20. december: Nissernes julestue

Hvis man skal nå at klippe og klistre alt færdigt til juleaften, er det en god ide at komme i gang i god tid. I adventstiden i 1969 kunne Familiejournalens læsere over fire uger samle Karen K.’s uro med titlen “Nissernes julestue“. Uge for uge kunne man på den måde se uroen vokse, indtil alt i nissernes julestue – som i menneskenes ditto – var klar præcis til juleaften.

img_9307

Jeg har fundet de gamle klippeark frem for at få lidt julestemning anno 1969.

Det første klippeark var ikke så sprælsk. Det bestod af det store jul, som er rygraden i hele ophænget. Efter af have samlet hjulet og fæstet det i en loftsbjælke var det bare at komme i gang med figurerne til uroen.

IMG_9663.JPG

Så skal der klippes stjerner til ophænget. Juleskum må der til.

img_9745

De første figurer, som samles til uroen er nisserne, der skal holde julestue.Nisserne er ved at gøre klar til julen: bager brunkager, fejer gulvet og pakker gaver ind.

15174530_10211411816121233_837035024_n

img_9313img_931915175354_10211411816081232_1370525078_n

På det næste klippeark var de første julegæster til nissernes julestue. Nemlig Bamse og Dukkelise, Rudolf med den røde tud og en masse små fugle.

Hvem er egentlig nissernes julegæster? Karen K. sender en lille intertekstuel hilsen til det blad, som bragte hendes juleuro, når hun gør Bamse og Dukkelise til en del af juleuroen. De to figurer var nemlig velkendte ansigter for Familiejournalens læsere. Helt siden 1935 havde tegneserien om Bamse og Dukkelise var et fast indslag i Familiejournalen. Bamse og dukkelise fortsatte i bladet frem til 1985, hvor de takkede af efter 50 år. Tegneserien var oprindelig engelsk, men blev overtaget og tegnet af den danske tegner Harry Nielsen.

img_9339
Julstue på børnehjemmet med Bamse og Dukkelise. Tegneserie i Familiejournalen år 1969.

Her ses Karen K.’s udgave af Bamse og Dukkelise.

img_9722

img_9725

“Rudolf med den røde tud” kalder Karen Kjærsgaard selv rensdyret, som er med til julefesten. Det fleste kender nok sangen om Rudolf, men hvornår opstår ideen om et rensdyr ved navn Rudolf egentlig? Ideen om julemandens rensdyrkane stammer fra  Amerika. I digtet “A Visit From St. Nicolas” eller “The Night Before Christmas), som blev udgivet anonymt i 1823, men som siden 1837 har været tilskrevet forfatteren Clement Clarke Moore. De står godt nok ikke noget i digtet om, at rensdyrene kan flyve. Den idé er kommet til senere. Men i digtet fra 1823 får rensdyrene navne, nemlig: Dasher, Dancer, Prancer, Vixen, Comet, Cupid, Donner og Blitzen (Torden og Lynild). Altså ikke nogen Rudolf. Han kommer nemlig først til ca. 100 år senere.

img_9728

I 1939 blev Rudolf, julemandens niende rensdyr ,introduceret i en lille fortælle- og malebog skrevet af Robert L. May og udgivet af det amerikanske stormagasin Montgomery Ward. Historien handlede om det unge rensdyr Rudolf, som blev drillet af julemandens andre rensdyr pga. sin røde næse. Men Rudolf ender med at lede rensdyrflokken og lyse vej for julemandens kane i tågen julenat og dermed redde julen for alle. Ti år senere i 1949 skrev Robert L. Mays svoger, Johnny Mark sangen “Rudolph the Rednosed Reindeer” som var bygget på historien. Sangen blev straks et hit og er nu en kendt juleklassiker i mange lande. Sangen blev oversat til dansk allerede i 1950 med titlen “Kender I den om Rudolf” (bedre kendt som Rudolf med den røde tud). Den danske version er egentlig lidt en camoufleret drikkevise, som spiller på associationen mellem røde næser og alkolhol. I starten af sangen nævnes “toddyer”, og sangen slutter af med et “skål for de røde næser!”. Det tema var ikke en del af den oprindelige engelske tekst!

Seks små fugle, vistnok grønsiskner slutter sig også til juleselskabet. For som Karen Kjærsgaard skriver, regner de med, “at der nok også falder lidt af til dem, når nisserne holder julefest…”

img_9785

Undervejs er der fine instruktionstegninger til, hvordan uroen samles, men hvordan den helt færdige uro skal se ud er faktisk en overraskelse, for der er hverken fotos eller tegninger af det.

1969-50-ark3a-1

Til sidst – lige før juleaften – sluttede julemanden til festlighederne. Han behøver vist ikke nærmere præsentation.

img_9730

Julemanden medbringer et pyntet juletræ, og nissernes julestue er komplet!

img_9729
Julemanden med sit mest berømte rensdyr.

