English summary below.

I 1986 udgav Familiejournal sammen med julehæftet sidst i november et såkaldt julepanorama tegnet af Karen K. Sandt at sige er det nok snarere et sensommer- eller efterårspanorama. Forklaring følger. Motivet på dette panorama er nisser omkring en sø i et hedelandskab – måske er Karen Kjærsgaard blevet inspireret af landskabet ved de såkaldte Syvårssøer, som ligger i Jylland mellem Billund og Egtved. Billedargumentation følger.

Siden 1976 havde Karen K. hvert år tegnet et julepanorama – et billede eller en plakat med julemotiv til Familiejournalen. Panoramaerne var sandsynligvis inspireret af svenske såkaldte “julbonader” – langstrakte julebilleder på stof eller papir, som der i Sverige var tradition for at hænge op ved juletid, og som Karen K. også havde tegnet til det svenske marked. Karen K.’s julepanoramer til Familiejournalen var særligt snedigt udarbejdet, idet der på bagsiden var trykt tekst og linier til tolv julekort. Den store plakat kunne således klippes ud i tolv motiver, som i sig selv gjorde den samlet enhed.

Familiejournalen skriver selv om panoramaet, at det er et “trefløjet panorama kan blive til 12 smukke julekort. Det er tegnet af Karen Kjærsgaard – og hun lader i år sine søde nisser boltre sig i et skønt jysk hedelandskab, hvor svanerne flyver forbi og de første snefnug kommer hvirvlende” (Familiejournalen 1986, nr. 46). Jeg har tænkt på, om snefnuggene måske er en kunstnerisk eftertanke, som skal få billedet til at se mere “julet” ud. I hvert fald er nisserne godt i gang med at plukke tyttebær og blåbær, og de er normalt modne i august og september. Det svarer også godt til den blomstrende lyng. Derfor synes jeg, der mest er tale om et efterårsbillede – nisser er hos Karen K. jo heller ikke strengt knyttet til julen. Du kan læse mere om Karen K.-nissernes hele år i mine blogindlæg “Året rundt med nisserne“.

Landskabet på panoramaet er – som der også står i bladet – umiskendeligt jysk med lyngen, heden og det vide udsyn under en stor åben himmel. Men faktisk er der også en anden lille detalje, som afslører, at landskabet i hvert fald ligger vest for Storebælt, nemlig den lille fugl, som ses nederst til venstre på panoramaet, med den karakteristiske top på hovedet. Det er en topmejse, og den lever i Danmark stort set kun i Jylland og på Fyn, hvor den er en udbredt ynglefugl. Topmejsen er en standfugl, så den flyver altså ikke sydpå om vinteren. Topmejsen indvandrede til Danmark sydfra sidst i 1800-tallet og har siden bredt sig til Jylland og Fyn. Men da den er en meget stedfast fugl, som ikke bevæger sig over store afstande, har arten endnu ikke krydset Storebælt. Afstanden over vand er simpelthen for stor. Gad vide om Storebæltsbroen kan bevirke, at topmejsen også indvandrer til Sjælland?

Da jeg første gang så denne tegning af Karen K., kom jeg til at tænke på et helt bestemt hedelandskab, som jeg selv har besøgt, nemlig Randbølhede sydøst for Billund. Og nærmere bestemt området omkring Syvårssøerne. Jeg synes, det er sandsynligt, at Karen K. er inspireret af netop dette landskab – i hvert fald er der mange ligheder mellem landskabet og tegningen. Desuden boede hun i 1970’erne i det samme område – ca. 20 km fra Syvårssøerne. Lighederne mellem Karen Kjærsgaards tegning og landskabet ved Syvårssøerne ses herunder:

Den opmærksomme læser vil nok lægge mærke til, at panoramaet herover ikke har de karakteristiske lodrette folder, som var nødvendige for at det kunne være inde i Familiejournalen. Der er tale om en plakat uden påtrykte postkort på bagsiden – måske et prøvetryk fra Allers trykkeri. Jeg har fået at vide, at denne plakat stammer fra en ældre dame, som ryddede op i sin afdøde fars lejlighed i Hellerup. Faderen kom en del på det trykkeri, som Allers brugte, så plakaten stammer nok derfra.

