Fra 1973 og frem til 1988 var det Karen K.’s stjernetegnsvignetter, der prydede Familiejournalens årshoroskoper, der kom som tillæg til blad,hvert år ved nytårstid. På omslaget af det lille tillæg sås et næsten orientalsk farvestrålende blomstrende stjernemønster. I hæftet kunne man læse om, hvad det kommende år ville bringe.
I dag, d. 19. februar, går vi ind i fiskenes tegn.
Stjernetegnet fiskene. Karen K. i Familiejournalens årshoroskop fra 1973-1988.
Astrologien, eller stjernetydningskunst, er flere tusind år gammel. Helt op i renæssancen blev astrologi og astronomi (den fysiske udforskning af stjernerne og himmelrummet) opfattet som en videnskabelig disciplin.
Bagsiden af tillæg til Familiejournalen 1987 – Årshoroskop. Karen K.
Hverdagsastrologien ser man mange steder i vores hverdag – næsten alle aviser og ugeblade har horoskoper og de tolv stjernetegn ser man afbildet på mange dagligdags brugs og pyntegenstande. På Astrologisk Museum har man fortalt mig, at hverdagsastrologien for alvor vandt indpas i Danmark, efter at Horoskopbladet Stjernerne udkom første gang i april 1956. Siden starten af 1960’erne har ugeblade som Familiejournalen bragt ugentlige horoskoper, som et fast indslag i bladet.
Karen K.’s eget hus med nissernes træ i baggrunden. Karen K. Tegning fra Familiejournalens julehæfte 1980.
I vores tid er nisser stort set blevet til de rene julegæster. Resten af året findes de slet ikke. I følge folketroen er nisser dog levende væsner, der selvfølgelig findes hele året. Traditionelt var nissen en gammel eneboer, som boede i stalden eller på loftet af hver enkelt gård. Hvis menneskene var gode mod nissen, passede han godt på gården. Hvis menneskene ikke var gode mod nissen, kunne han finde på at hævne sig – nogle gange endda temmelig grusomt. Men i hverdagen tog nissen del i det praktiske arbejde på gården i det skjulte. Især sørgede han for husdyrene, som han kunne tale med.
I forbindelse med de julepanoramaer, som Karen K. tegnede til Familiejournalen i 1980, 1982 og 1983 fortalte hun også for børn om de nisser, som bor i det gamle træ bag hendes eget hus ude på landet i Jylland. Historierne illustreres med flotte tegninger, der sagtens kunne have fungeret som julekort eller postkort.
Karen K’s nisser er af en lidt mere moderne type end den gamle folketros nissegubbe. Dels er de ungdommelige væsner uden skæg. Dels bor de i bofællesskab. Og endelig er de skovnisser, hvilket er en nyere trend inden for nisseboformer, som først kommer til i anden del af 1900-tallet. Tilsyneladende bor der kun mandlige nisser i Karen K.’s nissebofællesskab, eller også er nissetøjet kønsneutralt, hvilket heller ikke var helt usædvanligt i menneskenes verden i slutningen af 1970’erne og starten af 80’erne.
Nissernes træ i skovkanten. Karen K. Detalje af Familiejournalens julepanorama 1982.
Karen K. skriver selv om sine nabonisser: “Langt ude på landet, hvor lærkene om sommeren synger dagen lang – og hvor vinden om vinteren lægger dyner af sne over mark og eng – ligger et lille hvidt stråtækt hus.
Bag huset strækker et gammelt poppeltræ sine grene mod himlen. Inde i huset sidder jeg og tegner – og inde i træet – ja, det er jo et ganske særligt træ – er der fuldt af flittige nisser. Man ser dem aldrig – de vil godt have fred og ro. Så snart de hører fodtrin, smækker de et stykke bark for vinduerne, og så tager de lynhurtigt en lille hvid pind i munden – den lille hvide pind, de altid bærer på sig, og som kan gøre dem helt usynlige.
Men om natten og i den tidlige morgenstund er de jo næsten altid uforstyrrede – og da har de travlt. I årets første måneder gør de forårsrent…” (Karen K. i Familiejournalens julehæfte 1980)
Strikkende nisser. Karen K. Tegning fra Familiejournalens julehæfte 1983.
