Karen K.’s huse 4

English summary below.

I 1966 kunne man i Familiejournalen for første gang finde et ark med julepynt tegnet af Karen K. Hermed begyndte en lang tradition hvor Karen Kjærsgaard leverede julepynt og meget andet til bladets læsere – hvert år i 35 år.

Karen K julepynt 1966
Karen K.’s allerførste ark med julepynt til Familiejournalen. Bragt i bladet d. 20. december 1966

Sammen med dette første ark med julepynt bragte bladet en “hjemme hos”-artikel om den  unge kunstnerinde. I artiklen kan man læse om Kjærsgaards familiens hjem langt ude i den bakkede natur i Vejle Ådal. Ud over en biografi om Karen Kjærsgaard (som du kan læse om her og her) – fylder selve familiens bolig også del i artikelen, men der er også tale om en meget speciel bolig – nemlig dels et stråtækt bondehus fra “sytten hundrede og noget” dels et “hyper-super-moderne” hus tegnet af de berømte arkitekter Friis & Molkte.

Karen K friis molkte
Familien Kjærsgaards to huse. Foto: Jens Bull fra Bo Bedre 1966, nr. 8.

Jeg blev nysgerrig efter, om husene mon stadig findes på stedet i dag. Særligt det gamle bondehus, som Karen K. i følge artiklen i Familiejournalen fik indrettet til arbejdsværelser, hvor hun skulle tegne “julepynt, juleløbere, julepapir, juletapet, julekort, jule-alt-muligt”. Det var forholdsvis enkelte at finde frem til, hvor stedet lå lidt vest for Vejle og med hjælp fra Bredsten Lokalhistoriske Arkiv kunne jeg få bekræftet, at familien Kjærsgaard havde boet i huset for en del år siden. Nu var jeg lidt spændt på, om jeg kunne komme til at se stedet. Var det ikke lidt mærkeligt at ringe på hos vildt fremmede mennesker og bede om lov til at fotografere deres hus, fordi der engang havde boet en kvinde, som tegnede julenisser til Familiejournalen?! Jeg besluttede mig for at skrive et gammeldags brev til de nuværende ejere og forklare sagen. Jeg fik hurtigt et meget venligt svar tilbage, om at jeg var velkommen, og at begge husene stadig stod på stedet.

Så en regntung julidag tog vi afsted for at besøge ejendommen. Selv om jeg havde boet lige i nærheden i en del år, havde jeg aldrig kørt på den lille snoede vej, der førte op til huset. Selv GPS’en måtte give op over fordi adressens præcise placering. Jeg regnede dog med, at det store hus, som jeg havde set billeder af, måtte være let at få øje på fra vejen. Det tog imidlertid et par køreture frem og tilbage på vejen, før vi fik øje på den lille sidevej op til ejendommen. Det var et helt specielt syn at køre op til stedet. Husene lå i deres helt egen dal med skov til alle sider. Her kunne man hverken se eller høre verden uden for.

Karen K hus friis molkte
Husene i dalen vest for Vejle, juli 2016.

I 1961 flyttede familien Kjærsgaard fra Søllerød til det nedlagte husmandssted her mellem bakkerne langt ude på landet. Dengang stod kun det stråtækte bindingsværkshus på grunden. Huset var bygget i 1777, og var i meget dårlig stand. Familiens ønske var at bo i det gamle hus, mens de byggede et moderne hus på stedet, og så bagefter at rive det gamle hus ned.

Karen K. Friis og Molkte
Arkitektur fra to forskellige århundreder side om side. Foto: Jens Bull fra Bo Bedre 1966, nr. 8.

Den topmoderne villa, som er støbt i beton på stedet – ikke samlet af færdigelementer – byggede familien selv med hjælp fra to arbejdsmænd. Huset stod færdig i 1963 og fik en del omtale i sin samtid som eksempel på et meget vellykket moderne enfamilieshus, fik jeg at vide at de nuværende beboere, som er godt inde i husets historie. I 1965 var der en artikel om huset i fagtidsskriftet “Arkitektur”, og i 1966 var der en stor artikel om huset i “Bo Bedre”. Begge artikler koncentrerer sig om arkitekturen og byggeriet og omtaler ikke familien Kjærsgaard. I Bo Bedres artikel “De byggede selv et mesterværk” er der dog fokus på familiens planer og byggeprocessen, men boerne omtales blot som “en stædig familie, som ikke havde ret mange penge.”

Karen K Bo Bedre
Det næsten helt nybyggede hus, som det kunne ses i Bo Bedre i 1966. Huset er delvist gravet ind i skrænten bagved, og den afskovede skrænt er endnu ikke blevet bevokset igen. Til højre ses det gamle bondehus. Foto: Jens Bull

Det endte med, at huset fra det gamle husmandssted – som engang havde været trelænget – fik lov til at blive stående ved siden af betonvillaen. I det gamle hus fik Karen Kjærsgaard med tiden sit atelier. De to meget forskellige huse harmonerer på overraskende vis alligevel godt med hinanden og landskabet. I fagbladet “Arkitektur” formuleres det således: “De to huses volumener er indbyrdes afstemte, og rytmikken i de fagdelte facader gør dem beslægtede. De optræder sammen i en spændingsfyld helhed, hvor aldersforskellen er mærkbar, men uden nogen frastødende konflikt. De hviler naturligt i bakkelandskabet.”

Det er sjovt at se forskellen i billederne fra de forskellige artikler. Her nedenfor ses øverst den ubefolkede spisestue fra artiklen i tidsskriftet “Arkitektur”. Nederst julehygger Karen Kjærsgaard med sin familie i den samme spisestue til ære for Familiejournalens fotograf, som fokuserer meget mere på familiens liv. Bemærk Karen K.’s egne nisser helt ude til venstre på bordet. De malede svenske træhaner (Dalatupper),som står til højre på bordet har måske inspirere karen K. til hanerne på som ses på arket med julepynt øverst på dette blogindlæg.