Men hvad er så Syvårssøerne for et sted? Det fortryllende navn dækker over en række såkaldte temporære søer i Frederikshåb Plantage på Randbøl Hede. Navnet hentyder til, at søerne kun nogle gange er fyldt med vand. Andre år fremstår området som en flad slette. I folkemunde blev det til, at søerne var vandfyldte hvert syvende år, og deraf opstod navnet. Men der er ikke nogen systematik i, hvornår søerne opstår. Det er grundvandet, som bestemmer vandstanden i søerne, og man kan heller ikke regne med, at søerne opstår i perioder efter megen regn. Grundvandet har sin egen rytme. I 2016 er søerne meget vandfyldte og ligner motivet på Karen K.’s panorama rigtig godt. Til sammenligning kan man herunder se to billeder fra mine besøg på stedet i henholdsvis 2013, hvor der næsten ikke var vand i søerne, og 2016, hvor der var ekstra meget vand i søerne.

Området er virkelig et besøg værd, ud over søerne, skoven, lyngen og tyttebærrene kan man også opleve fine hvide sandstrande som ved Vesterhavet – men altså inde midt på den jyske hede, så langt fra havet som man kan komme her i Danmark.

Der er et rigt dyreliv omkring søerne med hoppende frøer, myrer og massevis af lynende blå sølvsmede, eller måske var det vandnymfer. De var vanskelige at fotografere, for de sad ikke stille ret mange sekunder ad gangen, så her er en sølvsmed tegnet af Karen K. i stedet for.

På Karen K.’s panorama ses yderligere en lille fugl, nemlig en sortmejse. Den lever i Danmark især i nåletræsplantager, hvor den har rede i huller i træstrammer eller i jorden. Hele området omkring Syvårssøerne er nåletræsplantange, så der ville være gode forhold for Karen K.’s lille sortmejse her.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ja, og minsandten om vi ikke også så nisser i lyngen. Deres huer lignede de modne tyttebær.

Så bedøm selv, tror du, at Karen K. var inspireret af Syvårssøerne, da hun tegnede sit hedelandskab?

Hvis du vil besøge stedet, kan du printe dig eget kort ud fra Naturstyrelsens hjemmeside, hvor du også kan læse mere om seværdigheder i området. Man parkerer, der hvor Bøgevadsvej slår et lille knæk. Der står WC på kortet. Parkeringspladsen ligger på venstre side af vejen, når man kommer fra Egtved, og hvis man har for meget fart på, kører man nemt forbi! Derfra er der ca. 2 km gåtur op til søerne og tilbage til parkeringspladsen. Men hvorfor ikke gøre en endnu længere tur ud af det og se nogle af de andre flotte natursteder, f.eks. den store sandklit Stoltenbjerg, hvor fra man har en god udsigt over det flade landskab?

Jeg håber, du har fået lyst til at besøge Syvårssøerne. Man føler sig næsten hensat til en anden verden. God tur!

ENGLISH SUMMARY: In this blog post I try to locate the moor landscape that might have been the inspiration for Danish designer and artist Karen K.’s (Karen Fjord Kjærsgaard) 1986 Christmas panorama printed in the magazine “Familiejournalen”. It is mentioned in the magazine that the landscape is from the peninsula of Jutland. The small bird in the bottom left corner of the panorama (a crested tit) also suggests this, because in Denmark this bird only lives in Jutland and on the island of Funen. I think the panorama resembles the landscape around Syvårssøerne (“The Seven Years Lakes”) close to the town of Billund (and Legoland). The name of the lakes stem from the fact that the lakes are temporary – they only fill up with water some years, other years they are dry and the landscape takes the form of flat plains. In the 1970’s Karen Kjærsgaard lived approx. 20 km away from these lakes. In her drawing she has filled the landscape with “nisser”, folklore creatures that today are mostly associated with Christmas, but in folklore and in Karen K.’s opinion they are all year round inhabitants of nature and human dwellings.