Men nisserne har også andre pligter om vinteren. Til jul har de nemlig “alle mulige trøjer på – dem strikkede de i årets første måneder, mens sneen stadig lå ude på markerne, og aftnerne var mørke og lange. I kan tro, det rasler af strikkepinde i det gamle træ, når så mange små flittige hænder tager fat på strikketrøjet.” (Karen K. i Familiejournalens julehæfte 1983)
Næste del af Året rundt med nisserne følger i april.
Bloggerens kæreste er i anledning af vinterferien blevet lokket til at spille billedlotteri og spise marmorkage.
Opdateret 10. februar 2019 og 25. oktober 2020.
Uge 7 er vinterferie, så det er en god anledning til at få fundet de gamle brætspil frem fra skabet. I 1960’erne tegnede Karen K. et billedlotteri for trykkerivirksomheden Drechsler. Hun har endda fået lov til at sætte sin signatur på forsiden af spilæsken, hvilket på den tid var en ret usædvanlig gestus for tegnere, der som regel måtte levere deres arbejde uden at blive direkte krediteret.
Papirvarefabrikken Drechler blev stiftet af Curt Drechsler, som efter 1. verdenskrig flyttede til Danmark og fik job i en boghandel. I slutningen af 1920’erne grundlagde han C. Drechsler Papirvarefabrik i Glostrup. Ud over papirvarer udgav Drechsler også brætspil og blev landets største spilproducent. Blandt de kendte spil var et redesign af det amerikanske spil Monopoly, som blev til spillet Matador. Det udkom første gang i Danmark i 1936. (En læser af bloggen, Peter Michaelsen, har fortalt mig, at en nulevende slægtning til Curt Drechsler har fortalt, at Drechsler fik ideen til Matador fra skuespilleren Carl Brisson, der var i Hollywood for at medvirke i et par film og havde stiftet bekendtskab med det populære Monopoly-spil). Andre kendte spil fra Drechsler var Æselspil og Afrikas stjerne.
Alle Drechslers spil blev udgivet med et varenummer. Karen K.s billedlotteri for børn fik nr. CD 235. CD står for Curt Drechsler. Det er desværre ikke lykkedes mig at finde et katalog over Drechsler spil, som kunne hjælpe med at datere billedlotteriet. Spillet er udkommet i flere udgaver, som alle bærer nummer 235. Et af billederne i spillet er af en sporvogn, og da den sidste sporvogn i Danmark kørte i 1972, er det sandsynligt at spillet er fra før den tid.
Æskerne til de forskellige udgaver af spillet er identiske pånær Drechslers firmalogo. Den ældste udgave af spillet har en “håndskrevet” Drechsler signatur, mens den yngre udgave har et lille d med navnet dreschler i trykte typer skrevet henover. Drechsler skifter til det nye logo i 1967. I følge “Registreringstidende for vare- og fællesmærker” fra 14. februar 1968, blev det nye varemærke registreret 12. juni 1967. Karen K.s billedlotteri, må altså være ældre end 1967, men er blevet genudgivet efter 1967.
Drechsler logo før 1967Drechsler logo efter 1967
De forskellige udgaver af Karen K.’s billedlotteri havde forskelligt udvalg og antal af spilleplader. I alt er der 12 spilleplader – fire røde, fire blå og fire grønne.
Lotterispil opstod i Italien i 1500-tallet. Her var der tale om tallotterier. Sidenhen, i 1800-tallet, udvikledes der lotterispil, hvor man f.eks. skulle udføre et lille regnestykke eller genkende en blomst eller plante ud fra navnet, før man kunne gøre krav på en brik og lægge den på sin spilleplade. På den tid udvikledes altså billedlotteriet, og det blev et opdragende spil for børn. (Grunfeld m.fl.: Spil og leger fra hele verden, 1976). Det ældste kendte billedlotteri herhjemmme er et hjemmelavet spil fra starten af 1800-tallet – blandt billederne ses bl.a. en landsoldat i uniform fra Frederik VIs tid (Sigsgaard m.fl: Det legede vi med, 1982). Et af de første trykte, danske billedlotteri fra ca. 1850 findes på Nationalmuseet. Det kan købes i genoptryk bl.a. her hos Skalk.
