Heste og giftige planter

ENGLISH SUMMARY BELOW

Her i det tidlige efterår er det oplagt at tage en ridetur på sin hest ud i naturen. Hyggeligt, men ikke helt ufarligt, hvis hesten prøver sig frem med at spise ukendte vækster, som viser sig at være giftige. Dagens blogindlæg handler om heste og giftige planter, og hvordan man genkender planterne og passer på sin hest. Begge dele set gennem Karen Kjærsgaards tegninger og tekster.

Karen Kjærsgaard heste
Foto: Mogens Lange. Familiejournalen 1966, nr. 51.

Jeg tror, Karen Kjærsgaard godt kunne lide heste. I hvert fald kan man i en artikel fra 1966 se hende sammen med familiens to heste. Hestene omtales som en del af familien.

Bygningen, hvor Karen Kjærsgaard står med de to heste – som vistnok er ponyer – står endnu ved den ejendom, som familien Kjærsgaard ejede lidt vest for Vejle i 1960’erne. De nuværende ejere på stedet har fortalt mig, at det var familien Kjærsgaard, der byggede den lille stråtækte hestestald.

 

 

 

IMGP2857
Den lille hestestald er det første, man møder på vej ned til huset, hvor Karen Kjærsgaard boede i 1960’erne.

I 1982, hvor Karen Kjærsgaard boede tæt på landsbyen Tåning i et lidt mindre hus uden plads til en hest, skriver hun, at hun havde sin hest i stald på nabogården. Så selvfølgelig er der også heste i Karen K.’s tegninger. Måske ikke nær så mange, som der er fugle, katte, får og andre dyr, men rundt omkring dukker hestene op både i naive gengivelser og i mere naturalistiske.

Nogle af de ældste gengivelser af heste fra Karen K.’s hånd, som jeg kender til, ses på nogle af postkortene i en romantiske serie, der viser årets gang i “de gode gamle dage”, som vistnok er en gang i 1800-tallet at dømme ud fra tøjet på tegningerne. Her ses både bøndernes arbejdsheste og de riges rideheste. Postkortene, tror jeg, er tegnet omkring 1960 eller lidt før.

Karen K. postkort høst
Hestene hjælper med at bringe høsten i hus.
Hubertusjagt
Ryttere i vild fart over Erimetagesletten.

Postkortet med herrerne i de røde frakker, som rider af sted i så høj fart, at en af rytterne falder af hesten, er interessant. Slottet i baggrunden er Erimetageslottet i Jægerborg Dyrehave, så der må være tale om et motiv fra Erimetagesletten. I slutningen af 1950’erne boede Karen Kjærsgaard i Søllerød kun få km fra Dyrehaven, så det er sandsynligt, at hun har hentet inspiration til postkortet på en vandretur på Erimetagesletten. Måske har hun endda overværet Hurbertusjagten, som foregår her hvert år den første søndag i november. Det har den gjort næsten uden afbrydelser siden år 1900. Rytterne i Hubertusjagten er netop klædt i røde frakker og hvide bukser. Hubertusjagten er ikke nogen egentlig jagt på trods af navnet. Det er et hesteforhindringsløb, som har taget navn efter jagtens skytshelgen Hubertus. Lidt duft af jagt er der dog over begivenheden, idet der er tale om en symbolsk videreføring af den såkaldte par force jagt, som er hele baggrunden for, at dyrehaven blev anlagt af Christian d. 5 fra 1670 og frem. Her blev der anlagt veje i stjerneformation, hvor man kunne drive par force jagten, som var en udmattelsesjagt, der gik ud på med heste og hunde at jage en kronhjort i timevis til den segnede af udmattelse, hvorefter kongen kunne stige ned fra sin hest og dræbe hjorten med et sværd.

IMG_1522
Udsigten over Erimetagesletten

Det er lidt uklart, om Karen K.’s postkort forestiller en Hubertusjagt eller en par force jagt. Motivet på postkortet kan selvfølgelig ikke dateres, fordi det er en kunstnerisk gengivelse, hvor man ikke kan gøre krav på historisk korrekthed i detaljerne. Men alligevel kunne det være sjovt forsøge med en “historisk datering” af tegningen. Hvis det er en Hubertusjagt må motivet være fra 1900-tallet. Dette passer lidt dårligt med resten af postkortene i serien, hvor borgerskabets kvinder går i krinoliner, som hører til omkring 1850-1870. Træerne på postkortet ligner også mere forårstræer med lysegrønne blade og hvide blomster, end de ligner træer den første weekend i november, hvor Hubertusjagten finder sted. Hvis der er tale om par force jagt, må motivet været fra perioden 1736 (hvor Erimetageslottet blev bygget) og 1777 (hvor den sidste par force jagt blev afholdt i Dyrehaven). Dette passer igen lidt dårligt med de andre kort i serien, som peger mod 1800-tallets midte og anden halvdel – bl.a. viser et af kortene Tivoli, som åbnede i 1843. De høje hatte, som rytterne bærer, slår også først igennem som hovedbeklædning for herrer i starten af 1800-tallet. Man kan også sige, at et af de vigtigste elementer ved par force jagt – nemlig hundene – mangler på billedet, men de er måske halset i forvejen! Man må nok være tilfreds med at datere motivet til “de gode gamle dage” og nyde det hyggelige billede af de springende heste og de grønne og røde kontrastfarver. Man kan for øvrigt læse meget mere om Dyrehavens og par forcejagtens spændende historie på Kulturstyrelsens hjemmeside. Her kan du bl.a. læse om hvordan en af de kronhjorte, der blev nedlagt i par force jagt endte med at tage livet at kongen selv!

