julepanoramaerne, som er gør dem til noget ekstra særligt. For samtidig med, at hver panorama er et sammenhængende motiv, kan man også klippe arket ud til tolv julekort (fra 1988-1996 var det seks julekort), som hver især har sit eget harmoniske motiv. Det er en ret firnulig måde at komponere et billede på! Jeg synes, at man ofte lægger mærke til helt andre detaljer, når man ser på ét af de små julekort, end når man ser på det samlede panorama.
Julepanoramaet fra 1976 klippet ud i små julekort.
Her nedenfor vil jeg gerne give et samlet overblik over Karen K.’s julepanoramaer år for år. Jeg håber, I vil nyde at se på de sjove og hyggelige billeder, og måske kan I huske nogen af dem fra tidligere tiders jul. Jeg har skrevet målene under hvert billede, for at vise, hvordan panoramerne krymbede lidt i størrelse, efterhånden som Familiejournalens format blev mindre gennem årene.
Det allerførste julepanorama fra Familiejournalen 1976. 31 x 65 cm.Julepanorama 1977. 31 x 64 cm.Julepanorama 1978. 31 x 63 cm.Julepanorama 1979. 31 x 65 cm.Julepanorama 1980. 31 x 65 cm.Julepanorama 1981. 31 x 63 cm.
Julepanoramaet fra 1981 forestiller “Flugten til Ægypten” og har fået sit helt eget indlæg her på bloggen. Klik her for at læse det.
Julepanorama 1982. 29 x 57 cm.
Julepanoramaet fra 1982 forstiller nisserne, som bor i poppeltræet bag Karen K.’s hus. Hendes fortælling om nisserne i træet kan du læse om på et af mine tidligere blogindlæg ved at klikke her.
Julepanorama 1983. 29 x 57 cm.
Julepanoramaet fra 1983 forestiller Karen K.’s eget hus på landet. Du kan læse om hvordan jeg ledte efter huset ved at klikke her, og om hvordan jeg til sidst fandt det ved at klikke her. Hvis man ser godt efter på julepanoramaet, kan man se to små børn, som kigger ud af vinduet. Der er nabobørnene Lars og Frederik, som er på besøg. Karen K. skriver om dem i Historien om den lille fugl, som du kan læse her.
I 1984 og 85 var der trist nok ikke noget julepanorama af Karen K. i Familiejournalen. Disse år var der i stedet et ark med 12 individuelle postkort med henholdsvis fugle og nisser.
Julepanorama 1986. 28 x 57 cm.
Julepanoramaet fra 1986 har jeg skrevet et blogindlæg om, som du kan læse ved at klikke her.
Julepanorama 1987. 28 x 57 cm.
Julepanoramaet fra 1987 er det første uden den karakteristiske “Karen K.” signatur nederst i højre hjørne. Kirken, bondegården og det lille stråtrækte hus på panoramaet findes i virkeligheden. Du kan læse om dem ved at klikke her.
Julepanorama 1988. 28 x 57 cm.
Julepanoramaet fra 1988 viser julemanden, der ankommer til Den Gamle By i Aarhus . Du kan læse om det ved at klikke her.
I 1989 var der ikke noget julepanorama i Familiejournalen. I stedet var der et ark med mønstrede kræmmerhuse.
Julepanorama 1990. 28 x 57 cm. Julepanorama 1991. 57 x 28 cm.
Husene på julepanoramaet fra 1991 findes i virkeligheden. Du kan læse om dem ved at klikke her.
Julepanorama 1992. 28 x 57 cm. Julepanorama 1993. 28 x 57 cm.
Huset på julepanoramaet findes i virkeligheden. Her boede Karen K.’s ene søn med sin familie. Blandt datteren Maia, som i dag selv er blever kunstner lige som sin farmor. Du kan læse et interview med Karen K’s barnebarn her.
Julepanorama 1994. 28 x 57 cm.
Karen Kjærsgaard har selv boet i huset, som er på julepanoramaet fra 1994. Det kan du læse om ved at klikke her.
Julepanorama 1995. 28 x 57 cm. Julepanorama 1996. 28 x 57 cm.