Lidt om Curt Drecshler
Curt Robert Gerhard Dreschler blev født 1. august 1899 i landsbyen Owschlag i Krop Sogn i Slesvig. I 1919 flyttede han fra Haderslev til Fredericiagade i København. I 1921 arbejdede han som boghandlermedhjælper i Gyldendahl Boghandel. Han var på det tidspunkt logerende hos familien Eilertsen i Ingerslevsgade 130. I 1922 var han logerende hos typograf Peter Steidl i Matthæusgade 34. Curt Drechsler blev gift med Anne Katrine Jensen. Grosserer Curt Drechsler døde d. 15. oktober 1946 på Østerbrogade 4, og blev begravet på kirkegården i Hellerup, hvor han havde boet på Høyrup Alle med sin hustru. Endnu i 1963 bor enken, Anna Katrine Drechsler, på denne adresse. I 1964 nævnes hun som eneste ansvarlige indehaver af C. Drechsler Papirvarefabrik, som lå på Sdr. Ringgade 47 – en adresse som ikke findes mere. Fabrikken blev lukket midt i 1970’erne.
Ny version af billedlotteriet
Brio overtog omkring 1973 rettighederne til mange af Drechslers spil og genudgav dem under navnet Joker. Karen K.’s billedlotteri blev genudgivet af Joker med en ny æske, hvor lokomotivet fra spillet var i centrum. Spillepladerne var de samme som i den originale udgave. Karen K.’s signatur sås ikke længere uden på æsken, men var stadig på spillepladerne.
Jokers udgave af billedlotteriet, formentlig fra 1970’erne. Billedet er venligt stillet til rådighed af hejhej_lopper.
I den nye version af spillet var der dog kun røde og blå plader og aldrig grønne. I det var altid de samme otte plader. Man havde dog valgt at skifte den blå plade, der havde transportmidler og bygninger som tema, ud med den grønne plade med legetøjstema. Den fik så blå ramme i stedet. Og kan du finde den lille ændring man lavede på pladen i den forbindelse ved at se på billedet herunder?
Den grønne spilleplade fra det gamle spil (til venstre) skiftede farve i den nye version af spillet (den blå til højre).
Tegningen af dragen blev skiftet ud med tegningen af et tog, som altså dermed blev til et legetøjstog. Toget var samtidig hovedmotivet uden på spilleæsken, så det kun naturligvis ikke undværes inde i spillet, selv om jeg egentlig bedre kan lide den glade drage.
Der var også en anden lille ændring i den nye udgave af spillet, som måske gjorde det en lille smule sværere. Der stod nemlig ikke længere på brikkerne og spillepladerne, hvad motiverne forestillede. De fleste børn og voksen kunne jo nok genkende både løven og katten, pingvinen og de fleste andre motiver. Men disse dyr krævede måske lidt ekstra:
Karen K.’s forside til Familiejournalen i fastelavnsugen 1971
Karen K. lavede i årene 1969-1972 en masse forsider til Familiejournalen. Billederne var udført som filtklip eller kludeklip og knyttede sig til årets gang. Som regel set gennem børns øjne.
Fastelavn falder omtrent midt mellem jul og påske. Oprindeligt var det indledningen til den katolske faste, hvor man ikke måtte spise kød og hvidt brød i de 40 dage frem til påskesøndag. Derfor blev fastelavn fejret med rigelige mængder af mad – det var sidste dag, man havde chancen i lang tid. I Danmark har fastelavn dog i flere hundrede år ikke haft noget med den kommende faste at gøre – fasten slog aldrig rigtig igennem her, og blev helt afskaffet ved reformationen omkring 1536. Fastelavn var før i tiden en uge lang fejring – en udpræget voksenfest med mange udskejelser og grovheder på gader og stræder. Af disse traditioner er det stort set kun tøndeslagning og udklædning, som har overlevet til i dag. Og fastelavn er blevet en fest for børn, der vist mest foregår indendøre med tøndeslagning i børnehaver, skoler og foreninger.