Karen K. hest
Hest fra Karen K.’s billedlotteri, ca. 1965.
Karen K almuekunst
Svensk julekort. Sendt til Frk. Kerstin Falk i 1968.

Et andet hestemotiv “fra de gode gamle dage” tegnet af Karen Kjærsgaard er denne trompeterende herre på et svensk julekort fra 60’erne.

 

Inspirationen fra 17-1800-tallets skandinaviske almuekunst er tydelig. Der er  f.eks. en del ligheder i kompositionen med det nedenstående maleri af en mand på en fjordhest. Billedet er et fyldningsmaleri fra 1700-tallet på et skab i Norsk Folkemuseum i Oslo.

 

Fyldningsmaleri almuekunst fjordhest
Fyldningsmaleri fra 1700-tallet.

Efter nogle eksempler på lidt naive tegninger af heste, hvor der ikke har været hensigten at gengive en bestemt race, kommer her en tegning fra 1998, hvor en hest er gengivet mere naturtro. Hesten kunne ligne en gotlandsruss pony, har min kærestes søster fortalt mig.

Karen K hest2

Ud over at Karen Kjærsgaards tegnestil gik fra den mere naive til det naturalistiske over årene, er hesten sikkert også gengivet naturtro, fordi det er en konkret hest. Karen Kjærsgaard har i hvert fald flere gange indarbejdet sit eget hus, sin egen hund og sine børnebørn i sine tegninger. Børnene på tegninger her, er faktisk netop Karen Kjærsgaards børnebørn.

karen-k-julepanorama-1998
Familiejournalens julepanorama fra 1998 med børnebørn og måske en helt bestemt hest.

Men ud over at bruge heste i sine tegninger, interesserede Karen Kjærsgaard sig også mere konkret for hestehold og ville gerne dele ud af en vigtig viden i den forbindelse. I februarnummeret af månedsmagasinet “Hippologisk tidsskrift” i 1989 begyndte således en ny serie om giftige planter med tegninger og tekst af Karen Fjord Kjærsgaard. Det var intet mindre end bladets 101. årgang, idet Hippologisk var blevet udgivet helt siden 1888 – næsten lige så længe som Familiejournalen, som udkom første gang i 1877. Måned for måned gennemgik Karen Kjærsgaard forskellige vilde planter, som er giftige for heste at æde. Nogle af planterne er endog så giftige, at heste kan dø inden for få timer efter at have indtaget planten. Den første plante i serien er også en af de farligste, nemlig taks. Karen Kjærsgaard nævner selv den indirekte motivation for sin oplysningskampagne, nemlig tidligere tragiske hestedødsfald:

Det skulle ikke være nødvendigt at gentage den demonstration, en københavnsk væddeløbsstald lavede nogle år tilbage. Ingen havde tænkt på, at der i årevis havde været takshæk rundt om løbefolden, før et par fuldblodsheste gjorde opmærksom på det. På den eneste måde de nu kunne: Ved at dø på stedet.” (Karen Fjord Kjærsgaard, Hippologisk Tidsskrift 1989, nr. 2, s. 36)

karen-kjaersgaard-taks
Seriestart i Hippologisk Tidsskrift 1989, nr. 2

At advarslen desværre fortsat er relevant ses af denne nyhedshistorie fra 2009, hvor flere heste døde af at spise taksgrene, som var smidt på et Sankt Hans bål under opbygning.

Formentlig fordi taksplanten er både meget udbredt og meget giftig, starter serien med en omtale af den. Faktisk skal der bare 150 gram taks for at en fuldvoksen hest får forgiftning, som fører til kredsløbsforstyrrelser og hjertestop. Derfor blev taks i gamle dage omtalt som mælkemandens skræk. Når mælkevognens heste ventede ved vejen, mens mælkemanden leverede de daglige mælkeflasker til døren, kunne hestene finde på at stå og nippe til de planter, som var inden for rækkevidde. Og var det taks, der voksede der, kunne det være fatalt.

karen-kjaersgaard-kvalked_1024

I løbet af femten måneder over 1989-90 når Karen K. at levere tegninger af 13 giftige planter til Hippologisk Tidsskrift. Det er: taks, buksbom, liljekonval, kærpadderokke, bidende ranunkel, skarntyde, fingerbøl, kvalkved, julerose, pebertræ, bingelurt samt hvid og gul anemone. Karen Kjærsgaard gengiver alle karakteristiske dele af planterne: blade, blomster og eventuelle bær. Tegningerne giver et godt indtryk af Karen Kjærsgaards evne til at gengive naturtro detaljer. Detaljer som jo er særligt vigtige, når formålet er at lære læseren at genkende de giftige planter i naturen.

karen-kjaersgaard-pebertrae

Mærkeligt nok er serien afbrudt i juli-, august- og septembernummeret i 1989 – som jo ellers netop er måneder, hvor det er oplagt at ride ud i naturen. Heller ikke i martsnummeret fra 1990 er der et indlæg i serien, men i juninummeret fra 1989 og aprilnummeret fra 1990 er der to!

thumb_karen-kjaersgaard-anemone_1024

Sammen med tegning og tekst om anemoner i aprilnummeret fra 1990, skriver Karen Kjærsgaard: “Her – godt i gang med serien om de giftige planter – vil jeg sige så mange tak til alle, som har hjulpet mig med materiale….” Og så følger en liste af folk, bl.a. Karen Kjærsgaards søn og svigerdatter, som begge er agronomer. Ordlyden “godt i gang” tyder jo på, at serien med de giftige planter skal fortsætte, men dette blev faktisk det sidste indlæg i serien, som blev bragt i Hippologisk Tidsskrift.