Karen k spisestue
Foto: Thomas & Poul Pedersen, Artiktektur 1966
Karen K familie i spisestuen
Foto: Mogens Lange, Familiejournalen 1966, nr. 51

Vi fik en fin rundvisning i både det gamle bondehus og i Friis & Molkte villaen af de nuværende ejere. De fortalte af i Familien Kjærsgaard tid havde kunstnere som f.eks. Robert Jacobsen været blandt husets gæster – også drengene fra Skoleskibet George Stage havde besøgt huset i 1960’erne. Vi var heller ikke de første nysgerrige, som havde bedt om lov til at se huset – både slægtsforskere, hvis forfædre havde boet på husmandsstedet, og interesserede arkitekter havde lagt vejen forbi. Gæsterne har kunne konstatere, at villaen har fået saddeltag – en del i modstrid med Friis & Molktes karakteristiske flade tage (men til gengæld ikke utæt) – og at huset fra 1777 er flot vedligeholdt og helt moderniseret indvendigt.

IMGP2836
Det flot restaurerede hus fra 1777 og i baggrunden huset fra 1963, som har fået nyt tag. 
IMGP2845
Selv om huset er nænsomt renoveret, er det stadigvæk chamerende skævt.
FullSizeRender-59
Karen Kjærsgaard i sit arbejdsværelse 1970, hvor hun tegnet, hvad der kunnne ligne julepapir i folkloristisk stil.  Foto: Jesper Dijohn, Hendes Verden 1970, nr. 50
IMGP2841
Karen Kjærsgaard har haft en fantastisk udsigt fra vinduet i arbejdsværelset.
IMG_8227
Postkort og små vignetter i almuestil tegnet af Karen K. 1968
Karen K ved sit hus
En overdækket gang gør det muligt at gå tørskoet mellem de to huse. Foto: Thomas & Poul Pedersen, Arkitektur 1965.

Karen Kjærsgaard boede i huset frem til engang i 1970’erne. Det er altså her hun har fundet inspiration til mange af sine tegninger fra 1960’erne, hvoraf nogen næsten er i det man kan kalde almuestil. Det er let at forestille sig, hvordan arkitekturen og naturen på dette sted har kunnet inspirere et kunstnerisk sind.

Kvinden på billedet her til venstre er ikke nævnt ved navn i arkitekt-tidsskriftet, men jeg tror, det er Karen K., der falder i staver over den fantastiske natur omkring sit hus.

IMGP2848
Udsigten fra villaen over haven og søen. Der er meget mere have nu end på Familie Kjærsgaards tid. Det lille hvide hus byggede Familien Kjærsgaard til hestestald.

Til sidst vil jeg gerne sige tak til de nuværende ejer for at lade os besøge stedet og for at tage rigtig venligt imod os og dele stedets historie.

IMGP2853

Litteratur:

Harald Frilund: Mens det summede af sol og sommer blev de festlige Karen K-nisser til i Risomkrog, Hendes Verden 1970, nr. 50, s. 42-43

Anker Thiedemann: De byggede selv et mesterværk, Bo Bedre 1966 nr. 8, s. 30-35, 64, 67-68 & 71.

Poul Erik Skriver: Enfamiliehus i Kærbøllinghuse, Arkitektur 1965, s. 127-133

Jan Thrudvang: Vi besøger Danmarks mest juleglade kunstner, Familiejournalen 1966, nr. s. 36-37 og 41

ENGLISH SUMMARY: In this blog post I visit the house where the Danish artist and designer Karen Kjærsgaard lived in the 1960’s. The house is mentioned in various magazines from that time – women’s magazines as well as architect and interior design magazines. After sending a letter to the current owners of the place I was very kindly invited to visit the place which is located in a beautiful valley near the town of Vejle, Denmark. Both the old farmhouse from 1777 and the 1960’s villa by architects Friis & Molkte were still preserved on the site – although somewhat modified and modernized. In the thatched farm house Karen Kjærsgaard had her studio for some year in the 1960’s. Here she designed among other things Christmas ornaments in Scandinavian folk style.

KarenKblogheader

Karen K.’s huse 3

English summary below.

I det seneste blogindlæg i serien om Karen K.’s huse ledte jeg efter et hus, hvor Karen Kjærsgaard boede i 1980’erne, og som hun selv beskrev som liggende “på en bakketop, hvor Jylland er højest“.

Nu er huset fundet, og jeg kan vise et billede af, hvordan stedet ser ud i dag. Efter at have ledt efter spor i Karen Kjærsgaards egne tegninger, som kunne fortælle, hvor huset ca. lå og efter selv at have kigget lidt i området omkring landsbyen Tåning, fik bloggerens kæreste den gode ide at konsultere en gammel telefonbog. Det var en meget nostalgisk oplevelse. Sådanne gamle telefonbøger findes faktisk på biblioteket!

thumb_IMG_7972_1024

Det er længe siden, jeg har haft en telefonbog i hånden. Gad vide, hvornår man holdt op med at trykke den slags – eller findes de mon endnu? Jeg kan i hvert fald bedst huske telefonbøger fra min barndom, hvor spejderne fik lidt penge for at dele dem ud til husstandene. Og når den nye telefonbog kom, var det sjovt at slå sine egne forældres navn op i den. Man kunne også slå op på erhverssiderne og finde adresser på bryggerier. Hvis man skrev et pænt brev til et bryggeri, fik man som regel en pakke tilbage med klistermærker og sodavandsetiketter. Sådan morede børn sig i 1980’erne!

Nå, men ved hjælp af telefonbogen fandt jeg altså huset, og den nuværende ejer gav mig lov til at komme forbi og tage et par billeder. Det er et ganske lille hus – faktisk så lille, at det lykkedes mig at køre lige forbi det, første gang jeg kørte på vejen, hvor huset ligger. Huset er bygget helt tilbage i 1800, og er kun ca. 62 m² i grundplan. Siden Karen Kjærsgaard boede i huset, er tagetagen blevet taget i anvendelse, og der er sat en kvist på huset, som arkitektonisk bryder en del med stemningen af bondehusidyl. Ombygningen har også ændret tagets form, så det er blevet mere symetrisk end på Karen Kjærsgaards tid. På bagsiden af huset er en dør blevet muret til, og huset er ikke længere hvidt men gult. Men i bund og grund er det det samme hus, som Karen K. boede i, og som hun tegnede flere gange på sine juletegninger i Familiejournalen.

