10. december: Svenske julbonader

I dag skal det være lidt svensk bag julekalenderens låge. I 1960’erne og 70’erne tegnede Karen K. en stor mængde juleillustrationer til det svenske marked. Det er tvivlsomt, om de samme billeder også var til salg i Danmark, i hvert fald har jeg endnu til gode at se dem herhjemme, mens de i Sverige er forholdsvist udbredte. De er del af en svensk juletradition, som ikke er velkendt i Danmark. Nemlig at hænge julebilleder/juleplakater/julefriser af papir og med hyggelige billeder, der passer til julen, op. Fænomenet har ikke rigtigt et navn på dansk. På svensk er der forskellige ord, men julbonad synes at være det mest udbredte. Her skal jeg fortælle lidt om, hvad julbonader eller blot bonader er for noget og vise nogen af Karen K.’s.

14972042_10211267840841941_1863959894_n
En Karen K. julbonad i original indpakning. Formentlig fra slutningen af 1960’erne.

Kort fortalt er en “bonad” et billede til at hænge op på væggen til udsmykning. I rigtig gamle dage var det oftest billeder malet på stof, senere er de blevet udført på papir. Skikken var ikke kendt i alle dele af Sverige, og derfor kan vi udenforstående danskere kaste et undrende blik på fænomenet sammen med Selma Lagerlöfs hovedperson Nils Holgersson, som tidligere er omtalt her på bloggen. Nils Holgersson var en dreng fra det allersydligste Skåne, som blev tryllet lille og fløj med vildgæssene på deres rejse gennem Sverige i året 1898. I det sydlige Skåne, hvor Nils kom fra, kendte man ikke skikken med at hænge bonader op, så da han på sin rejse overnatter i et forladt hus i Sunnerbo Herred i Småland, måber han ved det, han ser:

“Der var sengetøj på sengen, og på væggen sad der stadig nogle lange stofbaner på hvilke tre mænd til hest, Kaspar, Melchior og Balthasar, var malet. De samme heste og de samme ryttere var afbildet mangfoldige gange. De red hele huset rundt og fortsatte deres færd helt op til tagspærrene.” (Nils Holgerssons forunderlige rejse gennem Sverige, oversat af Anne Marie Bjerg)

Traditionen med disse malede stofstykker var i Sverige i gamle dage specielt kendt i skovbygderne i det sydlige Halland og Småland. Billederne, der blev fremstillet af folkelige kunstnere eller bønder, og ikke af “rigtige” kunstnere blev især hængt op til jul, og de bar næsten altid bibelske motiver.

Herunder ses nogle eksempler på gamle “bonader”, som jeg så på Kulturen (det kulturhistoriske museum i Lund) i sommer.

Her er en beskrivelse fra 1888 af, hvordan man i 1860’erne fejrede jul i det sydlige Halland, bl.a. ved at hænge bonader op.

En almen sædvane var det, at man juleaften pyntede stuerne på allehånde måder, så de fik et usædvanligt og højtideligt udseende. Nogle steder, hvor de gamle sæder og den landlige enfoldighed i sin bedste form blev bibeholdt længe, havde man stadig for vane at man juleaften helt og aldeles beklædte væggene med såkaldte “bonader”, som var malede på stof eller groft papir og sat op med små stifter. Disse bonader blev vanligvis taget ned på tyvende juledag (dvs. 13. januar også kaldtes Skt. Knuds dag), og ved denne lejlighed kunne man med egne øjne se, hvordan “Knud bærer julen ud”.  

julebonad eddie

Skærmbillede 2017-01-12 kl. 22.53.58.png
Har du nogensinde undret dig over, at der hænger en svensk julbonad på væggen i burgerbaren i New York i 80’er-filmen “Comin’ to America” med Eddie Murphy?

På de omtalte billeder var næsten udelukkende fremstillet scener fra bibelhistorien, og hver af disse scener blev yderligere forklaret med påskrevne bogstaver. Bonaderne kom fra Vrå i Småland eller var malede af stedets bønder…. og alle genstande på billederne blev gengivet efter bøndernes opfattelse og selvlærde indsigt i kunsten. Farverne var vanligvis meget prangende, og blev valgt med den højeste grad af uindskrænket frihed, så man kunne se grønne heste, røde får og mennesker med lyseblåt hår osv…… Utallige scener udspillede sig for beskuerens øjne langs væggerne, på bjælker og hylder, og i fald man ikke kunne forstå billeder – når bogstaverne var blevet utydelige – kunne man hurtigt finde én blandt husets folk, som kunne tyde billederne. Af det her beskrevne kan man nok let forstå, at disse malerier ikke kunne stå mål for en kunstkritik, men hvilket indvirkning de havde på de fromme barnesind, på uskyldens og enfoldighedens tro, det kan man vanskeligt beskrive, for det kan blot føles.” (Magnus Ysenius 1888, i: “Bonadsmålninger”, 1987. Min oversættelse).

IMG_9657.JPG
Et lidt nyere billede af Rune Lindström (1916-1973) inspireret af de traditionelle bonader. Bibelsk motiv i svenske klæder og med forklarende tekst. Her er det ærkeenglen Gabriel, der fortæller Maria, at hun skal være mor til Jesus. 

Med tiden gik disse religiøse bonader af mode og blev reddet af folkemindesamlere og er i dag museumsgenstande. Skikken med at hænge billeder op ved juletid holdt sig imidlertid eller blev genoplivet og bredte sig i landet. I 1900-tallet var det dog især billeder på papir og efterhånden blev sådanne papirbilleder produceret i mangfoldige udgaver, som blev hængt op på børneværelser og i dagligstuer rundt om i Sverige – ikke minst i 1950’erne-1970’erne. Billederne var dog ikke længere religiøse. Bibelscenerne var blevet udskiftet med vinterlandskabet og nissescener. Det var til denne moderne bonadstradition af Karen K. leverede tegninger til svenskerne.

