Fra 1973 og frem til 1988 var det Karen K.’s stjernetegnsvignetter, der prydede Familiejournalens årshoroskoper, der kom som tillæg til blad,hvert år ved nytårstid. På omslaget af det lille tillæg sås et næsten orientalsk farvestrålende blomstrende stjernemønster. I hæftet kunne man læse om, hvad det kommende år ville bringe.
I dag, d. 19. februar, går vi ind i fiskenes tegn.

Astrologien, eller stjernetydningskunst, er flere tusind år gammel. Helt op i renæssancen blev astrologi og astronomi (den fysiske udforskning af stjernerne og himmelrummet) opfattet som en videnskabelig disciplin.

Hverdagsastrologien ser man mange steder i vores hverdag – næsten alle aviser og ugeblade har horoskoper og de tolv stjernetegn ser man afbildet på mange dagligdags brugs og pyntegenstande. På Astrologisk Museum har man fortalt mig, at hverdagsastrologien for alvor vandt indpas i Danmark, efter at Horoskopbladet Stjernerne udkom første gang i april 1956. Siden starten af 1960’erne har ugeblade som Familiejournalen bragt ugentlige horoskoper, som et fast indslag i bladet.

One thought on “Fiskene”