Så skal uroen bare samles. Sikke mange snore, der skulle til! Usynligt tråd og en kat og en roterende uro er en lidt uheldig kombination, og man kan godt miste modet mit i alt snoretrækkeriet.

IMG_9526.JPG

Men til sidst blev uroen færdig. (Ja jeg ved godt, der stadig mangler tre fugle, men jeg skulle også bage klejner).

img_9787img_9793img_9791

Det er en godt overlæsset juleuro. Den er ikke lavet ud fra devisen “less is more!”

img_9790img_9789

img_9788
Bamse er på vej op ad stigen, for at hente katten ned til julestuen.

img_9796img_9842

Hvis du vil se uroen i bevægelse, så klik på linket her. Så ser du en lille video, hvor nisserne og deres gæster danser om juletræet.

P.S. Efter at have kigget lidt på uroen et par dage, blev jeg enig med mig selv om, at den var pænere, hvis snorene var lidt kortere.

img_9883

header-jul-3

 

 

 

19. december: Julekort til Poul

Jeg synes, at gamle julekort er ekstra spændende, når de har været sendt med julehilsner. Det er fascinerende at sidde med et 60 år gammelt julekort og tænke på, at nogen har købt, skrevet, sendt, modtaget, gemt og passet på kortet gennem alle de år. I min samling af Karen K. julekort har jeg to kort, som i 1970’erne er blevet sendt til samme modtager. Det ene er fra 1973 og det andet fra 1978. De er begge to sendt til Poul ved Svendborg fra Marianne, som, jeg gætter på, er Pouls søster. Begge kort er fra samme “nissefamilie” julekortserie, så måske har den samme type kort været til salg i flere år, eller også har Marianne købt en stor bunke kort, som hun brugte af i flere år. Julehilsner er som regel ret ens (og lidt kedsommelige). Alligevel synes jeg, det er sjovt at forestille sig, hvilke personer og historier, der ligger bag de kortfattede tekster bag på julekortene. Som nu kortene fra Marianne til Poul.

IMG_9141.jpg
Mariannes julekort til Poul i 1973.

I 1973 skriver Marianne:

“Kære Poul! En rigtig god jul, samt et godt og lykkeligt nytår ønsker vi for dig. Hvis tiden tillader det kan det være vi slår et slag forbi dit hus i dagene mellem jul og nytår. De kærligste hilsner fra Carsten og Marianne.” 

IMG_9142.jpg

Marianne har selv understreget ordene “hvis tiden tillader det“, så ærlig talt lyder det ikke, som om Poul skal gøre sig de store forhåbninger om et julebesøg. Åbenbart havde man allerede meget travlt i 1973, det er ikke et nyt fænomen. Postkortet viser seks unge nisser, der danser og hygger sig. Det lader ikke til, at Poul har nogen kone, kærester eller børn.

I 1978 skriver Marianne:

“Kære Poul! Vi håber du får en rigtig god jul og et godt og lykkebringende nytår. Vi har hentet juletræ på landet i dag og ligeledes kartofler. Vi holder jul herhjemme, alle tre alene, da vi ikke vil nogen steder i julen. Ha’ det godt. Med kærlig hilsen Michael, Carsten og Marianne.”

Vi kan se, at der nu er kommet en søn i huset hos Carsten og Marianne. Der bliver ikke givet nogen løfter om et muligt julebesøg hos Poul i år. Faktisk bliver det understreget, at familien ikke vil nogen steder hen i julen! Postkortet viser en nissefamilie med far, mor og to små nissebørn.

img_9138
Måske satte Poul julekortet fra Marianne op på sin bogreol til pynt i 1978.

Til Mariannes forsvar, skal det dog siges, at hun vistnok boede i København, for her er begge kortene poststemplede. Og det var jo længe før Storebæltsbroen. Men jeg håber, at Poul havde en masse søde venner, som han tilbragte julen med. Det kan jeg i hvert fald godt lide at tænke på. Poul har måske haft det helt fint med, at familien ikke kom på julebesøg, hvem ved. I hvert fald har han gemt julekortene, for de findes endnu. Men man kunne jo godt overveje, om man ikke skulle tage på julebesøg i stedet for blot at sende et julekort (eller en sms!), hvis man kender en som Poul….

header-jul-3

 

 

18. december: Julekort

Karen Kjærsgaard må have tegnet 100-vis af julekort. I hvert fald bliver jeg stadig ved med at opdage nye. Helt fra starten af hendes karriere fra 1950’erne og to-tre årtier frem blev julekortene solgt både her i Danmark og det øvrige Norden samt i USA. I den senere del af karrieren – helt op til efter år 2010 – tegnede hun udelukkende for det amerikanske firma Caspari.

I et interview fra Hendes Verden nr. 50 i 1970 med Karen Kjærsgaard, der allerede dengang mest var forbundet med juletegninger, spørger intervieweren Harald Frilund:

 – Hvordan kom De ind i nissebranchen?