Herunder viser jeg billeder af nogle forskellige julbonader, som er signerede af Karen K. Hvor mange hun har lavet, har jeg ikke tal på. Der er adskillige. Bonaderne kan være lidt svære at fotografere, fordi de ruller sig sammen, eller er så lange at de slet ikke kan være med på ét foto, hvis man skal se de mange fine detaljer. Derfor får I også lidt detaljebilleder.

Denne julebonad med nisser, der leger omkring en sovende dreng er formentlig fra 1960’erne.

img_9632

img_9639img_9638img_9637img_9635img_9636img_9633

Den næste julebonad er også fra 1960’erne. Temaet med nisser og fugle omgivet af havreaks anvendte Karen K. også på julekort og papirbordløbere fra samme periode.

img_9641img_9627img_9626img_9625img_9624

Her ses nogle julekort samt en papirbordløber i samme serie.

img_9530

bordlober
Billedet har jeg lånt fra nettet. Er det dit, hører jeg gerne fra dig.

img_9642

Nogle af de lange smalle julebilleder burde man måske kalde “julefriser” (på svensk julfris) i stedet for julbonader, men terminologien er ikke særlig entydig.

237990963_eab734b0-db6b-48cb-9805-44b76dc03ab9.jpg
Julebillede i sin originale indpakning. Her kaldes det en julefrise.

De næste to julebonader er ikke af papir, men er trykt på tynd plastfilm. Den er beregnet til at sætte på vinduet, køleskabet eller lignende.

14972042_10211267840841941_1863959894_n14937966_10211267840961944_1602294335_n

Er der andre der kan huske, hvordan man før i tiden klippede julemotiver ud af supermarkedets plasticposer og klæbede op på køleskabet med lidt vand? Karen K.’s plastfilmsbonader, mindede mig om den juletradition.

Den næste bonad har jeg fået som gave fra en af bloggens læsere, og jeg er meget glad for den.img_9640img_9617img_9616

En aflang julbonad med engle findes også

img_9643img_9644img_9646

Her er et par stykker af den smalle og lange julbonader (friser), som det var oplagt at hænge på væggen helt oppe under loftet i stuen. Bonaden med de dansende nisser er fra 1970’erne. Begge er trykt i Sverige. Vinterlandskabet ser også mere svensk ud end dansk.

img_9674img_9669img_9670img_9671img_9672img_9673IMG_9683.jpg

img_9676img_9677img_9678img_9680img_9681img_9682

En lille julbonad er kommet op at hænge i min entre. Jeg beklager det mørke billede.

IMG_9832.JPG

Her er et par billeder af en julbonad, som tilhører Nina, en af bloggens læsere. Billeder er anvendt med tilladelse.

Man kan slet ikke få nok af at kigge på de her billeder, så i får lige at par stykker mere, som jeg har fundet rundt omkring på nettet.

239208434_ef6f6dac-bd6e-4fac-8517-0ed51076d1fd
Billedet har jeg lånt fra nettet. Er det dit, hører jeg gerne fra dig.
218078502_10180676-5da9-4720-bc02-3a9f4d63a90d
Billedet har jeg fundet på nettet. Er det dit, hører jeg gerne fra dig.

Julen varer lige til påske. Karen K.’s tegnede også bonader til påske, klik her for  at læse mere.

Bag kalenderlågen i morgen kan du læse om, hvordan Karen K. (måske) blev inspireret af de svenske bonader og bragte traditionen til Danmark.

header-jul-3

8. december: Broderier

NB: Updateret d. 13. december 2016. Se nederst!

For noget tid siden blev jeg spurgt, om Karen K. også har lavet broderier – eller broderimønstre. Det var et spændende spørgsmål, fordi jeg ikke kendte svaret. Jeg gik i gang med at undersøge sagen og måtte bevæge mig ud i et fagområde, som jeg ikke vidste meget om. Min egen karriere inden for broderivirksomhed sluttede. da jeg i håndarbejdstimen i 4. klasse ved en fejl fik syet et julebroderi fast i mit penalhus, som lå på bordet under broderistoffet.

Jeg kom i tanke om, at jeg faktisk havde set et broderi, som måske var af Karen K. Ved nærmere eftersyn skal man måske snarere sige, at broderier er inspireret af Karen K.

Det er jo helt tydelig nissedrengen fra Karen K.’s collage, som er blevet overført til broderi (og spejlvendt i processen), men jeg synes elegancen og sødmen fra Karen K.’s originale billede er gået tabt. Jeg tror ikke der er en dygtig husmor, der selv har overført Familiejournalens forside til korssting, for jeg har set flere versioner af broderiet til salg rundt omkring (i Sverige!). Det tyder på, at mønsteret har været i fri handel.

broderi-nisse-med-kat
En anden version af det samme broderi som ovenfor.

Sjov nok faldt jeg kort tid efter og denne tegning på hessian. Den ser ud til at være inspireret af det broderi, som er inspireret af Karen K. Sådan vandrer ideer og mønstre….

img_9256
I en genbrugsbutik så jeg er billede, som virkede bekendt 😉

I et gammelt nummer af Hendes Verden fra november 1979 har jeg fundet et mønster, som også skylder Karen K. tak. Materialet til julebroderiet kunne man købe gennem broderifirmaet Inger Dahl, og selv om Karen Kjærsgaards navn ikke bliver nævnt noget sted, kan der ikke være tvivl om slægtsskabet til Karen K.’s nisser.

img_9269img_9262

Et forbillede til broderier med “de mange nisser små” har jeg fundet på en gammel gaveæske signeret af Karen K.

img_9264img_9284

Farven på tøjet er ændret lidt hist og her, men ellers er broderiet meget lig Karen K.’s tegning. Dog synes jeg igen, at der sker noget mærkeligt ved transformationen fra tegning til broderi. Nisserne er blevet udstyret med overdrevet store øjenvipper, som giver dem et übercute Disneypræg, som ikke er tro mod Karen Kjærsgaards streg.