Slå katten af tønden
Pigen på billedet øverst på bloggen er lige blevet udnævnt til kattedronning, (selv om tønden stadigvæk er hel!). Skikken med at slå katten af tønden kendes helt tilbage til 1700-tallet. Dengang var tøndeslagningen en barbarisk affære med en rigtig levende kat (eller hane) inde i tønden. Det var en voksenleg, som kunne foregå til hest. Der findes et gammel digt fra 1729, som giver den stakkels kats perspektiv på fastelavnen:
Udsnit af postkort udgivet i Sverige, Karen K.
Siden anden del af 1800-tallet, har man dog heldigvis ikke haft levende dyr i tønden. Det betød også en forandring i reglerne for, hvem der blev udnævnt til kattekonge. Før var det, den mand, der slog bunden ud af tønden, der fik titlen. I dag er det som regel, den som slår det sidste tøndebræt ned. (Kilde: Troels-Lund: Dagligt liv i Norden i det sektende Århundrede)
Udklædning
Sorte Sara og Kaptajn Enøje. Karen K.’s forside til Familiejournalen 14. februar 1972
Da jeg fandt Karen K.’s forside til et nummer af Familiejournalen fra 1972, synes jeg i første omgang at motivet med en sigøjnerinde og en pirat var lidt mærkværdig. Men kun indtil jeg opdagede, at bladet var fra fastelavnsmandag det år, og at der selvfølgelig var tale om fastelavnsudklædning. Længe før danske børn havde hørt om Halloween, klædte de sig ud til fastelavn i februar og gik rundt ved dørene og sang for at få slik eller fastelavnsboller. Skikken med at klæde sig ud, lave narrestreger og vende op og ned på samfundets vante roller ved fastelavn er mange hundrede år gammel, men lige som med tøndeslagning var det før i tiden, de voksne som klædte sig ud. Med en maske på kunne man gøre sjove og grove ting, som man ellers ikke kunne tillade sig, og ulighederne i samfundet blev udjævnet for en kort stund.
Til sidst lige et par yderligere ideer til fastelavnsudlædning.
Brikker fra Karen K.’s billedlotteri, udgivet af DrechslerOg kattene har det godt… Udsnit af Karen K.’s julepanorama fra Familiejournalen 1980
Da jeg en grå dag i januar kom gående mellem bilerne i Nørregade, var der pludselig en farveklat, der lyste op i et udstillingsvindue: En indrammet illustration af Karen K. til H.C. Andersens eventyr “Kejserens nye klæder”. Her kom kejseren gående ned ad byens gade i (næsten) det bare ingenting til vajende Dannebrogsflag og folkets måben.
Da jeg kiggede op kunne jeg se butikkens navn: Pen og papir. Det er en rigtig fin papirhandel, der også giver lidt fornemmelser fra en svunden tid.
Da jeg gik ind i butikken, så jeg endnu et indrammet eventyrbillede af Karen K. Denne gang til eventyret om “Fyrtøjet”. Butikkens indehaver, Rikke Allesen fortalte, at hun selv havde indrammet billederne, som hun havde fra en bogen “Tolv udvalgte eventyr” fra 1962. Her har Karen K. lavet store farveillustrationer til et H.C. Andersen eventyr for hver af årets måneder. Rikke sagde, at hun synes at de billeder talte til både børn og voksne og gjorde én i godt humør.
I butikken var der meget at se på. Der er et stort udvalg i tegne- og maleartikler, så det er det rigtige sted at gå hen, hvis man har en “papirhobby”. Men der er også mange andre finurlige varer: antikvariske bøger, gamle anskuelsestavler, historiske klippeark, flotte kort og meget mere.
Herunder ses lidt stemningsbilleder fra Pen & Papir.
Kig forbi butikken, næste gang du er i Odense. Adressen er Nørregade 30, 5000 Odense.