Karen K. miniplakat giftige planter

Nogle år senere blev nogle af tegningerne fra serien – nu suppleret med guldregn og stormhat – trykt som en lille plakat med titlen “Giftige planter Have og hegn” i “Landsbladet hest“. Her til venstre er plakaten gengivet i sort-hvid, men den var selvfølgelig i farver.

Formentlig udgav bladet endnu en miniplakat under titlen “Giftige planter Mark og skov”, hvor gul iris, engbrandbæger og giftttyde er føjet til.

I hvert fald munder det hele ud i en “dobbelt plakat” på 70×50 cm med tegninger af seksten af planterne fra serien. Og denne plakat kan man faktisk stadigvæk købe! Den koster 90 kr. ,og så er man samtidig med til at støtte “Hestens værn”. Du kan købe plakaten ved at følge dette link.

Skærmbillede 2016-08-27 kl. 09.23.14

Man kan overveje, om Karen Kjærsgaard mon tegnede flere planter til serien om giftige planter. En hel farveflora over vilde planter i den danske natur ville have været rigtig flot.

ENGLISH SUMMARY: Horses and venomous plants. Karens Kjærsgaard, I think, liked horses and that is reflected in her designs where horses are seen every now and then, though perhaps not as often as birds, cats or sheep. In this blog post I present some of her drawings of horses from the the 1960s to the 1990s. One old postcard depicts a hunting scene from the so-called Deer Park north of Copenhagen, a par force hunting landscape designed for royal hunts in the 17th century, today a recreational park around the Hermitage, a small castle. The landscape is now a UNESCO World Heritage Site. Another of Karen Kjærsgaard’s horse drawing shows how she is influenced by Scandinavian folk art. In the years 1989-94 a series of Karen Kjærsgaard designs of venomous plants were printed in various Danish horse magazine. The aim of the series was to educate and warn riders about plants that might seriously injure or even kill their horses, if they allowed the horses to eat the plants. A poster with some of these very delicate plants design is still available to buy: click here.

KarenKblogheader

Hvis du har kommentarer eller spørgmål til bloggen, kan du skrive til mig privat her:

Syvårssøerne

English summary below.

I 1986 udgav Familiejournal sammen med julehæftet sidst i november et såkaldt julepanorama tegnet af Karen K. Sandt at sige er det nok snarere et sensommer- eller efterårspanorama. Forklaring følger. Motivet på dette panorama er nisser omkring en sø i et hedelandskab – måske er Karen Kjærsgaard blevet inspireret af landskabet ved de såkaldte Syvårssøer, som ligger i Jylland mellem Billund og Egtved. Billedargumentation følger.

1986 panorama
Karen K.’s julepanorama til Familiejournalen 1986. Nisser boltrer sig i et jysk hedelandskab.

Siden 1976 havde Karen K. hvert år tegnet et julepanorama – et billede eller en plakat med julemotiv til Familiejournalen. Panoramaerne var sandsynligvis inspireret af svenske såkaldte “julbonader” – langstrakte julebilleder på stof eller papir, som der i Sverige var tradition for at hænge op ved juletid, og som Karen K. også havde tegnet til det svenske marked. Karen K.’s julepanoramer til Familiejournalen var særligt snedigt udarbejdet, idet der på bagsiden var trykt tekst og linier til tolv julekort. Den store plakat kunne således klippes ud i tolv motiver, som i sig selv gjorde den samlet enhed.

Familiejournalen skriver selv om panoramaet, at det er et “trefløjet panorama kan blive til 12 smukke julekort. Det er tegnet af Karen Kjærsgaard – og hun lader i år sine søde nisser boltre sig i et skønt jysk hedelandskab, hvor svanerne flyver forbi og de første snefnug kommer hvirvlende” (Familiejournalen 1986, nr. 46). Jeg har tænkt på, om snefnuggene måske er en kunstnerisk eftertanke, som skal få billedet til at se mere “julet” ud. I hvert fald er nisserne godt i gang med at plukke tyttebær og blåbær, og de er normalt modne i august og september. Det svarer også godt til den blomstrende lyng. Derfor synes jeg, der mest er tale om et efterårsbillede – nisser er hos Karen K. jo heller ikke strengt knyttet til julen. Du kan læse mere om Karen K.-nissernes hele år i mine blogindlæg “Året rundt med nisserne“.

IMG_8330
Et af de tolv postkortudsnit fra panoramaet viser en nisse i samtale med en topmejse.