Den stribede kat fra broderiet kan også ses på Karen K.’s oprindelige tegning.

img_9266

På den svenske hjemmeside www.dittbroderi.com kan man købe et broderisæt til en juledug, hvor jeg også tror, nisserne er tegnet af Karen K. (Pris 1193 svenske kroner!)

Skærmbillede 2016-11-17 kl. 19.59.28.png
Billedet tilhører www.dittbroderi.com

De små kortbenede nisser på juledugen må være søskende til disse Karen K. nisser fra en svensk julefrise af papir, som må være fra 60’erne eller 70’erne.

img_9271
Nisser på svensk papirfrise signeret Karen K.
broderi-dansende-nisser
Billedet tilhører www.dittbroderi.com

img_9270

De små sorte sko og nissernes dansende positur ses både på papir og broderi. Også ansigterne er genkendelige.

Et spor i Den Gamle By

Mens jeg grublede videre over Karen K. og broderimønstre besøgte jeg Den Gamle By i Århus. I museets 1974 kvarter opdagede jeg til min overraskelse en brodeributik. Butikkens vindue var i anledning af højtiden pyntet med julebroderier. Mens vi stod og trykkede næsen flad mod ruden, kom damen, som stod i butikken og låste døren op. Hun spurgte let ironisk om ville skulle se på broderier, og blev nok lidt overrasket over at to granvoksne skæggede mænd straks svarede “JA!”.

Og så havde vi oven i købet spørgsmål! Den flinke dame i butikken kunne dog ikke svare på om Karen Kjærsgaard havde tegnet broderimønstre, men viste frem af butikkens kataloger fra 1974 eller før.

15218264_10211457172335110_369260333_n

Vi stiftede bekendskab med (for os) ukendte navne som Eva Rosenstand og Clara Væver, som var store kanoner inden for broderi i 1970’erne. Og her fandt vi billeder af broderier og applikationer, som lignede juledugen ovenfor, og vi følte os på sporet af Karen K.

15207790_10211457172815122_1210716443_n15226399_10211457172255108_1106031831_n

På et dobbeltopslag i et katalog, var der flere nisserbroderier, som sagtens kunne være af Karen Kjærsgaard, men desværre blev ophavskvinden bag desginet ikke nævnt i kataloget.

15240252_10211457171815097_317277006_n

De små nisser her med spidser huer kunne sagtens være af Karen K.

15239290_10211457173055128_1544922487_n15218442_10211457172935125_168053208_n15218684_10211457172295109_809240554_n15218698_10211457173175131_2004257479_n

Nisserne minder i hvert fald en held del om nisser på nogle julekort af Karen K. fra starten af 1970’erne.

Det hyggelige besøg i museets brodeributik gav ikke sikre beviser, men kort tid efter fik jeg hjælp fra en kvinde i Sverige, som i 1970’erne havde købt et applikationssæt med ét af de mønstre, som jeg havde set i kataloget. Og på pakken stod at designet var af Karen Kjærsgaard.

238517987_7da43643-b802-4bc3-ac43-37d0cc844c5c.jpg
Juledug med design af Karen Kjærsgaard, købt som gør det selv sæt i København i 1970’erne.

Senere fandt jeg også et Karen K. motiv som stramaj – et motiv som til en afveksling ikke var et julemotiv. I et katalog fra 1966 fra det nu næsten glemte postordre firma Sommers Magasiner fandt jeg denne reklame for stramajbilleder. Jeg måtte spørge min søster om, hvad stramaj er. Det er broderi på et stivere stof, hvor mønsteret er fortrykt, og hvor man bruger uldgarn i stedet for det tyndere broderigarn!

Interessen samler sig her om billedet nederst til venstre på siden. I reklamen står “Det yndige Billede fra H.C. Andersens Eventyr Hyrdinden og Skorstensfejeren har ligeledes vakt Begejstring…” (Bemærk hvordan navneordene stadigvæk er skrevet med stort, selv om det faktisk blev afskaffet med en retskrivningsreform allerde i 1948. Måske var det fordi man med denne reklame henvendte sig til at ældre publikum. Min farmor, der levede til 2004, holdt aldrig og med at skrive navneord med stort).

Skærmbillede 2016-08-10 kl. 10.37.13.png
Side 66 i Sommers Magasiners Efterårs- og Vinterkatalog 1966. Du kan se alle kataloger fra Sommers Magasiner 1952-1968 på Det kongelige Biblioteks hjemmside.

Det lille stramajbillede af Hyrdinden og Skorstensfejeren er hentet fra et postkort, som Karen K. tegnede engang i 50’erne.

Hele opstillingen og næsten alle detaljerne fra postkortet går igen på stramajbilledet.  Selv antallet af mursten i hvert skifte på skorstenen er det samme på de to billeder, , men hyrdinden er heldigvis holdt op med at græde på stramajen.

Det var sjovt at lede efter Karen K. broderier, selv om det ikke lige er min hjemmebane. Og jeg kan nu svare: Ja Karen K. har lavet broderimønstre, og hendes tegninger er vist også af andre blevet overført til broderi. I broderier fra 1960’erne og 70’erne kan man genfinde Karen K.’s karakteristiske streg.

UPDATERING 13. december 2016:

Et par dage efter, at dette indlæg var blevet offentliggjort fik jeg mail fra Lis, som er læser af min blog. Hun sendte mig afgørende bevis i spørgsmålet om Karen Kjærsgaards broderimønstre. I et Eva Rosenstand katalog fra 1984 er Karen Kjærsgaard simpelthen nævnt ved navn og der er en side med et udvalg af hendes mønstre, både jule- og helårs.

img_7979

Nissernes, som højere oppe i indlægget var under kraftig mistanke for at være Karen K. nisser, viser sig nu med sikkerhed at være det.