– Ved en ren og skær tilfældighed. Da jeg var færdig på Kunsthåndværkerskolen, kom jeg på tegnestuen hos Levison, som fremstillede julekort for et amerikansk firma. Idéerne kom fra forskellige eruopæiske tegnere, men da vi efterhånden var blevet mange på tegnestuen, fandt man ud af, at vi selv skulle forsøge os med motiverne. Jeg fik opgaven og opdagede, at min force lå dér. Det gik så godt, at jeg i 1957 valgte at blive free lance og startede med fortsatte opgaver fra Levison. Senere kom der tilbud fra svenske forlag, som jeg tegner til endnu.

1950’erne

At Karen K. begyndte at tegne julekort free lance og med sin karakteristiske signatur i 1957 passer fint med, at de ældste julekort, jeg kender til fra hendes hånd, er sendt i 1957. Noget tilfredsstillende med julekort, som har været sendt, er, at de har tydelige årstal. Et julekort må logisk nok senest være fremstillet det år, hvor det er sendt.

Her ses det ældste Karen K. julekort i min samling. Jeg har to stk. som er sendt i henholdvis 1957 og 1958.

IMG_9529.jpg
Nogle af Karen K.’s ældste julekort udgivet af Levison Junr. med varenummer 5363.

Helt siden 1950’erne producerede Karen K. julekort i små serier, hvor alle kortene havde samme stil, tema, udtryk og dekoration. Engelen på det gamle kort her er fra en serie, hvor dekorationen er julepynt fra 1950’erne. Her ses et par øvrige kort fra samme serie:

skaermbillede-2016-11-27-kl-10-26-13

skaermbillede-2016-11-27-kl-10-25-19

Den lille hane af strå her har jeg set i “levende live”, så jeg gætter på, at de andre motiver fra serien også er ægte julepynt, måske fra Karen Kjærsgaards egen kasse med julepynt.

skaermbillede-2016-11-22-kl-23-16-24
Hanen, som inspirerede Karen K. til et af hendes tidlige julekort, er formentlig fra Steneby Hemslöjdsförening i Sverige.

Her ses den samme hane i et “autentisk” 50’er-interiør på det fantastiske udstillingssted “Tidens samling” i Odense.

tidens-samling-hane-som-pa-julekort-fra-blog-min-gamle-jul
Billedet er brugt med tilladelse fra Marlene, der skriver den flotte blog mingamlejul.dk

Men tilbage til julekortene:

img_9544

Dette røde julekort med en engel i snor er sendt i 1959, men varnummeret afslører at det nok er fra 1957 eller 1958. Kortet rummer lidt postvæsenshistorie. Det er nemlig sendt til Overassistent E. Brøgger på bogholderikontoret, Generaldirektoratet for Post og Telegrafvæsenet! For, som afsenderen Mortensen skriver, har han glemt Brøggers adresse i Paradiskrogen. Det er sjovt, når de gamle brugte julekort, sådan giver små glimt fra de personerne liv, som kortene er sendt til eller fra.

Flere af Karen K.’s tidlige julekort og postkort kom i forskellige farver, som disse, der også er fra sidst i 1950’erne.

img_9538
Julekort udgivet af Levison junr. med varenummer 5387

Til sidst lige et egentlig lidt mærkværdigt motiv af en engel på et rådyr, fra senest 1959.

IMG_9536.jpg
Udgivet af Levison Junr. med varenummer 5493.

Forlaget L. Levison junr., som Karen Kjærsgaard tegnede julekort for, var for øvrigt nogen af de første der producerede julekort i Danmark, helt tilbage i 1880’erne. Christian d. 9. fik bragt julekort fra Levison junr. til Amalienborg, mens både Frederik d. 8. og Christian d. 10. selv mødte op i butikken i Købmagergade, for at købe julekort. (kilde: Henry Hellssen: Kapitler af Købmagergades historie, 1950)

1960’erne

Fra 1960’erne blev Karen K. julekort også solgt i Sverige og Finland – selvfølgelig med julehilsner trykt på de respektive sprog.

img_9530

Her ses en serie med nisser, fugle og havreaks som gennemgående motiver. Serien er fra senest 1964, hvor mit ældste kort er sendt. I Danmark er kortene udgivet af GeMo. GeMo står for Georg Moldow, som drev en grossererforretning i København. I 1950 omtales firmaets profil således: Firmaet handler fortrinsvis med sygeplejeartikler og farmaceutiske utensilier samt bastbånd og juleartikler for bog- og papirhandlere. (Krak: Danmarks ældte forrretninger). I 1960’erne og 70’erne var Karen K.’s julekort altså også i GeMo’s varesortiment.