Landskabet på panoramaet er – som der også står i bladet – umiskendeligt jysk med lyngen, heden og det vide udsyn under en stor åben himmel. Men faktisk er der også en anden lille detalje, som afslører, at landskabet i hvert fald ligger vest for Storebælt, nemlig den lille fugl, som ses nederst til venstre på panoramaet, med den karakteristiske top på hovedet. Det er en topmejse, og den lever i Danmark stort set kun i Jylland og på Fyn, hvor den er en udbredt ynglefugl. Topmejsen er en standfugl, så den flyver altså ikke sydpå om vinteren. Topmejsen indvandrede til Danmark sydfra sidst i 1800-tallet og har siden bredt sig til Jylland og Fyn. Men da den er en meget stedfast fugl, som ikke bevæger sig over store afstande, har arten endnu ikke krydset Storebælt. Afstanden over vand er simpelthen for stor. Gad vide om Storebæltsbroen kan bevirke, at topmejsen også indvandrer til Sjælland?

Karen K topmejse
Reenacting af overstående julekort. Topmejse fra juleuro, 1979 og stor nisse i plast. Begge designet af Karen K. 
FullSizeRender-61
Topmejse tegnet af Karen K. Fra et ark med julekort, 1984.

Da jeg første gang så denne tegning af Karen K., kom jeg til at tænke på et helt bestemt hedelandskab, som jeg selv har besøgt, nemlig Randbølhede sydøst for Billund. Og nærmere bestemt området omkring Syvårssøerne. Jeg synes, det er sandsynligt, at Karen K. er inspireret af netop dette landskab – i hvert fald er der mange ligheder mellem landskabet og tegningen. Desuden boede hun i 1970’erne i det samme område – ca. 20 km fra Syvårssøerne. Lighederne mellem Karen Kjærsgaards tegning og landskabet ved Syvårssøerne ses herunder:

FullSizeRender-60

Syvårssøerne naturstyrelsen
Syvårssøerne. Foto lånt fra Naturstyrelsens hjemmeside.

Den opmærksomme læser vil nok lægge mærke til, at panoramaet herover ikke har de karakteristiske lodrette folder, som var nødvendige for at det kunne være inde i Familiejournalen. Der er tale om en plakat uden påtrykte postkort på bagsiden – måske et prøvetryk fra Allers trykkeri. Jeg har fået at vide, at denne plakat stammer fra en ældre dame, som ryddede op i sin afdøde fars lejlighed i Hellerup. Faderen kom en del på det trykkeri, som Allers brugte, så plakaten stammer nok derfra.

Men hvad er så Syvårssøerne for et sted? Det fortryllende navn dækker over en række såkaldte temporære søer i Frederikshåb Plantage på Randbøl Hede. Navnet hentyder til, at søerne kun nogle gange er fyldt med vand. Andre år fremstår området som en flad slette. I folkemunde blev det til, at søerne var vandfyldte hvert syvende år, og deraf opstod navnet. Men der er ikke nogen systematik i, hvornår søerne opstår. Det er grundvandet, som bestemmer vandstanden i søerne, og man kan heller ikke regne med, at søerne opstår i perioder efter megen regn. Grundvandet har sin egen rytme. I 2016 er søerne meget vandfyldte og ligner motivet på Karen K.’s panorama rigtig godt. Til sammenligning kan man herunder se to billeder fra mine besøg på stedet i henholdsvis 2013, hvor der næsten ikke var vand i søerne, og 2016, hvor der var ekstra meget vand i søerne.

thumb_IMG_1561_1024
Syvørssøerne juli 2013
thumb_IMG_8165_1024
Syvårssøerne juli 2016.

Området er virkelig et besøg værd, ud over søerne, skoven, lyngen og tyttebærrene kan man også opleve fine hvide sandstrande som ved Vesterhavet – men altså inde midt på den jyske hede, så langt fra havet som man kan komme her i Danmark.

13817128_10210205523244665_1685019914_n
Sandstrand ved Syvårssøerne midt på den jyske hede, juli 2016.

Karen K søvsmed

Der er et rigt dyreliv omkring søerne med hoppende frøer, myrer og massevis af lynende blå sølvsmede, eller måske var det vandnymfer. De var vanskelige at fotografere, for de sad ikke stille ret mange sekunder ad gangen, så her er en sølvsmed tegnet af Karen K. i stedet for.

På Karen K.’s panorama ses yderligere en lille fugl, nemlig en sortmejse. Den lever i Danmark især i nåletræsplantager, hvor den har rede i huller i træstrammer eller i jorden. Hele området omkring Syvårssøerne er nåletræsplantange, så der ville være gode forhold for Karen K.’s lille sortmejse her.

sortmejse
Nederst til højre på dette takkekort udgivet af det amerikanske firma Caspari, har Karen Kjærsgaard også tegnet en lille sortmejse.
Karen K julekort sortmejse.jpg
Tolvtedels julekortsudsnit af det store panoramabillede. Med sortmejse og Karen K. signatur nederst til højre.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

thumb_IMG_1543_1024
Plantagen omkring søerne

Ja, og minsandten om vi ikke også så nisser i lyngen. Deres huer lignede de modne tyttebær.

thumb_IMG_8169_1024

13820872_10210205504164188_1771799314_n13815190_10210205503484171_1203111830_n13814516_10210205504044185_1210137825_n13820695_10210205515404469_1862570051_n

Så bedøm selv, tror du, at Karen K. var inspireret af Syvårssøerne, da hun tegnede sit hedelandskab?