Karen Ks hus

IMGP2872
Huset set fra vejen

FullSizeRender-52 kopi

IMGP2873
Huset set fra haven

Jeg kunne konstatere, at huset ikke, som jeg troede, havde en allé. I 1982 skrev Karen K.’s nemlig “Historien om en lille fugl” i Familiejournalens julehæfte. Den begynder sådan: “En dejlig sommermorgen kom naboens lille dreng, Frederik, pilende ned igennem alleen så hurtigt, hans ben kunne bære ham (…) og et øjeblik efter stor han her i min dør.” Ud fra den oplysning, troede jeg, at det var Karen Kjærsgaards hus, der havde en allé. Da jeg var på stedet kunne jeg imidlertid se, at den omtalte allé hørte til gården på den anden siden af vejen over for Karen Kjærsgaards hus, og selv om mange af træerne er udskiftet siden 1980’erne, er jeg ret sikker på, at det er træer fra netop den alléen, som ses på flere af Karen K.’s tegninger. De ligger endda geografisk rigtigt i forhold til huset, på alle tegningerne.

FullSizeRender-7
Alléen i Karen K.’s streg fra 1987
IMGP2865
Alléen i under regntunge skyer i 2016.

Meget er altså stadig det samme omkring Karen K.’s tidligere hus, men meget er også forandret. Det gammel træ bagved huset, hvor nisserne boede, er væk. Det er nok ikke så mange år siden, at træet forsvandt. På det nedenstående billede fra 2009, som jeg har lånt fra google street view, tror jeg, det er nissernes træ i en amputeret udgave, som ses bagest til højre i billedet bagved foderbrættet. Karen K. skrev selv i den tidligere nævnte “Historien om en lille fugl“, at selv om nisserne har travlt “har de tid til at snakke lidt med alle fuglene, som flyver omkring foderpladsen.

nissernes træ
Google Street Views fotovogn kørte forbi Karen Kjærsgaard tidligere hus en julidag i 2009.

Nisserne har nu forhåbentlig fundet et andet sted at bo, nu hvor deres træ er væk. Derimod står der stadig solbærbuske neden for det sted, hvor træet engang stod – præcis som på Karen Kjærsgaards tid i huset. (Læs mere her). Og sørme om vi ikke lige fik et glimt af en nisse i solbærbuskene, så de er nok ikke flyttet langt væk. Måske over i skoven på den anden side af marken.

IMGP2880
En nisse samler solbær i de gamle buske
IMGP2877
På den anden side af bygmarken lige bag huset ligger skoven.
FullSizeRender-57
Nissebolig i et træ i skoven. Udsnit fra Karen K.’s julepanorama 1979.

Til sidst vil jeg gerne sig tak til den nuværende ejer, for at vi måtte komme forbi og tage billeder af huset, som er en lille smule “landskendt” fra Karen K.’s tegninger.

Lidt billeder af det bakkede landskab “hvor Jylland er højest” på en regnvåd julidag. Nogle af billederne er taget fra tårnet på Ejer Baunehøj.

English summary: In an earlier post in this series about houses were Danish artist and designer Karen Kjærsgaard’s (Karen K.) used to live I narrow to the precise location of a house that she has used several time in her drawing to an area around the village of Tåning, Karen Kjærsgaard lived in this house in the 1980’s. Now I have found the actual house (using and old directory from 1987/88!) and the present owner allowed me to take some photos of it.

KarenKblogheader

Løven

thumb_IMG_8099_1024

I dag, d. 23. juli går vi ind i Løvens tegn, og her ses Karen K.’s charmende vignet til stjernetegnet – en smilende og ret ufarligt udseende løve. Bloggeren må indrømme ikke at gå særlig meget op i astrologi – og kan derfor ikke svare på, hvorfor Løvens tegn visse steder er fastlagt til at begynde d. 22. eller d. 24. juli.

I mere end 15 år kunne man se Karen K.’s stjernetegnsvignetter i Familiejournalens årshoroskoper. Og det var næsten altid forsidestof i bladet, som det også var, når Karen Kjærsgaard havde tegnet julepynt, kalendere, mønstre til filtklip eller andet til bladets læsere:

thumb_IMG_8101_1024
I det sidste nr. af Familiejournalen i 1982 blev der reklameret for et 16 siders horoskoptillæg (med illustrationer af Karen K.)

 

FullSizeRender-56De små hæfter med horoskoper var gennemillustreret af Karen Kjærsgaard og var meget farvestrålende. Billedsiden i hæfterne var ens år efter år, mens teksten selvfølgelig varierede alt efter, hvad stjernerne fortalte om det kommende års tildragelser.
Da jeg kiggede i et af hæfterne i dag, lagde jeg mærke til denne lille vignet, som jeg ikke har tænkt over før. Karen K. har hentet inspiration fra fokloristiske mønstre og borter til denne lille “pyntestjerne”

Hvis nogen af bloggens læsere er født i Løvens tegn og har en god hukommelse, kan de måske nikke genkendende til nedenstående gennemgang af året 1983.

thumb_IMG_8102_1024
En side fra Familiejournalens årshoroskop for 1983.

Jeg har kendskab til to andre løver tegnet af Karen K. – og de ligner faktisk stjernetegnsløven ret godt. Samme godmodige missekattesmil. Men er det egentlig ikke rart, at noget her i verden er uskyldigt, naiv og venligt?

thumb_IMG_8104_1024
Løve på spilleplade fra billedelotteri fra 1960’erne.
KAren k legetøjsløve
Legetøjsløve. Udsnit af Karen K. julepanorama 1996

KarenKblogheader

Året rundt med nisserne 3

English summary below.

Der er ikke meget sommer over vejret her i juli måned, men vi skal alligevel fortsætte serien “Året rundt med nisserne” og se, hvad de laver om sommeren. (Du kan læse tidligere indlæg fra samme serie her og her.)