Karen Kjærsgaard (født Aschengreen) blev født i Madras i Indien, men voksede op i Holte, hvor hun gik på Holte Gymnasium. Der var tale om en privatskole, som også havde yngre klassetrin og altså ikke bare gymnasieklasser i nutidig forstand. Karen Kjærsgaard fortæller i et interview i Familie journalen i 1966, hvordan skolens fortræffelige tegnelærer, maleren Klingspor vakte hendes lyst til at gå kunstnervejen.
Oliemalleri af A. Klingspor. Var sammen med et andet maleri vurderet til ca. 1500 kr hos Bruun Rasmussen i 2015. Malerierne blev ikke solgt.A. Klingspor. Fra Klingspor. Lærer og maler, 2012
Tegnelæreren, Alexander Klingspor underviste på Holte Gymnasium fra 1932 til 1960. Han var selv professionel kunstner, da han fik jobbet som tegnelærer, men valgte at fokusere på arbejdet med børnene og deres kunst. Pædagogisk var han langt forud for sin tid. Han indførte keramik i undervisning – hvilket førte til, at faget ”formning” opstod i folkeskolerne. Da undertegnede blogger gik i folkeskole i 80’erne, kaldtes det kretiv fag stadig ”formning” på skoleskemaet. Den ellers ret stilfærdige Klingspor havde store visioner for formningsundervisningen. Han mente, at de voksnes opgave var, at styrke barnets kreativitet gennem ”en kort, saglig og illustrerende forklaring, givet i det rette øjblik – og absolut ingen utidige voksenindblandinger i deres arbejde!” Han oplevede, at voksne undervurderede det indre liv, som børnene prøvede at udtrykke i deres kunst, og at de voksne stillede urimelige krav til ligegyldige detaljer og blev frastødt af barnets kunstneriske ubehjælpsomhed. Men det var netop denne ubehjælpsomhed, der gav børnenes værker charme, mente Klingspor. (Kilde: Klingspor. Maler og lærer, udgivet af Rudersdal Museer 2012).
Udstilling af elevarbejder på Holte Gymnasium ca. 1951. Måske blev Karen K.’s tidligste værker udstillet her. Fra Klingspor. Maler og lærer, 2012.
Klingspor sørgede for, at vandreudstillinger med nyere dansk kunst kom til Holte Gymnasium, og at kunsthistorikere, malere og forfattere lærte børnene om kunst. I dette inspirerende miljø udviklede Karen Aschengreen sine tegneevner. Da kun dimiterede på gymnasiet med en nysproglig studentereksamen i 1951, søgte hun derfor ind på Kunstakademiet i København.
Tegning af Alexander Klingspor, fra Klingspor. Maler og lærer, 2012
Alexander Klingspor, der døde i 1978, har efterladt sig både oliemalerier, akvareller og papirarbejder. Om Karen Kjærsgaard er direkte inspireret af hans kunst, skal jeg lade være usagt. Men hun blev i hvert fald ledt det første stykke af vejen på sin kunstneriske karriere af tegnelæreren, Klingspor.
To kunstnersignaturer
Hvis du vil vide mere om Alexander Klingspor kan du læse bogen “Klingspor. Maler og lærer“, som blev udgivet af Rudersdal Museer i forbindelse med en udstilling i 2012. Du kan også se en film om Alexander Klingspor her.
Holte Gymnaisum lukkede i 1996. Bygningerne huser i dag folkeskolen Dronninggårdskolen.
Kulisse til dukketeatret “Den lille pige med svovlstikkerne” Karen K. Familiejournalen 1972.
Så kom der sne, og den grå januarmåned blev igen lyst lidt op. I dette blogindlæg er der vinterbilleder fra Karen K.’s hånd blandet med vinterdigte og egne fotos.
Bloggerens baghave i sne
Bloggerens skipperhus i sne
Udsnit af svensk panorama, Karen K. formentlig starten af 1960’erneUdsnit af svensk panorama, Karen K. formenlig starten af 1960’erne
Udsnit af panorama, Karen K. Familiejournalen 1987
Udsnit af “Snedronningen”, Karen K. Tolv udvalgte eventyr af H.C. Andersen, 1963
Udsnit af paonarama, Karen K. Familiejournalen 1976
Forside til Familie journalen 10. januar 1972, Karen K.