Hvis man kigger grundigt på julepanoramaet fra 1996 kan man se, at huset og kirken og gården i baggrunden er de samme som på julepanoramaerne i 1987 og 1993. Det er Karen Kjærgaards egen lille hyggelige referance til sine tidligere billeder.
Julepanorama 1997. 28 x 57 cm. Der er ikke fortrykt julekort på bagsiden af dette panorama. Julepanorama 1998. 28 x 57 cm. Der er ikke fortrykt julekort på bagsiden af dette panorama.
I gården på julepanoramaet levede Karen Kjærsgaard den sidste del af sit liv, her boede hun sammen med sin søn, svigerdatter og børnebørn. Og her fortsatte hun sin virksomhed som kunster og illustrator.
Julepanoramaet fra 1998 blev det sidste, som Karen Kjærsgaard tegnede til Familiejournalen. Hun fortsatte dog med at levere andet julepynt til bladet til og med 2001. Jeg håber, du har nydt oversigten over julepanoramaerne. Måske vil du begynde din egen samling.
I dag skal det være lidt svensk bag julekalenderens låge. I 1960’erne og 70’erne tegnede Karen K. en stor mængde juleillustrationer til det svenske marked. Det er tvivlsomt, om de samme billeder også var til salg i Danmark, i hvert fald har jeg endnu til gode at se dem herhjemme, mens de i Sverige er forholdsvist udbredte. De er del af en svensk juletradition, som ikke er velkendt i Danmark. Nemlig at hænge julebilleder/juleplakater/julefriser af papir og med hyggelige billeder, der passer til julen, op. Fænomenet har ikke rigtigt et navn på dansk. På svensk er der forskellige ord, men julbonad synes at være det mest udbredte. Her skal jeg fortælle lidt om, hvad julbonader eller blot bonader er for noget og vise nogen af Karen K.’s.
En Karen K. julbonad i original indpakning. Formentlig fra slutningen af 1960’erne.
Kort fortalt er en “bonad” et billede til at hænge op på væggen til udsmykning. I rigtig gamle dage var det oftest billeder malet på stof, senere er de blevet udført på papir. Skikken var ikke kendt i alle dele af Sverige, og derfor kan vi udenforstående danskere kaste et undrende blik på fænomenet sammen med Selma Lagerlöfs hovedperson Nils Holgersson, som tidligere er omtalt her på bloggen. Nils Holgersson var en dreng fra det allersydligste Skåne, som blev tryllet lille og fløj med vildgæssene på deres rejse gennem Sverige i året 1898. I det sydlige Skåne, hvor Nils kom fra, kendte man ikke skikken med at hænge bonader op, så da han på sin rejse overnatter i et forladt hus i Sunnerbo Herred i Småland, måber han ved det, han ser:
“Der var sengetøj på sengen, og på væggen sad der stadig nogle lange stofbaner på hvilke tre mænd til hest, Kaspar, Melchior og Balthasar, var malet. De samme heste og de samme ryttere var afbildet mangfoldige gange. De red hele huset rundt og fortsatte deres færd helt op til tagspærrene.” (Nils Holgerssons forunderlige rejse gennem Sverige, oversat af Anne Marie Bjerg)
Traditionen med disse malede stofstykker var i Sverige i gamle dage specielt kendt i skovbygderne i det sydlige Halland og Småland. Billederne, der blev fremstillet af folkelige kunstnere eller bønder, og ikke af “rigtige” kunstnere blev især hængt op til jul, og de bar næsten altid bibelske motiver.
Herunder ses nogle eksempler på gamle “bonader”, som jeg så på Kulturen (det kulturhistoriske museum i Lund) i sommer.
Her er en beskrivelse fra 1888 af, hvordan man i 1860’erne fejrede jul i det sydlige Halland, bl.a. ved at hænge bonader op.
“En almen sædvane var det, at man juleaften pyntede stuerne på allehånde måder, så de fik et usædvanligt og højtideligt udseende. Nogle steder, hvor de gamle sæder og den landlige enfoldighed i sin bedste form blev bibeholdt længe, havde man stadig for vane at man juleaften helt og aldeles beklædte væggene med såkaldte “bonader”, som var malede på stof eller groft papir og sat op med små stifter. Disse bonader blev vanligvis taget ned på tyvende juledag (dvs. 13. januar også kaldtes Skt. Knuds dag), og ved denne lejlighed kunne man med egne øjne se, hvordan “Knud bærer julen ud”.