13816975_10210205514644450_706255272_n-2

Hvis du vil besøge stedet, kan du printe dig eget kort ud fra Naturstyrelsens hjemmeside, hvor du også kan læse mere om seværdigheder i området. Man parkerer, der hvor Bøgevadsvej slår et lille knæk. Der står WC på kortet. Parkeringspladsen ligger på venstre side af vejen, når man kommer fra Egtved, og hvis man har for meget fart på, kører man nemt forbi! Derfra er der ca. 2 km gåtur op til søerne og tilbage til parkeringspladsen. Men hvorfor ikke gøre en endnu længere tur ud af det og se nogle af de andre flotte natursteder, f.eks. den store sandklit Stoltenbjerg, hvor fra man har en god udsigt over det flade landskab?

Jeg håber, du har fået lyst til at besøge Syvårssøerne. Man føler sig næsten hensat til en anden verden. God tur!

ENGLISH SUMMARY: In this blog post I try to locate the moor landscape that might have been the inspiration for Danish designer and artist Karen K.’s (Karen Fjord Kjærsgaard) 1986 Christmas panorama printed in the magazine “Familiejournalen”. It is mentioned in the magazine that the landscape is from the peninsula of Jutland. The small bird in the bottom left corner of the panorama (a crested tit) also suggests this, because in Denmark this bird only lives in Jutland and on the island of Funen. I think the panorama resembles the landscape around Syvårssøerne (“The Seven Years Lakes”) close to the town of Billund (and Legoland). The name of the lakes stem from the fact that the lakes are temporary – they only fill up with water some years, other years they are dry and the landscape takes the form of flat plains. In the 1970’s Karen Kjærsgaard lived approx. 20 km away from these lakes. In her drawing she has filled the landscape with “nisser”, folklore creatures that today are mostly associated with Christmas, but in folklore and in Karen K.’s opinion they are all year round inhabitants of nature and human dwellings.

KarenKblogheader

 

 

Karen K.’s huse 3

English summary below.

I det seneste blogindlæg i serien om Karen K.’s huse ledte jeg efter et hus, hvor Karen Kjærsgaard boede i 1980’erne, og som hun selv beskrev som liggende “på en bakketop, hvor Jylland er højest“.

Nu er huset fundet, og jeg kan vise et billede af, hvordan stedet ser ud i dag. Efter at have ledt efter spor i Karen Kjærsgaards egne tegninger, som kunne fortælle, hvor huset ca. lå og efter selv at have kigget lidt i området omkring landsbyen Tåning, fik bloggerens kæreste den gode ide at konsultere en gammel telefonbog. Det var en meget nostalgisk oplevelse. Sådanne gamle telefonbøger findes faktisk på biblioteket!

thumb_IMG_7972_1024

Det er længe siden, jeg har haft en telefonbog i hånden. Gad vide, hvornår man holdt op med at trykke den slags – eller findes de mon endnu? Jeg kan i hvert fald bedst huske telefonbøger fra min barndom, hvor spejderne fik lidt penge for at dele dem ud til husstandene. Og når den nye telefonbog kom, var det sjovt at slå sine egne forældres navn op i den. Man kunne også slå op på erhverssiderne og finde adresser på bryggerier. Hvis man skrev et pænt brev til et bryggeri, fik man som regel en pakke tilbage med klistermærker og sodavandsetiketter. Sådan morede børn sig i 1980’erne!

Nå, men ved hjælp af telefonbogen fandt jeg altså huset, og den nuværende ejer gav mig lov til at komme forbi og tage et par billeder. Det er et ganske lille hus – faktisk så lille, at det lykkedes mig at køre lige forbi det, første gang jeg kørte på vejen, hvor huset ligger. Huset er bygget helt tilbage i 1800, og er kun ca. 62 m² i grundplan. Siden Karen Kjærsgaard boede i huset, er tagetagen blevet taget i anvendelse, og der er sat en kvist på huset, som arkitektonisk bryder en del med stemningen af bondehusidyl. Ombygningen har også ændret tagets form, så det er blevet mere symetrisk end på Karen Kjærsgaards tid. På bagsiden af huset er en dør blevet muret til, og huset er ikke længere hvidt men gult. Men i bund og grund er det det samme hus, som Karen K. boede i, og som hun tegnede flere gange på sine juletegninger i Familiejournalen.

Karen Ks hus

IMGP2872
Huset set fra vejen

FullSizeRender-52 kopi

IMGP2873
Huset set fra haven

Jeg kunne konstatere, at huset ikke, som jeg troede, havde en allé. I 1982 skrev Karen K.’s nemlig “Historien om en lille fugl” i Familiejournalens julehæfte. Den begynder sådan: “En dejlig sommermorgen kom naboens lille dreng, Frederik, pilende ned igennem alleen så hurtigt, hans ben kunne bære ham (…) og et øjeblik efter stor han her i min dør.” Ud fra den oplysning, troede jeg, at det var Karen Kjærsgaards hus, der havde en allé. Da jeg var på stedet kunne jeg imidlertid se, at den omtalte allé hørte til gården på den anden siden af vejen over for Karen Kjærsgaards hus, og selv om mange af træerne er udskiftet siden 1980’erne, er jeg ret sikker på, at det er træer fra netop den alléen, som ses på flere af Karen K.’s tegninger. De ligger endda geografisk rigtigt i forhold til huset, på alle tegningerne.