Herhjemme kan man, så vidt jeg ikke ved, ikke købe nyproduceret julepynt, gavepapir, postkort osv. designet af Karen K. Man må lede efter hendes papirvarer og julepynt på loppemarkeder, i genbrugsbutikker eller i facebookgrupper, hvor man sælger retro julepynt. Men i udlandet er det stadig muligt at købe helt nye produkter designet af “Karen Fjord Kjaersgaard from Denmark”. Hvis man kan lide servietter og paptallerkner!
Karen K. var aktiv som tegner og designer i næsten 60 år. I den sidste del af sin karriere tegnede hun især naturmotiver til det nu 70 år gamle amerikanske firma Caspari, der sælger papirvarer i form af bl.a. servietter, papirhåndklæder og paptallerkner.
Mange af Karen K.’s designs for Caspari kan man stadig købe. Så længe lager haves. Nogle designs går efterhånden ud af produktion.
Her ses et udvalgt at servietter til enhver årstid.
Jonquils & Daffodils Paper CocktaiNapkins – 20 Pk.
Winter Birds (Domherre) Luncheon Napkins by Caspari – Package of 20 paper napkins by artist Karen Fjord Kjaersgaard. Perfect for this years Christmas party!
Hummingbirds Paper Luncheon Napkins – 20 Pk.
Webshoppen Scandinavianshoppe i Massachusetts har mange varer designet af “Karen Fjord Kjaersgaard”, og de sender gerne til Danmark. Varerne markedsføres som skandinavisk design, men for mig ser Karen Kjærsgaards designs for Caspari næsten amerikanske ud.
Der er noget amerikansk forstadsfrue-stil over at dække et vinterbord med matchende paptallerkner, servietter og papirshåndklæder med Karen K.’s fuglemotiver.
Frokostpaptallerken med vinterfugle. Desginet af Karen Fjord Kjaersgaard for Caspari.
Mine personlige favoritter blandt disse produkter er uden tvivl knallerterne og puslespillet, som ses herunder. Tænk sig en Karen K. knallert!
Puslespil med 100 brikker. Motivet på det færdige puslespil er det samme som på indpakningenKaren K. knallerter. Indeholder hver ét stykke legetøj, én vits og én hat. Husk at læse den meget udførlige amerikanske advarselstekst, for du trækker i dem!
Du kan også finde nogen af disse produkter på følgende webshops: Paperdelux (Dansk butik med enkelte Kjaersgaard designs) Inge Bretsens amazon
I årene 1968, 1973, 1974 og 1975 tegnede Karen K. til Familiejournalen er stort ark med julekort med billeder af mænd og kvinder i danske egnsdragter. Det blev til i alt 50 forskellige kort med dragter fra hele landet – inkl. ét kort fra henholdvis Island, Færøerne og Grønland.
Tegningerne er i naivistisk stil, men har alligevel stort detalje rigdom, hvad angår dragternes enkelte dele og stoffernes mønstre. Hvor fik Karen K. inspiration og viden til at udføre disse julekort?
Da jeg læste lidt om emnet engsdragter (eller folkedragter, nationaldragter), faldt jeg over maleren C.F. Lunds gamle bog “Danske Nationaldragter”. Der er ingen tivivl om, at Karen K. har haft denne bog i hænderne og brugt den som forbillede til mange af sine julekort. Jeg viser nogle eksempler her neden for. Selv Læsøpigens tørvespade er kommet med på julekortet, og armstillingen hos Bornholmerkvinden og morsingboen er også den samme hos C.F. Lund og Karen K.
Eksempler på hvordan C.F. Lunds tegninger var inspiration for Karen K.’s julekort.