Blandt mønstrene er en maritim klokkestreng. Jeg havde nok aldrig gættet på Karen K. her, men nu hvor jeg ved det, kan man godt genkende lidt af stilen fra hendes tidlige postkort.

img_7986

img_7987

havnebillede
Billedet er lånt fra Per Sørensens hjemmeside.

Og til sidst lige et sødt nisserbroderi og en tak til Lis, for hjælpen med at finde det fældende bevis.

img_7980

header-jul-3

3. december: Den Gamle By

I 1980’erne kom Den Gamle By i Århus virkelig til at være identisk med julestemning for mange danskere. I 1979 sendte DR sin nu klassiske julekalender “Jul i Gammelby” som indeholdt alt, hvad en julekalender skal indeholde: Snevejr, nisser, nostalgi og en jul, som er i fare. Julekalenderen blev genudsendt i 1983.

Jul i gammel by LP.jpg
Mange kan nok huske Per Illums tegning til børnenes u-landskalender i forbindelse med Jul i Gammelby. Her ses billedet brugt til en LP med sange fra julekalenderen.

I 1983 bragte Familiejournalen Borgmestergården og andre af husene fra Den Gamle By som samleark. De var tegnet af en af bladets faste tegnere Verner Hancke.

IMG_9409.jpg
Et af Familiejournalens samleark med huse fra Den Gamle By tegnet af Verner Hancke.

img_9412

img_9411
Skuespilleren Lars Lohman, der spilleder borgmesteren i Jul i Gammelby står med Verner Hanckes model af Borgmestergården foran Borgmestergården.

Der var altså mange måder, som Karen Kjærsgaard kan være blevet inspireret til sit julepanorama i Familiejournalen i 1988, som netop forestillede en scene fra Den Gamle By. I 1980’erne boede Karen Kjærsgaard forøvrigt selv ret tæt på Århus, så mon ikke hun også har besøgt museet, da hun skulle tegne sit panorama.

karen-k-julepanorama-1988
Karen K.’s julepanorama fra Familiejournalen 1988. Det var første gang julemanden er med på et af Karen K.’s julepanoramer til bladet. 

I hvert fald er husene på panoramaet ret nøjagtige gengivelse af historiske huse fra museet. Jeg var selv for nylig i Den Gamle By og syntes, det var sjovt at gå på jagt efter de huse, som Karen Kjærsgaard blev inspireret af.

De lettest genkendelige huse på Karen K.’s julepanorama ligger omkring torvet i Den Gamle By. De er ikke placeret korrekt omkring torvet i forhold til den virkelige verden, men hensigten med julepanoramaet har heller ikke været et lavet et troværdigt kort over Den Gamle By.

karen-k-julepanorama-198815211529_10211457147334485_1441032275_n

Karen Kjærsgaard fortolker en lille smule frit, når hun tegner husene. F.eks. omkring vinduerne i det gule hus, som på tegningen også er blevet orange. Det er også kommet lidt flere dokker (det lodrette tømmer under vinduerne), end der er i virkeligheden. Sikkert for at skabe lidt mere symetri i tegningen.

15207965_10211457146134455_329337192_n

Huset til venstre er fra Kannikegade i Århus og er bygget ca. 1750. Det rummer bl.a. glarmester, fotogaf og xylograf (illustrator med trætryk). Huset til højre er fra Aalborg, hvor det lå ved Mørups Plads. Det er bygget i ca. 1650. I museet rummer huset et farveri. Disse to huse er nogle af de første, der blev flyttet til Den Gamle By allerede i 1916 og 1928. Dengang var museet ikke så udbygget, så husene fik plads langs den ene side af torvet, selv om de i virkeligheden er alt for undseeligt huse til at ligge på torvet i en gammel købstad.

Huse, som passer bedre på et torv, er de næste, som Karen Kjærsgaard har tegnet.

karen-k-julepanorama-1988-215228071_10211457145334435_212140381_n

Juletræet fra Karen K.’s tegning er vokset lidt siden 1988 😉 men man kan alligevel godt se husene på fotoet. Man kan også se, at Karen Kjærsgaard af en eller anden grund har spejlvendt husene. Når man spejlevender tegningen er ligheden klar.

201611071057_0001-2 (2).jpg

Karen K. har igen fortolket bl.a. farverne og skorstenene lidt frit, men eller er der ingen tvivl om, at det er de samme hus. Alle tre huse indgår i det kompleks, som kaldes Aalborggården, og de lå også som naboer i Aalborg, før de blev flyttet til museet. Hjørnehuset kaldes Empirehuset og er fra 1807. Her indrettede købmanden Jacob Kjellerup bolig til sig og sin familie. Stenhuset i midten er fra 1634, og tre-stokværkhuset i bindingsværk er helt fra 1585. Her har Karen Kjærsgaard fortolket mest frit for at skabe symetri i sit billede. Hun afslutter nemlig taget med valm i stedet for den originale flotte trekantgalv.

15226371_10211457176415212_530818100_n
Tre-stokværkshuset flotte gavl ses midt i billedet.

Endnu et hus er let genkendeligt på Karen K.’s panorama, nemlig dette bindingsværkshus, som også ligger lige ved torvet.

karen-k-julepanorama-1988-3

15209185_10211457162974876_1839313261_n

Der er flyttet lidt på vinduer på tegningen, men detaljerne i bindingsværket afslører, at Karen K. har tegnet huset fra ca. 1625, som også har stået i Aalborg. I dag rummet det gravør- og bogbinderværksted.

De øvrige huse på juepanoramaet er svære at identificere. Gavlen her kunne måske være en fortolkning af Borgmestergårdens gavl, eller også er den fri fantasi.

Derimod er der ikke tvivl om, at kirken der kigger op over husene, er Århus Domkirkes karakteristiske tårn med kobbertaget og uret. Man kan ikke se Domkirken fra Den Gamle By i virkeligheden, men det gør billedet til et rigtigt Århusbillede.