FullSizeRender-7
Alléen i Karen K.’s streg fra 1987
IMGP2865
Alléen i under regntunge skyer i 2016.

Meget er altså stadig det samme omkring Karen K.’s tidligere hus, men meget er også forandret. Det gammel træ bagved huset, hvor nisserne boede, er væk. Det er nok ikke så mange år siden, at træet forsvandt. På det nedenstående billede fra 2009, som jeg har lånt fra google street view, tror jeg, det er nissernes træ i en amputeret udgave, som ses bagest til højre i billedet bagved foderbrættet. Karen K. skrev selv i den tidligere nævnte “Historien om en lille fugl“, at selv om nisserne har travlt “har de tid til at snakke lidt med alle fuglene, som flyver omkring foderpladsen.

nissernes træ
Google Street Views fotovogn kørte forbi Karen Kjærsgaard tidligere hus en julidag i 2009.

Nisserne har nu forhåbentlig fundet et andet sted at bo, nu hvor deres træ er væk. Derimod står der stadig solbærbuske neden for det sted, hvor træet engang stod – præcis som på Karen Kjærsgaards tid i huset. (Læs mere her). Og sørme om vi ikke lige fik et glimt af en nisse i solbærbuskene, så de er nok ikke flyttet langt væk. Måske over i skoven på den anden side af marken.

IMGP2880
En nisse samler solbær i de gamle buske
IMGP2877
På den anden side af bygmarken lige bag huset ligger skoven.
FullSizeRender-57
Nissebolig i et træ i skoven. Udsnit fra Karen K.’s julepanorama 1979.

Til sidst vil jeg gerne sig tak til den nuværende ejer, for at vi måtte komme forbi og tage billeder af huset, som er en lille smule “landskendt” fra Karen K.’s tegninger.

Lidt billeder af det bakkede landskab “hvor Jylland er højest” på en regnvåd julidag. Nogle af billederne er taget fra tårnet på Ejer Baunehøj.

English summary: In an earlier post in this series about houses were Danish artist and designer Karen Kjærsgaard’s (Karen K.) used to live I narrow to the precise location of a house that she has used several time in her drawing to an area around the village of Tåning, Karen Kjærsgaard lived in this house in the 1980’s. Now I have found the actual house (using and old directory from 1987/88!) and the present owner allowed me to take some photos of it.

KarenKblogheader

Karen K.’s huse 2

I denne sommerspecial vil jeg tage dig med ud på min søgen efter et lille hus på landet. I Karen K.’s juletegninger til Familiejournalen i 1980’erne gik et bestemt lille landhus igen flere gange. Jeg blev derfor nysgerrig på, om der mon var tale om specifikt hus og ikke bare et opdigtet. Nedenfor kan du læse, hvad jeg fandt ud om om det lille hus på landet ud fra spor i Karen Kjærsgaards egne tegninger. Så tag med på en tur, som fører os til Jyllands højdepunkt.

FullSizeRender-52
Karen K.’s eget hus på landet.

I 1983 forestillede Karen K.’s julepanorama i Familiejournalen et lille stråtækt bondehus omgivet af nisser som leger, synger, spiller og danser. Lige nu vil jeg se bort fra nisserne og koncentrere mig om huset. I bladet kan man læse, at motivet faktisk er Karen Kjærsgaards “eget lille hus på landet.” Jeg blev nysgerrig på, hvor huset ligger – og om det overhovedet findes i dag.

Allerede i 1980 havde Karen K. brugt det samme hus som motiv til et par små vignettegninger i Familiejournalens julehæfte. Her ser man huset fra begge sider. Huset er karakteristisk ved én skorsten og et lidt asymtetrisk tag. Det store træ foran huset og de tre træer på bakken bagved går igen på begge billeder. Det kunne tyde på, at Karen Kjærsgaard tegner de træer, som faktisk står omkring huset.

FullSizeRender-52 kopi 2
Karen Ks hus

To vignettegninger af Karen K.’s hus fra Familiejournalen nr. 48 1980. Karen K er selv med på begge billederne.

Også det store poppeltræ bag huset, som ses på billedet ovenfor, har Karen K. gengivet på en anden af sine tegninger. Nemlig julepanoramaet fra 1982, som ses her nedenfor.

IMG_7182
Det gamle poppeltræ på julepanoramaet fra 1982.

I bladet fra 1982 skriver Karen K. selv om sit “lille hvide hus langt ude på landet”, og det fremgår, at huset ligger i skovkanten og har en allé. Men der er ingen tegninger af huset i denne omgang.

 I 1987 optræder Karen K.’s hus igen på Familiejournalens julepanorama. Men nu er der “zoomet ud”, og man ser huset i et bakket marklandskab med læhegn og skov og en gård og en kirke i baggrunden.

FullSizeRender-53
Karen K.’s hus som centrum i julepanoramaet fra 1987.

Hvad ved vi nu?