Karen K. skriver selv om nisserne, der bor i det hule træ bag huset, hvor hun boede i en periode i 1980’erne:

“Nede for foden af det gamle træ står to brede, skyggefulde solbærbuske med bær så store at nisserne har helt svært ved at få dem båret hen til og hejset op i træet. Siden – når de har samlet en stor portion i køkkenet – koger de saft og marmelade. Solbær er fulde af C-vitaminer, og nisserne ved det er godt at have C-vitaminer på glas og flaske om vinteren.”

Karen K nisser sommer solbær
Nisser plukker solbær. Tegning af Karen K. fra Familiejournalen nr. 47 1983
Karen K nissernes køkken
Et kig ind i nissernes køkken. Fra Karen K. julepanorama i Familiejournalen nr. 48 1980. Billedet er manipuleret lidt i farven, så nisserne koger solbærsaft og -marmelade 🙂

Karen K. fortæller videre: “De plukker også mynteblade og tørrer dem. Så hvis de alligevel, trods alle deres vitaminer, bliver forkølede, ja så brygger de en stor gryde mynte-te og holder deres små forpudsede næser hen over de varme dampe, det lindrer gevaldigt, kan I tro.”

Karen K nisser mynte 2.JPG
Også i bloggerens have bor der nisser, der plukker mynte for at tørre den til vinteren.
Karen K blomst mynte
Pebermynte. Akvarel af Karen Kjærsgaard fra Anemette Olesens “Mit krydderurtekøkken”, 1992

Man kan næsten fornemme, at Karen Kjærsgaard sikkert også selv plukkede solbær og mynte i sin have og lavede saft, marmelade og te.

I Anemette Olesens bog “Mit krydderurtekøkken”, som er illustreret af Karen Kjærsgaard, skriver forfatteren følgende om mynte-te, som hun lærte og kende under sin opvækst i Marokko: “Kom en håndfuld friske mynteblade i en gryde – kom en god håndfuld sukker over og hæld kun vand på så det netop dækker. Bring dette i kog og lad det stå at trække ca. 10 minutter før myntebladene sies fra. Teen serveres i små hærdede snapseglas og drikkes i små slurke mens den er rygende varm. Den er meget sød – selvfølgelig – men den er værd at prøve. Vi laver den gerne når vi herhjemme vil hygge os med børnene en mørk vinteraften. At mynten desuden indeholder stoffer der skulle holde forkølelse borte gør den nyttig som drik ved vintertide. Man kan købe mynteolie i helsekostforretninger. Vi har en flaske stående i vores medicinskab – så snart en snue er på vej inhalerer vi olien, den løsner godt i hals og lunger.” 

Det er sjovt at konstatere, at nisserne i Karen K.’s gammel poppeltræ og Anette Olesen anvender myntebladene på næsten samme måde.

 

Karen K nisser mynte 3
Karen K. nisser i mynten

IMG_8066Bloggeren kunne ikke vente, til det blev vinter med at brygge et glas mynte-te.

God fornøjelse ude mellem regnbygerne i den danske sommer. Det blomstrer faktisk derude.

Et par andre sommerblomster i akvareller fra Karen Kjærsgaards hånd fra bogen “Mit krydderurtekøkken”. Tallerkensmækker og morgenfrue.

ENGLISH SUMMARY: This blog post is part of a series dealing with the the activities of the “nisser” all year round – this time their summer activities. In 1983 Karen K. tells a small story about the “nisser” living in the old tree behind her house. In the summer they pick blackcurrant for juice and marmelade and spearmint for tea for the winter time. In 1992 Karen Kjærsgaard illustrated a Danish book by Anemette Olesen called “My herbal kitchen”. In this book the author uses spearmint much in the same way as the “nisser” do.

KarenKblogheader

 

Kryb og kravl

Dette blogindlæg skal handle om de små kryb og kravl, der hører sommeren til. Edderkopperne bygger spindelsvæv, sneglene gnaver i blomsterbladene, når det regner, og en humlebi forvilder sig ind ad en åben terrassedør og prøver at flyve ud igen gennem et lukket vindue. Karen K. har tegnet mange af disse småkryb. Som sædvanligt skal vi dog en lille omvej for at nå frem.

Som jeg tidligere har nævnt, består en uforholdsmæssig stor del af Karen K.’s kunsteriske produktion af jule- og vintermotiver. Sommerbilleder findes dog. Og ironisk nok skal et af disse sommerbilleder findes i det hedengangne blad “Spejderjul” fra 1979!

spejderjul 1979
Forsiden til Spejderjul 1979. Tegningen er ikke af Karen K. med af Sigrun Kapsberger. Inde i bladet var der derimod en sommertegning af Karen K. på side 5

Bladet Spejderjul husker jeg fra min barndom fra min mors tid som spejderleder, og måske også fordi alle vi tre børn på skift var spejdere. Bladet, som spejderne solgte op til jul, var et tværkorpsligt blad udgivet af KFUM-spejderne, KFUK-spejderne og Det Danske Spejderkorps. Bladet indehold små noveller, opgaver, gør det selv forslag, naturvidenskabelige artikler og også fortællinger, som havde med julens budskab at gøre. Bladet udkom fra 1926 og helt frem til 2001. Du kan finde en masse af de gamle udgaver af Spejderjul ved at klikke her.

snegle spejderjul
Sneglene Albert Antoinette og Antoinette Albert. Karen K.’s illustration til Gurli Vibe Jensens tekst.

I bladet fra 1979 er der en tegning af Karen K., som illustrerer en tekst af præsten, missionæren og forfatteren Gurli Vibe Jensen. Teksten, der hedder “Overraskelser”, kan vel nærmest opfattes som en prædiken. Teksten går fra at handle om vinbjergsnegle til at handle om, hvordan Gud ofte overrasker ved “at bruge det, der ikke ser ud af noget, til det allervæsentligste.”

Selv synes jeg, at den poetiskvidenskabelige første del af teksten er mest spændende. Her fortæller forfatteren, om hvordan hun, da hun boede i Ribe i Sydvestjylland fik importeret vinbjergsnegle fra Lolland, fordi hun havde læst, at sneglene ikke kunne leve der. (Det må have været i 1940’erne, hvor Gurli Vibe Jensen læste til lærer på Ribe Statsseminarium). Hun studerede sneglenes kærlighedsliv og kaldte dem “Albert Antoinette” og “Antoinette Albert” – en poetisk måde at sige på, at sneglene er hermafroditter – eller tvekønnede, både han og hun på én gang.

