I årene 1968, 1973, 1974 og 1975 tegnede Karen K. til Familiejournalen er stort ark med julekort med billeder af mænd og kvinder i danske egnsdragter. Det blev til i alt 50 forskellige kort med dragter fra hele landet – inkl. ét kort fra henholdvis Island, Færøerne og Grønland.

Tegningerne er i naivistisk stil, men har alligevel stort detalje rigdom, hvad angår dragternes enkelte dele og stoffernes mønstre. Hvor fik Karen K. inspiration og viden til at udføre disse julekort?

Da jeg læste lidt om emnet engsdragter (eller folkedragter, nationaldragter), faldt jeg over maleren C.F. Lunds gamle bog “Danske Nationaldragter”. Der er ingen tivivl om, at Karen K. har haft denne bog i hænderne og brugt den som forbillede til mange af sine julekort. Jeg viser nogle eksempler her neden for. Selv Læsøpigens tørvespade er kommet med på julekortet, og armstillingen hos Bornholmerkvinden og morsingboen er også den samme hos C.F. Lund og Karen K.

Eksempler på hvordan C.F. Lunds tegninger var inspiration for Karen K.’s julekort.

Historien om maleren Frederik Christian Lund (1826-1901) er virkelig Danmarkshistorie. I 1849 kom den første danske Grundlov. Og efter dansk sejr over Preussen i Treårskrigen 1848-50 var der store nationale følelser til stede i befolkningen. Denne nationalfølelse vakte også en fornyet interesse i landets historie, og alt det der var ved at gå tabt i det begyndende industrisamfund – f.eks. landbefolkningens gamle skikke og klædedragter. De danske egnsdragter havde netop deres storhedsperiode i årene 1750-1850. Derfor var det fremsynet, da en række oldgranskere (i dag ville man kalde dem historikere, arkæologer eller etnologer) med Christian Jürgensen Thomsen og J.J.A. Worsaae i spidsen søgte regeringen om økonomisk støtte til at indsamle vide om disse dragter.

Til opgaven udvalgte de kunstmaleren F.C. Lund, der havde deltaget i Treårskrigen som underofficer. Under krigen havde han haft sin skitsebog med sig alle vegne, og heri havde han tegnet skitser af bøndernes dragter. Nu drog han på studierejser rundt i landet og vendte tilbage med akvareller, som blev til 31 farvelitografier med egnsdragter fra det meste af Danmark, inkl. Sydslesvig som endnu ikke var tabt. Litografierne udkom i bogform i skæbneåret 1864.

Bogen blev meget populær og udkom i 2. udgave i 1890. Da man ville udgive 3. oplag i 1915 havde man imidlertid det problem, at de originale akvareller var blevet købt af en svensk samler, og at de sten, man brugte til at optrykke 2. udgave var forsvundet. Derfor måtte maleren Luplau Janssen genskabe de originale akvareller – dog måtte han kun ændre åbenlyse fejl og mangler ved originalerne. Stilen skulle forblive som hos Lund.

Du kan se alle 31 litografier fra 3. udgave her. Karen K. har fundet inspiration i flere af dem, end de fem jeg viser ovenfor.