Vinteren har været mere våd end hvid i år. Alligevel er de fugle, som overvintrer på vores breddegrader, glade for det foder, som flinke mennesker lægger ud til dem.

Fugle indgik tit i Karen K. billeder. Nogle gange som detaljer i baggrunden, nogle gange som hovedmotiv. Jeg har lige fået fat i denne frise af papir, hvor vinterfugle er hovedmotivet.

Frisen er udgivet i Sverige af forlaget Axel Eliasson – formentlig engang i 1960’erne. Karen Kjærsgaard tegnede mange motiver for Axel Eliasson, der blev udgivet som plakater, bordløbere, remser og friser m.m. Som regel, men ikke altid, signerede hun sine ting med den velkendte Karen K. signatur.

Frisen her er også signeret, men skriften afviger noget fra Karens almindelige signatur. Den er kun i kapitæler og så er den i to farver! Normalt ser Karen K.-signaturen omtrent sådan ud:

Hvorfor Karen Kjærsgaard har valgt at skrive sin signatur anderledes her, er svært at svare på, men der er ingen tvivl om, at hun er kunstneren bag fugletegningerne.

Karen K. tegnede sjældent fugle efter sin frie fantasi. Det var som regel småfugle fra den danske natur, som kom ned på papiret. Senere i karrieren blev hendes tegninger af fugle mere naturalistiske, men her i den tidligere periode lagde hun nogle gange vægt på, at fuglene godt måtte være lidt nuttede og tegneserieagtige. At den grund kan det godt være lidt svært at artsbestemme fuglene på frisen, men jeg vil prøve.

Blåmejsen her er ikke svær at genkende. Slet ikke, hvis man tilhører den generation, der er vokset op med Mejseyoghurt, og reklamerne med den lille blå-gule fugl:

Fuglekongerne er også ret let at genkende med de gule kroner på hovederne, selv om Karen Kjærsgaard vist har overdrevet kronens størrelse:

Man kan få hjælp til at bestemme frisens fugle fra en juleuro med fugle, som Karen K. tegnede til Familiejournalen i 1979. De samme fugle går nemlig igen på frisen og i uroen, og i Familiejournalen 1979, identificerede hun selv fuglene.

Her har jeg lagt fuglene fra uroen op ved siden af frisen.

Især bogfinken voldte lidt problemer at genkende, men det må være to bogfinker, som ses øverst på frisen.

Til at hjælpe med at artsbestemme fuglene, har jeg også rådspurgt mig med min svoger, som er en dygtig natur- og fuglefotograf. Du kan se hans flotte billeder på Instagram: manoe1970.

Jeg har fået lov til at låne nogle af hans fotos. Så her er tegninger og “the real thing” side om side:

Bogfinke:

Fuglekonge:

Gråmejse (også kaldet sumpmejse):

Blåmejse:

Rødhals:

Gærdesmutte:

Allerede i starten af februar hørte jeg lærken for første gang. Fuglene er i gang med at forberede sig til foråret derude. Jeg tror, de kan mærke, det er på vej.