Med lidt forsigtighed kan vi nu sige følgende om Karen K.’s hus:

  1. Hun har formentlig boet der i perioden (mindst) 1980-1987.
  2. Det er et hvidt, stråtækt hus med én skorsten og asymetrisk tag
  3. Det ligger på landet, tæt på skoven og har en allé

Det er ikke så mange spor at gå efter, men måske er det muligt at finde nærmere ud af, hvor huset ca. lå.

Flere spor og hints i sagen:

Per Sørensens hjemmeside om postkortkunstere findes en tekst, som Karen K. selv har skrevet og sit liv og sin kunst. Her kan man bl.a. læse:

“… siden 1961 har jeg boet  langt ude på landet i Danmark – først i  en smuk dal i Jylland – derefter på en bakketop, hvor Jylland er højest og siden på det flade, frugtbare Sjælland….”

Her hører vi, at Karen Kjærsgaard har boet flere forskellige steder. Fra gamle interviews, som tidligere er omtalt her på bloggen, har jeg fundet ud af, at hun i 1966 og 1970 boede ved Kærbølling i Vejle Ådal. Det må være dette sted, hun selv omtaler som “en snuk dal i Jylland.” Det hus, som jeg nu forsøger at lokalisere, skal formentlig med Karen Kjærsgaards egne ord findes “på en bakketop, hvor Jylland er højest”.

Hvor er Jylland så højest?

søhøjDet højestliggende område i Jylland er Søhøjlandet. Området er ikke klart geografisk
afgrænset, men især området mellem Silkeborg og Skanderborg med de mange bakker og søer har lagt navn til området. Her findes bl.a. Himmelbjerget og Silkeborgsøerne, som de fleste sikkert kender.

På kortet her til højre er den omtrentlige udstrækning af Søhøjlandet markeret med en blå oval. Hvis Karen Kjærsgaard har boet, der hvor Jylland er højest, må det være i dette område.

Konkurrencen om at være Jyllands (og dermed Danmarks) højeste punkt står mellem tre lokaliteter i dette område: nemlig Ejer Baunehøj, Yding Skovhøj og Møllehøj. Det er kun ca. 50 cm forskel mellem den højeste og den laveste af disse bakketoppe. Først i 2005 viste nye målinger, at Møllehøj med 170,86 m er Danmarks højete punkt. Dermed blev Yding Skovhøj med sine 170,77 m, som man tidligere troede var Danmarks højeste punkt, henvist til andenpladsen. Ejer Baunehøj er nummer tre med 170,35 m.

Da Karen Kjærsgaard boede “hvor Jylland er højest” i 1980’erne er det måske Yding Skovhøj eller Ejer Baunehøj, der henvises til – selv følgelig ikke sådan forstået, at hun har boet præcis på toppen af en af dem. På Ejer Baunehøj står som bekendt et udsigttårn! Vi må derfor ses på andre spor, hvis placeringen af det lille hvide hus skal indsnævres yderligere.

Kirker og gårde

Måske – og kun måske – kan det findes flere spor til stedets lokalisering i Karen K.’s egne tegninger. Vi har allerede set, at fleste af træerne omkring huset går igen på mange tegninger, hvilket måske skyldes, at der er tale om faktiske træer. Jeg tror ikke, der er tale om en en-til-en gengivelse af omgivelserne omkring huset, men om nogle markante træer i landskabet, som kommer med på tegningen. Måske gælder det samme for de bygningerne, man kan se på julepanoramaet fra 1987. Her ses en kirke og en gård, som måske også er faktiske bygninger i nærheden af Karen K.’s hus. Jeg forsøgte derfor i første omgang et finde en kirke i Søhøjlandet, som ligner kirken på tegningen.

FullSizeRender-53
Kirke og gård i baggrunden på panoramaet fra 1987.

Kun én eneste kirke og området mellem Hammel, Silkeborg og Skanderborg synes faktisk at kunne være kirken på billedet. Det vil sige: kun én kirke har tårn mod vest, kor og skib som alle er kalkede hvide og har sadeltag af rødt tegl. Det er kirken i Tåning:

Tåning kirke
Tåning Kirke.

Selv om Tåning Kirke ikke ligner tegningen i alle detajler – bl.a. åbningerne i tårnet – er  den stadig det bedste bud på en en kirke i Søhøjlandet, hvis kirken på tegning er en rigtig eksisterende kirke.

Da tårnet vender mod vest, kan man se, at kirken på tegningen er set fra syd. Hvis man kører til Tåning fra syd kommer man forbi en gård, som på besnærende vis ligner gården fra Karen K. panoarama. Og lidt længere oppe af vejen kan man lige præcis se Tåning Kirkes tårn over træerne. Om vinteren er der formentlig et friere udsyn til kirken.

1987
Kirken og gården på tegningen er måske rigtige bygninger. På de to fotos fra google streetview ses til venstre tårnet af Tåning Kirke set fra Tåningvej, til højre ses en gård på Tåningvej ca. 1 km syd for Tåning.
tåning kirke vinter
Tåning Kirke vinteren 1986. Foto tilhører Skanderborg Historiske Arkiv og er anvendt med tilladelse.

Tåning Kirke ligger blot 3-4 km fra Jyllands tre højeste punkter. Det kunne tyde på, at det virkelig er i dette område Karen K. har boet. Hvis perspektivet med kirken er rigtig, skal hendes hus måske søges syd for Tåning.