Der er sket meget med Århus siden Karen Kjærsgaards tegning blev bragt i Familiejournalen i 1988. Også Den Gamle By er vokset. Der er kommet er kvarter fra 1974, som stadig bliver udvidet.

15227901_10211457169975051_2053583689_n
En del af 1974 kvarteret i Den Gamle By.

Her i december er lejlighederne i 1974 juleudsmykkede, og på den måde bliver der sluttet en flot ring omkring Karen Kjærsgaard og Den Gamle By. Hendes julepynt var jo populært i 70’erne. I den julpyntede stue hos kernefamlie lå Familiejournalen med Karen K.’s julepynt fremme. Det var det første år, bladet bragte de senere så velkendte hjertekurve med nisser tegnet af Karen K.

img_9494img_9495

I museets minimarked solgtes Familiejournalens julehæfte, men det glemte jeg at få et billede af. Men I skal lige have lidt flere stemningsbilleder af 70’ernes jul.

Da vi besøgte museet, kiggede vi også forbi “Broderi Boden”. Broderi og applikation havde en storhedstid i 1960’erne og 1970’erne. Det blev et meget spændende besøg, men det kan I læse mere om i julekalenderen d. 8. december her på bloggen.

15174405_10211457169135030_933028889_n

header jul 3.png

2. december: Bindeballe Købmandsgård

Her på Karen K. bloggen er det helt acceptabelt at blive lidt nostalgisk. Samtidig er det bloggerens indstilling, at enhver, der formidler og videregiver Karen K.’s hyggelige tegninger, fortjener særlig omtale.

Derfor skal vi her bag julekalenderens anden låge besøge et sted, hvor det nostalgiske er i højsædet, og hvor en lille Karen K. hilsen også har sneget sig ind, nemlig Bindeballe Købmandsgård, som ligger omtrent 15 km sydøst for Billund.

img_8180

Den gamle købmandbutik, som blev grundlagt i 1897 ved den lille station i Bindeballe, fungerer i dag som historisk butik og nostalgisk museum fra tiden før 1957, hvor købmandsbutikken lukkede. Det har den gjort siden 1973.

 

Når man træder ind i den gamle landhandel bliver man transporteret direkte tilbage i tiden, nærmere bestemt “de gode gamle dage”. På første sal er der et museum med masser af genstande, emaljeskilte, varer og emballager, som blev solgt i en købmandsbutik før i tiden.

Og minsandten om museet ikke indeholder et stort ark med Karen K.’s almue julepynt  i det lille julehjørne, som også rummer gavepapir, juleposer, papirbordløbere og andet af det billigere tingeltangel man kunne købe til julen. Ting som man nok ikke tillagde den store værdi i samtiden, men som nu 60 år (ellers mere) senere er ret specielle.

img_8186

img_8185

Arket med julepynt blev oprindeligt bragt i Familiejournalen i 1967. I bladet blev man opfordret til, hvis man ikke havde lyst til at samle julepynten, simpelthen at hænge det op som et billede på væggen. Det har man gjort på Bindeballe Købmandsgård.

Jeg synes, det er glædeligt, at nogen af de gamle ark har overlevet helt til i dag – f.eks. her på væggen i den gamle købmandsgård. Men det er også hyggeligt at tænke på, at mange af kræmmerhusene er blevet samlet og hængt på juletræet.

img_9105

Jeg fandt nogle af de gamle kræmmerhuse brugt, og selv om de har været opbevaret i fladtrykt form, hvilket egentlig er imod kræmmerhusenes natur, synes jeg, de er ret dekorative.

Hvis du har fået lyst til en nostalgisk juletur til Bindeballe Købmandsgård er der åbent alle dage i december frem til juleaften. Du kan læse mere om stedet på deres hjemmeside.

header-jul-3
Karen K. blog

 

Mortens aften

I aften er det Mortens aften. I katolsk tid var d. 11. november helgendag for Skt. Morten (eller Martin, som han hedder nede i Europa). Selv om de fleste danskere ikke har været katolikker siden 1536, har skikken med at fejre Mortens aften overlevet.

Karen K gås 1965
Fra Karen K.’s billedlotteri.

Dagen er opkaldt efter Martin af Tour, som levede i 300-tallet. Han førte et meget helligt liv, og derfor udnævnte byens borgere ham til biskop. Det var han imidlertid ikke interesseret i at blive, så han flygtede og gemte sig i en gåsesti. Gæssene skræppede op og afslørede altså Martin, som blev fundet og indsat som biskop. Lige siden hadede han gæs, og det skulle være grunden til, at man spiser gæs på Mortens aften. Og det på trods af, at Skt. Martin i følge legenden selv døde efter at have grovædt gåselår!

Helt tilbage i middelalderen var Mortens aften en aften, hvor man havde sociale sammenkomster. Dronning Christines regnskabsmester skriver i 1505, at nogle skoledrenge (peblinge) får 8 skilling for at synge for dronningen på mortensaften. I Danmark kender man skikken med gåsesteg på Mortens aften i hvert fald tilbage til starten af 1600-tallet. Det var dog nok kun de rigeste, der kunne tillade sig sådan en luksus.

1978.47.s66.jpg
Fra Karen K. filtklip, 1978
1975-49-ark1b
Detalje af Karen K. julehjerte, 1975.
1982.50.ark3.ark4.jpg
Detalje af Karen K. juleremse, 1982.

KarenKblogheader

Høstfest og Mikkelsdag

Før landbruget blev industrialiseret i løbet af 1900-tallet, var der tradition for at man i landbosamfundet hjalp hinanden med høsten. Og når høsten var i hus i september, holdt man også i fællesskab et stort høstgilde.

img_8642

Her ses Karen K.’s kollage af stofrester, uldgarn, karton, bygaks, græs og blomster, som kom til at pryde forsiden af Familiejournalen i august 1969.

thumb_img_7104_1024

Den søde lille høstpige kom til at stå lidt i kontrast til de overskrifter, som fandt vej til den endelige forside. Fx.: LIGE PÅ OG HÅRDT MED TOM BOGS. (Tom Bogs var professionel bokser).