I Sverige blev Karen K.’s julekort udgivet af det velrenomerede Axel Eliassons Konstförlag. I Finland blev kortene udgivet af Paperitaide (Papirkunst), som i dag hedder Paletti. Som det anes på billedet er kortene udkommet i flere forskellige størrelse og formater: med og uden hvid ramme, med og uden riflet kant og som henholdvis enkelt- og dobbeltkort. De meget små julekort er svenske, og deres brug skyldes, at man kunne sende småkort for en lavere porto, hvis man undlod at skrive andet end sit navn. Således har modtageren måtte ladet sig nøje med det fortrykte “God Jul Gott Nytt År” og ingen personlige kommentarer.

Er det mon også portobesparelser, der ligger bag den upersonlige tekst på dette finske julekort? Eller er det et eksempel på den berømte finske ordknaphed, at fru Rouva kun får ordet “Elina” på sit julekort?

 

Fra midt i 1960’erne stammer også denne serie af folkloristiske julekort, som blev udgivet i Sverige og Finland, men måske aldrig i Danmark.

img_9540

Stilen på kortene stemmer godt overens med det almuejulepynt og julekortene med folkedragter, som Karen K. leverede til Familiejournalen (og forøvrigt også de svenske udgaver af Allers blade) fra 1966 og nogle år frem.

allers juleark.jpg
Bilag til det svenske blad Allers i julen 1967. Det samme ark med julepynt var bragt i Familiejournalen året forinden. Billedet har jeg lånt fra nettet, er det dit hører jeg gerne fra dig.

Endnu er par små svenske / finske julekort. Det ene er sendt i 1965.

IMG_9547.jpg

Du kan se flere finske julekort fra 1960’erne og 1970’erne på Leenas hyggelige finske blog, hvorfra jeg har fået lov til at låne disse billeder:

 

Stadig i 1960’erne arbejdede Karen K. med mangle forskellige tegnestile på sine julekort. Flere af dem, er jeg ikke sikker på, jeg ville have genkendt som Karen K., hvis det ikke havde været for signaturen. Som f.eks. disse nissekort med guldtryk.

img_9539

I interviewet fra 1970 fortæller Karen K. om, at det faktisk er fint at tegne nisser midt om sommeren, så tingene kan blive sat i produktion til julesalget:

– Ja, for om det er en nisse, man tegner, eller det er noget helst andet, kommer ud på ét. Hovedsagen er, at man tegner. Og om vinteren er der i forvejen jul alle vegne – måske endda lidt for meget. Jeg tror egentlig også, det er nemmest at få idéerne om sommeren – altså éns egne, selvstændige idéer, når man ikke ser andres nisser alle vegne. Det vil uværgerligt påvirke.

Til min store fornøjelse lykkedes det mig at finde et par reklamer for Karen K.’s julekort fra 1960’erne. Den første er fra postordrefirmaet Sommers Magasiners julekatalog fra 1964. Det var dengang, hvor de fleste af varerne i kataloget var tegnet af reklametegnere og ikke fotograferet.

skaermbillede-2016-08-10-kl-10-32-35
Side fra Sommers Magasginers julekatalog 1964.

På siden herover har reklametegneren gengivet nogle af butikkens julevarer. Og der er selvfølgelig vigtigt, at tegningen ligner den ægte vare så meget som muligt. Derfor er det også muligt at genkende Karen K.’s julekort i vrimlen.

Skærmbillede 2016-12-01 kl. 18.18.34.png

skaermbillede-2016-08-10-kl-10-33-03

Kortene solgtes som dobbeltkort med kuvert i sæt af 4 for 58 øre og angives at være udført af kendte kunstnere.

I 1967 var der er anden serie af Karen K. postkort til salg i Sommers Magasiner, som det ses i denne annonce fra årets julekatalog.

skaermbillede-2016-08-10-kl-10-39-40

Skærmbillede 2016-12-01 kl. 18.30.02.png

Du kan se mange flere kataloger fra Sommers Magasiner fra årene 1952-1968 på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside ved at klikke her. Svælg i fortidens varesortiment og reklametegnernes overdådige tegninger.

1970’erne

I 1970’erne fortsætter Karen K. med forskellige typer nisser. Nisserne fra det lille svenske julekort her ses også på en svenske udgivet julefrise i papir. Kortet er sendt i 1970.

IMG_9548.jpg

Herunder ses et svensk julekort med gyngende nisser, som er sendt i 1973. Den samme type nisser ses på en svensk julefrise af papir.

IMG_9550.jpg

Nogle ret udbredte kort fra 1970’erne er de nedenstående, som er udgivet i både Danmark og Sverige. Det ældste, jeg har, er sendt i 1973. (Update: Jeg har sidenhen fundet en svensk udgave af et af kortene, som er fra 1969!)

img_9534-1

Jeg kalder serien for nissefamilie-serien, fordi jeg synes motiverne kredser om unge nisser som danser, danner par, får børn og danner familie.

