English summary below.

I 1966 kunne man i Familiejournalen for første gang finde et ark med julepynt tegnet af Karen K. Hermed begyndte en lang tradition hvor Karen Kjærsgaard leverede julepynt og meget andet til bladets læsere – hvert år i 35 år.

Sammen med dette første ark med julepynt bragte bladet en “hjemme hos”-artikel om den  unge kunstnerinde. I artiklen kan man læse om Kjærsgaards familiens hjem langt ude i den bakkede natur i Vejle Ådal. Ud over en biografi om Karen Kjærsgaard (som du kan læse om her og her) – fylder selve familiens bolig også del i artikelen, men der er også tale om en meget speciel bolig – nemlig dels et stråtækt bondehus fra “sytten hundrede og noget” dels et “hyper-super-moderne” hus tegnet af de berømte arkitekter Friis & Molkte.

Jeg blev nysgerrig efter, om husene mon stadig findes på stedet i dag. Særligt det gamle bondehus, som Karen K. i følge artiklen i Familiejournalen fik indrettet til arbejdsværelser, hvor hun skulle tegne “julepynt, juleløbere, julepapir, juletapet, julekort, jule-alt-muligt”. Det var forholdsvis enkelte at finde frem til, hvor stedet lå lidt vest for Vejle og med hjælp fra Bredsten Lokalhistoriske Arkiv kunne jeg få bekræftet, at familien Kjærsgaard havde boet i huset for en del år siden. Nu var jeg lidt spændt på, om jeg kunne komme til at se stedet. Var det ikke lidt mærkeligt at ringe på hos vildt fremmede mennesker og bede om lov til at fotografere deres hus, fordi der engang havde boet en kvinde, som tegnede julenisser til Familiejournalen?! Jeg besluttede mig for at skrive et gammeldags brev til de nuværende ejere og forklare sagen. Jeg fik hurtigt et meget venligt svar tilbage, om at jeg var velkommen, og at begge husene stadig stod på stedet.

Så en regntung julidag tog vi afsted for at besøge ejendommen. Selv om jeg havde boet lige i nærheden i en del år, havde jeg aldrig kørt på den lille snoede vej, der førte op til huset. Selv GPS’en måtte give op over fordi adressens præcise placering. Jeg regnede dog med, at det store hus, som jeg havde set billeder af, måtte være let at få øje på fra vejen. Det tog imidlertid et par køreture frem og tilbage på vejen, før vi fik øje på den lille sidevej op til ejendommen. Det var et helt specielt syn at køre op til stedet. Husene lå i deres helt egen dal med skov til alle sider. Her kunne man hverken se eller høre verden uden for.

I 1961 flyttede familien Kjærsgaard fra Søllerød til det nedlagte husmandssted her mellem bakkerne langt ude på landet. Dengang stod kun det stråtækte bindingsværkshus på grunden. Huset var bygget i 1777, og var i meget dårlig stand. Familiens ønske var at bo i det gamle hus, mens de byggede et moderne hus på stedet, og så bagefter at rive det gamle hus ned.

Den topmoderne villa, som er støbt i beton på stedet – ikke samlet af færdigelementer – byggede familien selv med hjælp fra to arbejdsmænd. Huset stod færdig i 1963 og fik en del omtale i sin samtid som eksempel på et meget vellykket moderne enfamilieshus, fik jeg at vide at de nuværende beboere, som er godt inde i husets historie. I 1965 var der en artikel om huset i fagtidsskriftet “Arkitektur”, og i 1966 var der en stor artikel om huset i “Bo Bedre”. Begge artikler koncentrerer sig om arkitekturen og byggeriet og omtaler ikke familien Kjærsgaard. I Bo Bedres artikel “De byggede selv et mesterværk” er der dog fokus på familiens planer og byggeprocessen, men boerne omtales blot som “en stædig familie, som ikke havde ret mange penge.”