Fejringen af høsten skulle i gamle dage foregå inden Mikkelsdag, dvs. den 29. september. Stemningen af sådan en høstfest er bevaret som et minde i sangen “Marken er mejet, og høet er høstet“, som man måske stadig synger rundt omkring.

img_8840
Postkort af Karen K. Formentlig fra sidst i 1950’erne. 

Teksten siger bl.a.:

marken-er-meget

Dette er andet vers af Højskolesangbogens version af “Marken er mejet“. Teksten er af den sydfynske bondedigter Mads Hansen og fra 1868, men den bygger faktisk på en ældre høstvise med titlen “I Høsten” af Adolph Recke (1820-67). I det originale vers er der blevet lidt mere plads til flirteriet mellem karle og piger, som uden tvivl har været en væsentlig del af høstfesten:

marken-er-mejet-recke

Teksten passer fint til Karen K.’s postkort af et høstgilde, som ses her ovenover. Et dansende par under en udsmykning af korn, græs og blomster blev sidenhen en af Karen K.’s sødmefyldte kollager.

karen-k-hostfest
Forsideillustration Familiejournalen september 1972

Karen K. brugte mange motiver med folkedragter i sine arbejder sidst i 1960’erne og 1970’erne.

folkedragter-karen-k
“Høstgilde” sammenstillet af udsnit af Karen K. julekort fra 1973-75. Folkedragter fra forskellige egne af Danmark.

Det sidste kornneg, som blev bundet på marken, blev brugt til pynt i gildesalen til høstfesten. Ja, nogle gange sad neget endda med til bords. Og den pige, der havde bundet det sidste neg, skulle tage den første dans, når musikanterne spillede op.

hostdans
En mand fra Vejleegnen byder en kvinde fra Præstø op til dans.

Omkring reformationen havde man fra kirkens side prøvet at indføre, at høstfesten skulle holdes præcis på Mikkeldag, som også kaldtes Alle Engles Dag. Her skulle man takke for årets afgrøde og samtidig skulle der “den hele dag både om morgenen, formiddag og efter måltid prædikes om englene, og hvad gavn vi have af deres tjeneste…” Men Mikkelsdag som høstfestdag vandt aldrig rigtig indpas i befolkningen. Høstfester var populære, men datoen ikke vigtig. (kilde: Troels-Lund: Dagligt liv i Norden i det sekstende Århundrede, bd. IV).

Derimod blev Mikkelsdag  – sammen med påsken – i de gamle landbosamfund ofte anvendt som skiftedag – dvs. den dag hvor tyende på landet kunne skifte tjenestested – nu var høsten jo vel overstået. Dette var på trods af, at Chr. V’s danske lov fra 1683 faktisk slog fast, at skiftedag var 1. juni og 1. december.

Mikkelsdag er opkaldt efter ærkeenglen Mikael. Måske var en af grundene til, at den kirkelige Mikkelsmesse aldrig blev så populær på disse breddegrader, at navnet “Mikkel” havde en lidt negativ klang og blev associeret med noget lumsk. Tænk bare på “Mikkel Ræv”. Derfor slutter jeg af på dette blogindlæg ved at se frem mod Mikkelsdag med et par frække og søde ræve tegnet af Karen K. gennem årtierne.

karen-k-raev-billedlotteri
Ræv fra billedlotteri ca. 1965.
karen-k-raev-fyrtojet
En listig ræv kigger frem fra kulissen af et dukketeater, 1973.
karen-k-raev-1974
Nissepige fodrer ræv, julehjerte 1974.
karen-k-raev-1976
Udsnit af panorama, 1976.
1976-51-ark6
Polarræv, fra julehjerte 1976.
thumb_scan_20151017-9_1024
Udsnit af panorama 1977.
thumb_1983-47-pan-b_1024
Udsnit af panorama 1983
karen-k-raeve-kalender
Ræveunger fra 1999-kalender. En lignede gruppe af ræveunger kan dog ses allerede på Familiejournalens julepanorama fra 1992.

karenkblogheader

 

 

 

 

 

Heste og giftige planter

ENGLISH SUMMARY BELOW

Her i det tidlige efterår er det oplagt at tage en ridetur på sin hest ud i naturen. Hyggeligt, men ikke helt ufarligt, hvis hesten prøver sig frem med at spise ukendte vækster, som viser sig at være giftige. Dagens blogindlæg handler om heste og giftige planter, og hvordan man genkender planterne og passer på sin hest. Begge dele set gennem Karen Kjærsgaards tegninger og tekster.

Karen Kjærsgaard heste
Foto: Mogens Lange. Familiejournalen 1966, nr. 51.

Jeg tror, Karen Kjærsgaard godt kunne lide heste. I hvert fald kan man i en artikel fra 1966 se hende sammen med familiens to heste. Hestene omtales som en del af familien.

Bygningen, hvor Karen Kjærsgaard står med de to heste – som vistnok er ponyer – står endnu ved den ejendom, som familien Kjærsgaard ejede lidt vest for Vejle i 1960’erne. De nuværende ejere på stedet har fortalt mig, at det var familien Kjærsgaard, der byggede den lille stråtækte hestestald.

 

 

 

IMGP2857
Den lille hestestald er det første, man møder på vej ned til huset, hvor Karen Kjærsgaard boede i 1960’erne.

I 1982, hvor Karen Kjærsgaard boede tæt på landsbyen Tåning i et lidt mindre hus uden plads til en hest, skriver hun, at hun havde sin hest i stald på nabogården. Så selvfølgelig er der også heste i Karen K.’s tegninger. Måske ikke nær så mange, som der er fugle, katte, får og andre dyr, men rundt omkring dukker hestene op både i naive gengivelser og i mere naturalistiske.