Om disse tvekønnede dyrs kærlighedsliv, skriver hun følgende: “Hvad gør en vinbjergsnegl, der er forelsket? Den sender en besked! M/K – det er det samme. Han ønsker hende, hun ønsker ham. De sagde hverken hej eller pist eller hvad med os, hva’? De flettede ikke fødder eller viklede øjenstilkene sammen. De var romantiske, så de sendte en kærlighedspil. Kærlighedspilen er så lille, at den kun kan ses med en meget stærk lup, men den er fuldkommen. Den er af kalk og har 4 styrevinger. Hver vinge har sit eget mønster, næsten som snefnuggenes mønster, og der er aldrig to mønstre, der er ens.”

Vinbjergsnegle og havesnegle i bloggerens egen have.

Da jeg læste teksten, undrede jeg mig noget over disse kærlighedspile. Digtede forfatteren frit over sneglenes kønsliv? Jeg måtte læse op på vinbjergsnegles parring for at blive klogere. Det viste sig, at den lille kalkpil faktisk er en realitet. Sneglene, som jo både er han og hun på samme tid, parrer sig ved at slynge sig tæt sammen og presse fodskiverne mod hinanden. Så udskyder hvert dyr en lille kalkpil med sædceller ind i det andet dyrs krop, og parringen er fuldbragt. Så blev jeg så klog!

I min have har jeg for tiden mange vinbjergsnegle og mange andre snegle. De er velkomne – undtagen de slimede husløse iberisk skovsnegle, der kan sætte en hortensia til livs på én nat.

Illustrationen til Gurli Vibe Jensens tekst er faktisk lidt atypisk blandt Karen K.’s tegninger. Sneglene er nemlig ikke særligt naturtro. I hvert fald ligner de høje, spidse, gule sneglehuse ikke vinbjergsneglenes hus – eller nogen anden dansk snegleart for den sags skyld. Senere i sin karriere tegnede Karen Kjærsgaard mange dyr – og ikke mindst fugle og planter, som var meget naturtro. På et billedlotteri af Karen K. fra midt i 1960’erne er situationen lidt blandet: nogle af dyrene er tegnet “nuttede” med smilende ansigter, mens andre er mere realistisk gengivet.

IMG_8001
Sneglen fra Karen K.’s billedlotteri fra 60’erne minder om sneglene fra Spejderjul 1979.
FullSizeRender-57
Sneglen fra billedlotteriet blev genbrugt i et stavelotteri nogle år senere.

Jeg tog kameraet og gik på Karen K. småkrybs-safari i haven, og resultatet ser du herunder.

IMG_8002IMG_7995IMG_7994FullSizeRender-58IMG_7997IMG_7996IMG_7993IMG_7999

De vinbjergsnegle, som Gurli Vibe Jensen importerede til Ribe, kunne faktisk ikke leve i marsklandet, præcis som bøgerne havde hævdet, men måtte klare sig i et terrarie med skvalderkål.

Alle de krybende, kravlende, summende og flyvende småkryb, som fylder naturen om sommeren, kan måske virke lidt irriterende, men de har alle deres berettigelse og formål i naturen, og når man først får øje på dem og følger deres aktiviteter, er det næsten som at være på en eksotisk safari.

God krible krable sommer!

KarenKblogheader

 

 

 

 

 

 

 

 

Karen K.’s huse 2

I denne sommerspecial vil jeg tage dig med ud på min søgen efter et lille hus på landet. I Karen K.’s juletegninger til Familiejournalen i 1980’erne gik et bestemt lille landhus igen flere gange. Jeg blev derfor nysgerrig på, om der mon var tale om specifikt hus og ikke bare et opdigtet. Nedenfor kan du læse, hvad jeg fandt ud om om det lille hus på landet ud fra spor i Karen Kjærsgaards egne tegninger. Så tag med på en tur, som fører os til Jyllands højdepunkt.

FullSizeRender-52
Karen K.’s eget hus på landet.

I 1983 forestillede Karen K.’s julepanorama i Familiejournalen et lille stråtækt bondehus omgivet af nisser som leger, synger, spiller og danser. Lige nu vil jeg se bort fra nisserne og koncentrere mig om huset. I bladet kan man læse, at motivet faktisk er Karen Kjærsgaards “eget lille hus på landet.” Jeg blev nysgerrig på, hvor huset ligger – og om det overhovedet findes i dag.

Allerede i 1980 havde Karen K. brugt det samme hus som motiv til et par små vignettegninger i Familiejournalens julehæfte. Her ser man huset fra begge sider. Huset er karakteristisk ved én skorsten og et lidt asymtetrisk tag. Det store træ foran huset og de tre træer på bakken bagved går igen på begge billeder. Det kunne tyde på, at Karen Kjærsgaard tegner de træer, som faktisk står omkring huset.

FullSizeRender-52 kopi 2
Karen Ks hus

To vignettegninger af Karen K.’s hus fra Familiejournalen nr. 48 1980. Karen K er selv med på begge billederne.

Også det store poppeltræ bag huset, som ses på billedet ovenfor, har Karen K. gengivet på en anden af sine tegninger. Nemlig julepanoramaet fra 1982, som ses her nedenfor.

IMG_7182
Det gamle poppeltræ på julepanoramaet fra 1982.

I bladet fra 1982 skriver Karen K. selv om sit “lille hvide hus langt ude på landet”, og det fremgår, at huset ligger i skovkanten og har en allé. Men der er ingen tegninger af huset i denne omgang.

 I 1987 optræder Karen K.’s hus igen på Familiejournalens julepanorama. Men nu er der “zoomet ud”, og man ser huset i et bakket marklandskab med læhegn og skov og en gård og en kirke i baggrunden.

FullSizeRender-53
Karen K.’s hus som centrum i julepanoramaet fra 1987.

