Karen K. lavede i årene 1969-1972 en masse forsider til Familiejournalen. Billederne var udført som filtklip eller kludeklip og knyttede sig til årets gang. Som regel set gennem børns øjne.

Fastelavn falder omtrent midt mellem jul og påske. Oprindeligt var det indledningen til den katolske faste, hvor man ikke måtte spise kød og hvidt brød i de 40 dage frem til påskesøndag. Derfor blev fastelavn fejret med rigelige mængder af mad – det var sidste dag, man havde chancen i lang tid. I Danmark har fastelavn dog i flere hundrede år ikke haft noget med den kommende faste at gøre – fasten slog aldrig rigtig igennem her, og blev helt afskaffet ved reformationen omkring 1536. Fastelavn var før i tiden en uge lang fejring – en udpræget voksenfest med mange udskejelser og grovheder på gader og stræder. Af disse traditioner er det stort set kun tøndeslagning og udklædning, som har overlevet til i dag. Og fastelavn er blevet en fest for børn, der vist mest foregår indendøre med tøndeslagning i børnehaver, skoler og foreninger.

Slå katten af tønden

Pigen på billedet øverst på bloggen er lige blevet udnævnt til kattedronning, (selv om tønden stadigvæk er hel!). Skikken med at slå katten af tønden kendes helt tilbage til 1700-tallet. Dengang var tøndeslagningen en barbarisk affære med en rigtig levende kat (eller hane) inde i tønden. Det var en voksenleg, som kunne foregå til hest. Der findes et gammel digt fra 1729, som giver den stakkels kats perspektiv på fastelavnen:

Siden anden del af 1800-tallet, har man dog heldigvis ikke haft levende dyr i tønden. Det betød også en forandring i reglerne for, hvem der blev udnævnt til kattekonge. Før var det, den mand, der slog bunden ud af tønden, der fik titlen. I dag er det som regel, den som slår det sidste tøndebræt ned. (Kilde: Troels-Lund: Dagligt liv i Norden i det sektende Århundrede)

Udklædning

Da jeg fandt Karen K.’s forside til et nummer af Familiejournalen fra 1972, synes jeg i første omgang at motivet med en sigøjnerinde og en pirat var lidt mærkværdig. Men kun indtil jeg opdagede, at bladet var fra fastelavnsmandag det år, og at der selvfølgelig var tale om fastelavnsudklædning. Længe før danske børn havde hørt om Halloween, klædte de sig ud til fastelavn i februar og gik rundt ved dørene og sang for at få slik eller fastelavnsboller. Skikken med at klæde sig ud, lave narrestreger og vende op og ned på samfundets vante roller ved fastelavn er mange hundrede år gammel, men lige som med tøndeslagning var det før i tiden, de voksne som klædte sig ud. Med en maske på kunne man gøre sjove og grove ting, som man ellers ikke kunne tillade sig, og ulighederne i samfundet blev udjævnet for en kort stund.

Til sidst lige et par yderligere ideer til fastelavnsudlædning.