Nogle af de ældste gengivelser af heste fra Karen K.’s hånd, som jeg kender til, ses på nogle af postkortene i en romantiske serie, der viser årets gang i “de gode gamle dage”, som vistnok er en gang i 1800-tallet at dømme ud fra tøjet på tegningerne. Her ses både bøndernes arbejdsheste og de riges rideheste. Postkortene, tror jeg, er tegnet omkring 1960 eller lidt før.

Karen K. postkort høst
Hestene hjælper med at bringe høsten i hus.
Hubertusjagt
Ryttere i vild fart over Erimetagesletten.

Postkortet med herrerne i de røde frakker, som rider af sted i så høj fart, at en af rytterne falder af hesten, er interessant. Slottet i baggrunden er Erimetageslottet i Jægerborg Dyrehave, så der må være tale om et motiv fra Erimetagesletten. I slutningen af 1950’erne boede Karen Kjærsgaard i Søllerød kun få km fra Dyrehaven, så det er sandsynligt, at hun har hentet inspiration til postkortet på en vandretur på Erimetagesletten. Måske har hun endda overværet Hurbertusjagten, som foregår her hvert år den første søndag i november. Det har den gjort næsten uden afbrydelser siden år 1900. Rytterne i Hubertusjagten er netop klædt i røde frakker og hvide bukser. Hubertusjagten er ikke nogen egentlig jagt på trods af navnet. Det er et hesteforhindringsløb, som har taget navn efter jagtens skytshelgen Hubertus. Lidt duft af jagt er der dog over begivenheden, idet der er tale om en symbolsk videreføring af den såkaldte par force jagt, som er hele baggrunden for, at dyrehaven blev anlagt af Christian d. 5 fra 1670 og frem. Her blev der anlagt veje i stjerneformation, hvor man kunne drive par force jagten, som var en udmattelsesjagt, der gik ud på med heste og hunde at jage en kronhjort i timevis til den segnede af udmattelse, hvorefter kongen kunne stige ned fra sin hest og dræbe hjorten med et sværd.

IMG_1522
Udsigten over Erimetagesletten

Det er lidt uklart, om Karen K.’s postkort forestiller en Hubertusjagt eller en par force jagt. Motivet på postkortet kan selvfølgelig ikke dateres, fordi det er en kunstnerisk gengivelse, hvor man ikke kan gøre krav på historisk korrekthed i detaljerne. Men alligevel kunne det være sjovt forsøge med en “historisk datering” af tegningen. Hvis det er en Hubertusjagt må motivet være fra 1900-tallet. Dette passer lidt dårligt med resten af postkortene i serien, hvor borgerskabets kvinder går i krinoliner, som hører til omkring 1850-1870. Træerne på postkortet ligner også mere forårstræer med lysegrønne blade og hvide blomster, end de ligner træer den første weekend i november, hvor Hubertusjagten finder sted. Hvis der er tale om par force jagt, må motivet været fra perioden 1736 (hvor Erimetageslottet blev bygget) og 1777 (hvor den sidste par force jagt blev afholdt i Dyrehaven). Dette passer igen lidt dårligt med de andre kort i serien, som peger mod 1800-tallets midte og anden halvdel – bl.a. viser et af kortene Tivoli, som åbnede i 1843. De høje hatte, som rytterne bærer, slår også først igennem som hovedbeklædning for herrer i starten af 1800-tallet. Man kan også sige, at et af de vigtigste elementer ved par force jagt – nemlig hundene – mangler på billedet, men de er måske halset i forvejen! Man må nok være tilfreds med at datere motivet til “de gode gamle dage” og nyde det hyggelige billede af de springende heste og de grønne og røde kontrastfarver. Man kan for øvrigt læse meget mere om Dyrehavens og par forcejagtens spændende historie på Kulturstyrelsens hjemmeside. Her kan du bl.a. læse om hvordan en af de kronhjorte, der blev nedlagt i par force jagt endte med at tage livet at kongen selv!

Karen K. hest
Hest fra Karen K.’s billedlotteri, ca. 1965.
Karen K almuekunst
Svensk julekort. Sendt til Frk. Kerstin Falk i 1968.

Et andet hestemotiv “fra de gode gamle dage” tegnet af Karen Kjærsgaard er denne trompeterende herre på et svensk julekort fra 60’erne.

 

Inspirationen fra 17-1800-tallets skandinaviske almuekunst er tydelig. Der er  f.eks. en del ligheder i kompositionen med det nedenstående maleri af en mand på en fjordhest. Billedet er et fyldningsmaleri fra 1700-tallet på et skab i Norsk Folkemuseum i Oslo.

 

Fyldningsmaleri almuekunst fjordhest
Fyldningsmaleri fra 1700-tallet.

Efter nogle eksempler på lidt naive tegninger af heste, hvor der ikke har været hensigten at gengive en bestemt race, kommer her en tegning fra 1998, hvor en hest er gengivet mere naturtro. Hesten kunne ligne en gotlandsruss pony, har min kærestes søster fortalt mig.

Karen K hest2

Ud over at Karen Kjærsgaards tegnestil gik fra den mere naive til det naturalistiske over årene, er hesten sikkert også gengivet naturtro, fordi det er en konkret hest. Karen Kjærsgaard har i hvert fald flere gange indarbejdet sit eget hus, sin egen hund og sine børnebørn i sine tegninger. Børnene på tegninger her, er faktisk netop Karen Kjærsgaards børnebørn.

karen-k-julepanorama-1998
Familiejournalens julepanorama fra 1998 med børnebørn og måske en helt bestemt hest.