Har du nogensinde undret dig over, at der hænger en svensk julbonad på væggen i burgerbaren i New York i 80’er-filmen “Comin’ to America” med Eddie Murphy?
På de omtalte billeder var næsten udelukkende fremstillet scener fra bibelhistorien, og hver af disse scener blev yderligere forklaret med påskrevne bogstaver. Bonaderne kom fra Vrå i Småland eller var malede af stedets bønder…. og alle genstande på billederne blev gengivet efter bøndernes opfattelse og selvlærde indsigt i kunsten. Farverne var vanligvis meget prangende, og blev valgt med den højeste grad af uindskrænket frihed, så man kunne se grønne heste, røde får og mennesker med lyseblåt hår osv…… Utallige scener udspillede sig for beskuerens øjne langs væggerne, på bjælker og hylder, og i fald man ikke kunne forstå billeder – når bogstaverne var blevet utydelige – kunne man hurtigt finde én blandt husets folk, som kunne tyde billederne. Af det her beskrevne kan man nok let forstå, at disse malerier ikke kunne stå mål for en kunstkritik, men hvilket indvirkning de havde på de fromme barnesind, på uskyldens og enfoldighedens tro, det kan man vanskeligt beskrive, for det kan blot føles.” (Magnus Ysenius 1888, i: “Bonadsmålninger”, 1987. Min oversættelse).
Et lidt nyere billede af Rune Lindström (1916-1973) inspireret af de traditionelle bonader. Bibelsk motiv i svenske klæder og med forklarende tekst. Her er det ærkeenglen Gabriel, der fortæller Maria, at hun skal være mor til Jesus.
Med tiden gik disse religiøse bonader af mode og blev reddet af folkemindesamlere og er i dag museumsgenstande. Skikken med at hænge billeder op ved juletid holdt sig imidlertid eller blev genoplivet og bredte sig i landet. I 1900-tallet var det dog især billeder på papir og efterhånden blev sådanne papirbilleder produceret i mangfoldige udgaver, som blev hængt op på børneværelser og i dagligstuer rundt om i Sverige – ikke minst i 1950’erne-1970’erne. Billederne var dog ikke længere religiøse. Bibelscenerne var blevet udskiftet med vinterlandskabet og nissescener. Det var til denne moderne bonadstradition af Karen K. leverede tegninger til svenskerne.
Herunder viser jeg billeder af nogle forskellige julbonader, som er signerede af Karen K. Hvor mange hun har lavet, har jeg ikke tal på. Der er adskillige. Bonaderne kan være lidt svære at fotografere, fordi de ruller sig sammen, eller er så lange at de slet ikke kan være med på ét foto, hvis man skal se de mange fine detaljer. Derfor får I også lidt detaljebilleder.
Denne julebonad med nisser, der leger omkring en sovende dreng er formentlig fra 1960’erne.
Den næste julebonad er også fra 1960’erne. Temaet med nisser og fugle omgivet af havreaks anvendte Karen K. også på julekort og papirbordløbere fra samme periode.
Her ses nogle julekort samt en papirbordløber i samme serie.
Billedet har jeg lånt fra nettet. Er det dit, hører jeg gerne fra dig.
Nogle af de lange smalle julebilleder burde man måske kalde “julefriser” (på svensk julfris) i stedet for julbonader, men terminologien er ikke særlig entydig.
Julebillede i sin originale indpakning. Her kaldes det en julefrise.
De næste to julebonader er ikke af papir, men er trykt på tynd plastfilm. Den er beregnet til at sætte på vinduet, køleskabet eller lignende.
Er der andre der kan huske, hvordan man før i tiden klippede julemotiver ud af supermarkedets plasticposer og klæbede op på køleskabet med lidt vand? Karen K.’s plastfilmsbonader, mindede mig om den juletradition.
Den næste bonad har jeg fået som gave fra en af bloggens læsere, og jeg er meget glad for den.
En aflang julbonad med engle findes også
Her er et par stykker af den smalle og lange julbonader (friser), som det var oplagt at hænge på væggen helt oppe under loftet i stuen. Bonaden med de dansende nisser er fra 1970’erne. Begge er trykt i Sverige. Vinterlandskabet ser også mere svensk ud end dansk.