Sjovt nok anvender Karen Kjærsgaard præcis den samme komposition af nisser mere end 20 år senere på nogle kræmmerhuse til Familiejournalen. Men i mellemtiden er det blevet til bedsteforældre- og børnebørnesnisser. Måske fordi Karen Kjærsgaard selv havde fået børnebørn.

img_9559img_9558

Julekortene fra 1970’erne kan fortælle endnu lidt posthistorie. Udfra adresserne på de brugte julekort kan man nemlig se, at det først i løbet af 70’erne blev almindeligt at skrive både gadenavn og husnummer på kortene. I hvert fald hvis modtageren boede i en mindre by. Her var navnet på personen og landsbyen samt et postnummer nok. Så måtte postbudet finde ud af resten. Måske var det også dengang postbudet havde tid til at komme ind og få en kop kaffe.

Her ses tre svenske julekort starten af 1970 – og et enkelt dansk fra 1973. De er i samme serie som et julekort, der bliver vist i Hendes Verdens artikel om Karen Kjærsgaard fra 1970.

12388182_1667962466821417_1468331447_n
Kortene og billedet tilhører Nina og er brugt med tilladelse.

1980’erne og frem efter

Fra 1980’erne synes Karen K.’s produktion af julekort til det skandinaviske marked at ebbe ud. De to kort herunder er måske lige fra starten af 80’erne. Kortet med nissedrengen og kattene er i hvert fald sendt i 1980.

img_9556skaermbillede-2016-11-27-kl-16-04-51

På disse kort er Karen K.’s nisser let genkendelige fra Familiejournalens julepynt og de små plastikfigurer.

I 1984 bragte Familiejournalen et ark med julekort med vinterfugle tegnet af Karen Kjærsgaard. Motiverne pegede godt henimod Karen Kjærsgaards mere naturalistiske tegninger af dyr, fugle og planter, som prægede den senere del af hendes produktion.

IMG_9560.jpg

Man kan se, at Karen K. har stort talent for det naturalistiske, lige som hun havde for det naivistiske. Herhjemme blev det dog især Mads Stages dyrebilleder, som danskerne tog til sig på dækkeservietter, billeder i skifterammer, kaffestel osv. gennem 80’erne.

Karen Kjærsgaard fortsatte med at levere designs til det amerikanske firma Caspari langt ind i det nye årtusind, og det er her, man skal lede efter den senere del af hendes julekortproduktion.

32565
Amerikansk julekort tegnet af Karen Kjærsgaard. Det ligner hendes streg fra 1990’erne. Kortet er sendt i 2006 fra USA.

d5cb8f2a44ddab06eef6ad13f85dceb4

caspari-santa

img_9688
Five Carolers Christmas Card Box - A Size 16 In - 83034il_570xN.501835065_e9t2.jpg
s-l1600Caspari Boxed Christmas Cards - Cardinals On Branch

Caspari Christmas Cards - Reindeer Portrait - Boxed 16

Der bliver hele tiden ved med at dukke nye Karen K. julekort op, som jeg ikke har set før. Kortene herunder tilhører en læser af bloggen, som viste mig sin samling. Kortet øverst til venstre er posttemplet i 1960, og kortet øverst til venstre er poststemplet i 1957.

ov-1960-ot-1957

Hvis du vil se endnu flere Karen K. julekort, kan du se en fantastisk samling på Per Sørensens hjemmeside ved at klikke her.

header-jul-3

17. december: Julepyntning. Nisser alle vegne

De fleste læsere af bloggen har nok pyntet op til jul for længst. Her er lidt inspiration til pyntning med Karen K.s nisser. De pusler allevegne.

De små nisser er flyttet ind en porcelænslysestage formet som et stråtækt hus.

img_9321img_9322img_9327img_9329

De store nisser er flytte fra skoven og ind til byen

img_6062

Her er der også lys om natten.

img_6114

Man kan også bruge nisserne i sin juledekorationen. Min juledekoration er lavet i en tysk juletræsfod fra 1960’erne, hvor indsatsen er taget ud. Skålen er fyldt op med kogler, tørre frøstande og røde bær. Nisserne gemmer sig rundt omkring i fylden, men de karakteristiske røde huer stikker op.

img_6074

Man kan godt forstå, at stjärngossen ser forundret nu, når nisserne pludselig dukker op.

img_6157

Ved hjælp af lidt ståltråd og lidt forsigtighed kan man også hænge nisserne på juletræet. Det ser rigtig hyggeligt ud.

img_6467img_6469

Den frygteligt fantastiske adventsstage skal selvfølgelig også frem.

IMG_6517.jpg

Eller hvis der kommer sne, hvorfor så ikke give nisserne fri lidt til en tur i sneen…?

img_6664img_6683img_6927img_6929

Hvis du har fået lyst til at vise bloggens øvrige læsere, hvordan du pynter med dine Karen K. nisser, så vil jeg meget gerne høre fra dig.

header-jul-3

 

16. december: Gavepapir og gavemærkater

Man kan godt få lidt stress her op til jul. Der er mange ting, der skal nås inden den store dag. Ugebladene har til alle tider været gode til at stikke til den dårlige samvittighed, for kunne man ikke hele tiden gøre lidt mere eller gøre det lidt mere perfekt?