Det endte med, at huset fra det gamle husmandssted – som engang havde været trelænget – fik lov til at blive stående ved siden af betonvillaen. I det gamle hus fik Karen Kjærsgaard med tiden sit atelier. De to meget forskellige huse harmonerer på overraskende vis alligevel godt med hinanden og landskabet. I fagbladet “Arkitektur” formuleres det således: “De to huses volumener er indbyrdes afstemte, og rytmikken i de fagdelte facader gør dem beslægtede. De optræder sammen i en spændingsfyld helhed, hvor aldersforskellen er mærkbar, men uden nogen frastødende konflikt. De hviler naturligt i bakkelandskabet.”

Det er sjovt at se forskellen i billederne fra de forskellige artikler. Her nedenfor ses øverst den ubefolkede spisestue fra artiklen i tidsskriftet “Arkitektur”. Nederst julehygger Karen Kjærsgaard med sin familie i den samme spisestue til ære for Familiejournalens fotograf, som fokuserer meget mere på familiens liv. Bemærk Karen K.’s egne nisser helt ude til venstre på bordet. De malede svenske træhaner (Dalatupper),som står til højre på bordet har måske inspirere karen K. til hanerne på som ses på arket med julepynt øverst på dette blogindlæg.

Vi fik en fin rundvisning i både det gamle bondehus og i Friis & Molkte villaen af de nuværende ejere. De fortalte af i Familien Kjærsgaard tid havde kunstnere som f.eks. Robert Jacobsen været blandt husets gæster – også drengene fra Skoleskibet George Stage havde besøgt huset i 1960’erne. Vi var heller ikke de første nysgerrige, som havde bedt om lov til at se huset – både slægtsforskere, hvis forfædre havde boet på husmandsstedet, og interesserede arkitekter havde lagt vejen forbi. Gæsterne har kunne konstatere, at villaen har fået saddeltag – en del i modstrid med Friis & Molktes karakteristiske flade tage (men til gengæld ikke utæt) – og at huset fra 1777 er flot vedligeholdt og helt moderniseret indvendigt.

Karen Kjærsgaard boede i huset frem til engang i 1970’erne. Det er altså her hun har fundet inspiration til mange af sine tegninger fra 1960’erne, hvoraf nogen næsten er i det man kan kalde almuestil. Det er let at forestille sig, hvordan arkitekturen og naturen på dette sted har kunnet inspirere et kunstnerisk sind.

Kvinden på billedet her til venstre er ikke nævnt ved navn i arkitekt-tidsskriftet, men jeg tror, det er Karen K., der falder i staver over den fantastiske natur omkring sit hus.

Til sidst vil jeg gerne sige tak til de nuværende ejer for at lade os besøge stedet og for at tage rigtig venligt imod os og dele stedets historie.

Litteratur:

Harald Frilund: Mens det summede af sol og sommer blev de festlige Karen K-nisser til i Risomkrog, Hendes Verden 1970, nr. 50, s. 42-43

Anker Thiedemann: De byggede selv et mesterværk, Bo Bedre 1966 nr. 8, s. 30-35, 64, 67-68 & 71.

Poul Erik Skriver: Enfamiliehus i Kærbøllinghuse, Arkitektur 1965, s. 127-133

Jan Thrudvang: Vi besøger Danmarks mest juleglade kunstner, Familiejournalen 1966, nr. s. 36-37 og 41

ENGLISH SUMMARY: In this blog post I visit the house where the Danish artist and designer Karen Kjærsgaard lived in the 1960’s. The house is mentioned in various magazines from that time – women’s magazines as well as architect and interior design magazines. After sending a letter to the current owners of the place I was very kindly invited to visit the place which is located in a beautiful valley near the town of Vejle, Denmark. Both the old farmhouse from 1777 and the 1960’s villa by architects Friis & Molkte were still preserved on the site – although somewhat modified and modernized. In the thatched farm house Karen Kjærsgaard had her studio for some year in the 1960’s. Here she designed among other things Christmas ornaments in Scandinavian folk style.