En lille julbonad er kommet op at hænge i min entre. Jeg beklager det mørke billede.
Her er et par billeder af en julbonad, som tilhører Nina, en af bloggens læsere. Billeder er anvendt med tilladelse.
Man kan slet ikke få nok af at kigge på de her billeder, så i får lige at par stykker mere, som jeg har fundet rundt omkring på nettet.
Billedet har jeg lånt fra nettet. Er det dit, hører jeg gerne fra dig.Billedet har jeg fundet på nettet. Er det dit, hører jeg gerne fra dig.
Julen varer lige til påske. Karen K.’s tegnede også bonader til påske, klik her for at læse mere.
Bag kalenderlågen i morgen kan du læse om, hvordan Karen K. (måske) blev inspireret af de svenske bonader og bragte traditionen til Danmark.
(Hvis du læser denne tekst i dit mailprogram, så klik på titlen øverst. Så bliver du ledt hen til min blog, hvor der hele ser lidt flottere ud og er lettere at læse).
Nu er vi kommet godt i gang med december, og også hos nisserne i træet ved Karen K.’s hus er det atter blevet vinter. Her kommer sidste afsnit af Året rundt med nisserne, med udgangspunkt i Karen Kjærsgaards egen fortælling om nisserne, som blev bragt ved siden af de store julepanoramaer i Familiejournalen i 1980 og 1983. Du kan læse de første indlæg i serien ved at klikke på dette link.
Karen Kjærsgaard fortæller: “Når vinteren endnu engang lægger sne ud over landskabet, har nisserne travlt i deres lune stuer – de kværner mel, lægger dej, bager brød… ” (1983)
“Siden har de travlt med at sørge for alle de fugle, som bliver omkring huset vinteren igennem (1980). De hælder korn ud over sneen til fuglene. (1983)”
To miniatureillustrationer trykt ved siden af Karen K.’s julepanorama i Familiejournalens julehæfte 1980.
“De hælder korn ud over sneen til fuglene og sidder så ved det store bord med nybagt brød og solbærmarmelade, (1983) og i december måned går de – som vi – i gang med alle juleforberedelserne.” (1980)
Nissernes juleforberedelser kan man bl.a. se på Karen K.’s juletræspynt, som blev bragt i Familiejournalen i årene 1978-1981. Her blev kunne man hvert år klippe ud og samle hjertekurve med motiver af nisser, som var huslige eller lavede juleforberedelser. I løbet af de tre år blev det til hele 32 hjertekurve i denne serie.
Julehjertet her fra 1979 er min absolutte favorit i hele serien. Her sidder en Karen K. nisse og klipper julehjerter med Karen K. nisser på! Karen K.’s karakteriske hjertekurve og englekræmmerhuse var allerede velkendte for Familiejournalens læsere. Der havde nemlig været bragt sådanne i bladet siden 1974 – de første fire år med nisser de besøgte dyr i forskellige lande. På julehjertet herover er der er næsten tale om et “mis en abyme“- motiv. Det er et kunsthistorisk udtryk for et billede, hvor hele billedets motiv optræder i mindre målestok inde i motivet. Det kaldes også “The Droste Effect” efter en en indpakning til Droste kakao fra 1904, hvor man ser en kvinde bære en bakke, hvorpå der står en æske kakao med billede af en kvinde, som bærer en bakke, hvorpå der står en æske kakao med billede af en kvinde….osv….
Nu bliver Karen K.’s julehjerte, vist aldrig et rigtigt “mis en abyme”, for julehjerterne på det ark som nissen klipper, ser ikke ud til at bære motivet med nissen, der klipper julehjerte. Men anyway….
Her bringer jeg nogle af de mest julede motiver af Karen K.’s 1978-1981 serie. Mange af de andre motiver forestiller gulvvask, vinduespudsning osv., som desværre (!) ikke kun hører julen til.
Hjerter fra 1978:
Hjerte fra 1979:
Hjerte fra 1980:
Hjerter fra 1981:
Dette var sidste afsnit om nissernes år. I menuen ude til høre kan du under “Kategorier” vælge “Året rundt med nisserne” og finde alle de andre historier om nissernes år. Jeg håber, I nyder jeres juleforberedelser og ikke bliver stressede. Hvis stressen alligevel bygger sig op, så husk, at i julen er det vigtigste, at man har det rart med hinanden og tænk på de ord, som Karen Kjærsgaard slutter sin fortælling om nisserne af med:
“I kan tro, de synes, de har det dejligt, det ganske år igennem.” (1983)
For noget tid siden blev jeg spurgt, om Karen K. også har lavet broderier – eller broderimønstre. Det var et spændende spørgsmål, fordi jeg ikke kendte svaret. Jeg gik i gang med at undersøge sagen og måtte bevæge mig ud i et fagområde, som jeg ikke vidste meget om. Min egen karriere inden for broderivirksomhed sluttede. da jeg i håndarbejdstimen i 4. klasse ved en fejl fik syet et julebroderi fast i mit penalhus, som lå på bordet under broderistoffet.
Jeg kom i tanke om, at jeg faktisk havde set et broderi, som måske var af Karen K. Ved nærmere eftersyn skal man måske snarere sige, at broderier er inspireret af Karen K.
Det er jo helt tydelig nissedrengen fra Karen K.’s collage, som er blevet overført til broderi (og spejlvendt i processen), men jeg synes elegancen og sødmen fra Karen K.’s originale billede er gået tabt. Jeg tror ikke der er en dygtig husmor, der selv har overført Familiejournalens forside til korssting, for jeg har set flere versioner af broderiet til salg rundt omkring (i Sverige!). Det tyder på, at mønsteret har været i fri handel.
En anden version af det samme broderi som ovenfor.
Sjov nok faldt jeg kort tid efter og denne tegning på hessian. Den ser ud til at være inspireret af det broderi, som er inspireret af Karen K. Sådan vandrer ideer og mønstre….
I en genbrugsbutik så jeg er billede, som virkede bekendt 😉
I et gammelt nummer af Hendes Verden fra november 1979 har jeg fundet et mønster, som også skylder Karen K. tak. Materialet til julebroderiet kunne man købe gennem broderifirmaet Inger Dahl, og selv om Karen Kjærsgaards navn ikke bliver nævnt noget sted, kan der ikke være tvivl om slægtsskabet til Karen K.’s nisser.
Et forbillede til broderier med “de mange nisser små” har jeg fundet på en gammel gaveæske signeret af Karen K.
Farven på tøjet er ændret lidt hist og her, men ellers er broderiet meget lig Karen K.’s tegning. Dog synes jeg igen, at der sker noget mærkeligt ved transformationen fra tegning til broderi. Nisserne er blevet udstyret med overdrevet store øjenvipper, som giver dem et übercute Disneypræg, som ikke er tro mod Karen Kjærsgaards streg.
Den stribede kat fra broderiet kan også ses på Karen K.’s oprindelige tegning.
På den svenske hjemmeside www.dittbroderi.com kan man købe et broderisæt til en juledug, hvor jeg også tror, nisserne er tegnet af Karen K. (Pris 1193 svenske kroner!)
De små kortbenede nisser på juledugen må være søskende til disse Karen K. nisser fra en svensk julefrise af papir, som må være fra 60’erne eller 70’erne.
Nisser på svensk papirfrise signeret Karen K.Billedet tilhører www.dittbroderi.com
De små sorte sko og nissernes dansende positur ses både på papir og broderi. Også ansigterne er genkendelige.
Et spor i Den Gamle By
Mens jeg grublede videre over Karen K. og broderimønstre besøgte jeg Den Gamle By i Århus. I museets 1974 kvarter opdagede jeg til min overraskelse en brodeributik. Butikkens vindue var i anledning af højtiden pyntet med julebroderier. Mens vi stod og trykkede næsen flad mod ruden, kom damen, som stod i butikken og låste døren op. Hun spurgte let ironisk om ville skulle se på broderier, og blev nok lidt overrasket over at to granvoksne skæggede mænd straks svarede “JA!”.
Og så havde vi oven i købet spørgsmål! Den flinke dame i butikken kunne dog ikke svare på om Karen Kjærsgaard havde tegnet broderimønstre, men viste frem af butikkens kataloger fra 1974 eller før.
Vi stiftede bekendskab med (for os) ukendte navne som Eva Rosenstand og Clara Væver, som var store kanoner inden for broderi i 1970’erne. Og her fandt vi billeder af broderier og applikationer, som lignede juledugen ovenfor, og vi følte os på sporet af Karen K.
På et dobbeltopslag i et katalog, var der flere nisserbroderier, som sagtens kunne være af Karen Kjærsgaard, men desværre blev ophavskvinden bag desginet ikke nævnt i kataloget.
De små nisser her med spidser huer kunne sagtens være af Karen K.
Nisserne minder i hvert fald en held del om nisser på nogle julekort af Karen K. fra starten af 1970’erne.
Det hyggelige besøg i museets brodeributik gav ikke sikre beviser, men kort tid efter fik jeg hjælp fra en kvinde i Sverige, som i 1970’erne havde købt et applikationssæt med ét af de mønstre, som jeg havde set i kataloget. Og på pakken stod at designet var af Karen Kjærsgaard.
Juledug med design af Karen Kjærsgaard, købt som gør det selv sæt i København i 1970’erne.
Senere fandt jeg også et Karen K. motiv som stramaj – et motiv som til en afveksling ikke var et julemotiv. I et katalog fra 1966 fra det nu næsten glemte postordre firma Sommers Magasiner fandt jeg denne reklame for stramajbilleder. Jeg måtte spørge min søster om, hvad stramaj er. Det er broderi på et stivere stof, hvor mønsteret er fortrykt, og hvor man bruger uldgarn i stedet for det tyndere broderigarn!
Interessen samler sig her om billedet nederst til venstre på siden. I reklamen står “Det yndige Billede fra H.C. Andersens Eventyr Hyrdinden og Skorstensfejeren har ligeledes vakt Begejstring…” (Bemærk hvordan navneordene stadigvæk er skrevet med stort, selv om det faktisk blev afskaffet med en retskrivningsreform allerde i 1948. Måske var det fordi man med denne reklame henvendte sig til at ældre publikum. Min farmor, der levede til 2004, holdt aldrig og med at skrive navneord med stort).
Side 66 i Sommers Magasiners Efterårs- og Vinterkatalog 1966. Du kan se alle kataloger fra Sommers Magasiner 1952-1968 på Det kongelige Biblioteks hjemmside.
Det lille stramajbillede af Hyrdinden og Skorstensfejeren er hentet fra et postkort, som Karen K. tegnede engang i 50’erne.
Hele opstillingen og næsten alle detaljerne fra postkortet går igen på stramajbilledet. Selv antallet af mursten i hvert skifte på skorstenen er det samme på de to billeder, , men hyrdinden er heldigvis holdt op med at græde på stramajen.
Det var sjovt at lede efter Karen K. broderier, selv om det ikke lige er min hjemmebane. Og jeg kan nu svare: Ja Karen K. har lavet broderimønstre, og hendes tegninger er vist også af andre blevet overført til broderi. I broderier fra 1960’erne og 70’erne kan man genfinde Karen K.’s karakteristiske streg.
UPDATERING 13. december 2016:
Et par dage efter, at dette indlæg var blevet offentliggjort fik jeg mail fra Lis, som er læser af min blog. Hun sendte mig afgørende bevis i spørgsmålet om Karen Kjærsgaards broderimønstre. I et Eva Rosenstand katalog fra 1984 er Karen Kjærsgaard simpelthen nævnt ved navn og der er en side med et udvalg af hendes mønstre, både jule- og helårs.
Nissernes, som højere oppe i indlægget var under kraftig mistanke for at være Karen K. nisser, viser sig nu med sikkerhed at være det.
Blandt mønstrene er en maritim klokkestreng. Jeg havde nok aldrig gættet på Karen K. her, men nu hvor jeg ved det, kan man godt genkende lidt af stilen fra hendes tidlige postkort.
motivet. Det kaldes også “The Droste Effect” efter en en indpakning til Droste kakao fra 1904, hvor man ser en kvinde bære en bakke, hvorpå der står en æske kakao med billede af en kvinde, som bærer en bakke, hvorpå der står en æske kakao med billede af en kvinde….osv….
Mikaels Karen K. blog 