Som nu denne lille artikel (læs skjulte reklame) fra Familiejournalen i 1969. Her fremgår det, at selve indholdet i julegaverne ikke længere er nok – nu skal de også pakkes ind i fikst gavepapir. Førhen havde man måske ladet sig nøje med det brune indpakningspapir, som butikkerne slog omkring gaverne, men nu skulle der fine mønstre og farver til.

1969-48-omt2

Karen Kjærsgaard, der begyndte sin karriere i den grafiske branche i 1950’erne kom også til at designe gavepapir – først hos firmaet L. Levison Junr. På billedet her i annoncen ses direktøren for L. Levison Junr., Svend Levison sammen med en desginer, som dog ikke er Karen K., men måske en af hendes kolleger. I hvert fald var det Svend Levison, som var direktør, mens Karen Kjærsgaard var ansat hos Levison junr. Han var oldebarn af firmaets grundlægger. Levison var grundlagt i 1850 som en lille papirbod i Pilestræde i København, men kom siden til at bestå bl.a. af en papirvarefabrik og et bogbinderi, og da Karen Kjærsgaard begyndte dér i et sommerferiejob i 1953, havde virksomheden store ejendomme i Købmagergade og ca. 300 ansatte. (kilder: Krak “Danmarks ældste Forretninger (1950), http://www.piaper.dk, Henry Hellssen: Kapitler af Købmagergadeshistorie )

karen_kjaersgaard_small3
Karen Kjærsgaard tegner gavepapir 1970. Foto fra Hendes Verden.

 

I 1970 blev Karen Kjærsgaard interviewet til Hendes Verden bl.a. omkring sin produktion af af gavepapir.

Hvordan bliver et ark julepapir til?

– Der bliver ringet, at nu skal jeg til det igen. Så går jeg i gang med at lave så mange udkast, som jeg kan overkomme. Jo flere, des bedre. Der er i hvert fald som regel brug for fem-seks forskellige ark. Udkastene sender jeg til forlaget, der heldigvis næsten altid godkender dem. Jeg er nemlig i den heldige situation, at jeg har ret frie hænder. Så begynder jeg på selve rentegningen i samråd med trykkeriet. Og så kører maskinerne med det oplag, som repræsentanterne har fået ordre på i december og januar, og det hele skal være distribueret i oktober-november.

Levison eksporterede gavepapir til udlandet. Bl.a. til USA, hvor også Karen K.’s gavepapir (samt postkort og andre designs) blev forhandlet af firmaet Caspari.

IMG_9443.JPG
Karen K. gavepapir eksporteret til USA.

Det lykkedes mig at lokalisere et af disse amerikanske eksportstykker, nemlig en lille pakke med ubrugt, uudpakket Karen K. gavepapir, som nok er fra engang i 1960’erne. Det må have været ret eksklusivt gavepapir. Pakken rummer to ark på hver 50 x 70 cm, så det er ikke nogen særlig stor pakke lego, man har kunnet pakke ind med det. Papiret har kostet 1 dollar, hvilket sikkert var mange penge den gang… Af den lille label fremgår det tydeligt, at gavepapiret er importeret (må være fra Levison i Danmark), og at designet kaldes “Christmas in Denmark”. Karen Kjærsgaards navn er dog ikke nævnt nogen steder.

At hun i midlertid er kunstneren bag er klart dels ud fra tegnestilen, dels ud fra dette lille julekort, som bærer et af de små vignetbilleder fra gavepapir, og som tydeligt er signeret Karen K.

img_9441
Julekort med et af motiverne fra gavepapiret. Udgivet af Axel Eliassons konstförlag i Sverige.

Der er ingen nisser på Karen K.’s gavepapir til det amerikanske marked. Uden for Skandinavien er nisser så godt som ukendte og signalerer ikke julehygge, som de gør for os. Derfor handler Karen K.’s “Christmas in Denmark” hovedsageligt om den religiøse side af julen. Man kan så spørge, hvad der er specielt “Danish” ved det, uover tegneren nationalitet, men jeg tror faktisk, at Karen Kjærsgaard har hentet inspiration til sine små billederne fra noget meget dansk, nemlig de danske julesalmer og sange.

Det var det her lille billede, som ledte mig på sporet af Karen Kjærsgaards mulige inspirationskilde.

IMG_9465.jpg
Dans lille barn på moders skød…

Tegningen er nemlig en meget præcis gengivelse af en helt specifik linie fra julesalmen “Julen har bragt velsignet bud” af B.S. Ingemann, nemlig “Dans lille barn på moders skød, en dejlig dag er oprunden…“. Det gjorde mig nysgerrig på, om de andre tegninger også var inspireret af julesange.