Men ud over at bruge heste i sine tegninger, interesserede Karen Kjærsgaard sig også mere konkret for hestehold og ville gerne dele ud af en vigtig viden i den forbindelse. I februarnummeret af månedsmagasinet “Hippologisk tidsskrift” i 1989 begyndte således en ny serie om giftige planter med tegninger og tekst af Karen Fjord Kjærsgaard. Det var intet mindre end bladets 101. årgang, idet Hippologisk var blevet udgivet helt siden 1888 – næsten lige så længe som Familiejournalen, som udkom første gang i 1877. Måned for måned gennemgik Karen Kjærsgaard forskellige vilde planter, som er giftige for heste at æde. Nogle af planterne er endog så giftige, at heste kan dø inden for få timer efter at have indtaget planten. Den første plante i serien er også en af de farligste, nemlig taks. Karen Kjærsgaard nævner selv den indirekte motivation for sin oplysningskampagne, nemlig tidligere tragiske hestedødsfald:

Det skulle ikke være nødvendigt at gentage den demonstration, en københavnsk væddeløbsstald lavede nogle år tilbage. Ingen havde tænkt på, at der i årevis havde været takshæk rundt om løbefolden, før et par fuldblodsheste gjorde opmærksom på det. På den eneste måde de nu kunne: Ved at dø på stedet.” (Karen Fjord Kjærsgaard, Hippologisk Tidsskrift 1989, nr. 2, s. 36)

karen-kjaersgaard-taks
Seriestart i Hippologisk Tidsskrift 1989, nr. 2

At advarslen desværre fortsat er relevant ses af denne nyhedshistorie fra 2009, hvor flere heste døde af at spise taksgrene, som var smidt på et Sankt Hans bål under opbygning.

Formentlig fordi taksplanten er både meget udbredt og meget giftig, starter serien med en omtale af den. Faktisk skal der bare 150 gram taks for at en fuldvoksen hest får forgiftning, som fører til kredsløbsforstyrrelser og hjertestop. Derfor blev taks i gamle dage omtalt som mælkemandens skræk. Når mælkevognens heste ventede ved vejen, mens mælkemanden leverede de daglige mælkeflasker til døren, kunne hestene finde på at stå og nippe til de planter, som var inden for rækkevidde. Og var det taks, der voksede der, kunne det være fatalt.

karen-kjaersgaard-kvalked_1024

I løbet af femten måneder over 1989-90 når Karen K. at levere tegninger af 13 giftige planter til Hippologisk Tidsskrift. Det er: taks, buksbom, liljekonval, kærpadderokke, bidende ranunkel, skarntyde, fingerbøl, kvalkved, julerose, pebertræ, bingelurt samt hvid og gul anemone. Karen Kjærsgaard gengiver alle karakteristiske dele af planterne: blade, blomster og eventuelle bær. Tegningerne giver et godt indtryk af Karen Kjærsgaards evne til at gengive naturtro detaljer. Detaljer som jo er særligt vigtige, når formålet er at lære læseren at genkende de giftige planter i naturen.

karen-kjaersgaard-pebertrae

Mærkeligt nok er serien afbrudt i juli-, august- og septembernummeret i 1989 – som jo ellers netop er måneder, hvor det er oplagt at ride ud i naturen. Heller ikke i martsnummeret fra 1990 er der et indlæg i serien, men i juninummeret fra 1989 og aprilnummeret fra 1990 er der to!

thumb_karen-kjaersgaard-anemone_1024

Sammen med tegning og tekst om anemoner i aprilnummeret fra 1990, skriver Karen Kjærsgaard: “Her – godt i gang med serien om de giftige planter – vil jeg sige så mange tak til alle, som har hjulpet mig med materiale….” Og så følger en liste af folk, bl.a. Karen Kjærsgaards søn og svigerdatter, som begge er agronomer. Ordlyden “godt i gang” tyder jo på, at serien med de giftige planter skal fortsætte, men dette blev faktisk det sidste indlæg i serien, som blev bragt i Hippologisk Tidsskrift.

Karen K. miniplakat giftige planter

Nogle år senere blev nogle af tegningerne fra serien – nu suppleret med guldregn og stormhat – trykt som en lille plakat med titlen “Giftige planter Have og hegn” i “Landsbladet hest“. Her til venstre er plakaten gengivet i sort-hvid, men den var selvfølgelig i farver.

Formentlig udgav bladet endnu en miniplakat under titlen “Giftige planter Mark og skov”, hvor gul iris, engbrandbæger og giftttyde er føjet til.

I hvert fald munder det hele ud i en “dobbelt plakat” på 70×50 cm med tegninger af seksten af planterne fra serien. Og denne plakat kan man faktisk stadigvæk købe! Den koster 90 kr. ,og så er man samtidig med til at støtte “Hestens værn”. Du kan købe plakaten ved at følge dette link.

Skærmbillede 2016-08-27 kl. 09.23.14

Man kan overveje, om Karen Kjærsgaard mon tegnede flere planter til serien om giftige planter. En hel farveflora over vilde planter i den danske natur ville have været rigtig flot.

ENGLISH SUMMARY: Horses and venomous plants. Karens Kjærsgaard, I think, liked horses and that is reflected in her designs where horses are seen every now and then, though perhaps not as often as birds, cats or sheep. In this blog post I present some of her drawings of horses from the the 1960s to the 1990s. One old postcard depicts a hunting scene from the so-called Deer Park north of Copenhagen, a par force hunting landscape designed for royal hunts in the 17th century, today a recreational park around the Hermitage, a small castle. The landscape is now a UNESCO World Heritage Site. Another of Karen Kjærsgaard’s horse drawing shows how she is influenced by Scandinavian folk art. In the years 1989-94 a series of Karen Kjærsgaard designs of venomous plants were printed in various Danish horse magazine. The aim of the series was to educate and warn riders about plants that might seriously injure or even kill their horses, if they allowed the horses to eat the plants. A poster with some of these very delicate plants design is still available to buy: click here.

KarenKblogheader

Hvis du har kommentarer eller spørgmål til bloggen, kan du skrive til mig privat her: