I vores tid er nisser stort set blevet til de rene julegæster. Resten af året findes de slet ikke. I følge folketroen er nisser dog levende væsner, der selvfølgelig findes hele året. Traditionelt var nissen en gammel eneboer, som boede i stalden eller på loftet af hver enkelt gård. Hvis menneskene var gode mod nissen, passede han godt på gården. Hvis menneskene ikke var gode mod nissen, kunne han finde på at hævne sig – nogle gange endda temmelig grusomt. Men i hverdagen tog nissen del i det praktiske arbejde på gården i det skjulte. Især sørgede han for husdyrene, som han kunne tale med.

I forbindelse med de julepanoramaer, som Karen K. tegnede til Familiejournalen i 1980, 1982 og 1983 fortalte hun også for børn om de nisser, som bor i det gamle træ bag hendes eget hus ude på landet i Jylland. Historierne illustreres med flotte tegninger, der sagtens kunne have fungeret som julekort eller postkort.

Karen K’s nisser er af en lidt mere moderne type end den gamle folketros nissegubbe. Dels er de ungdommelige væsner uden skæg. Dels bor de i bofællesskab. Og endelig er de skovnisser, hvilket er en nyere trend inden for nisseboformer, som først kommer til i anden del af 1900-tallet. Tilsyneladende bor der kun mandlige nisser i Karen K.’s nissebofællesskab, eller også er nissetøjet kønsneutralt, hvilket heller ikke var helt usædvanligt i menneskenes verden i slutningen af 1970’erne og starten af 80’erne.

Karen K. skriver selv om sine nabonisser: “Langt ude på landet, hvor lærkene om sommeren synger dagen lang – og hvor vinden om vinteren lægger dyner af sne over mark og eng – ligger et lille hvidt stråtækt hus.

Bag huset strækker et gammelt poppeltræ sine grene mod himlen. Inde i huset sidder jeg og tegner – og inde i træet – ja, det er jo et ganske særligt træ – er der fuldt af flittige nisser. Man ser dem aldrig – de vil godt have fred og ro. Så snart de hører fodtrin, smækker de et stykke bark for vinduerne, og så tager de lynhurtigt en lille hvid pind i munden – den lille hvide pind, de altid bærer på sig, og som kan gøre dem helt usynlige.

Men om natten og i den tidlige morgenstund er de jo næsten altid uforstyrrede – og da har de travlt. I årets første måneder gør de forårsrent…” (Karen K. i Familiejournalens julehæfte 1980)

Men nisserne har også andre pligter om vinteren. Til jul har de nemlig “alle mulige trøjer på – dem strikkede de i årets første måneder, mens sneen stadig lå ude på markerne, og aftnerne var mørke og lange. I kan tro, det rasler af strikkepinde i det gamle træ, når så mange små flittige hænder tager fat på strikketrøjet.” (Karen K. i Familiejournalens julehæfte 1983)

Næste del af Året rundt med nisserne følger i april.