Mange af billederne er så almene i deres motiv, at de kan være inspireret af flere forskellige julesange eller salmer. Jesus i krybben bliver jo nævnt i næsten alle julesange. Kigger man imidlertid i de små hæfter med julesange og salmer, fra gavepapirets samtid snævrer det feltet af muligheder lidt ind. Det er et meget standardiseret udvalg af sange, der findes i disse hæfter. Før sange som “Søren Banjomus” og “På loftet sidder nissen”og “Nu har vi altså jul igen” kom med i hæfterne bestod det klassiske udvalg disse salmer og sange:

img_9456
Indholdsfortegnelse fra julesangshæfte fra Familiejournalen 1968

Billedet herunder kunne meget godt være en illustration af endnu en linje fra “Julen har bragt velsignet bud” nemlig “Du fattige spurv flyv ned fra tag med duen til julegilde.

img_9460
Du fattige spurv flyv ned fra tag med duen til julegilde…

Et par af billederne, tror jeg, kan være inspireret af Grundtvigs “Velkommen igen, Guds engle små“. Nemlig de linjer hvor Grundtvig hilser juleenglene velkommen til jorden og siger “Vel mødt under sky på kirkesti, på sne ved midnaststide!“og inviterer engle med hjem til menneskenes fattige huse med ordene “O, ganger dog ej vor dør forbi, os volder ej den kvide.

img_9458
Vel mødt under sky på kirkesti, på sne ved midnatstide…
img_9468
O ganger dog ej vor dør forbi…

Det her billede må næsten være Grundtvigs “stjernesol” fra “Dejlig er den himmel blå“: “Det var midt i julenat, hver en stjerne glimted mat, men med ét der blev at skue en så klar på himlens bue, som en lille stjernesol.

img_9469
Men med ét der blev at skue en så klar på himlens bue, som en lille stjernesol.

Måske er billedet herunder en illustration inspireret af linien “Stjernen ledte vise mænd….” fra samme julesalme (selv om det faktisk er konger Karen K. har tegnet). Der er ikke så mange af de gamle danske julesalmer, der nævner vismændene/kongerne. Prøv selv at tænke på, hvilke andre du kan komme i tanke om…

img_9463
Stjernen ledte vise mænd…

Det her billede kunne være “Det kimer nu til julefest“, eller “Kimer, I klokker“. Uanset hvilken er teksten af Grundtvig.

img_9464
Det kimer nu / Kimer, I klokker…

Ideen med at lade engle trække i kirkeklokkernes reb og sætte det i forbindelse med salmen “Kimer, I klokker” bruger Karen K. i hvert fald nogle år senere i mønstret til en pakkekalender.

kimer-i-klokker
Pakkekalender fra 1982.

I de gamle julesangshæfter er der som regel kun to julesange med, som ikke er deciderede salmer, og det er “Højt fra træets grønne top” og “Sikken voldsom trængsel og alarm” (begge  med tekst af Peter Faber). Præcis de to sangtitler passer rigtig godt med de to sidste ikke-religiøse tegninger på Karen K.’s gavepapir.

img_9462
Højt fra træets grønne top stråler juleglansen…
img_9467
Sikken voldsom trængsel og alarm, det er koldt og man må gå sig varm…

Her er et dansk stykke gavepapir tegnet af Karen K., sikkert fra ca. samme periode som det amerikanske.

img_9472img_9473

Denne gang er papir endda signeret af Karen K. Det er ikke tit, man ser kunstnersignatur på gavepapir. Dette stykke papir har været brugt, og man kan forestille sig, hvordan nogen har taget papiret efter en juleaften i 60’erne, glattet det pænt ud og gemt det, fordi hun syntes, det var flot. Måske har papiret endda været brugt flere gange. Det var en mere sparsommelig tid.

I interviewet fra Hendes Verden i 1970 spørger journalisten indgående til Karen K.’s julepapir til 1971, som hun er i færd med designe:

Kan jeg næste år også få nisser og engle og stjerner og alt det der på mit julepapir?

– Det kan De tro. Det bliver så forskelligt, at det helst skulle opfylde enhver kundes krav. De skal nok få både Deres engle og Deres nisser. Der kommer også ark med glaskugler, og der kommer noget meget neutralt papir. 

Det kunne være spændende at se, hvordan gavepapiret anno 1971 kom til at se ud. Men faktisk kan man også købe Karen K. gavepapir i dag, hvis man virkelig leder efter det.

Christmas Wrapping Paper - Ornaments - 23" x 72"
Christmas wrapping fra ScandinvianShoppe.com

Det blå gavepapir herover kan man købe fra www.ScandinavianShoppe.com. Karen Kjærsgaard er ikke nævnt nogen steder, men motiverne på julekuglerne er taget fra et julepanorama fra 1976.

karen-k-julapanorama-1976
På panoramaet fra 1976 kan man genfinde de små motiver fra det moderne gavepapir.

