For nogle år siden skrev jeg her på bloggen om en fin juleuro tegnet af Karen K. Den gang var nisserne på uroen med til at løse et mysterium om nogle porcelænsnisser, som viste sig også være lavet af Karen K. Det har du læse om ved at klikke her.

Siden da har den lille nisseuro været oppe at hænge i vores hus hvert år til jul. Men der er en lille detalje som altid har undret mig. Skal de små hjerter på grankransen øverst oppe stritte lige ud i luften – eller skal de bøjes, så de hænger nedad?

Indtil i år har jeg altid ladet hjerterne stritte, som det ses på billedet herover.

Og sådan ser det ud oppefra:

Men i år har jeg været så heldig at finde endnu en udgave af den gamle juleuro, hvor er del af den oprindelige indpakning er bevaret. Her er der en flot lille tegning af Karen Kjærsgaard, som viser uroen i udfoldet tilstand.

Her ses det tydeligt, at det er meningen at hjerterne skal bøjes og hænge lodret ned, som om de hang som julepynt fra en grankrans – og det giver jo også god mening.

Sådan ser uroen ud, når hjerterne foldes på plads, som Karen Kjærsgaard selv havde tænkt sig. En ulempe ved at bøje i kartonen er, at det her 55-60 år efter at uroen blev lavet har gjort kartonen svag i bøjningerne, så hjerterne let kan falde helt af.

Jeg tror, at uroen er fra midt i 1960’erne. Metoden med at tegne indholdet af en vare uden på emballagen i stedet for at gengive indholdet med et fotografi gik efterhånden ud af brug efter 1960’erne.

Bag på et af hjerterne kan man se, at uroen er printet i Danmark. Og Karen K. har også sat sin karakteristiske signatur på grankransen.

På indpakningen kan man se, at uroen nok har været pakket i flad tilstand. Måske i en papirspose. Labellen har et fint hul, så posen med uroen har kunnet hænge på en stand i butikken. Prisen på 3 kroner og 35 øre er skrevet på med blyant.

Uroen har også et varenummer: 546. Sikkert fra firnaet Lundgreen & Andersen selv om firmaets logo ikke ser på labellen. Karen K. må have produceret en stribe af uroer for firmaet i denne periode. Jeg har tidligere skrevet om engleuroen nr. 543 (læs her) og nisseuroen nr. 542 (læs her)

Så hvordan mon uro nr. 544 og 545 så ud?

P.S. Det viser sig, at uroen også er blevet solgt i Sverige. Svenskerne kaldte den for en Tomtemobil. Og den havde et helt andet varenummer, men hvilket firma, der har udgivet uroen i det svenske, ved jeg ikke, men det nævnes, at der er tale om import – nemlig fra Danmark.

Det var lidt julepyntsforskning baseret på en original kilde. Sådan kan nissen gemme sig i detaljen.