Hvad ved vi nu?

Med lidt forsigtighed kan vi nu sige følgende om Karen K.’s hus:

  1. Hun har formentlig boet der i perioden (mindst) 1980-1987.
  2. Det er et hvidt, stråtækt hus med én skorsten og asymetrisk tag
  3. Det ligger på landet, tæt på skoven og har en allé

Det er ikke så mange spor at gå efter, men måske er det muligt at finde nærmere ud af, hvor huset ca. lå.

Flere spor og hints i sagen:

Per Sørensens hjemmeside om postkortkunstere findes en tekst, som Karen K. selv har skrevet og sit liv og sin kunst. Her kan man bl.a. læse:

“… siden 1961 har jeg boet  langt ude på landet i Danmark – først i  en smuk dal i Jylland – derefter på en bakketop, hvor Jylland er højest og siden på det flade, frugtbare Sjælland….”

Her hører vi, at Karen Kjærsgaard har boet flere forskellige steder. Fra gamle interviews, som tidligere er omtalt her på bloggen, har jeg fundet ud af, at hun i 1966 og 1970 boede ved Kærbølling i Vejle Ådal. Det må være dette sted, hun selv omtaler som “en snuk dal i Jylland.” Det hus, som jeg nu forsøger at lokalisere, skal formentlig med Karen Kjærsgaards egne ord findes “på en bakketop, hvor Jylland er højest”.

Hvor er Jylland så højest?

søhøjDet højestliggende område i Jylland er Søhøjlandet. Området er ikke klart geografisk
afgrænset, men især området mellem Silkeborg og Skanderborg med de mange bakker og søer har lagt navn til området. Her findes bl.a. Himmelbjerget og Silkeborgsøerne, som de fleste sikkert kender.

På kortet her til højre er den omtrentlige udstrækning af Søhøjlandet markeret med en blå oval. Hvis Karen Kjærsgaard har boet, der hvor Jylland er højest, må det være i dette område.

Konkurrencen om at være Jyllands (og dermed Danmarks) højeste punkt står mellem tre lokaliteter i dette område: nemlig Ejer Baunehøj, Yding Skovhøj og Møllehøj. Det er kun ca. 50 cm forskel mellem den højeste og den laveste af disse bakketoppe. Først i 2005 viste nye målinger, at Møllehøj med 170,86 m er Danmarks højete punkt. Dermed blev Yding Skovhøj med sine 170,77 m, som man tidligere troede var Danmarks højeste punkt, henvist til andenpladsen. Ejer Baunehøj er nummer tre med 170,35 m.

Da Karen Kjærsgaard boede “hvor Jylland er højest” i 1980’erne er det måske Yding Skovhøj eller Ejer Baunehøj, der henvises til – selv følgelig ikke sådan forstået, at hun har boet præcis på toppen af en af dem. På Ejer Baunehøj står som bekendt et udsigttårn! Vi må derfor ses på andre spor, hvis placeringen af det lille hvide hus skal indsnævres yderligere.

Kirker og gårde

Måske – og kun måske – kan det findes flere spor til stedets lokalisering i Karen K.’s egne tegninger. Vi har allerede set, at fleste af træerne omkring huset går igen på mange tegninger, hvilket måske skyldes, at der er tale om faktiske træer. Jeg tror ikke, der er tale om en en-til-en gengivelse af omgivelserne omkring huset, men om nogle markante træer i landskabet, som kommer med på tegningen. Måske gælder det samme for de bygningerne, man kan se på julepanoramaet fra 1987. Her ses en kirke og en gård, som måske også er faktiske bygninger i nærheden af Karen K.’s hus. Jeg forsøgte derfor i første omgang et finde en kirke i Søhøjlandet, som ligner kirken på tegningen.

FullSizeRender-53
Kirke og gård i baggrunden på panoramaet fra 1987.

Kun én eneste kirke og området mellem Hammel, Silkeborg og Skanderborg synes faktisk at kunne være kirken på billedet. Det vil sige: kun én kirke har tårn mod vest, kor og skib som alle er kalkede hvide og har sadeltag af rødt tegl. Det er kirken i Tåning:

Tåning kirke
Tåning Kirke.

Selv om Tåning Kirke ikke ligner tegningen i alle detajler – bl.a. åbningerne i tårnet – er  den stadig det bedste bud på en en kirke i Søhøjlandet, hvis kirken på tegning er en rigtig eksisterende kirke.

Da tårnet vender mod vest, kan man se, at kirken på tegningen er set fra syd. Hvis man kører til Tåning fra syd kommer man forbi en gård, som på besnærende vis ligner gården fra Karen K. panoarama. Og lidt længere oppe af vejen kan man lige præcis se Tåning Kirkes tårn over træerne. Om vinteren er der formentlig et friere udsyn til kirken.

1987
Kirken og gården på tegningen er måske rigtige bygninger. På de to fotos fra google streetview ses til venstre tårnet af Tåning Kirke set fra Tåningvej, til højre ses en gård på Tåningvej ca. 1 km syd for Tåning.
tåning kirke vinter
Tåning Kirke vinteren 1986. Foto tilhører Skanderborg Historiske Arkiv og er anvendt med tilladelse.

Tåning Kirke ligger blot 3-4 km fra Jyllands tre højeste punkter. Det kunne tyde på, at det virkelig er i dette område Karen K. har boet. Hvis perspektivet med kirken er rigtig, skal hendes hus måske søges syd for Tåning.

 

 

 

 

tåning kort
Jeg gætter på, at Karen K.’s landlige hus skal findes et sted i dette område tæt på landsbyen Tåning, som er markeret øverst på kortet.

På vej til en familiefest i Skanderborg i sidste uge tog vi en tur igennem området for at se stedet med egne øjne. Der er tale om at meget smukt bakket landskab, og man føler sig vitterligt langt ude på landet, som Karen Kjærsgaard skriver.

På vejen op til Tåning kom vi forbi den gård, som måske er identisk med gården på Karen K.’s tegning. Gården har dog fået nyt tag, siden googles fotovogn kørte forbi for nogen år siden, så ligheden er ikke så slående mere.