Historien om maleren Frederik Christian Lund (1826-1901) er virkelig Danmarkshistorie. I 1849 kom den første danske Grundlov. Og efter dansk sejr over Preussen i Treårskrigen 1848-50 var der store nationale følelser til stede i befolkningen. Denne nationalfølelse vakte også en fornyet interesse i landets historie, og alt det der var ved at gå tabt i det begyndende industrisamfund – f.eks. landbefolkningens gamle skikke og klædedragter. De danske egnsdragter havde netop deres storhedsperiode i årene 1750-1850. Derfor var det fremsynet, da en række oldgranskere (i dag ville man kalde dem historikere, arkæologer eller etnologer) med Christian Jürgensen Thomsen og J.J.A. Worsaae i spidsen søgte regeringen om økonomisk støtte til at indsamle vide om disse dragter.
F.C. Lund
Til opgaven udvalgte de kunstmaleren F.C. Lund, der havde deltaget i Treårskrigen som underofficer. Under krigen havde han haft sin skitsebog med sig alle vegne, og heri havde han tegnet skitser af bøndernes dragter. Nu drog han på studierejser rundt i landet og vendte tilbage med akvareller, som blev til 31 farvelitografier med egnsdragter fra det meste af Danmark, inkl. Sydslesvig som endnu ikke var tabt. Litografierne udkom i bogform i skæbneåret 1864.
Bogen blev meget populær og udkom i 2. udgave i 1890. Da man ville udgive 3. oplag i 1915 havde man imidlertid det problem, at de originale akvareller var blevet købt af en svensk samler, og at de sten, man brugte til at optrykke 2. udgave var forsvundet. Derfor måtte maleren Luplau Janssen genskabe de originale akvareller – dog måtte han kun ændre åbenlyse fejl og mangler ved originalerne. Stilen skulle forblive som hos Lund.
Du kan se alle 31 litografier fra 3. udgave her. Karen K. har fundet inspiration i flere af dem, end de fem jeg viser ovenfor.
I et interview fra 1970 fortæller Karen Kjærsgaard, at hun nyder at gå på jagt. I hele hendes voksne liv levede hun tæt på naturen. Og en stor glæde ved og kendskab til naturen skinner igennem i hendes kunst, hvor hun ofte hentede inspiration fra det landskab, hun selv boede i.
Spurve, rådyr, harer, ræve og andre dyr fra den danske natur går igen i mange af Karen K.’s tegninger. Jeg har jagtet fasaner i tegningerne fra forskellige årtier, og en rækker eksempler kan ses herunder. Gennem tiden udviklede Karen K.’s tegninger af planter, dyr og især fugle sig fra det naivistiske til det mere naturtro.
Hvis man synes, at den farvestrålende fasanhan ser lidt fremmeartet ud i den danske natur, er det ikke helt forkert. Fasanen er nemlig en asiatisk hønsefugl, der blev indført til Danmark i 1500-tallet af Frederik II. Fra sidst i 1800-tallet, blev den mere almindeligt udbredt i den danske natur, fordi en række godser opdrættede og udsatte fasaner til jagt. Man skal skynde sig, hvis man vil skyde en fasanhan inden for denne jagtsæson. Sæsonen udløber nemlig 31. januar. Fasanhunner må ikke skydes igen før 1. oktober.
Billedet øverst i dette blogindlæg var forside til et nummer af Familie Journalen i 1971. Det blev også solgt som indrammet billede til børneværelset.
Lotterispil opstod i Italien i 1500-tallet. Her var der tale om tallotterier. Sidenhen, i 1800-tallet, udvikledes der lotterispil, hvor man f.eks. skulle udføre et lille regnestykke eller genkende en blomst eller plante ud fra navnet, før man kunne gøre krav på en brik og lægge den på sin spilleplade. På den tid udvikledes altså billedlotteriet, og det blev et opdragende spil for børn. (Grunfeld m.fl.: Spil og leger fra hele verden, 1976). Det ældste kendte billedlotteri herhjemmme er et hjemmelavet spil fra starten af 1800-tallet – blandt billederne ses bl.a. en landsoldat i uniform fra Frederik VIs tid (Sigsgaard m.fl: Det legede vi med, 1982). Et af de første trykte, danske billedlotteri fra ca. 1850 findes på Nationalmuseet. Det kan købes i genoptryk bl.a. 
Mikaels Karen K. blog 