 

 

 

 

tåning kort
Jeg gætter på, at Karen K.’s landlige hus skal findes et sted i dette område tæt på landsbyen Tåning, som er markeret øverst på kortet.

På vej til en familiefest i Skanderborg i sidste uge tog vi en tur igennem området for at se stedet med egne øjne. Der er tale om at meget smukt bakket landskab, og man føler sig vitterligt langt ude på landet, som Karen Kjærsgaard skriver.

På vejen op til Tåning kom vi forbi den gård, som måske er identisk med gården på Karen K.’s tegning. Gården har dog fået nyt tag, siden googles fotovogn kørte forbi for nogen år siden, så ligheden er ikke så slående mere.

FullSizeRender-52

 

Til venstre et foto fra google streetview taget for nogle år siden, til højre bloggerens eget foto fra 25. juni 2016.

IMG_7932
Tåning Kirke. 25. juni 2016.

Ved Tåning Kirke havde vi en god snak med nogle af de lokale, som arbejdede på kirkegården. De var meget hjælpsomme, men desværre kunne ingen af dem genkende Karen Kjærsgaards hus eller huske, at nogen med det navn skulle have boet i sognet.

Konklusion

Så hvem ved, måske – måske ikke – er vi tæt på at have lokaliseret Karen K.’s hus. Men fortsættelse følger, hvis jeg finder ud af noget…

P.S. Kirken og gården fra 1987 brugte Karen K. igen nogle år senere på en kalender (1995) og et julepanorama (1996). På det tidspunkt var hun dog flyttet til Sjælland.

FullSizeRender-55

FullSizeRender-58
Kirken og gården ses igen på andre af Karen K.’s tegninger nogle år senere.

P.P.S. Det lykkedes mig at finde huset, du kan læse om det her.

karenkblogheader

 

 

Børns leg

FullSizeRender-39
Mappe med seks “kludeklip” af Karen K.

Før der var noget, der hed PC og iPad og iPhone, havde børn andre måder at bruge deres fritid på. De seneste år har der jævnligt været nyheder fremme om, at danske børn bevæger sig for lidt. Senest for et par uger sider viste en ny rapport fra WHO, at danske børn bevæger sig mindre end nogensinde og er blandt de mest stillesiddende i Europa. Karen K., der i sine værker ofter bevægede sig i børnenes verden, har skildret mange af de lege, som børn fandt på for en generation eller to siden – og måske stadig finder på.

Engang – formentlig sidst i 1960’erne – blev der udgivet en serie på seks særtryk af “kludeklip” af Karen Kjærsgaard med titlen “Børn i leg”. De seks billeder viser: Sjipning, kørsel i sæbekassebil, badning, sneboldkamp, blindebuk og (tror jeg) bro bro brille eller måske en form for ståtrold. De farvestrålende billeder måler 33×33 cm og udkom i en samlemappe udgivet af medicinfabrikken Dumex. Hvordan og til hvem særtrykket udkom, ved jeg ikke, men måske til forhandlere af Dumex’ produkter. På mappens inderside ses en reklame for hostemidlet “Longatin” – en rigtig “børnemedicin”. Longatin, som kunne fås både i pille- og flydende form, blev registreret som varemærke i 1965, og Karen K.’s billeder er formentlig fra ca. denne tid. De ser i hvert fald stilmæssigt ud til at være forgængere for de collager, som Karen K. lavede til Familiejournalens forsider i starten af 1970’erne.

IMG_7760
Reklamen for hostemidlet Longatin indvendigt i mappen.

Medicinalfirmaet Dumex blev stiftet af ØK, hvor Karen Kjærsgaards far var direktør, så måske er det ad denne vej, hun har fået opgaven med de seks “kludeklip”. I 1960’erne blev hostesaft næsten rutinemæssigt givet til børn med hoste – i dag er effekten omdiskuteret, og der er ikke fundet endeligt svar på om hostesaft har nogen effekt eller ikke. Longatin er ikke længere på markedet, men danskerne bruger stadig ca. 100 millioner kr om året på hostesaft.

Nu er det heldigvis sommer i Danmark og det er formentlig de færreste, der har brug for hostesaft i disse dage. Karen K.s collager, som også inddrager rigtige blomster og græs er næsten en opfordring til at nyde det gode vejr, den blå himmel og det grønne græs.

IMG_7761
To af særtrykkene fra serien “Børn i leg”

 

Der er ingen tvivl om, hvad billedet til venstre forestiller, men hvad leger børnene på billedet til højre? Skriv gerne til mig, hvis du har et bud.

Billederne til serien kunne man også købe i en indrammet udgave og hænge op på børneværelset, i børnehaven eller andre steder hvor børn legede.

IMG_7765
Endnu et billede fra serien. Dreng i sæbekassebil

Jeg opdagede lige en sjov detalje: nemlig at billedet med børnene, der leger blindebuk er med i en sene i den danske folkekomedie “Dyrlægens plejebørn” fra 1968. Her er det fra en scene, der foregår på et børnehjem.

IMG_8064IMG_8066

Billederne har garanteret hængt på mange børneværelser i 1960’erne, og været elsket af mange børn. I hvert fald kan man af og til stadig finde billeder til salg rundt omkring. F.eks. her.

KarenKblogheader