FullSizeRender-52

 

Til venstre et foto fra google streetview taget for nogle år siden, til højre bloggerens eget foto fra 25. juni 2016.

IMG_7932
Tåning Kirke. 25. juni 2016.

Ved Tåning Kirke havde vi en god snak med nogle af de lokale, som arbejdede på kirkegården. De var meget hjælpsomme, men desværre kunne ingen af dem genkende Karen Kjærsgaards hus eller huske, at nogen med det navn skulle have boet i sognet.

Konklusion

Så hvem ved, måske – måske ikke – er vi tæt på at have lokaliseret Karen K.’s hus. Men fortsættelse følger, hvis jeg finder ud af noget…

P.S. Kirken og gården fra 1987 brugte Karen K. igen nogle år senere på en kalender (1995) og et julepanorama (1996). På det tidspunkt var hun dog flyttet til Sjælland.

FullSizeRender-55

FullSizeRender-58
Kirken og gården ses igen på andre af Karen K.’s tegninger nogle år senere.

P.P.S. Det lykkedes mig at finde huset, du kan læse om det her.

karenkblogheader

 

 

Sankt Hans

Uanset vejret er det i aften Sankt Hans aften. I 1972 klippede Karen K. en forsidekollage til Familiejournalens nummer i ugen op til Sankt Hans. Billedet forestiller en (vistnok ret venlig) heks, som sammen med sin kat flyver af sted på en kost.

FullSizeRender-4
Karen K.’s Sankt Hans-heks på Familiejournalens forside 1972. En af hovedhistorierne i bladet i den uge, var at den berømte russisk-tyske sanger Ivan Rebroff skulle give koncert i Tivoli på Sankt Hans aften og bl.a. synge Midsommervisen på dansk.

I følge overtroen var Sankt Hans natten eller midsommernatten årets største festdag for hekse og andet troldtøj. Den korte sommernat var fyldt med flyvende hekse, som var på vej til heksemesse enten i Bloksbjerg i Harzen eller “ad Hekkelfeldt til” – dvs. til bjerget Hekla på Island. I gamle dage var man selvsagt ret bange for at møde troldtøj denne nat, og man kunne også risikere at bliver tryllet om til en ged eller lignende og brugt af en heks som ridedyr. Var man imidlertid modig og ville se heksenes fart gennem sommernatten, skulle man i følge folketroen tage en græstørv på hovedet eller sætte sig ved midnat på en korsvej under en harve, der vendte tænderne nedad! Man kunne også stille sig ved færgestedet i Hadsund ved Mariager Fjord. Her kom de hekse, som skulle til Hekkelfeldt, nemlig flyvende fra Randers på vej mod Skagen for (mærkeligt nok!) at tage færgen over Mariager Fjord! Man skulle dog have et kors af rønnegrene i lommen for ikke at blive udsat for heksekunster. (Siden 1904 har der været bro over fjorden ved Hadsund, så mon ikke heksene tager den nu?).

IMG_7898
Heksen fra Karen K.’s dukketeater “Fyrtøjet”, 1973. 

Det er en århundredegammel tradition i de nordiske lande at tænde bål på midsommernatten eller Sankt Hans aften, som man siger i Danmark. Bålene var et værn mod heksene, troldene og elverpigerne.

I 1885 skrev Holger Drachmann “Midsommervisen”, som de fleste synger omkring Sankt Hans bålet. I teksten nævnes bål og troldtøj:

“Hver by har sin heks og hvert sogn sine trolde, dem vil vi fra livet med glædesblus holde.”

Selv om traditionerne omkring hekse og bål på Sankt Hans aften begge er mange århundreder gamle, er det ikke sikkert, at traditionen med at brænde en “heks” af på Sankt Hans bålet er nær så gammel. Den kendes først fra slutningen af 1800-tallet. Første gang man har efterretninger om kombinationen af Holger Drachmanns Midsommervise, et bål og en heks, som bliver brændt, er ved en Sankt Hans fejring på Jelling Seminarium omkring år 1900.

FullSizeRender-49
Postkort tegnet af Karen K. Fra sidst i 1950’erne eller starten af 1960’erne.

På dette Karen K. postkort, der viser Sankt Hans bål langs kysten “i gamle dage” (ca. 1840-90 bedømt udfra tøjmoden), ses ingen hekse på bålene. Måske skal motivet forestille en Sankt Hans fejring fra midten af 1800-tallet, før skikken med at afbrænde en heks blev almindelig. Eller måske er heksene bare udeladt for at gøre billedet mere hyggeligt.

Fotosession omkring Sankt Hans med heks og kat:

Husk for resten at flytte den stak grene, du har samlet til bålet, inden du sætter ild til den. Så kan pindsvin og andre dyr, som gemmer sig i stakken, nå at flygte.

pindsvin karen k
Pindsvin tegnet af Karen K. Detajle af kravlenisse.

Holger Drachmann får lov til at slutte dagens blogindlæg af med de sidste og vigtige ord fra Midsommervisen:

“Vi vil fred her til lands, Sankte Hans, Sankte Hans. 

Den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli’r tvivlende kolde.”

Karen K postkort midesommervisen2
Omkring bålet synges midsommervisen.

KarenKblogheader

kilder: Troels-Lund: Dagligt Liv i Norden i det sektende Aarhundrede, www.folkekirken.dk

 

 

 

 

 

Krebsen

13090195_10209412393856926_1179181342_n

I dag, d. 22. juni, går vi ind i krebsen tegn, og sommerferien nærmer sig. Her ses den vignet, som Karen K. tegnede til Familiejournalens årshoroskop i 1973 og som bladet brugte de næste ca. 15 år til de særligt udførlige horoskoper omkring nytår og sommerferien.

FullSizeRender-48
Udsnit af Familiejournalen store feriehorosjop 1988. Karen K.’s vignetter blev stadig anvendt, men uden de farvestrålende blomsterindramninger.