Når man nu har pakket sine julegaver ind i fikst gavepapir, skal der naturligvis også et flot til og fra kort på. Sådan nogen har Karen K. også leveret. Her ser du et rigtigt fint udvalg af sådan nogen. Læg mærke til nissedrengenes snabelsko.

Billederne tilhører Ørjan fra Norge og anvendes med tilladelse og tak.

Hvis du har fået lyst til at høre lidt julemusik efter at læse dette blogindlæg, så er her en rigtig fin version af “Julen har bragt velsignet bud” med charmerende norsk udtale.

header-jul-3

15. december: Decoupage

For et par uger siden var jeg på en juletur til Den Gamle By i Århus. I museets juleudstilling kunne man se noget af det som står mit hjerte nært, nemlig de skrøbelige engangsting, som ikke koster ret meget og som bliver smidt ud, når man har brugt det. Jeg tænker på gavepapir, engangstallerkner, servietter og pynt til at hænge på ølflasken. De kan ofte være flot dekoreret, især dem som sælges til jul, men efter brug ender de i skraldespanden – næsten altid i hvert fald.

IMG_9488.JPG
Kravlenisser er billige og skrøbelige, men man passer som regel lidt bedre på dem end julensgavepapir og paptallerkner. Montre fra juleudstilling i Den Gamle By.

Nogle få af disse genstande, som kun et tænkt til engangsbrug overlever dog tidens tand og når tiden har gået længe nok kan de ende på museet. I udstillingen udtrykkedes dette på smukkeste vi.

Nogle af genstandene når vi ikke at få brugt. Så gemmer vi dem til næsten år. Næste år kan vi dog have glemt alt om dem, hvorefter vi køber nye genstande. Men bagest i skabet ligger stadig paptallerkner og indpakningspapir og gavebånd fra sidste år eller forrige år.

Vi kan takke glemsomme eller betænksomme, økonomiske eller nostalgiske personer for, at mange af disse øjebliksgenstande, uundværlige i den danske jul, har overlevet til i dag.” (Tekst fra Den Gamle Bys juleudstilling 2016).

Jeg ved ikke, om jeg skal takke et økonomisk eller nostalgisk menneske for, at den her Karen K. bordløber af papir er bevaret til i dag, godt nok i lidt slidt tilstand. Men jeg lovet at passe godt på den.

IMG_9521.jpg

Men for at den gamle bordløber, som er fra omkring 1970 ikke bare skal ligge i skabet til ingen nytte, besluttede jeg at tage nogle farvekopier af løberen og anvende til lidt juledecoupage. Måske bliver du selv inspireret til noget tilsvarende.

img_9051
Den samlede produktion af decouperede glasting fra genbrugsbutikken.
img_9060
En vase til gran eller grene
img_9515
En urtepotteskjuler til julestjernen.
img_9077
Så er juleøllet serveret.
img_9079
Også til en tørstig nisse…

I morgen i julekalenderen kan du læse om en anden forgængelig ting nemlig gavepapir.

header-jul-3

14. december: En juleuro – Engle daler ned i skjul…

Bag dagens låge i julekalenderen skal I se en lille fin engleuro, som Karen K. har lavet. Jeg gætter på, at denne lille sarte mobile i karton er fra en gang i 1960’erne. I midten ses jomfru Maria med Jesusbarnet, og udenom daler seks engle ned i skjul, som julesangen siger.

img_9330

img_9332

Uden på den simple grå og ret anonyme æske har Karen Kjærsgaard tegnet sin egen uro.

Det er dog først, når man åbnes æsken, at man ses de klare farver.

img_9406

Uroen kaldes også mobiler, og de skal helst ses i bevægelse. Du kan se en lille video af engleuroen ved at klikke her. Jomfru Maria var ikke særlig interesseret i at vende ansigtet om mod kameraet!

img_9333-1

Uroen har varenummer 543 og er udgivet af forlaget Lundgren & Andersen i København, som Karen Kjærsgaard bl.a. også leverede postkortdesigns til allerede i 1950’erne. Her ses en af stifterne af firmaet, nemlig Kjeld Lundgren, som und mand i 1932, hvor han netop er blevet uddannet som litograf.

skaermbillede-2016-11-20-kl-13-29-14
Kjeld Lundgren ved festen for han udståede læretid. Billedet tilhører Glostrup Lokalhistoriske Arkiv og er brugt med tilladelse.

Du kan læse om nogle af Karen K.’s postkort for Lundgren & Andersen ved at klikke her.

OPDATERING: Jeg er sidenhen blev bestyrket i, at uroen nr. 543 nok er fra 1960’erne. Jeg fandt denne juleuro med nr. 544!, hvorpå nogen har skrevet årstallet 1966. Nr. 544 er ikke af papir, men af kunststrå, og er ikke udgivet af Lundgren & Andersen, så vidt jeg kan se, men det virker, som om de to uroer er nummeret efter samme (mystiske) uronummereringssystem.

IMG_9859.JPG

 

header-jul-3