Jeg kender ikke til andre krebs tegnet af Karen K., men et andet krebsdyr, nemlig en hummer pryder æsken til Karen K.’s billedlotteri fra ca. 1965. Det er åbenbart tale om en hummer i kogt tilstand, for som bekendt får hummere først deres røde farve i det kogende vand i gryden. Selv om hummeren pryder låget på billedlotteriet sammen med en ugle, en indianer og en elefant, er det slet ikke sikkert, at de pågældende billeder var at finde inde i spillet. Karen K. tegnede nemlig tolv spilleflader, hvor af der kom et udvalg på otte i hver æske.

KarenKblogheader

 

Ved vandet

Hvad er mere sommerligt end en tur til stranden? Størstedelen af Karen K.’s arbejder kredser om jul og vinter, men heldigvis har hun også lavet illustrationer knyttet til andre årstider.

I et interview med Karen Kjærsgaard fra Hendes Verden i 1970 handler det netop om, det at  tegne nisser hele sommeren, så  de er klar til julesæsonen. Men som intervieweren, Harald Frilund påpeger:

– Ind imellem når De også at tegne forsider til et ugeblad…

– Ja, og det er dejligt med forskellige slags arbejder, for ellers blev man jo idiot!

Det er sjovt at se, at Karen Kjærsgaard også havde en ironisk distance til de nissetegninger, som hun ellers hovedsageligt var kendt for. Et par af de forsider, hun lavede, og som intet har med jul at gøre, ses herunder.

Karen K Børns leg1
Ugebladsforside fra sommeren 1970 af Karen K.
Karen K børns leg 3
Ugebladsforside fra sommeren 1972 af Karen K.

IMG_7763

De små krappe bølger, som ses på begge billeder, havde Karen K allerede brugt nogle år tidligere på et af billederne i en serie om “Børn i leg”, som ses her til venstre.

 

 

I samme periode i starten af 1960’erne tegnede Karen K. også andre motiver, der minder om hav og strand. Bl.a. de små motiver herunder, som stammer fra et billedlotteri (ca. 1965),  illustrationen til H.C. Andersens eventyr “De Vilde Svaner” (1962) samt et sommerligt postkort (formentlig fra starten af 60’erne).

 

FullSizeRender-47
Karen K.’s sommerforside fra 1972 (t.h.) genanvendte hun i lidt ændret udgave til mønstret til et filtklip i 1983 (t.v.).

Men vandet er andet end hav og strand. Karen K. har også lavet et par sommerlige billeder fra søer.

FullSizeRender-42
Karen K. forside til Familiejournalen sommeren 1971. Sø  – eller en stor vandpyt?
IMG_6840
Forside til Familiejournalen sommeren 1970. Karen K.’s signatur er blevet til navnet på robåden.

Her ses et par af Karen K.’s tegninger af smådyr fra søen:

 

13407487_10209791376091245_1489865163_n
Hele Karen K.’s illustration til H.C. Andersens eventyr “De vilde svaner” (1962).

God tur til vandet, når solen vender tilbage – eller i regnvejr!

KarenKblogheader

 

Visiting Karen K.

Today’s blog post is in English as a thank you to Lili Chou who has been so kind to let me share with you some photos of her visit to Karen Kjærsgaard’s house back in 2011. Karen passed away in 2014, sadly, but we still have all of her beautiful art work.

As mentioned in an earlier blog post Karen made designs for many paper products for the American company Caspari Inc for many years. Some of these products are still available to buy. Even here in Denmark you can purchase them through various webshops. For example www.paperdeluxe.dk or directly from Caspari’s international online shop.

6273469436_4f1d9cd052_o
Lili and Karen discussing Karen’s art work. Photo belongs to Lilli Chou.

Lili who works for Caspari Inc has send me the following letter about her work with Karen and the visit i 2011:

“I have worked with Karen and her designs for more than 15 years. We used her botanical work along with many xmas art in our collections. (wrapping papers, paper napkins, paper plates, boxed notes, invitations, thank you card, boxed note cards, bridge sets, xmas cards and recently lacquered trays). Her flowers are beautiful and with accurate details, her birds are vivid and they come to life….even though her model-bird is without the head ! (you can see we were laughing in one of the picture when she held up that model bird. She is a wonderful artist and I was very lucky to had the chance to work with her and finally meet her in 2011.

Karen was very friendly and was a great pleasure to work with.  I think she put a lot of time and thoughts into creating her work and thus finished with such incredible details. Although I did not see her in action, I heard she used tiny brushes painting details. I also heard she painted looking at real flowers instead of photos of flowers. (no wonder she gets all the details). Before I went to see her, I imagined her garden would be full of flowers but I was surprised that it was not … (may be due to timing of the visit.) Since she was productive all year round she must have had an incredible ability to “see” images in her mind-eyes..”

6273470784_33cfc1399e_o
Karen showing her unusual model bird! Photo belongs to Lilli Chou.

You can see more photos from the visit to Karen K. in Lili’s flickr album which you find here. Please enjoy some wonderful photos that allow you to look into Karen K.’s work studio and that seem to reveal a visit to a home with a very good atmosphere.

FullSizeRender-39
One of Karen K.’s christmas card for Familiejournalen 1984, depicting a brambling.

Karen who lived most of her life in the country side was always inspired by nature around her in her art work. Her Danish plants and birds many of which she probably observed in her own garden “translates” well for a Northern American audience it seems to judge by her many design for Caspari.

Even though Karen’s model bird, a brambling, was missing its head, Karen was still able to create a very lifelike representation of a brambling (Danish: kvækerfinke).

The brambling is a winter guest in Denmark. It breeds in Northern Scandinavian, Russia and Siberia during the summer, but many of the Scandinavian birds spend the winter in Denmark feeding on beech nuts.

 

 

IMG_7738
My own out of stock paper plates from the Winter Birds collection that Karen Fjord Kjærsgaard made for Caspari.

When Karen passed away in 2014 Caspari had the following memorial note in their catalogue.

Karen K mindeord
Caspari’s note on Karen’s passing. Quote from Isak Dinesen’s “Winter’s Tale”, 1942 (Karen Blixen: Vintereventyr). Photo belongs to Lili Chou.

I like to think about the fact that Karen Kjærsgaard’s designs, created in her countryside home in Denmark are also popular thousands of kilometres away in the US.

KarenKblogheader